Prgnse g bilgisk rådgivning fr fiskeriet i 1997 af Pul Degnbl Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. fr Fiskebilgi Bx 101 9850 Hirtshals ISBN: 87-88047-06-7 DFU-Rapprt nr. 27-96
Prgnse g bilgisk rådgivning fr fiskeriet i 1997 Danmarks Fiskeriundersøgelser Nvember 1996 Et af fiskerifrvaltningens frmål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressurcer i havet. Fiskeriet skal være bæredygtigt både af hensyn til fremtidig erhvervsudøvelse g afhensyn til prethldelse af et sundt havmiljø. Dette frmål kan kun frfølges på basis af infrmatin m ressurcesituatinen hvrfr frvaltningen må støtte sig på en bilgisk rådgivning m de levende ressurcers aktuelle tilstand g prgnser fr fremtidig udvikling. Sigtet med denne rapprt er at give infrmatin m baggrunden fr den bilgiske rådgivning g m den aktuelle rådgivning. Rapprten er dels en versigt ver fiskebestande af betydning fr dansk fiskeri, dels et dansk resume af den bilgiske rådgivning fr fiskeriet i 1997. Resumeet af den bilgiske rådgivning er bl.a. udarbejdet på grundlag af rapprterne fra Det Internatinale Havundersøgelsesråds Rådgivende Kmite fr Fiskerifrvaltning (Advisry Cmitee n Fisheries Management, ACFM)'s møder i maj g ktber 1997. Det skal understreges at denne rapprt ikke er den bilgiske rådgivning men kun et resume udbygget med almen infrmatin m bestandene. Rådgivningens præcise rdlyd må p søges i ACFM' s rapprt, sm kan rekvireres fra Det Internatinale Havundersøgelsesråd, ICES' hvedkvarter i København. Rapprten vil freligge sm trykte 'extracts' fra midt i nvember men vil senere udkmme sm en samlet publikatin. Eskild Kirkegaard har har skrevet afsnittet m laks. Pul Degnbl Dansk ACFM medlem
INDHOLD 1 GENEREL INTRODUKTION... 5 1.1 Den bilgiske rådgivnings sigte............................. 5 1.2 Den bilgiske rådgivnings baggrund g frm................... 5 1.3 Generelt m ACFM's rådgivning fr 1997...................... 8 1.4 Datagrundlag... 8 2 SILD... 9 2.1 Sild i Nrdsøen... 10 2.2 Sild i Skagerrak, Kattegat g Vestlige østersø... 14 2.3 Sild i østlige østersø..................................... 16 3 Brisling... 17 3.1 Brisling i Nrdsøen...................................... 17 3.2 Brisling i Skagerrak g Kattegat............................ 18 3.3 Brisling i østersøen...................................... 18 4 Makrel i Nrdøstatlanten.......................................... 19 5 Trsk... 22 5.1 Trsk i Nrdsøen, Skagerrak g den østlige engelske kanal........ 23 5.2 Trsk i Kattegat... 27 5.3 Trsk i Vestlige østersø (Subdiv. 22 g 24)... 28 5.4 Trsk i Østlige 0stersø (Subdiv. 25-32)... 29 6 Kuller... 32 7 Sej i Nrdsøen, Skagerrak g Kattegat... 35 8 Hvilling i Nrdsøen g den østlige engelske kanal..... 36 9 Rødspætte..................................................... 38 9.1 Rødspætte i Nrdsøen.................................... 38 9.2 Rødspætte i Skagerrak g Kattegat.......................... 40 10 Tunge... 40 10.1 Tunge i Nrdsøen... 41 10.2 Tunge i Skagerrak g Kattegat... 43 11 Dybvandsrejer (Pandalus)... 43 11.1 Pandalus brealis i Skagerrak (Divisin IDa) g Nrske Rende (Divisin IVaøst)... 44 11.2 Pandalus brealis på Fladen Grund (Divisin IVa)... 44 11.3 Pandalus i Fam Deep (Divisin IVB)........................ 44 3
12 Sperling g tbis... 44 13 Laks... 46 13.1 Laks i den Centrale 0stersø g den Btniske Bugt... 47 14 Andre bestande i Nrdøstatlanten, sm kan have betydning fr dansk fiskeri.. 49 14.1 Nrsk vårgydende sild................................... 49 14.2 Nrdøstarktisk trsk.................................... 51 ICES...... 53 4
1 GENEREL INTRODUKTION 1.1 Den bilgiske rådgivnings sigte Bilgisk rådgivning har til frmål at levere det bilgisk-faglige grundlag fr en bæredygtig udnyttelse afhavets levende ressurcer indenfr levedygtige øksystemer. Rådgivningen skal således kunne danne basis fr en frvaltning af fiskeriet sm sikrer : at resurcegrundlaget fr fiskeriet bevares af hensyn til prethldelse af fremtidige erhvervsmuligheder at udnyttelsen af havets levende ressurcer ikke kmmer i mdstrid med prethldelsen af levedygtige marine øksystemer Rådgivningen tjener derfr såvel erhvervsmæssige sm miljømæssige frmål. Den bilgiske rådgivning inddrager derimd ikke sciale g øknmiske frhld såsm rentabiliteten i fiskeflåden eller beskæftigelsesprblemer i reginer, der er afhængige af fiskeri. Dette er ikke frdi disse frhld ikke pfattes sm vigtige, men frdi bilgerne ikke har ekspertise til at inddrage disse aspekter. Der er tale m bilgisk rådgivning. 1.2 Den bilgiske rådgivnings baggrund g frm Bilgisk rådgivning afhænger afbestandens tilstand. ACFM baserer sin rådgivning på en pdeling af fiskebestandene i tre kategrier : 1. Bestande, sm umiddelbart er eller i den nærmeste fremtid frventes at være i en særlig kritisk situatin. En bestand henføres til denne kategri, hvis den er udenfr sikre bilgiske grænser. Om en bestand vurderes sm udenfr sikre bilgiske grænser er afhængigt af en række frhld, primært gydebestandens størrelse eller frventede udvikling g fiskeritrykkets størrelse. Fr gydebestanden vil prblemet typisk være, at gydebestanden er mindre end det, sm man ud fra histriske data har erfaring fr er tilstrækkeligt til at prducere gennemsnitlige årgange. Ved meget lave niveauer af gydebestanden må man frvente, at de nye årgange bliver små alene på grund af gydebestandens størrelse g at bestanden derfr vil have vanskeligt ved at prethlde sig selv. Præcist hvr det kritisk lave niveau er, kan man imidlertid kun vide ud fra histriske erfaringer. Man pererer her med en 'bilgisk acceptabel nedre grænse' fr gydebestanden af den enkelte bestand. Dette skal frstås sådan, at man fr en bestand, der er under den kritiske grænse, er ude i en situatin sm er uden histriske frtilfælde g at man derfr ikke ved, hvad knsekvensen vil være i frm af bestandens evne til at frny sig. Bestanden er i "ukendt territrium" g man løber en risik fr varigt rekrutteringssvigt, så længe bestanden er under det kritiske niveau. 5
Fr en række bestande er der desuden histriske erfaringer, sm indikerer at fiskeritryk ver et vist niveau er frbundet med str risik fr at gydebestanden vil falde under det kritisk lave nievau. Hvis en bestande er på lavt niveau med et sådant højt fiskeritryk vil der være str risk fr, at det lave bestandsniveau bliver yderligere redu Fr denne kategri af bestande vil ACFM nrmalt anbefale reduktiner i fiskeritrykket eller frhldsvist lave fangster med det frmål at frøge gydebestanden ver den kritiske grænse. 2. Bestande, sm vides at være indenfr sikre bilgiske grænser. Dette vil være bestande, m hvilke det vides, at gydebestanden er ver den kritiske nedre grænse g sm der med det nuværende fiskeritryk kun vil være lav sandsynlighed fr vil falde under den kritiske grænse i fremtiden. Fr disse bestande gives der ikjæ anbefaling m en bestemt kvte eller fiskeritryk. Derimd plyses m knsekvenser af frskellige fiskeritryk på fangster g gydebestand. Dette er baseret på basis af prgnseberegninger, g resultatet af disse beregninger udgør rådgivningen uden at et bestemt niveau anbefales. 3. Bestande, fr hvilke der ikke er tilstrækkelige plysninger til at afgøre bestandens tilstand. Dette kan enten skyldes at plysninger ikke findes eller er af fr dårlig kvalitet eller at den histriske tidsserie er fr krt til at vurdere m den nuværende tilstand er kritisk i histrisk perspektiv. F r disse bestande kan der anbefales en frebyggende kvte fr at stabilisere tilstanden. Denne vil nrmalt blive beregnet på basis af de seneste års fangster. Den bilgiske vurdering g rådgivning beskæftiger sig med fiskebestande på ret verrdnet niveau, feks. hele Nrdsøen. Fr alle fiskebestande er der stre variatiner i frekmst indenfr så strt et mråde g i ngle tilfælde kan denne variatin være så udpræget at bestanden det ene sted kan se ud sm værende på et højt niveau mens den synes at være næsten frsvundet et andet sted. Eksempler på sådanne bestande er trsk i Nrdsøen g den østlige 0stersø samt rødspætte i Nrdsøen. Fr Rødspætte har situatinen feks. i vinteren 95/96 været den, at frdelingsmønstret på grund af de specielt lave temperaturer blev ændret - rødspætterne kncentrerede sig i dybere vand g i den sydlige del hvrfr der i disse mråder blev høje fangstrater uanset at den ttale bestand var på lavere niveau end tidligere. Vurderingerne af disse bestande vil således set fra frskellige lkale synsvinkler være direkte mdstridende - g den bilgiske rådgivning vil fra begge sider blive beskyldt fr at være ude af trit med virkeligheden. Det skal i den frbindelse understreges, at den bilgiske vurdering gælder fr hele bestande g derfr udtrykker gennemsnit. Bestandsvurderingen baserer sig på data fra hele bestandens udbredelsesmråde g udtaler sig ikke m den lkale situatin. Prblemet bliver yderligere frstærket frdi mange fiskebestande skifter udbredelsesmønster med deres størrelse - grft sagt bliver der ikke bare flere eller færre i samme mråde når bestanden bliver større eller mindre, men bestanden udbreder sig gså ver et større eller mindre mråde. Dette er især føleligt i mråder, sm er nær en 6
bestands udbredelsegrænse, g bestandssvingninger kan her vise sig sm dramatiske ændringer i de lkale frekmster. Det betyder, at den del afbestanden, sm er tilgængelig fr frskellige fiskeflåder, skifter med bestandens størrelse. Hvis man nu bruger et reguleringssystem, hvr man frdeler fiskemulighederne efter en fast nøgle, feks. på basis afhistriske gennemsnitsfrdelinger, vil dette reelt betyde, at frdelingen af de praktiske fiskemuligheder vil frekmme at være i mdstrid med frdelingsnøglen ved ekstreme bestandsstørreiser. Dette har i de senere år kunnet knstateres fr såvel bestande på lavt niveau (trsk i Nrdsøen g østersøen) sm bestande sm i en peride var på højt niveau (tunge i Nrdsøen). Det er sådan set lgisk nk, at trsken, sm i Nrdsøen er tæt på sin sydlige udbredelsesgrænse, ved lave bestandsniveauer først frsvinder fra den sydlige Nrdsø, at tungen, sm er en sydlig art, tilsvarende far ufrhldsmæssigt større tætheder nrdpå i Nrdsøen når den er på højt bestandsniveau eller at trsken i østersøen kncentrerer sig i den saltere vestlige del ved Brnhlm når den er på lavt niveau. Men det er tilsvarende frståeligt at de mennesker, der har praktisk føling med fiskebestandene i disse lkale mråder, plever at bilgernes gennemsnitsbetragtning ikke siger ret meget m deres lkale virkelighed. 7
1.3 Generelt m ACFM's rådgivning fr 1997 ACFM' s rådgivning fr 1997 er psummeret i nedenstående tabel. Område Art Kategri Rådgivning Nrdsø Sild 1 Hurtig handling fr at genpbygge bestand: Ttalfangst i 1996 højst 298.000 t g fiskeritrykket i 1997 reduceret til 02 (=75% reduktin fra (95) MakreL Nrdøstatlantisk (J) Væsentlig reduktin i fiskeritrvk Makrel Nrdsø 1 Ingen fiskeri i i IVbc+illa. intet fiskeri i lva 11-31/7 Trsk 1 Reduktin affiskerltnrjc med 20% Kuller 2 Frvaltning bør tage hensyn til reduktin af trsk i blandede fiskerier Hvilling 2 Frvaltning bør tage hensyn til reduktin af trsk i blandede fiskerier Sej (IV+illa) 2(1) Fiskeridødelighed bør ikke øges Rødspætte 1 Fiskeridødelighed reduceres med mindst 20% Tunge 1 Fiskeridødelighed reduceres med mindst 20% Skagerrak Trsk se Nrdsøtrsk Skagerrak! Rødspætte 2 Kattegat Kattegat Trsk 3(1) Fiskeriindsatsen bør ikke verstige 70% afniveauet i '94. Tunge 2 VestI.0stersø Sild 2 Trsk 2 Fiskeritrykket bør ikke øges 0stl. 0stersø Sild 2 Brisling 2 Trsk 1 Reduktin affiskeritrykket med 20% svarende til fangster på 127.000 tn i 1997. ACFM's rådgivning fr 1997. Kategri henviser til bestandens tilstand sm mtalt i afsnittet m den bilgiske rådgivnings baggnmd g frm: 1 er udenfr sikre bilgiske grænser eller tæt på sikre bilgiske grænser (1), 2 er indenfr mens 3 er bestande fr hvilke der ikke er tilstrækkelig infrmatin til at afgøre tilstanden. 1.4 Datagrundlag Den bilgiske rådgivning er baseret på data sm indsamles fra fiskeriet g data indsamlet med havundersøgelsesskibe. Data fra fiskeriet mfatter landingsdata, fiskeriindsatsdata g bilgiske data m størrelse g alder af de landede fisk. Endvidere har enkelte lande i en årrække indsamlet plysninger m fangster direkte mbrd på fiskefartøjerne g Danmark har i de seneste år gså intensiveret denne frm fr dataindsamling. Med havundersøgelsesskibe indsamles data m de nye årgange, sm endnu ikke er dukket p i fiskeriet samt fr ngle enkelte bestande gså data m den ttale bestand. Fr alle datatyper gælder, at de så vidt muligt indsamles internatinalt, dvs. at der indgår fiskeridata fra alle lande, der har fiskeri på bestanden, samt data fra tgter, sm dækker 8
hele bestandens udbredelsesmråde g sm typisk gennemføres sm et samarbejde mellem flere landes fskningsinstitutiner. Alle de tilgængelige data anvendes i den samlede beregning g kmmer således til at præge resultatet. De anvendte beregningsmetder er i et vist mfang i stand til at afsløre inknsistenser i grunddata g at lægge mindre vægt på data, sm strider md al anden infrmatin, men der findes i sagens natur ikke metder til at lave dårlige grunddata m til gde grunddata. Kvaliteten af alle de vurderinger, der gives, er derfr i den sidste ende afhængige af kvaliteten af grunddata. Fr ngle bestande er vigtige grunddata dårlige, bl.a. på grund af prblemer med misrapprteringer g manglende rapprtering affangster. Dette prblem har været strt i de senere år. Desværre er det sådan at datakvaliteten falder mest hvr der er allermest brug fr gde data: fr bestande sm befinder sig i en kritisk tilstand gennemføres typisk mere restriktive reguleringer hvilket så kan føre til flere prblemer med fangstrapprteringen g dermed dårligere grunddata. Fr de fleste bestande er der imidlertid tilstrækkelig infrmatin til at vurdere bestandens tilstand g fangstfrventningerne med rimelig sikkerhed. Der gives ikke bilgisk bestandsvurdering når datamaterialet ikke er til det, g i de tilfælde, hvr der er prblemer med grunddata vil det fremgå af rådgivningen. Grunddata vedrørende bestandene g fiskeriet bearbejdes i en lang række internatinale arbejdsgrupper under Det Internatinale Havundersøgelsesråd. Den detaljerede analyse afbestandenes tilstand samt prgnserne fr fiskeriet fremlægges i rapprterne fra disse arbejdsgrupper g det er disse, der danner grundlag fr ACFMs rådgivning. 2 SILD Sild inden fr det Nrdøstatlantiske mråde mfatter et strt antal gydebestande. Assessmentmæssigt er det ikke muligt at skelne en række afbestandene fra hinanden, g de er derfr samlet i større grupper. Tre af disse grupper, Nrdsø bestanden, Vestlige 0stersø, Skagerrak g Kattegat bestanden g Østlige 0stersø bestanden har str betydning fr dansk fiskeri. Sild gennemfører fte meget lange vandringer mellem gydemråde g furageringsmråde. Det betyder, at de enkelte bestande nrmalt fanges i flere frvaltningsmråder, g fte sammen med sild fra en anden bestand. Dette gør billedet fr sild meget kmpliceret, g gør det vanskeligt at frudsige fangsterne i de enkelte mråder. 9
OMRADE 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 NORDSØEN TOTAL 625 698 698 553 566 ' 549 524 468 534 DANMARK 139 263 210 159 194 194 165 122 153 Skagerrak & KATTEGAT TOTAL 234 333 192 202 188 227 214 168 157 DANMARK 152 221 105 94 88 98 119 68 61 VESTLIGE ØSTERSØ TOTAL 101 99 93 77 66 80 77 65 73 DANMARK 33 33 22 14 25 27 38 40 37 ØSTLIGE ØSTERSØ TOTAL 252 286 290 244 213 209 231 243 217 DANMARK 4 11 7 5 7 8 9 11 11 Tabel 2.1 Ttale internatinale g danske fangster af sild (tusinde tns) i periden 1987 til 1995 frdelt på mråde. 2.1 Sild i Nrdsøen Bestandsfrhld Sild i Nrdsøen mfatter en række gydebestande, sm det fiskerimæssigt ikke er muligt at adskille, hvrfr de her behandles sm en bestand. De vigtigste bestande er efterårsgydere med gydepladser langs Strbritanniens østkyst. Herudver findes en række lkale frårsgydere, feks. Ringkøbing Fjrd bestanden. Larverne af efterårsgyderne bliver ført med strømmen tværs ver Nrdsøen til den sydlige del af Nrdsøen, mrådet langs Jyllands vestkyst samt ind i Skagerrak g Kattegat. Larverne g ungsildene, sm ender i Skagerrak g Kattegat, tilbringer et til t år her, inden de trækker ud i Nrdsøen igen g slutter sig til den vksne del afbestanden. I den nrdlige Nrdsø g det vestlige Skagerrak pblandes Nrdsøsilden m smmeren med frårsgydere fra den vestlige 0stersø. Fiskeri Nrdsø sild fanges således både i Nrdsøen g i Skagerrak g Kattegat. I 1995 udgjrde de samlede fangster 607.000 tns md 538.000 tns i 1994. Af de 607,000 tns blev 70.000 t eller 12 % fanget i Skagerrak g Kattegat. De histriske fangster fra de frskellige mråder fremgår af tabel 2.2. Rådgivningen fr Nrdsø sild gives samlet fr bestanden i hele dens udbredelsesmråde. Den del afbestanden, der findes i den nrdlige g centrale Nrdsø, er dminerende. 10
1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 NORDSØSILD TOTAL FANGST 876 769 620 635 694 647 538 607 NORDLIGE OG CENTRALE NORDSØ 373- ANBEFALET TAC 500 484 /332 363 352 290 296 389 210 AFTALTTAC 500 484 385 370 380 380 390 390 263 FANGST 646 621 492 505 475 439 394 471 SYDLIGE NORDSØ ANBEFALET TAC 15 30 30 50-60 54 50 50 50 25 AFTALTTAC 30 30 30 50 50 50 50 50 50 FANGST 52 79 61 61 74 74 74 63 Skagerrak. OG KATTEGAT ANBEFALET TAC INGEN ANBEFALEDE ELLER AFTALTE TAC'ER FOR AFTALTTAC NORDSØ SILD I Skagerrak. OG KATTEGAT FANGST 201 91 77 77 152 132 86 70 Tabe12.2 Ttale fangst afnrdsø sild samt fangst, anbefalede g aftalte TAC'er fr sild pr. mråde. Vægte i tusinde tns. Bestandssammensætningen affangsteme i Skagerrak g Kattegat er meget usikre idet man ikke umiddelbart kan identificere den enkelte silds bestandstilhørsfrhld, g de angivne mængder skal tages med frbehld. Endvidere er der i visse fiskerier i Nrdsøen g Skagerrak betydelige mængder afudsmid g slipping, sm ikke indgår i disse tal. -ml 1,6 1,4 _1aD ~~ 'C Cl 1,2! Cl C! ad 1,2' ~... Gi CD Em ~ Q8 -g C) 'C c Q6 :s 'c 4D CD c C'CS Q4 ~ I uml t' -I an LL O I'- C") c (J) C'\I LO ex:>...- ~ I'- C") c (J) C'\I LO ~ LO LO LO LO c c c I'- I'- I'- ex:> ex:> ex:> ex:> (J) (J) I-la"drg:r -+-- Rskaict21::i3igm (~åjl Q2 O Figur 2.1 Landinger g iiskeridødelighed, sild i Nrdsøen Fiskeriet på Nrdsø-sild kan pdeles på 5 fiskerier: A Et direkte fiskeri i Nrdsøen hvedsagelig med trawl (32 mm maske) g med nt. F angsten anvendes primært til knsum. 11
B Bifangst i det småmaskede industrifiskeri i Nrdsøen. C Et direkte fiskeri i Skagerrak g Kattegat hvedsagelig med trawl (32 mm maske) g med nt. Fangsten anvendes til knsum. D Et blandet fiskeri (mixede c1upeid) med trawl (32 mm maske) i Skagerrak g Kattegat. Fangsterne landes under brislingekvten. Fangsten anvendes til industri. E Andre industrilandinger i Skagerrak g Kattegat. Omfatter dels bifangster i det småmaskede industrifiskeri efter tbis g sperling g dels fangster taget hvedsagelig af trawlere, sm fisker efter sild til knsum, men sm pga. fiskens størrelse eller kvalitet vælger at lande hele eller dele af fangsten til industri. 11991-1995 frdelte landingerne sig på de nævnte fiskerier sm vist i tabel 2.3. Fiskeri 1991 1992 1993 1994 1995 A. Direkte knsumfiskeri, Nrdsøen 421 419 418 414 472 B. Småmaskede industrifiskeri, Nrdsøen 134 124 101 38 65 C. Knsumfiskeri, Div. IIIa 26 47 44 42 21 D. Mixede c1upeid 13 23 25 12 6 E. Andre industriland' er Div. IIIa 38 82 63 32 43 Tabel 2.3. Landinger afnrdsø-sild i tusinde tns frdelt på fiskeri. Bestandsudvikling. I 1970'erne var sildebestanden meget lav sm følge af et kraftigt fiskeri i anden halvdel af 1960'erne g lav rekruttering i 1970'erne. Bestanden vksede betydeligt i 1980'erne g gydebestanden nåede i 1989 p på 1,2 min tns. Væksten i bestanden skyldtes en række gde årgange i periden 1982-1986. I de seneste år har de nye årgange været mkring middelstørrelse.. De mindre årgange i anden halvdel af 1980'erne g det samtidige højere fiskeritryk har bevirket at gydebestanden igen er aftaget siden 1989. I 1995 vurderes gydebestanden til at være ca 500.000 tns, betydeligt under de 800.000 tns sm pfattes sm den nedre bilgisk acceptable grænse. Når gydebestanden er under dette niveau, viser de histriske data at der er str sandsynlighed fr, at det vil påvirke rekrutteringen i negativ retning. Samtidig er fiskeritrykket (fiskeridødeligheden) højt, ver det dbbelte af det niveau sm bestanden vil kunne bære på længere sigt. Denne bestand har tidligere (i midten af 70' erne) vist et sammenbrud ved niveauer fr gydebestand g fiskeritryk, sm svarer til de, der er i dag. Bestanden pfattes derfr sm værende udenfr sikre bilgiske grænser. Den stre fangst afungsild i såvel Nrdsøen sm Skagerrak g Kattegat har en negativ effekt på gydebestanden g det ttale udbytte af Nrdsø-bestanden. En frøgelse af 12
gydebestanden til ver den kritiske grænse kan imidlertid ikke pnås alene ved en reduktin af fangsten af ungsild i industrifiskerieme idet de målrettede fiskerier til knsum udøver det dminerende fiskeritryk på den samlede bestand. 16)... BJl) W ~- ~ ~g ~rn ~~ ~1CD 3D) ~ c ~ffi ~= ~E ~ 6) ~ ~~ ~ 4) -1aD i ~ ~~ O~~~~~~~~~~~~~~~~~~~O 1_ R:kn.ttairg (O å) -+- ~ceticrræsel Figur 2.2 Sild i Nrdsøen, bestandsudvikling Bilgisk rådgivning Med den lave gydebimasse g det høje fiskeritryk pfattes bestanden sm sm udenfr sikre bilgiske grænser. Situatinen pfattes sm uderligere kritisk frdi sammenbrud af denne bestand har været set histrisk i en lignende situatin. Prgnserne fr den fremtidige udvikling er, at selv en ttal lukning af alt fiskeri der beskatter Nrdsøsild i 1997 ikke vil bringe gydebestanden p ver det kritiske niveau på krt sigt. IeES anbefaler derfr at der gribes ind allerede i 1996 g at fi skeritrykket i 1997 reduceres til lavt niveau. Sigtet er, at der skal fretages indgreb sm vil føre til en str sandsynlighed fr, at gydebestanden i 1998 er ver det kritiske niveau på 800.000 t. Rådgivningen består af tre elementer : I. Den ttale fangst afnrdsøsild i 1996 bør ikke verstige 298.000 t. Dette svarer til en halvering af den aftalte kvte fr knsumfiskeriet i Nrdsøen g en halvering af fiskeridødeligheden fr Nrdsø sild i andre fiskerier, der beskatter Nrdsøsild (dvs industrifiskerier i Nrdsøen g Skagerrak g Kattegat samt human knsum fiskeri efter sild i Skagerrak g Kattegat) ll. Fiskeridødeligheden i 1997 bør reduceres således, at den ttale dødelighed bliver 0.2 Dette svarer til en reduktin i frhld til 1995 på 76%. 13
III. Hvis der ikke sker en reduktin af fangsten i 1996 sm anbefalet venfr anbefaler ICES, at der ikke fiskes på Nrdsøsild i 1997 Punkt III skal ses på baggrund af, at en reduktin af fangsten tilo i 1997 uden reduktin i 1996 vil have en ringere effekt på gydebestanden end den kmbinerede reduktin i 1996 g 1997 sm anbefalet i punkt I. Man kan derfr ikke anbefale en fangst ver O i 1997 sm alternativ til et indgreb i 1996. Dette illustreres i nedenstående tabel: Frvaltningsscenarie Fangst Fangst Ttalfangst Heraf Gydebimasse 1997 1996 1997 1996+1997 knsumfcingster Redulctin i 1996, 298 218 516 356 700 begrænsetfiskeri i 1997 (ptin I +Il) Ingen indgreb i 1996, 540 O 540 357 567 ingenfiskeri i 1997 (Onnn TJl) Vægte i 1.000 t Denne rådgivning er en skærpelse af rådgivningen fra sidste år, sm var en reduktin af fuiskeridødeligheden med mindst 50% i frhld til 1994. Skærpelsen skyldes dels at ny infrmatin tyder på at situatinen er endnu alvrligere end frudset, dels at man ved prethldelsen af et fiskeri ver det anbefalede i de seneste år har accelereret den negative udvikling i bestanden sm vi har set i de seneste år. Der knyttes yderligere den kmmentar til rådgivningen, at de stre fangster af ungsild giver anledning til bekymring g at en reduktin af disse fangster vil fremme bestandens pbygning. Denne kmmentar har nu været givet i en del år. Rådgivningen fr sild i Nrdsøen danner en væsentlig basis fr rådgivningen fr fiskeriet i andre mråder - der knyttes således til rådgivningen fr sild i Skagerrak g Kattegat g brisling i Skagerrak g Kattegat g brisling i Nrdsøen en anbefaling m, at bifangsterne af Nrdsøsild i de fiskerier, sm beskatter disse bestande, skal reduceres i verenstemmelse med rådgivningen fr Nrdsøsild. 2.2 Sild i Skagerrak, Kattegat g Vestlige østersø. Bestandsfrhld Sm fr Nrdsø-bestanden mfatter sildebestanden i Skagerrak, Kattegat g Vestlige østersø en række lkale gydebestande, hvraf langt størsteparten er frårs- g vintergydere. Bestanden, sm gyder i den vestlige østersø (Rugen-silden), er langt den dminerende bestand g i praksis den eneste, der betyder nget fr fiskeriet i øjeblikket. Herudver er Skagerrak g Kattegat et meget vigtigt pvækstmråde fr N rdsø-silden. Strt set alle 0- g l-gruppe sild i mrådet er Nrdsø sild. Nrdsø-silden vandrer ud af Skagerrak g Kattegat mrådet sm 1-2 gruppe fr at slutte sig til den vksne bestand. De vksne sild i mrådet er derfr hvedsageligt frårsgydere, sm gyder i den vestlige østersø. Efter gydningen vandrer de gennem Øresund p i Kattegat g Skagerrak g fr 14
en dels vedkmmende helt ud i Nrdsøen. Efter smmerens furagering vender sildene m efteråret tilbage md den vestlige østersø. Øresund fungerer sm et vigtigt gennemgangs- g phldsmråde fr denne bestand m efteråret g vinteren før den endelige vandring til gydepladserne. Fiskeri. Skagerrak, Kattegat g vestlige østersø bestanden fanges således i tre frskellige frvaltnings mråder sm vist i tabel 2.4. Den ttale fangst i de tre mråder er vist i tabel 2.1. 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 TOTAL FANGST 251 186 204 192 168 171 150 ANBEFALETTAC,TOTAL 196 174 131 178 170 150-130- -frårsgydere i IDa g 22-24 181 180 NORDSØ FANGST 23 20 8 8 8 9 13 10 Skagerrak OG KATTEGAT AFTALTTAC 138 138 120 104,5 124 165 148 140 120 FANGST 129 71 118 114 75 81 84 80 VESTLIGE ØSTERSØ AFTALTTAC Ingen separat TAC fr den vestlige østersø FANGST 99 95 78 70 85 81 66 74 Tabel 2.4 Ttale fangst g anbefalede TAC fr Skagerrak, Kattegat g vestlige 0stersø sild samt fangst g aftalte TAC'er pr. mråde. F angst i tusinde tds. l Ingen separat TAC' erfr vestlige 0stersø. 2 Bør ikke verstige de seneste års fangstniveauer. Fangstplysningerne fr Skagerrak g Kattegat er usikre pga. manglende bilgisk prøvetagning af en række af fiskerierne. Det er muligt at pdele fangsterne i Skagerrak g Kattegat på 3 fiskerier : C Et direkte fiskeri i Skagerrak g Kattegat hvedsagelig med trawl (32 mm maske) g med nt. Fangsten anvendes til knsum. D. Et blandet fiskeri (mixede c1upeid) med trawl (32 mm maske) i Skagerrak g Kattegat. Fangsterne landes under brislingekvten (se afsnit 2.2.) Fangsten anvendes til industri. E. Andre industrilandinger i Skagerrak g Kattegat. Omfatter dels bifangster i det smårnaskede industrifiskeri efter tbis g sperling g dels fangster taget hvedsagelig af trawlere, sm fisker efter sild til knsum, men sm pga. fiskens størrelse eller kvalitet vælger at lande hele eller dele af fangsten til industri. Bestandsudvikling. Den infrmatin, der er tilgængelig, giver ikke nget entydigt billede af bestandens tilstand. 15
Bilgisk rådgivning. Da bestandens præcise tilstand ikke er kendt, men indikatinerne er, at den er indenfr sikre bilgiske grænser, giver ACFM ingen direkte anbefaling fr 1997 fr denne bestand isleret. På grund afnrdsøsildens kritiske tilstand g pblandingen med Nrdsøsild i fiskerierne i Skagerrak g Kattegat anbefales det at disse fiskeriert frvaltes i verenstemmelse med den anbefaling, der er givet fr de samme fiskerier under Nrdsøsild 2.3 Sild i Østlige østersø Ved assessment af sildebestandene i den østlige 0stersø anvendes følgende gruppering: Sild i Sub-divisins 25-29 (Riga Bugten inkl.) g 32. Sild i Sub-divisin 3. Sild i Sub-divisin 31. Fr sild i Sub-divisins 25-29 g 32 er der tale m en række bestande. Det er imidlertid ikke muligt at adskille bestandene fiskerimæssigt, hvrfr de behandles under et. Fr dansk fiskeri er det kun bestanden i Sub-divisin 25-29 g 32 der har betydning, hvrfr det er den eneste bestand der behandles nærmere her. Sild i subdivisins 25-29 (Riga bugten inkl.) g 32 Ar 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Anbefalet TAC 293 343 l 394 394 TAC 399 399 399 399 399 402 402 560 560 560 560 Ttal fangst 268 252 286 293 244 213 218 231 243 217 Tabel2.5 Ttal fangst g anbefalet TAC fr sild i Sub-divisin 25-29 g 32. Den stre frskel mellem den besluttede TAC g fangsterne skyldes at der i TAC fastsættelsen indgår frdelingsmæssige vetvejelser. IlFiskeridødeligheden kan frøges. Fangsterne har været meget stabile mkring 210.000 til 320.000 tns siden 1974. De senere år lavere niveauer i fangsterne skyldes hvedsagelig markedsprblemer. Fiskeridødeligheden på denne bestand er lav g har haft en faldende tendens de seneste år efter en stigning p til slutningen af 80erne. Bestanden udnyttes på et niveau, sm er bæredygtigt, men hvr der kun er ringe frventning m frøget udbytte ved øget fiskeriindsats. Hvis TAC' en i 1996 bliver taget vil det svare til en frøgelse af fiskeridødeligheden med 50%. 16
3 Brisling Tre brisling-bestande har betydning fr dansk fiskeri. De ttale danske g internatinale fangster fr de tre bestande er vist i tabel 3.1. Der er fra dansk side næsten udelukkende tale m et industrifiskeri. BESTAND 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 NORDSØ TOTAL 33 82 62 71 110 124 200 324 DANMARK 32 87 63 69 78 89 153 284 Skagerrak OG KAT- TEGAT 14 9 10 10 14 10 9 96 TOTAL 3 3 4 2 6 3 1 48... DANMARK ØSTERSØ TOTAL 88 80 86 86 103 142 178 289 DANMARK 3 2 5 1 10 24 18 61 Tabel 3.1. Danske g internatinale landinger i tusinde tns afbrisling. 357 321 56 41 304 64 3.1 Brisling i Nrdsøen Ar 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 AftaltTAC 57 57 59 59 55 55 83 114 175 200 Ttal Fangst 33 87 63 71 110 124 200 324 357 Tabel 3.2. Aftalt TAC fr g fangst i tusinde tns af brisling i Nrdsøen. Der frefindes i dag ikke vurderinger afbestandens størrelse. Da brislingefiskeriet har betydelige bifangster af Nrdsøsild. rådgives der fr brislingefiskeriet på basis af Nrdsøsildens kritiske tilstand. ICES anbefaler derfr at eksisterende regler sm skal mindske bifangster af sild (lukkede mråder, bifangstregler) håndhæves strikt. Hvis det ikke er muligt at undgå væsentlige bifangster af ungsild. i brislingefiskeriet anbefaler ICES at brislingefiskeriet lukkes. Det bemærkes herudver, at det at TAC' erne er blevet verskredet med ver 100% i de senere år indikerer at reguleringen ikke har været effektiv. Dette kan have alvrlige knsekvenser fr bestanden afnrdsøsild på grund af de stre mængder afungsild der tages i dette fiskeri. 17
3.2 Brisling i Skagerrak g Kattegat Ar 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 AftaltTAC 80 1 ) 801) 80 1 ) 65 50 50 45 43 43 43 Fangst afbrisling 14 9 10 10 14 10 9 96 56 Officielle landinger 68 63 62 43 44 40 31 42 31 Bifangst af Infrmatin ikke tilgængelig 13 23 25 12 6 }Jrdsøsild i rnikede clupeid fiskeri Tabel3.3 Aftalt TAC fr g fangst afbrisling i tusinde tns i Skagerrak g Kattegat. Officielle landinger mfatter alle landinger under brisling TAC'en. l Arter rapprteret sm 'brisling' i det blandede clupeid fiskeri. Brisling i Skagerrak g Kattegat fanges såvel i et målretttet fiskeri sm under den såkaldte mixede c1upeid kvte, hvr der ingen begrænsninger er mht. bifangst af sild. Fangsten anvendes til mel- g liefabrikatin, mens en mindre mængde især af den svenske fangst, anvendes til knsum. Det er ikke muligt at vurdere bestandens abslutte størrelse. Sm det fremgår af venstående tabel har brisling kun udgjrt mkring 15 til 25% af de ttale landinger i de senere år p til 1993. Resten har bestået af små sild, tbis, sperling, hvilling g andre trskefisk. Fangsten afknsumarter har en negativ effekt på udbyttet af disse arter. Hvis fangsten af disse arter reduceres, vil det frøge udbyttet. I 1994 g 1995 er brislingefangsteme øget drastisk g bifangster af andre arter har udgjrt en betydeligt mindre andel end i tidligere år. På grund afnrdsøsildebestandens kritiske tilstand rådgiver ICES fr brislingefiskeriet på baggrund af rådgivningen fr Nrdsøsild : det anbefales at bifangster af sild i brislingefiskeriet reduceres in verensstemmelse med den anbefaling der gives fr flåde d) g e) under Nrdsøsild. 3.3 Brisling i østersøen Ar 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Anbefalet TAC 72 1 72 1 150 143 205 AftaltTAC 117 117 142 150 163 201 350 700 500 Ttal fangst 88 80 86 86 103 142 178 291 Tabel3.4 Aftalt g anbefalet TAC fr g fangst afbrisling i tusinde tns i østersøen. l) = Sub-divisins 26-32. 2) Fiskeridødeligheden kan frø ges. Brislingebestanden i østersøen aftg gennem 1970'eme sm følge af øget fiskeri g dårlig rekruttering i årene 1976-79. Aftagende fiskeri samt gd rekruttering i begyndelsen af 1980'eme medførte stærk vækst i bestanden. Fiskeridødeligheden er steget igen i de 18
seneste år, men er stadig af samme størrelsesrden sm den naturlige dødelighed g kan derfr ikke bestemmes præcist. Bilgisk rådgivning Bestanden pfattes sm værende indenfr sikre bilgiske grænser g gydebestanden er på højt histrisk niveau. Fiskeritrykket er steget i det sidste år g er nu tilbage på gennemsnitsniveauet fr de sidste t årtier. Fangster p tilsoo.ooo tn i 1997 vil stadig efterlade en gydebimasse sm vil være på højt niveau i frhld til histriske niveauer. Uændret fiskeri vil give en fangst på ca. 320.000 tns i 1996 g 387.000 tns i 1997. - 4CD Q4:>] 2fD AXD_ 0lAX) 3D Q:Dg s:: 1 fa) 8 Cl.;::,...,... Q) 1fO Gi an 0,2) ~ =: ::::s 1an~ Ol Jz 100 til ~ s:: 1CD fa) 'ii Q10.~!Il Q) fo E s:: x. er!il O QCDæ O O :n...j Q) ~ "=t 1"'-000 (O O) C\IlO "=t l"'- 00 (O O) C\I lo >. 1"'-1"'-00000(000)0) l"'- I"'- 00 00 00 00 O) O) (!) jlffiiel Larrlrw -m-- FISI<erid2æIigl:rl3-5! j æi:illl Rel<rutterirg 1 fr --.-G~! Figur 3.1 Fiskeri g bestandsudvikling, brisling i østersøen. 4 Makrel i Nrdøstatlanten Bestandsfrhld Makrel fiskes i et vidt udbredt mråde mfattende Nrdsøen, Nrskehavet, Skagerrak, Kattegat, havet vest g syd fr de Britiske øer g Biscayabugten. Den gyder ver et vidtstrakt mråde langs ydersiden af det eurpæiske kntinent samt i Nrdsøen g fretager mfattende vandringer ver hele mrådet. Der har siden slutningen af70'eme kun været begrænset gydning i Nrdsøen g gydebestanden i Nrdsøen vurderes på baggrund af prøvetagning af ægmængder i Nrdsøen kun til at udgøre ca 3 % af den samlede gydebestand i dag. Mærkningsfrsøg har tidligere demnstreret frskelle i vandringsmønstrene mellem den makrel, der gyder i Nrdsøen, g den, der gyder vest fr de Britiske øer. Senere mærkningsfrsøg har vist at der har været betydelige ændringer i vandringsmønstrene siden 1970 g sm en følge af dette frekmmer der i dag stre mængder makrel af vestlig prindelse i den nrdlige Nrdsø (undermråde lya) g Nrskehavet (Divisin TIa) i andet halvår. l marts-april 1994 blev mkring 10.000 makrel mærket i det sydøstlige 19
hjørne af Biscayabugten. Indenfr fire måneder genfangedes 67 mærkede makrel g disse genfangster viste at disse makrel vandrede ind i Nrskehavet g Nrdsøen g således blandede sig med makrellen i Nrdsøen g det vestlige mråde. Da det ikke kan lade s~g gøre at skelne makrel fra de frskellige gydekmpnenter i fangsterne g da gydemrådet på ydersiden af kntinentet er sammenhængende er det således hverken muligt eller bilgisk hldbart at lave en separat bestandsvurdering af de enkelte gydekmpnenter i det Nrdøstatlantiske mråde. Bestandsvurderingen har derfr siden 1995 taget udgangspunkt i en samlet analyse af syd- vest g nrdsø makrel kmpnenterne. Baseret på ægsurveys i 1995 vurderes gydebestanden i mrådet vest fr de Britiske øer at være 2,4 milliner tn g gydebestanden længere sydpå til 370.000 t. Den resterende gydebestand i Nrdsøen blev ved et internatinalt ægsurvey i 1996 bestemt til mkring 84.000 tn. Mærkningsdata har tidligere indikeret at den kmpnent af gydebestanden, sm gyder i Nrdsøen, havde et andet vandringsmønster end den øvrige makrelbestand sm gyder langs ydersiden afdet eurpæiske kntinent. Nrdsøkmpnenten blev strt set indenfr Nrdsømrådet (mråde IV g Ila) g Skagerrak-Kattegat. Kmpnenten der gyder vest fr de Britiske øer vandrer derimd efter gydningen nrd m Sktland g ind i Nrdsømrådet, hvr de phlder sig gennem hele andet halvår. Først i løbet afvinteren vandrer de tilbage md gydepladserne. Dette vandringsmønster er blevet frstærket gennem 1980'erne, g hvedparten af fiskeriet er siden da fregået i Nrdsømrådet. Nrdsømakrei udgør nu kun en ubetydelig del affangsterne. 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 NØ- Afta1tTAC' 610 532 562 612 707 767 837 645 455 Atlanten Ttal fangst 2 676 586 626 668 760 825 823 756 Danmark 37 33 36 40 42 43 48 35 Vest- Anbefalet TAC> 430 355 480 500 670 670 831 530 kmpnent Afta1tTAC' 573 495 525 575 670 730 800 608 425 Fan~' 628 567 605 646 742 805 792 728 Syd- AftaltTAC' 36,57 36,57 36,57 36,57 36,57 36,57 36,57 36,57 30 kmpnent Fan~ 25 18 21 21 18 20 25 28 Nrdsø- Anbefalet TAC'" LMN LMN LMN LMN LMN LMN LMN LMN LMN kmpnent Aftalt TAC" 55 49,2 45,2 65,5 76,3 83,1 95,7 76,3 ' 10 10 10 'O Fan~ 6 7 IO Tabel 4.1. Fangst, aftalt g anbefalet TAC'er fr Makrel i Nrdøstatlanten. V ægt i 1000 t l I alle mråder undtagen internatinalt farvand i mråde TI. 2 Landinger g udsmid fra alle mråder. 3 I mråde VI, VIT, Villa,b, VB, Iia g, fra 1988, N. 4TAC fr makrel i VI, VIT, Villa,b,d, TIa, Illa, N slandinger g udsmid. 6TAC fr Ville, IX g X. 7 TAC IV g IDa. 8 LMN = lavest mulige niveau. 9 TAC fr IV, IDa, Illb,e,d (EU zne) g IDa (EU zne). 10 Ingen infrmatin 20
Fangstudvikling Fangsterne afvestmakrel har været ngenlunde knstante mkring 600.000 tns siden 1979 men steg i 1993 til 800.000 tns hvilket er det højeste siden 1981. Fangsterne er siden reduceret ned til 728.000 tn i 1995.... C!..... III al C :a c lu...i 900 800 700 600. 500 400 300 200 100 ll~ ~ ~ I c 1\ """ c Ar c c,. 1\,.. l_landinger Fiskeridødelighed (4-8) I ID II... ' 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 '1:J III.c ~ Gi '1:J 1\1 ~ III.li: Ul il: -;:- 'IU e al C 'i:!!.. ::I.li: /!l. 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 -r&.""'~'-~-~-------~~-~~--~----~---~ 4000 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~O N c I'- c c ID c """ Ar IIIIIIiIIIIIIIIIRekruttering (O år) -.-.Gydebimasse I 3500... 3000 g C! 2500 -; Ul 2000 :3 E 1500 ~ III 1000 -g, C) 500 Figur 4.1 Fiskeri g bestandsudvikling, Nrdøstatlantisk makrel Bestandsudvikling Gydebestanden af Vestkmpnenten har været aftagende fra tæt ved 4 milliner tn i begyndelsen af 1970'erne til de nuværende 2 milliner tn Nrdsøkmpnentens gydebimasse var ver 3 milliner tn i begyndelsen af 1960'erne men er meget lille i dag, sidst er den ved et ægsurvey i smmeren 1996 vurderet til mkring 84.000 t. Den sydlige kmpnent er ved et ægsurvey i 1995 vurderet til at have en gydebestand på mkring 371.000 t. 21
Der findes kun en krt tidsserie fr den samlede Nrdøstatlantiske bestand. Den samlede bestand dmineres af den vestlige kmpnent sm er på rekrdlavt niveau med højt fiskeritryk. Nrdsøkmpnenten er kllapset g der er ikke tegn på gendannelse. Fiskeritrykket har været stigende i de seneste år g er nu på det højeste ngensinde. Rådgivning Fr at gendanne g prethlde gydebestanden på højere niveau anbefales det at fiskeridødeligheden reduceres betydeligt. I en aftale mellem EU g Nrge indgået i 1995 besluttedes det at hlde fiskeridødeligheden på 0.15 i 1997 hvilket svarer til fangster i det nrdlige mråde (Nrskehavet, Nrdsøen g mrådet vest fr de Britiske Øer) på 381.000 tn. Hvis dette fiskeridødelighedsniveau prethldes fremver frventes det at gydebestanden vil vkse til et stabilt niveau gdt ver det nuværende histriske minimum. A1akrelilVrdSøen Makrellens vandringsmønster g det meget lave bestandsniveau fr Nrdsøkmpnenten bevirker, at det er vanskeligt at vurdere N rdsøkmpnentens størrelse. Gydebe~anden vurderes ud fra undersøgelser af mængden af makrelæg på gydepladserne. Disse tgter gennemføres ikke hvert år. Gydebestanden var i 1960'erne 600.000-1.200.000 tns, men var i begyndelsen af 1980'erne faldet til mkring 200.000 tns. På grund afbestandens lave niveau g den stre indvandring afvestmakrel har det ikke siden været muligt at fretage en egentlig bestandsvurdering fr N rdsømakrellen separat. Resultaterne fra tgterne i periden 1988-1992 viste en meget lille gydebestand samt en frtsat meget lav tilgang af makrel til bestanden g et tgt i 1996 bekræftede dette billede. Rådgivning ACFM vurderer at bestanden er under den kritiske grænse g behøver maksimal beskyttelse fr at kunne genetablere sig. ACFM anbefaler derfr udver den rådgivning der er givet fr den samlede Nrdøstatlantiske makrelbestand, at der i Nrdsøen kun fiskes i mråder g på årstider, hvr Vestkmpnenten er til stede. ACFM anbefaler derfr, at der ikke åbnes fr fiskeri efter makrel i mråde IDa (Skagerrak-Kattegat) g IVB,C (den sydlige g mellemste Nrdsø) på nget tidspunkt af året, at fiskeriet efter makrel i mråde IVa (den nrdlige Nrdsø) ikke fregår i periden 1. januar til 31 juli samt at minimumsmålet på 30 cm prethldes. 5 Trsk Danske trskefiskeri finder sted i fem mråder sm vist i tabel 5.1. Da der er en del usikkerhed mkring afgrænsningerne mellem de enkelte mråder g der samtidig finder en vis fejlrapprtering af landingerne sted, er fangstplysningerne fr især de mindre 22
mråder ( Skagerrak, Kattegat g vestlige 0stersø bestandene) behæftet med usikkerhed. Fra 1996 fretages en samlet bestandsvuredering af trskebestandene i Nrdsøen, Skagerrak g den østlige engelske kanal. Dette skyldes dels, at der tilsyneladende er tale m en sammenhængende bestand, dels at fiskerierne i disse mråder hænger smmnmen g der derfr kan være usikkerhed m den egentlige prindelse af rapprterede fangster. Område 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 NORDS ø TOTAL 163 175 150 116 105 86 98 105 88 120 DANMARK 33 37 35 25 22 19 18 20 19 24 Skagerrak. TOTAL 20 20 17 19 18 12 14 15 14 15 DANMARK' 18 18 15 17 16 10 11 12 12 16 KATTEGAT TOTAL 9 11 6 9 6 7 6 7 8 8 DANMARK. 7 9 4 7 5 5 3 4 4 4 VESTIlGE ØSTERSØ TOTAL 26 27 28 18 17 15 15 18 27 30 DANMARK 16 13 13 8 9 9 10 90 14 ØSTUGE ØSTERSØ TOTAL 253 207 194 179 153 123 105 ' 96 ' 102 ' DANMARK 82 69 60 57 47 40 18 2 5 126 ' Tabel 5.1. Danske g ttale internatinale fangster af trsk i periden 1986 ti11995. Fangst er i tusinde tns. l De faktiske fangstmængder er meget usikre. 2 Officielle fangsttal 5.1 Trsk i Nrdsøen, Skagerrak g den østlige engelske kanal Fra 1996 behandles trskene i dette mråde sm en samlet bestand. Dette betyder at der er lavet en samlet bestandsvurdering, men i fangstprgnsen er der dg efterfølgende fretaget en pdeling på undermråde på basis affrdelingen i de seneste år. Nrdsøen Ar 1987 1988 1989 1990 1994 1995 1996 Anbefalet TAC <125 <148 <124 113 AftaltTAC 175 160 124 105 100 100 101 102 120 130 Ttalfan st 175 150 116 105 89 97 105 94 120 Tabel5.2 Ttal fangst samt anbefalede g aftalte TAC'ere af trsk i Nrdsøen. 1 30%reduktin i fiskeriindsats. Vægt i 1000 t. 2 80% affiskeridødeligheden =0.7. Skagerrak Ar 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Anbefalet TAC <21 <23 21.0 15.0 Aftalt TAC 22.5 21.5 20.5 21.0 15.0 15.0 15.0 15.5 20.0 23 Ttalfan st 19.9 16.9 18.8 17.8 12.1 14 14.7 13.9 14,6 Tabel5.3 Ttal fangst, anbefalede g aftalte TAC'ere fr trsk i Skagerrak. l Reduktin af fiskeriindsats p.g.a. kbling til Nrdsøbestand, helst med 30%. V ægt i 1000 t. 23
Fangstudvikling Fangsten af trsk (inkl. Den østlige engelske kanal) udgjrde 140.000 tns i 1995. Der er en vis usikkerhed m fangsttallene i årene i begyndelsen af 90'erne på grund af manglende rapprtering affangster fra især den nrdlige g mellemste del af Nrdsøen. Prblemet er dg aftaget g er af mindre betydning fra 1994. I fangsttallene i tabellen venfr er inkluderet skøn ver mis- g underrapprteringer. Der finder en del udsmid sted, sm ikke er medtaget i beregningerne ver de samlede fangster grundet manglende plysninger fra de fleste flåder... 400 350... 300 Cl Cl C! 250....: GI 200 CD C ;:; 150 c!'cl...i 100 1_ Landing -+-F 2-8 I Figur 5.1 Trsk i Nrdsøen,Skagerrak g den østelige engelske kanal. Landinger g fiskeridødelighed Det høje fiskeritryk bevirker, at trskene fanges sm 1-3 årige g der er strt set ikke ældre fisk tilbage i bestanden. Fangsten består hvedsageligt af små, umdne trsk, idet 1- g 2-årige trsk med en gennemsnitsvægt på ca. 900 gram i 1995 udgjrde mkring 80 % af antallet af trsk, der blev landet fra hele mrådet. Gennemsnitsvægten på de landede trsk i 1995 var således 1.4 kg. Hertil kmmer det ud smid der har været af tilsvarende g mindre fisk. 24
Fanget vægt, 1.000 t Antal fanget, milliner Individvægt, kg Alder, år 11 Figur 5.2 Trsk i Nrdsøen 1994. Individvægt, antal landet g den samlede vægt af de landede fisk per aldersgruppe. Landingerne både i antal g vægt dmineres af små fisk under 2 kg. Bestandsudvikling Det generelle billede af trskebestandens tilstand er frtsat kritisk. Fiskeritrykket er frtsat på højt niveau g gydebestanden er et gdt stykke under de 150.000 t hvrunder de histriske data antyder risik fr frmindsket rekruttering. Gydebestanden har i de seneste 5 år ligget mkring et histrisk minimum på 60-80.000 tn. Samtidig med det lave gydebestandsniveau har rekrutteringen generelt været dårlig siden midten af 80'erne. I de sidste 10 år har kun t årgange (1985 g 1993) været ver middel. Den seneste stigning i gydebestanden skyldes tilgangen af 1993 årgangen. Histrisk er det erfaringen, at det er rimelige chancer fr at en trskebestand på 150.000 tns kan prducere nye årgange på eller ver middel, mens de seneste års lave gydebestand har givet en lang serie af små årgange. En nærmere analyse af sammenhængen mellem bestand g rekruttering antyder at bestanden kan bryde sammen ved fiskeridødeligheder ver 0,75. De seneste år har fiskeridødeligheden ligget mkring 0,9. Med det nuværende lave gydebestandsniveau g det høje fiskeritryk pfattes bestanden sm udenfr sikre bilgiske grænser. 25
.. 900 cu c 1000 ~ 800 E 700 -;;: ns ::. 600 Ol c 500.. ns Ol ns 400 di c ;: 300 cu ==.. :s 200.:.:: cu Il:: 100 250... 200 ~... ar Ul 150 :Q E :g 100 al -g. Cl 50 O (\') Ul (O (O Cl Cl 1_ Rekr. 1 gr årgang --+-Gydebimasse 1 Figur 5.3 Trsk i Nrdsøen. Bestandsudvikliung Frventninger m udvikling i fangst g bestand Da gydebestanden er lille g fiskeriet derfr frtrinsvist er på umdne fisk, er fiskeriet blevet helt afhængig af tilgangen af de nye årgange, g man må derfr, indtil gydebestanden er genpbygget, frvente mere varierende fangster, der følger udsvingene i størrelsen på de rekrutterende årgange. Fr 1997 frventes en uændret fiskeridødelighed at resultere i landinger på 135.000 tn i Nrdsøen g 19.000 t i Skagerrak mens en reduktin af fiskeridødeligheden med 20% vil resultere i 115.000 henhldvis 16.000 tn.. Rådgivning På grund aftrskens kritiske tilstand g fr at bringe bestanden indenfr sikre bilgiske grænser på mellemlangt sigt bør fiskeridødeligheden iflg. ACFM reduceres med mindst 20% i frhld til 1995 niveauet. 26
5.2 Trsk i Kattegat. Fangster g fiskeri Ar 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Anbefalet TAC <13 <15 <10 7 6,3 AftaltTAC 15,5 15 12,5 8,5 6,7 6,7 Ttalfan st 115 55 85 59 68 63 1993 1994 1995 1996 <6.3 6,8 6.7 6.7 7,7 70 78 8 Tabe15.4 Ttal fangst, anbefalede g aftalte TAC'er fr Kattegat trsk. Alle værdier i tusinde tns. l Reduktin i effrt. 2 Frbyggende kvte Fangsten af trsk i Kattegat er faldet fra mkring 18.000 t i 1970erne til ca. 13.000 t i begyndelsen af 1980'erne. Efter 1985 er fangsten yderligere reduceret. I de seneste år er der sket en frskydning af fiskeriindsatsen idet der har været et fald i bifangsterne i jmfruhummerfiskeriet men en stigning i indsatsen af garn g alm. trawl. Fangstdata er i øvrigt usikre fr de senere år på grund af væsentlige fangstmængder, sm enten fejlrapprteres eller slet ikke rapprteres. En egentlig bestandsberegning er derfr ikke mulig. Indikatinerne er at fiskeridødeligheden frdbledes ver et par tiår p til 1991 hvr bestanden nåede et minimum. På grund af gd rekruttering har bestanden bedret sig, men fiskeridødeligheden er høj g en frtsættelse på dette niveau vil hæmme bestandens genpbygning. På grund af usikre infrmatiner m de reelle fangststørrelser g udviklingen i fiskeriet, var ACFM ikke i stand til at fretage en egentlig prgnseberegning. Den høje fiskeridødelighed kmbineret med den lave gydebestand giver anledning til bekymring fr bestandens tilstand. På denne baggrund anbefales at fiskeriindsatsen ikke bør verstige 70% af niveauet i 1994. 27
5.3 Trsk i Vestlige østersø (Subdiv. 22 g 24). Fangster g fiskeri År Anbefalet Aftalt Ttal Fangst Fangst vurderet TAC TAC (fficielle tal) af ACFM 1987 9 Ingen 27 28 1988 16 Sepa- 28 28 1989 14 rat 18 18 1990 8 TAC 17 17 1991 11 fr 15 15 1992 l trsk 15 15 1993 14 19 3 1994 22-24 22 27 3 1995 32 32 1996 Vægte i 1000 t l Så lille sm muligt 2 Reducer fiskeriindsats med 30% 3 Inklusive usikre skøn på urapprterede fangster Fangstplysningerne fr trsk i den vestlige 0stersø er behæftet med meget str usikkerhed. Opdelingen af fangsterne i grænsemråderne til bestandene i den østlige 0stersø g Kattegat er meget vanskelig g en del fangster kan være fejlrapprteret. Fr årene siden 1992 er usikkerheden så str, at man ikke kan gennemføre en egentlig bestandsanalyse. Bestandsvurderingen er derfr meget usikker. Fangsten af trsk i Vestlige 0stersø har i en 20 års peride frem til 1984 været ngenlunde stabil mkring 45.000 tns. Fangsten er siden faldet væsentligt. Der har været væsentlige reduktiner i fiskeriflåden, der udnytter denne bestand, i de seneste år. Bestandsudvikling Rekrutteringen til bestanden har vist en faldende tendens siden 1970. Årgangene i periden 1983 til 1990 er alle, på nær 1985 årgangen, meget små. Årgangene siden 1991 er igen nget større men stadig under eller fr 1994 årgangen mkring gennemsnit. Fiskeridødeligheden har p gennem 80 l erne været meget høj. Sammen med den dårlige rekruttering har det medført en faldende gydebestand p til et minimum i 1992. Siden har gydebestanden været nget stigende g frventes på grund af 1994 årgangen at stige til gennemsnitligt niveau på krt sigt. bestanden vurderes sm værende indenfr sikre bilgiske grænser. Bilgisk rådgivning Den frbedrede rekruttering i de senere år har resulteret i stigende gydebestand. Fiskeritrykket er imidlertid frtsat meget højt hvilket vil hæmme en psitiv bestandsudvikling g føre til hurtigt fald ved lavere rekruttering. 28
På baggrund af dette anbefaler ACFM at indsatsen i 1997 ikke øges ver niveauet i de seneste år. 80 2,5 150,00 50,00... 70 2 GI.. -tg 40,00 60.s::. ~ Cl ~... 100,00 50 al 1,5 ~ 30,00 GI 40.5 &.. Cl, GI c 30 -; 20,00 =ti " GI == ::I 50,00 c 20.:iII:.. 111.lII: 0,5 æ 10,00 " -..J 10 0= 0,00 0,00 C") (O Cl N IO c......r- -.:r c N CD -.:r f'. f'. f'. f'. c c c Cl Cl "- "- "- c c (I) (1). 1_ Landinger --.-Fiskeridødelighed 3-6 1 1_ Rekruttering --+- Gydeblm assel GI.. Cl Cl ~... GI C4 C4 til S :i:i GI " >- C) Figur 5.4 Landinger g bestandsudvikling fr trsk i den vestlige østersø. 5.4 Trsk i Østlige østersø (Subdiv. 25-32). Fangster g fiskeri År Anbefalet Aftalt Ttal Fangst Fangst vurderet TAC TAC 3 (fficielle tal2 afacfm 1987 <245 207 207 1988 150 194 194 1989 179 220 179 179 1990 129 210,5 153 154 1991 122 171 123 122 1992 l 100 55 105 4 1993 40 25 96 4 1994 25 60 55 107 4 1995 5 120 88 126 1996 165 V ægte i 1000 t l Så lille sm muligt 2 Ingen fiskeri 3 Omfatter hele østersøen 4 Inklusive skøn på urapprterede fangster, baseret på det histriske frhld mellem tgtdata g fangster 5 30% reduktin i fiskeriindsatsen Efter en tilgang af flere flåder til fiskeriet i 1970' erne lå fangsten af trsk i den østlige 0stersø i begyndelsen af 1980 l erne meget ver det langsigtede gennemsnitsniveau g tppede i 1985 med 391.000 tns. Fangsten er faldet jævnt frem til 1993. I de seneste år har der været megen usikkerhed m det reelle niveau fr fangsterne på grund af ufuldstændig rapprtering. Den stre usikkerhed m fangsterne afspejler en katisk situatin i fiskeriet med prblemer med at gennemføre reguleringen af fiskeriet. På grund af de meget usikre fangstplysninger er ttalfangsterne frsøgt bestemt ved at sammenligne data fra tgter med ahvundersøgelsesskibe med fangsterne. Der har histrisk været meget gd verenstemmelse mellem disse t helt uafhængige sæt af infrmatiner, 29