Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20: Gruppearbejde i forhold til hjemmeopgaven med case-person Kl. 11.20-12.00: Opsamling : feedback & feedforward Kl. 12.00-12.45: Frokost Kl. 12.45-14.00: Løsningsfokuseret tilgang Kl. 14.00-14.15: Pause Kl. 14.15-15.30: Signs of safety kl. 15.30-15.40: Pause kl. 15.40-16.00: Evaluering kl. 16.00-18.00: Gruppevejledning

Hvorfor en samtale kan opleves som svær: Du har manglende tillid til og tro på egne evner til at kunne styre samtalen. Du tror ikke, at samtalen vil ændre noget på situationen. Du er i tvivl, om situationen er så alvorlig og mangler dokumentation. Du frygter for mentees reaktioner eller for andre elevers/egne reaktioner. Skolen har ingen tradition for sparring med kolleger til bedømmelse af situationen. Du oplever emnet eller situationen som meget privat. Du mangler viden om, hvilke løsninger der kan tages i brug.

Den svære samtale, den vanskelige samtale, den udfordrende samtale.? Den gode samtale: Forberedelse Tror jeg, at jeg ved, hvad der er galt eller ved jeg det rent faktisk? Har jeg forforståelser i forhold til mentees eller hans/hendes relation til problemet? Blokerer min omsorg for og empati med mentee, så jeg har svært ved at se, hvad der reelt er på spil? Hvordan får jeg mentee til at bidrage til dialogen og løsninger? Er jeg opsat på at få min egen plan gennemført, så samtalen egentlig burde være et pålæg fremfor en dialog?

Procesorienteret støtte (Jeg kommer heller ikke i dag)

Forberedelse: Hvad skal der komme ud af samtalen? Kend dine følelser Tid og sted Stil oprigtige spørgsmål Lyt og vis, at du hører efter Hold fast i målet med samtalen Pauser Evt. handlingsplan Aftale for opfølgning Afslutning

A.. Hvordan kan du understøtte din case person i at indgå i praksisfællesskaber på Højskolen og herigennem skabe deltagerbaner for legitim deltagelse. Hvilke handlemuligheder har du? B. Hvordan kan du hensigtsmæssigt tilrettelægge din samtale Hvilke lytte-niveauer tilstræber du? C. Refleksioner: Hvilke etiske overvejelser havde du forud for samtalen (brug gerne den etiske refleksionsmodel) og hvordan forløb den? Hvor befandt du dig i mentorkarrusellen og hvilken effekt hav de det? Hvilke handlemuligheder har du? B. Hvordan kan du hensigtsmæssigt de det? Hvilke lytte-niveauer blev dominerende Gjorde du brug af Karl Tomms spørgsmålstyper i samtalen? Hvad har optaget jer mest i samtalen i gruppen? Hvilke vanskeligheder har optaget jer i forhold til mentorsamtalen?

Frokost

Løsningsfokuseret tilgang

Læringsmål Kendskab til teori om LØFT Kendskab til praktisk anvendelse af teori i forbindelse LØFT

Løsningsfokuseret tilgang Udviklet af de amerikanske psykoterapeuter Steve de Sahzer og Insoo Kim Berg Brief Family Therapy Center Det er ikke problemet, der er problemet, det er den forsøgte løsning

Selvrefererende Auto = selv + Poiese = skabelse og multiverser. En central tese i den systemiske teori er at den menneskelige erkendelsesproces sker for og i hvert enkelt person, som en lukket og selvrefererende proces: autopoietisk. Der findes ikke én objektiv virkelighed et univers men derimod mange gyldige virkeligheder multiverser. De kontekster vi indgår i, er medkonstituerende for hvilke opfattelser af verden, vi skaber. Vi kan ikke intentionelt påvirke og forandre andre. Vi kan kun lære og forandre os gennem selvrefleksion og kun på måder, der er i overensstemmelse med vores egen struktur og opleves som meningsfulde. Hvis vi skal skabe refleksion (og forandring) hos andre, må vi tage udgangspunkt i den andens forståelse af virkeligheden og søge at udfordre den via passende forstyrrelser, hvor personen samtidig bevarer sin integritet - bliver mødt med respekt og anerkendelse. Da virkeligheden, som vi erkender den, er et produkt af vores egne konstruktionsprocesser, må vi i stedet koble os kommunikativt på den ydre verden og andres virkeligheder gennem sproget og dialog. Helle Toft 12

Vi kan ikke opnå fælles forståelse, men ved at dele fortællinger om det vi forstår og ikke forstår kan vi nærme os en koordineret fælles forståelse (Cronen). Helle Toft 13

Løsningsfokuseret tilgang Fokuserer på løsninger når problemer ikke bliver løst, fokuser da på andre og klogere løsninger. Løsninger på problemer hænger ikke sammen med årsagerne til problemer. At tale om problemer gør os til eksperter på disse, ved at tale om løsninger bliver vi eksperter i løsninger. Tal om det I ønsker at opnå i stedet for det I ønsker at undgå. Folk har brug for hjælp til det de siger de har brug for, ikke til det de ikke-siger

Løsningsfokuseret tilgang At tage et skridt ad gangen og gennemføre små konkrete, realistiske ændringer fører større ændringer med sig og breder sig som ringe i vandet. Undersøger det fokuspersonen allerede gør og har gjort for at håndtere problemerne Undersøger drømmen eller ønskerne om forandring Undersøger situationer og perioder, hvor problemerne er mindre

Spørgsmålene i den løsningsfokuserede tilgang Undtagelsesspørgsmål Mirakelspørgsmål Skaleringsspørgsmål Bemestringsspørgsmål Fremtidsspørgsmål

start Udfordring, etablering af platform/ kontrakt Definition af ønsket fremtid Finde frem til ressourcer Anerkendelse og tilbagemelding Små tegn på fremgang

Fremtidsspørgsmål Bidrager til at vende opmærksomheden i retning af det, der trods problemerne, er blevet bedre og fungerer godt. Hvordan vil du kunne vide, at der er sket en forandring, som gør at du ikke behøver at tale med mig længere? Hvad er blevet bedre? Hvad har nøglerne været til disse forbedringer? Hvordan er det lykkedes dig i så svær en situation? Hvem har sagt eller gjort hvad, som har været afgørende?

Fremtidsspørgsmål Hvad kunne være det første tegn på, at du er klar til at gå videre på egen hånd? Hvem ville være den/de første der kunne se en forandring?

Undtagelsesspørgsmål Udforsker undtagelser fra problemet ved at undersøge de situationer, hvor problemet var mindre eller helt borte. Hvad der var anderledes dengang. Kan du nævne et eksempel i perioden på noget som fungerede rigtig godt? Hvad var anderledes dengang? Hvordan lykkedes det for dig, at få det til at fungere?

Skaleringsspørgsmål Egner sig til at få fokuspersonens vurdering i forhold til omfanget af en oplevelse. Også godt til at sætte mål for den videre udvikling og udforske det, der allerede virker. Hvordan vurderer du situationens tilstand på en skala fra 1-10? Hvorfor placerer du dig på det tal og ikke lavere? Hvor på skalaen skal du være for at synes, at situationen er god nok? Hvad er så anderledes? Hvem gør hvad anderledes?

Bemestringsspørgsmål Skaber håb og optimisme. Formålet er at rette fokus på, hvordan personen har kunnet gennemføre det, denne rent faktisk har gjort i en fortvivlet situation. Når nu situationen er så håbløs, hvordan har du så haft held til at holde dig oppe? Hvad gør, at du ikke giver op? Hvordan ved du, hvad der klogt at gøre for at komme igennem dagen? Hvad siger det om dig?

Mirakelspørgsmål Hjælper til at frigøre fantasi og forestillinger i forhold til ønskede ændringer. Du vågner og der er sket et mirakel. Hvad er det første tegn på, at det er sket? Hvad er blevet anderledes? Hvad gør du og andre anderledes, når I bemærker, at miraklet er sket?

Afrunding af samtalen Hjemmeopgaver: baseres på noget der allerede mestres og som opgaven skal stimulere til at udvide. -Hvad kunne være det/de næste skridt? Næste møde: -Hvad har du gjort for at nå dine mål? -Hvilke skridt virkede?

Træningsøvelse: LØFT

Refleksionsøvelse Hvordan oplevede I måden at spørge på? Hvad kendetegnede svarene I fik? Hvordan/kan I bruge LØFT-tilgangen i jeres praksis? Hvad er de vigtigste læringspointer og erfaringer fra øvelsen?