REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN NR. 73

INDHOLDSFORTEGNELSE. REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN NR. 73 Side LOKALPLANENS LOKALPLANENS FORMÅL INDHOLD 5 5 OMRÅDETS HISTORIE 7 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN1981 1992 BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER VARMEPLAN AFVANDINGS FORHOLD 8 8 8 8 9 OVERORDNET PLANLÆGNING 9 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 9 LOKALPLAN NR. 73 1 LOKALPLANENS FORMÅL 2 LOKALPLANOMRÅDET 3 LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE 4 LIDSTYK NING 5 VEJ OG PARKERINGSFORHOLD 6 LEDNINGS OG ANTENNEANLÆG 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 8 BEVARING AF BEBYGGELSE 9 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 10 UBEBYGGEDE AREALER 11 FORUDSÆTNING AF IBRUGTAGNING 12 OPHÆVELSE AF SERVITUTTER VEDTAGELSESPÅTEGNING 13 13 14 14 14 15 15 15 15 16 17 17 18 KORTBI LAG

5 REDEGØRELSE VEDRØRENDE LOKALPLAN 73 FOR ET OMRÅDE VED BLIDAFIBEBYGGELSEN I GENTOFTE KOMMUNE. Blidahbebyggelsen set fra Strandvejen. LOKALPLANENS FORMÅL. Formålet med udarbejdelse af lokalpianen er primært at sikre bevarelsen af de arkitektoniske og miljømæs sige værdier, der knytter sig til boligbebyggelserne Blidahpark og Blidahlund. Lokalplanen skal endvidere sikre, at fornyelse og i standsættelse af bebyggelserne sker efter fælles retningslinier. Endelig skal lokalplanen sikre, at der i tilknytning til bebyggelserne er tilfredsstillende opholds og parker i ngsarealer. LOKALPLANENS INDHOLD Lokaiplanområdet Lokalplanen omfatter såvel Blidahbebyggelserne, det vil sige Blidahpark og Blidahiund, samt arealet ved Stigårdsvej med garager. Blidahpark rummer 320 lejligheder, fordelt på 20, 3 etages boligblokke.

6 Udsnit af Blidahpark 1937. Blidahlund rummer 62 lejligheder, fordelt på 6, 3 eta ges boligblokke. Desuden er der 8 butikker i Blidahpark og 99 garager i tilknytning til bebyggelsen. Det er kommunalbestyrelsens ønske, at boligbebyggel serne fortsat skal fremstå som et harmonisk og karak terfuldt boligmiljø. Lokalpianen indeholder derfor bestemmelser angående bevaring af bebyggelsernes arkitektoniske helhedspræg, retningslinier for materiale og farvevalg vedrørende ydervægge, tagfiader med videre samt bestemmelser angående udformning af døre, vinduer og trapper. Lokalpianen indeholder desuden retningslinier for belysning, beplantning og hegning. De eksisterende fællesarealer udlægges til grønne områder, herunder legeplads for børn. Det er kommunalbestyrelsens ønske, at bebyggelsens ejere og beboere vil medvirke til at realisere de intentioner, der er fremlagt i planen, så bebyggelsens fortsatte vedligeholdelse sikres gennem en fælles indsats. For at forebygge eventuelle fejidisponeringer m.m. i forbindelse med med f.eks. vinduesudskiftninger vil

7 Udsnit af Blidahpark 1937. det være hensigtsmæssigt, at ejerlejlighedsforeningen før arbejdets påbegyndelse retter henvendelse til kommunens bygningsvæsen. OMRÄDETS HISTORIE. Ejendommen Blidah blev i 1846 sammen med Lille Taffel bay udstykket fra ejendommen Taffelbay. Navnet Blidah er ligesom navnet på andre lokaliteter langs Strandvejen af eksotisk herkoms t. Blidah var navnet på en algerisk oase. Fra 1878 til 1908 boede maleren Lorenz Frølich og hans hustru Benedicte Ulfsparre Treschow på den l~ tdr. land store lystejendom. Efter enkens død i 1917 blev ejendommen solgt til konsul P. Colding. A/S øreparken opkøbte i 1933 blandt flere ejendomme Blidah og påbegyndte året efter under navnet Ejen domsselskabet Blidah AIS en epokegørende boligbebyggelse med 20 nord syd orienterede 3 etages blokke forskudt placeret i den gamle park. Konceptet hertil blev udformet af arkitekterne A. Skjøt Pedersen, Edvard Heiberg og professor Ivar Bentsen, mens havearkitekten, senere professor C. Th. Sørensen stod for parkanlægget. De enkelte blokke blev tegnet af 10 forskellige, samarbejdende arkitekter.

8 Boligbebyggelsen Blidah blev banebrydende, fordi den brød med karr~princippet og lod et parkareal omslutte bebyggelsen i stedet for at indramme et friareal med bebyggelse, og fordi den konsekvente solorientering, udsigtsforholdene og altanforsyningenbiev de bærende principper. Gentofte Kommune ydede tilskud til byggeriet, antage ligt fordi der var tale om et eksperiment, man gerne ville fremme. Danmarks første parkbebyggelse stod færdig i blev præmieret af kommunen. 1936 og LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING. KOMMUNEPLAN 1981 1992. Lokalpianområdet omfatter en del af kommuneplanens område l.b 7. Området er udlagt til boligformål, offentlige formål samt lokalcenter. Denne lokaiplan respekterer såvel rammebestemmelserne for område l.b 7 som kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning. BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER. Lokalplanområdet er ikke omfattet af eller tidigere lokalplaner. byplanvedtægter VARMEPLAN. Området skal ifølge varmeplanen for Gentofte Kommune forsynes med kraftvarme.

9 Udsnit af kortbilag for rammer for lokalpianlægning. AFVANDINGS FORHOLD. Ved afvanding af området må det samlede afløb ikke o verstige den vandmængde, der svarer til de i kommune planens spildevandspian fastsatte afløbskoefficien ter. OVERORDNET PLANLÆGNING. Denne lokalpian er i overensstemmelse med den overordnede planlægning. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. 1. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokaiplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplanlovens 31 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

10 Luftperspektiv af et udsnit af Blidah. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokaiplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalpianens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. videregående afvigelser fra lokalpianen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 2. Private byggeservitutter og andre tilstandsservi tutter, der er uforenelige med lokalplanen, for trænges af denne. 3. Lokalpianen indeholder herudover i 12 bestemmelser om, at de i paragraffen særligt nævnte servi tutter ophæves for det af lokalpianen omhandlede område.

11 Facadeudsnit af Blidah 1937. Luftperspektiv af et udsnit af Blidah.

13 FORSLAG TIL LOKALPLAN 73 FOR ET OMRÅDE VED BLIDAHBEBYGGELSEN I GENTOFTE KOMMUNE. I henhold til lov om kommuneplanlægning (bekendtgø- relse nr. 391 af 22. juli 1985) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL. Det er lokaiplanens, formål: stk. 1 at bevare boligbebyggelsens arkitektoniske helheds præg, stk. 2 stk. 3 stk. 4 2 LOKALPLANOMRÅDET. at fastholde beplantningskarakteren, herunder beva ring af karakteristiske træer, at sikre, at fornyelse og istandsættelse af bebyggelsen sker efter fælles retningslinier, samt at der i tilknytning til bebyggelserne er tilfredsstillende opholds og parkeringsarealer. Lokalpianen afgræses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende matr.nr.: 18 b, 19 b, 19 c, 18 kc, 18 kd, 18 ki, 18 kh, 19 el, 19 em, 19 en, 19 eo, 19 ep, 19 eq, 19 er, 19 et, 19 eu, 19 ev, 19 ex, 19 ey, 19 ez, 19 eæ, 33 ä, 33 fi, 33 fk, 33 fi, 33 fm, 33 fn og 33 Gentofte samt alle parceller, der efter den 1. ber 1988 udstykkes. fra de nævnte ejendomme. 19 ek, 19 es, 19 eø, fo, af novem-

14 3 LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE. stk. 1 Området må kun anvendes til boligformål og dertil knyttede fællesanlæg m.v. herunder parkerings og/eller garageanlæg, legeareal samt til butikker og offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, som efter kommunalbéstyrelsens skøn naturligt finder plads i området. stk. 2 I stueetagen i boligblökken på hjørnet af Maglemosevej og Strandvejen må der kun etableres butikker og restauranter, men der må ikke uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse etableres kontorer, liberale erhverv, pengeinstitutioner og lignende. stk. 3 Inden for området kan opføres n transformerstation til områdets forsyning, når den ikke gives mere end 30 m2 bebygget areal, og ikke gives en højde af mere end 3,0 m over terræn, og når den udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 4 UDSTYKNING. stk. 1 Udstykning sted. i strid med planens formål må ikke finde 5 VEJ- og PARKERINGSFORHOLD. stk. 1 Inden for det på kortbilag nr. 1 med priksignatur markerede areal må der foruden legearealer kun etableres garage og parkeringsanlæg. stk. 2 Inden for det på kortbilag 1 med priksignatur angivne areal kan der efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse etableres garage og parkeringsanlæg helt eller delvis under terræn, med en bebyggelsesprocent på indtil 60. stk. Arealet må kun anlægges efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan. 3 stk. 4 Ved nybebyggelse til boligformål skal der inden for lokalplanområdet sikres udlagt mindst 14 parkerings plads pr. bolig og anlagt mindst i parkeringsplads pr. bolig.

15 6 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG. stk. 1 El ledninger, herunder ledninger til vej og stibe lysning, må ikke fremføres som luftiedninger, men må alene fremføres som jordkabler. Denne bestemmelse gælder dog ikke for el ledninger langs kommunale og amtskommunale veje. stk. 2 Antenner, herunder parabolantenner, kan kun etableres som fællesantenneanlæg, og der må højst være ét anlæg for Blidahpark og ét for Blidahlund. Placering og udformning af fællesanlæggene kræver kommunalbestyrelsens særlige godkendelse. stk. 3 Opvarmning af bebyggelse i området skal etableres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende var meplanlægn ing. 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING. stk. 1 Bebyggelsesprocenten for de enkelte ejendomme i området må ikke overstige 60. stk. 2 Bebyggelse inden for lokalplanområdet kan dog erstattes, men kun inden for de på kortbilaget viste bygge felter. Bygningshøjde, taghældning, farvesætning m.m. skal udføres i nøje overensstemmelse med den oprindelige bebyggelse, jfr. 9. stk. 3 Inden for det på vedhæftede kortbilag 1 med priksigna tur markerede areal til parkeringsformål, kan der til lades opført garage eller carportbebyggelse efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan. 8 BEVARING AF BEBYGGELSE. stk. i Bygninger inden for lokalpianområdet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder også forhold som farve sætning, materialevalg og udformning af vinduer, døre, altaner m.v. 9 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN. For selve etagehusbebyggelsen gælder følgende bestemmelser:

i6 stk. i Ydervægge skal fremstå som den nuværende murstensarki tektur, med lyse gule sten, med lyse fuger og lyse farvede karnapper og altaner. stk. 2 Tage skal fremstå som afvalmede sadeltage med 100 hæld ning og være beklædt med sort tagpap. stk. 3 Reklamering samt skiltning ud over almindelig navne plade og husnummerplade må ikke finde sted. stk. 4 Ved butikker må skiltning, facadeudformning og beklædning, opsætning af markiser, udvendig belysning m.v. må kun finde sted med kommunalbestyrelsens særlig tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 10 UBEBYGGEDE AREALER. stk. 1 Opholdsarealer mellem boligbiokkene skal stedse frem stå som sammenhængende parkområder. stk. 2 Beplantningsbælter, plantninger og træer må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. stk. 3 Hegning i skel langs Strandvejen og Maglemosevej må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret af et max. i,50 m højt trådhegn. Der må hverken etableres hegning langs interne veje og stier, eller mellem de enkelte boligblokke og ma trikelskel. stk. 4 Langs interne færdselsarealer skal belysning udføres som parkbelysning. stk. 5 Anlæg og omlægning af færdsels, parkerings og op holdsarealer må kun ske efter en samlet plan for belægning, belysning, beplantning, hegning m.v., efter kommunalbestyrelsens godkendelse. stk. 6 Terrænregulering må kun foretages efter en af kommunalbestyrelsen godkendt plan. stk. 7 Ved afvanding af området må det samlede afløb ikke overstige den vandmængde, der svarer til de i kommunens spildevandsplan fastsatte afløbskoefficienter. stk. 8 Det med særlig signatur angivne tilkørselsareal må ikke anvendes til parkering.

17 11 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING. Før eventuel ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret parkeringsarealer, stier, opholdsarealer m.v. i overensstemmelse med bestemmelserne herom i ~ 5 og 10. 12 OPHÆVELSE AF SERVITUTTER. Følgende i området tinglyste servitutter ophæves for såvidt angår: Matr.nr. 19 b: 16.08.1911, 28.10.1903, Matr.nr. 18 kc: Matr.nr. 19 ek: Matr.nr. 19 el: Matr.nr. 19 em: Matr.nr. 19 en: Matr.nr. 19 eo: Matr.nr. 19 ep: Matr.nr. 19 eq: Matr.nr. 19 et: 10.07 1934. Matr.nr. 33 a: Matr.nr. 33 fi: Matr.nr. 33 fk: Matr.nr. 33 fl:

18 Matr.nr. 33 fm: Matr.nr. 33 fn: Matr.nr. 33 fo: 10.07.1934, alle af Gentofte. VEDTAGELSESPATEGNING. I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtoges foranstående lokalplan endeligt. Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse, den 22. november 1988. Birthe Philip (sign.) Kjeld Fisker (sign.) Nærværende lokalplan begæres i henhold til 30, stk. 3 i lov om kommuneplanlægning, bekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985 tinglyst på matr.nr.: 18 b, 19 19 el, 19 19 et, 19 33 a, 33 Gentofte b, 19 c, 18 kc, 18 kd, 18 ki, 18 kh, em, 19 en, 19 eo, 19 ep, 19 eq, 19 er, eu, 19 ev, 19 ex, 19 ey, 19 ez, 19 eæ, fi, 33 fk, 33 fi, 33 fm, 33 fn og 33 19 ek, 19 es, 19 eø, fo, af

19 Endvidere begæres i henhold til samme lov de i 12 omtalte servitutter aflyst for så vidt angår matr.nr.: 18 kc, 19 b, 19 ek, 19 el, 19 em, 19 en, 19 eo, 19 ep, 19 eq, 19 et, 33 a, 33 fi, 33 fk, 33 fl, 33 fm, 33 fn, 33 fo. Gentofte Kommunes Bygningsvæsen, den 1. december 1988. Poul Erik Ostenfeld (sign.) Anne Marie Buemann (sign.) Tinglyst den 9. januar 1989