Skoledagen og fritidstilbuddets indhold

17. september 2013 Politiske beslutninger i lyset af skolereformen Gentofte Kommunes skoleudvikling er styret af to elementer. Den politiske vision for skoleområdet i Gentofte Kommune, Læring Uden Grænser og folkeskoleloven. Den 7. juni blev der indgået forlig i Folketinget om en ny skolereform. Hermed må skoleudviklingen i Gentofte Kommune revurderes med Læring Uden Grænser som fortsat pejlemærke og med en revideret folkeskolelov. Loven forventes vedtaget i oktober. Derfor er afsættet for dette notat den politiske aftale mellem folketingets partier og udkast til folkeskolelov til 1. behandling i folketinget. Notatet er opdelt i følgende afsnit: Progression og mål Skoledagen og fritidstilbuddets indhold Ledelse og styring Kompetenceudvikling Ressourcegrundlag Progression og mål 1. Ethvert barn og enhver ung udvikler sit potentiale til det maksimale. Dette sker ved et vedvarende fokus på progressionen hos den enkelte i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed. 2. Mål og måltal for konkretisering af progression i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed forelægges til drøftelse med Børne- og Skoleudvalget i 2. kvartal 2014. Baggrund Visionen, Læring Uden Grænser, siger: Børn og unge lærer uden grænser de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Den udtrykker et ønske om, at alle børn skal udvikle sig mest muligt. Det er samtidig en konstatering af, at børn på samme alderstrin befinder sig på forskellige udviklingsniveau fagligt og personligt - og derfor ikke nødvendigvis vil nå samme niveau på samme tid. Derfor er et individuelt fokus på hvert enkelt barn og unges progression nødvendigt for at udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. I folkeskolereformen opstilles tre mål og en række måltal, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at følge op på. I Gentofte er og skal vi være mere ambitiøse 1. Derfor ønsker vi med progression mål, der gør de allerdygtigste endnu dygtigere, at store dele af midtergruppen bliver dygtigere uanset nuværende niveau, så vi har mål, der vil alles 1 Status for eleverne i Gentofte Kommune er for 2011/12 - på stort set alle områder - over det fastsatte måltal i skolereformen om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt i de nationale læse- og matematiktest. Eneste undtagelser i skoleåret 2011/12 var 6. klasse i matematik, hvor ca. 75 pct. var gode til algebra og geometri. 1

progression. Vi vil også mål for progression for alle elevers personlige og sociale kompetencer 2 og sundhed, så vi har mere helhedsorienterede mål. Pædagogisk forskning bl.a. af John Hattie, Eva 3 og University College Nordjylland viser, at der er behov for mere systematisk arbejde med opstilling af læringsmål for den enkelte elev, hvis læringsudbyttet skal øges. Arbejdet med progression skal foregå i differentierede læringsmiljøer. Arbejdet med progression indebærer også et differentieret læringsperspektiv hos medarbejderne med skift i fokus fra undervisning til synlig læring hos hvert enkelt barn og ung. Det fordrer samarbejde, forberedelse og medarbejderen som evaluator af læring. Ovenstående gælder for progression i forhold til læring. Et ønske om progression for alle børn og unge kræver, at det understøttes digitalt for børn og unge, forældre og medarbejdere for at blive effektivt, synligt og systematisk. Det vil den kommende elevplan blive udviklet til. Elevplanen er grundlaget for dialogen mellem medarbejdere, børn og unge samt forældre om den enkeltes udvikling. Elevplanen vil også indeholde mulighed for at vurdere elevernes udvikling i forhold til opfyldelsen af de individuelle læringsmål med feedback og feedforward. Et øget fokus på progression i forhold til de faglige kundskaber forudsætter, at ledere og medarbejderes kompetencer og arbejdspraksis udvikles yderligere, så kompetencer og daglig praksis understøtter fokus på progression. Dette vil være et af omdrejningspunkterne i kompetenceudviklingen i forbindelse med skolereformen. Skoledagen og fritidstilbuddets indhold 1. Der skabes læringsmiljøer for børn og unge i forhold til deres niveau for at fastholde lysten til læring i hele skoleforløbet. 2. Iværksætterkulturen skal styrkes i skolen. Det skal også afspejles i den understøttende undervisning, hvor designmæssige, kreative og kunstneriske kompetencer skal have stor vægt. 3. Lærere, pædagoger og andre relevante kompetencer bidrager til den mere varierede og motiverende skoledag. 4. Valgfagsrækken udvides for de ældre årgange i det fælles skolevæsen, mellem skoler og på den enkelte skole herunder med mulighed for camps og sommerskoler. 5. Der udarbejdes et forslag til fritidstilbuddenes opgaver og organisering for børn og unges læring i 2. kvartal 2014. 2 I forhold til de personlige og sociale kompetencer gælder dette kompetencerne i læringssituationer og skoledagen. 3 Danmarks Evalueringsinstitut. 2

Baggrund Af bl.a. trivselsmålingerne kan det konkluderes, at indskolingsindsatsen mange steder fungerer bedst, når der skabes børnemiljøer 4 : Der giver eleverne et stærkt faglig fundament og en tryghed ved at lære og samarbejde med både klassekammerater, elever på årgangen eller i afdelingen. Hvor læring foregår hele dagen, og derfor tænkes læring i hele forløb på skolen, i fritiden og hjemmet. Hvor aktiv læring med idræt, motion og bevægelse tænkes ind i planlægningen af hver læringsdag. For de ældste elever styrkes deres motivation og lyst til at lære, når der skabes inspirerende ungemiljøer. Det indebærer bl.a. Obligatorisk valgfag på tværs af skolevæsnet for alle udskolingselever. Eleverne i udskolingen skal have et gennemsnitligt undervisningstimetal på 35 timer pr. uge. Dette afvikles som almindelige skoledage/uger, længere fordybelsesdage og koncentrerede camps, som eks. innovationscamps eller tværfaglige temacamps. Studietid indføres som begreb for alle elever, hvor fokus bliver på at understøtte elevernes gruppearbejde og udviklingen af læringseffekten i elev-til-elev-læring. At skabe autentiske læringsmiljøer, hvor innovation og entreprenørskab indtænkes, og hvor der arbejdes med den åbne skole. At der arbejdes med overgange fra børne- til ungemiljø på hver skole. Dette indebærer gentænkning af 4. til 6. klassernes behov for inspirerende læringsmiljøer. En længere og varieret skoledag er en af hovedindsatserne i skolereformen. Det betyder, at læringen i fagene og de obligatoriske emner suppleres og støttes af tid til understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold, og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I Gentofte kommune sættes øget fokus på at understøtte iværksætterkulturen og at inddrage designmæssige, kunstneriske og kreative kompetencer i den understøttende undervisning for at udvikle elevernes kompetencer til at tænke nye veje. Den understøttende undervisning udgør ca. 25 pct. 5 af skoleugen i indskolingen, ca. 16 pct. på mellemtrin og ca. 19 pct. i udskolingen. Med skolereformen bliver samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre kompetencer stærkere. At skabe læringsforløb i fagene og de obligatoriske emner varetages som hidtil af lærere dog i højere grad i samarbejde med pædagoger og andre kompetencer. 4 Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold udgør børnemiljøet. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal inddrages. 5 Denne angivelse er ekskl. 0. klasse, som der i lovudkastet ikke er opgjort klokketimer til understøttende undervisning for. 3

Læringen i den understøttende undervisning varetages i et samarbejde mellem lærere, pædagoger og andre faggrupper. Den vellykkede læring sker, når medarbejderen igangsætter målrettede læringsforløb, og når eleverne deltager aktivt og er medorganisatorer af læringsforløbene. Kvaliteten i folkeskolen skal bl.a. løftes ved, at lærernes arbejdstid anvendes anderledes. Det er med reformen forudsat, at lærerne er mere sammen med eleverne. Det er også forudsat, at reformen i højere grad fører til en skoledag med øget brug af it og ændrede læringsmiljøer, stærkere teamsamarbejde mellem lærere og mellem lærere og pædagoger. Den anderledes anvendelse af arbejdstiden gælder særligt øget tid til kontinuerlig feedback mellem lærer og elev. Med den nye folkeskolereform er der mulighed for at udvide valgfagsrækken med følgende fag: 1) Tysk, 2) fransk, 3) spansk, 4) medier, 5) billedkunst, 6) fotolære, 7) filmkundskab, 8) drama, 9) musik, 10) håndværk og design, 11) madkundskab, 12) almindelige indvandrersprog, 13) arbejdskendskab, 14) produktudvikling og formgivning, 15) iværksætteri samt 16) teknologi og kommunikation 6. Med reformen bliver valgfag obligatoriske fra 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal. Reformen giver mulighed for at oprette nye valgfag ved beskrivelser indenfor konceptet for Fælles Mål. I rækken af valgfag kan forslag fra Arbejdsgruppen om Skolens indhold også udvikles af skolerne. Det gælder Internationalisering, Livsstil og Entrepenørskab. Hertil kommer de nye fag, som nogle skoler allerede har udviklet (bl.a. Huma på Skovgård). Eleverne skal også kunne søge valgfag på andre skoler ud fra et ønske om at give eleverne på de ældre årgange størst mulighed for at vælge det valgfag, der motiverer dem mest og understøtter deres lyst til læring. At valgfagene kan vælges af elever fra alle skoler betyder også, at sandsynligheden for, at fagene oprettes, øges, og at vi understøtter fokus på udviklingen af den enkeltes sociale og personlige kompetencer. 6 De tre sidste valgfag er fra 10. klasse, som nu også kan udbydes fra 7. klasse. 4

På nuværende tidspunkt kan alle børn på skoleområdet tilmelde sig Aktiv Sommer i den første og sidste uge af sommerferien. Vi ønsker med tilbuddet om sommerskoler at arbejde med Læring uden grænser, så vi understøtter tankerne om, at ethvert barn og enhver ung skal udvikle og udfordre sine potentialer og ressourcer til det maksimale. Der skal derfor tilbydes fag og områder, der både stimulerer den enkeltes lyst til og nysgerrig på læring i mange afskygninger. Sommerskoletilbuddet skal både ramme elever, der har brug for et fagligt løft og en faglig udfordring. Med en længere skoledag og dermed mindre tid til at gå i GFO og fritidstilbud for eleverne, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, der laver et beslutningsforslag til det fremtidige indhold i fritidstilbuddet (bl.a. i forhold til sammenhæng til skolen og læring 24/7) og den tidsmæssige ramme for tilbuddet. Dette iværksættes inden nytår 2013, og søges effektueret i 2. kvartal 2014. Tilbuddene har i dag morgenåbent for elever fra 0. til 3. klasse og eftermiddagsåbent for elever fra 0. til 6. klasse. Med introduktionen af den understøttende undervisning falder åbningstiden med ca. 30-50. pct. afhængigt af barnets alder i skoleugerne. GFO og FC-tilbuddet gælder hele kalenderåret (52 uger), mens skoletilbuddet normalt strækker sig over 40 uger. Ledelse og styring 1. Arbejdet med grundlaget for skoleledelse igangsættes i 2013 og drøftes med Børne- og Skoleudvalget i 1. kvartal 2014. 2. Styringskoncept med dialogstruktur for (børne- og) skoleområdet drøftes med Børne- og Skoleudvalget i 1. kvartal 2014. 3. Ledelsesudvikling på skoleområdet i forhold til ny skolereform, nye arbejdstidsregler og pædagogisk ledelse påbegyndes i 2013. Baggrund Læring Uden Grænser, Skolereformen og de nye arbejdstidsregler stiller store og nye krav til ledelse af skolen og den enkelte skoleleder. Derfor må vi revurdere ledelsesgrundlaget først og herefter ledelsesstrukturen. Vigtige elementer i revurderingen af ledelsesgrundlaget er At pædagogisk ledelse og læringsledelse vil fylde mere som følge af ønsket om progression i Gentofte Kommune. At personaleledelse med de nye arbejdstidsregler med individuelle forventningsafstemninger om opgaverne med alle medarbejdere vil fylde mere. At skolereformen forudsætter stærkere koordinering internt mellem skole, gfo, fc og eksternt bl.a. med partnerskaber med musikskoler og foreningslivet for at skabe et samlet varieret og motiverende læringsforløb for alle børn og unge. Ledelsesgrundlagets mål er: 0. At skabe overblik over de ledelsesmæssige udfordringer i skolereformen og arbejdstidsreglerne. 5

1. At ledelsen har fokus på alle børn og unges progression i forhold til læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed blandt alle medarbejdere. 2. At ledelsen har fokus på den attraktive arbejdsplads for alle medarbejdere og ledere. 3. At ledelsen er kendetegnet ved størst mulig effektivitet, kvalitet og fremsyn. Revurderingen af ledelsesgrundlaget vil bl.a. ske via inddragelse af skoleledelserne, Dialogudvalg for Skole og Klub samt skolebestyrelser. Dette vil ske med forskningsinspiration om, hvad vi ved virker i forhold til skoleledelse 7. Det gælder skoleledelsernes evne til at: Understøtte og deltage i lærernes efteruddannelses og udvikling Planlægge, koordinere og evaluere undervisning og læreplaner Foretage regelmæssig undervisningssupervision Levere (summativ og) formativ feedback Påtage sig strategisk ressourceprioritering Skabe klare mål og forventninger i henhold til arbejdet med progression Skabe en velordnet og understøttende organisatorisk kontekst. Kompetenceudvikling 1. Der udarbejdes en strategi- og handleplan for kompetenceudvikling af medarbejdere i 1. kvartal 2014. Baggrund Reformen har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere: For bedst muligt at kunne realisere målsætningen om at styrke den fælles folkeskole, skal den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger styrkes. Fuld kompetencedækning: Alle lærere skal i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Lærere med faglig fordybelse i faget vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. Efteruddannelse: Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres strategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor også anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i folkeskolereformen som fx anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik mv. Regeringen vil afsætte i alt 1 mia. kr. i perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen. Der etableres et forpligtende partssamarbejde om kompetenceudvikling, der skal udarbejde pejlemærker for udmøntningen af den 1 mia. kr., der er afsat i perioden 2014-2020 til faglig opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen. 7 Kilde: Oplæg fra Lars Qvortrup, Tjørnegårdsskolen Gentofte Kommune, 31. august 2013. 6

For medarbejdere i Gentofte Kommune finansieres kompetenceudviklingen yderligere via Omstillings- og Udviklingspuljen og midler fra digitaliseringspuljen. Gentofte Kommune har nu og tidligere haft fokus på it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik. Denne efteruddannelse kan styrkes ved en samlet kompetenceudviklingsstrategi for skoleområdet, hvor der er fokus på alle pædagogiske medarbejdere (både lærere og pædagoger). Kompetenceudviklingen skal understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til, hvad vi ved virker 8 : Udvikling af høje forventninger hos den enkelte elev Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier Klare standarder i lærerteamene for god læring Håndtering af støj og uro i undervisningen Særlige indsatser for svage og stærke elever Feedback. Ressourcegrundlag 1. Skolereformen realiseres ressourcemæssigt indenfor den nuværende økonomiske ramme for skole, GFO og FC. Det kræver følgende supplerende beslutninger: a. Lærerne underviser mindst 2 klokketimer mere om ugen b. GFO/FC-tiden nedsættes svarende til flere timer i skolen c. Overskydende ressourcer i GFO/FC anvendes i skolen d. GFO/FC-taksten fastholdes. 2. Allokeringsmodellen revurderes i lyset af skolereform og arbejdstidsregler i 1. kvartal 2014. Baggrund Ressourcegrundlaget har taget sit afsæt i følgende forudsætninger: Folkeskolereformen gennemføres med den udvidelse af timetallet, som fremgår af forligsteksten. Lærerne underviser mindst 2 klokketimer mere om ugen GFO/FC-tiden nedsættes svarende til flere timer i skolen Overskydende ressourcer i GFO/FC anvendes eksempelvis til understøttende undervisning i skolen Der er ikke regnet på konsekvenserne af afbureaukratiseringen Tal og beregninger bygger på forudsætningerne for budgetforslag for 2014, dvs. antal elever, klasser og budget i budgetforslag 2014 Der er regnet med, at reformen er 100 % indfaset. 8 Kilde: Uddrag fra oplæg fra Lars Qvortrup, Tjørnegårdsskolen Gentofte Kommune, 31. august 2013. 7

Det blev aftalt i forbindelse med indførelsen af allokeringsmodellen at tage den op til revision efter 1 år. Det blev udskudt på grund af skolereformen. Derfor må allokeringsmodellen vurderes på ny med øje for intentionerne i Læring Uden Grænser og skolereformen. 8