Folkeskoleprojekt (skole/forening/andet) Jr.nr. Ansøgningsdato: STAMDATA Chef for Videreuddannelse Hillman, Kirsten



Relaterede dokumenter
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Kompetenceudviklingsstrategi

PROJEKTANSØGNINGSSKEMA

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Action learning med henblik på at styrke grundlaget for elevernes karriere- og uddannelsesvalg Specialistkompetencer/faglige vejledere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER FOR BØRN OG UNGE - Et praksisudviklingsforløb for alle 36 folkeskoler i Odense

Jr.nr. Ansøgt beløb:

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Kompetenceudvikling for børnehaveklasseledere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Afdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

Aug Kommissorium for ressourceteams

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Projektbeskrivelse: Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen til gavn for børns læring og trivsel. November 2015 BUPL & KL

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Året Indledning

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Skoledagen styres af elevernes læring

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Børn og Unge i Furesø Kommune

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Glostrup Kommune. Mødeaktivitet for 48 lærere (6 møder á 1 time) (team med opstart i år 1): 288 timer á 256 kr.

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

VIDEREUDDANNELSEN OG LEDELSESAKADEMIET I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Erhvervsuddannelser. reform og kompetenceudvikling

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Situeret Kollaborativ Læring

Projektplan Doknr.: Sag.nr.: Dato: Ref: besl

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Karakteropgørelse. Efter- og videreuddannelser. Efterår Kvalitet & Evaluering Ulrich Storgaard Andersen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Inklusion og børns hverdagsliv

Program for læringsledelse

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Februar FGU - kompetenceudvikling

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Greve Kommunes skolepolitik

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Transkript:

STAMDATA Stilling: Chef for Videreuddannelse Navn: Hillman, Kirsten Projektansvarlig org.: University College Lillebælt CVR-nummer: 20859480 Adresse: Asylgade 7-9 Postnr/by: 5000 Odense C Telefon: 63184004 Mobil: 21642355 Region: Syddanmark Kommune: Odense Kontohaver: Professionshøjskolen UC Lillebælt Bank: Danske Bank 0216-4069078060 PROJEKT Navn: Emne: Beskrivelse: Læringsfællesskaber der virker! Brug af specialviden i almenpædagogisk didaktik. Kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i to fynske kommuner Øvrige indsatsområder RESUME Formålet med projektet er at styrke læreres og pædagogers kompetencer til at anvende specialviden og -ressourcer i deres almenpædagogiske arbejde med at skabe læringsfællesskaber for alle børn i en klasse. Projektet realiseres gennem en tæt kobling af kompetenceudviklingsforløb, aktionslæring i praksis og praksisforskning. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem University College Lillebælt (UCL), Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune i perioden 2014-2018. Alle 19 skoler i de to kommuner deltager i projektet og inddrager derudover en stor gruppe kommunale fagpersoner med specialviden både i og udenfor skolerne. Projektet er bygget op om følgende elementer: Kompetenceudviklingsforløb i specialpædagogisk og almenpædagogisk samspil om individuelle, sociale og organisatoriske opgaveløsninger Aktionslæring og videndeling på tværs af special- og almenpædagogiske vidensområder Praksisforskning til at kvalificere aktionslæring og kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudvikling af ledere i inklusions- og læringsledelse Udbygning af kommunale netværk, herunder en digital vidensplatform, der understøtter det fremtidige tværprofessionelle samarbejde, så specialviden og -ressourcer bliver mere tilgængelig i skolen Tværkommunal sparring og videndeling på ledelsesplan Projektets mål: At flere børn oplever sig som en del af skolens læringsfællesskaber og trives hermed At færre børn segregeres fra den almene skole At lærere og pædagoger oplever faglig sikkerhed i at kunne iværksætte aktionslæring og videndeling i et tværprofessionelt samarbejde - direkte rettet mod at håndtere konkrete udfordringer knyttet til elevers deltagelse i læringsfællesskaber. At ledere har udviklet lokale fremgangsmåder til understøttelse af det tværprofessionelle samarbejde At kommunerne har udviklet en strategi for understøttelse af det tværprofessionelle samarbejde i skolerne BAGGRUND Øgede krav om inklusion udfordrer lærere og pædagoger i at skabe et godt læringsmiljø for alle børn i en klasse, der rummer større variationer i elevers faglige og sociale forudsætninger. Forskning og undersøgelser har vist, at der er problemer med Side 1 af 7

omsætning af specialviden til almenområdet, fordi specialviden er udviklet i andre institutionelle kontekster. Desuden har lærere og pædagoger vanskeligt ved at anvende udefra kommende råd og vejledning fra støttepersoner og specialister i deres arbejde i klassen (Bilag 2). Konkret er de to deltagende kommuner udfordret af en høj segregeringsgrad sammenholdt med landsgennemsnit (Bilag 1). Derfor står skolerne overfor den udfordring at finde svar på, hvordan viden oparbejdet i ressourcecentre og specialinstitutioner kan finde anvendelse i forhold til det pædagogiske arbejde med læringsfællesskaber i skolen. Lærere og pædagoger i skolen og professionelle med specialpædagogiske kompetencer besidder alle viden, der skal i spil for, at parterne i fællesskab kan udvikle handlemuligheder i forhold til konkrete udfordringer i klasserummet. Specialpædagogiske indsatser har hidtil primært været rettet mod enkeltelever med deraf følgende risiko for at bidrage til eksklusion. Den aktuelle udfordring i skolen består derfor i at anvende specialpædagogisk viden som en integreret del af almenpædagogisk didaktik i klasserummet. PROJEKTETS FORMÅL Formålet med projektet er, at både elever, lærere, pædagoger og forældre oplever en styrkelse af elevers læringsfællesskaber. Det forudsætter, at lærere og pædagoger udvikler kompetencer til at indgå i tværprofessionelt samarbejde og bruge specialviden og -ressourcer i afprøvning og udvikling af indsatser direkte i praksis. De involverede kommuner ønsker at bruge aktionslæring i det fremtidige samarbejde mellem almen- og specialområdet, og projektet skal således bane vejen for en sådan praksis. For at blive en del af skolernes fremtidige virke, skal det tværprofessionelle samarbejde ledes og understøttes kommunalt. Derfor er formålet med projektet også at styrke skolernes inklusionsledelse og den kommunale understøttelse af det tværprofessionelle samarbejde i skolerne. PROJEKTETS IDÉ Projektet ønsker at skabe kompetenceudvikling gennem et dynamisk samspil mellem kompetenceudviklingsforløb, aktionslæring i praksis og praksisforskning. Projektet er rettet mod ledere, lærere og pædagoger i skolen med inddragelse af personale i skolernes læringscentre og andre professionelle med specialviden i kommunerne. Kompetenceudviklingsforløb: understøtter aktionslæringsforløbene indenfor temaerne specialpædagogik i samtiden, klasseledelse, aktionslæring og tovholderfunktion (Bilag 2) Aktionslæring: skaber mulighed for, at parterne i fællesskab analyserer problemer knyttet til konkrete elevers deltagelse i læringsfællesskaber og afprøver og udvikler handlemuligheder direkte i klasserummet. Ledere på top- og afdelingsniveau gennemfører aktionslæringsforløb i inklusionsledelse. Til alle aktionslæringsforløb knyttes konsulentbistand fra UCL (Bilag 2) Praksisforskning: følger udvalgte aktionslæringsforløbs betydning for udsatte elevers deltagelse i læringsfællesskaber. Observationer analyseres i samarbejde med de deltagende professionelle, og følgeforskningen informerer løbende om centrale pointer, hvilket understøtter samspillet mellem kompetenceudviklingsforløb, aktionslæring og forskning. (Bilag 2) PROJEKTETS AKTIVITETER Kompetenceudvikling 171-285 professionelle deltager i praksisnært kompetenceudviklingsforløb for teams (lærere og pædagoger) samt LKT-vejledere (Læring, kontakt og trivsel) omkring specialpædagogisk praksis anvendt i almenpædagogisk praksis. 20-50 repræsentanter fra skoleledelserne samt ledere med specialpædagogisk viden deltager i et praksisnært kompetenceudviklingsforløb omkring aktionslæring og inklusionsledelse. Aktionslæringsforløb 6 aktionslæringsforløb i teams (lærere og pædagoger) på hver skole understøttet af undervisere fra UCL samt fagpersoner med specialpædagogisk viden. I alt 114 forløb. 3 selvstændige aktionslæringsforløb, på hver skole, udført af teams, understøttet af fagpersoner med specialpædagogisk viden, som del af projektets videreførelse udover projektperioden. I alt 57 forløb. 3 aktionslæringsforløb på hver skole i inklusionsledelse med deltagere af skoleledere og kommunale ledere med specialviden. I alt 57 forløb. Samlet gennemføres i alt 228 aktionslæringsforløb Side 2 af 7

Forskningsbaserede aktiviteter (UCL): Følgeforskning på 12 aktionslæringsforløb og deres betydning for udvalgte (udsatte) elevers deltagelse i læringsfællesskaber set ud fra elevers og forældres perspektiver. Interview af et barn og dets forældre for hvert af de 12 aktionslæringsforløb samt deltagende observationer i klasserummet. Fremlæggelse af analyser og udvalgte observationer for deltagerne i aktionslærings- og kompetenceudviklingsforløb og på konferencer Tværprofessionelt sammensatte praksisforskningsgrupper udforsker udvalgte aktionslæringsforløb. Grupperne udvikler forslag til praksis for det fremtidige tværprofessionelle samarbejde på skolerne. Videndelingsarrangementer er en væsentlig og integreret del af projektet. Se afsnittet Formidling og videndeling. Forventet resultat: Projektets mål og forventede resultater. Målene er fremhævet med stor skrift. AT FLERE BØRN OPLEVER SIG SOM EN DEL AF SKOLENS LÆRINGSFÆLLESSKABER OG TRIVES HERMED. Konkrete mål: Effekten af indsatsen skal bidrage til, at flere børn oplever sig inkluderet i skolernes læringsfællesskaber svarende til en fremgang på 10 % baseret på baselinemåling for skoleåret 2013/2014, midtvejsmålinger for skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og endlinemåling for skoleåret 2016/2017. Den kvantitative måling foretages via Skolesundhed.dk indenfor emnerne: Trivsel, mobning og sociale relationer Undervisningen Skolens psykiske rammer At færre børn segregeres fra den almene skole svarende til et fald med 2 procentpoint i løbet af projektperioden. Den kvantitative måling af segregeringsgraden foretages via UniC, med baselinemåling for skoleåret 2012/2013, midtvejsmålinger for skoleårene 2014/2015, 2015/2016 og endline måling for skoleåret 2016/2017. Følgeforskningen bidrager med kvalitativ undersøgelse i forhold til ovenstående mål: Forskningen undersøger børn og forældres oplevelse af børns deltagelse i læringsfælleskaber ud fra forskningsspørgsmålet: Hvilken betydning får læreres og pædagogers brug af specialviden og specialpædagogisk assistance for udsatte elevers deltagelse i læringsfællesskaber set ud fra elevernes og deres forældres perspektiver? Der gennemføres hvert år interview af børn og forældre i forbindelse med 2 aktionslæringsforløb i hver kommune samt observationer i klasserummet. AT LÆRERE OG PÆDAGOGER OPLEVER FAGLIG SIKKERHED I AT KUNNE IVÆRKSÆTTE AKTIONSLÆRING OG VIDENDELING I ET TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE DIREKTE RETTET MOD AT HÅNDTERE KONKRETE UDFORDRINGER KNYTTET TIL ELEVERS DELTAGELSE I LÆRINGSFÆLLESSKABER Følgeforskningen foretager kvalitativ undersøgelse i forhold til ovenstående mål: Ud fra forskningsspørgsmålet: Hvad betyder tværprofessionelt samarbejde gennem aktionslæring for læreres og pædagogers udvikling af handlemuligheder i forhold til de konkrete vanskeligheder, elever oplever i deres deltagelse i læringsfællesskaber? Forskerne følger læreres, pædagogers og øvrige professionelles samarbejde - på tværs af det special-og almenpædagogiske område - om at forberede, planlægge og gennemføre aktionslæringsforløb rettet mod at udvikle læringsfællesskaber. Forskerne indgår i gensidige læreprocesser med de involverede professionelle, hvor viden fra feltarbejdet meldes tilbage til Side 3 af 7

praksis AT LEDERE HAR UDVIKLET LOKALE FREMGANGSMÅDER FOR UNDERSTØTTELSE AF DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE, OG KOMMUNERNE HAR UDVIKLET EN STRATEGI FOR UNDERSTØTTELSE AF DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE I SKOLERNE Skolelederne på alle kommunernes skoler har opsamlet erfaringer undervejs i forløbet og i samarbejde med skolernes pædagogiske personale udviklet en klar og tydelig beskrivelse af den fremtidige organisering af samarbejdet på tværs af almenpædagogiske og specialpædagogiske indsatser. Praksisforskningsgrupperne udarbejder afslutningsvist en anbefaling til kommunernes fremtidige understøttelse af det tværprofessionelle samarbejde mellem kommunale afdelinger, skoler og forskellige professionelle med specialviden. De to praksisforskningsgrupper består af 12 professionelle fra centrale vidensområder samt forskere og fungerer som en fælles udviklingsgruppe på tværs af alle aktionslæringsforløb. DER ER VED PROJEKTETS AFSLUTNING I KOMMUNERNE ETABLERET OG IMPLEMENTERET EN DIGITAL NETVÆRKSPLATFORM, DER BRUGES TIL VIDENDELING OG ERFARINGSUDVEKSLING OMKRING AKTIONSLÆRINGSINDSATSER Formidling og videndeling: I forhold til Forventet resultat af projektet henvises i øvrigt til Bilag 2 og Bilag 5. SÅDAN STILLES PROJEKTETS ERFARINGER OG RESULTATER TIL RÅDIGHED I OG MELLEM DE TO KOMMUNER Det er en central pointe i projektet, at viden fra kompetenceudviklingsforløb, aktionslæring og praksisforskning løbende stilles til rådighed for relevante professionelle og ledere i de to kommuner. Det sker ved årligt tilbagevendende videndelingsarrangementer og ved netværksdannelse. På videndelingsarrangementerne (Bilag 5) giver deltagerne i aktionslæringsforløb, undervisere og forskere en vidensmæssig stafet videre, som de efterfølgende aktionslæringsforløb bygger videre på. Skoleafdelingen, distriktsteam (socialrådgivere, psykologer mv.) og pædagogisk personale med specialviden deltager også i disse arrangementer for at sikre kollektiv læring både om at arbejde tværfagligt og om at udvikle elevers trivsel og læring i fællesskaber. Der afholdes følgende videndelingsarrangementer i projektperioden: 9 arrangementer (kick off, pass the ball, kick out) med deltagelse af pædagogisk personale og ledelse i skolerne samt tværfaglige samarbejdspartnere og repræsentanter fra Skoleafdelingerne. 6 tværkommunale netværksmøder på forvaltnings- og ledelsesniveau, hvor der videndeles om strategier og styringsmodeller i forhold til understøttelse af det tværprofessionelle samarbejde om brug af specialviden i det almenpædagogiske område. Tværfaglige samarbejdspartnere med særlig specialpædagogisk viden understøtter, udvikler og videndeler i forløbet. Der arbejdes med netværksdannelse på tværs af skoler og projektdeltagerne deler kontinuerligt viden gennem den kommunale digitale platform (Bilag 2). SÅDAN STILLES PROJEKTETS ERFARINGER OG RESULTATER TIL RÅDIGHED GENERELT OG SPECIFIKT I REGION SYDDANMARK De tilknyttede forskere udarbejder til danske tidskrifter to artikler, der formidler centrale pointer fra udvalgte aktionslæringsforløb. Artiklerne fokuserer på, hvad brug af specialviden i almenpædagogisk didaktik kan betyde for elevers deltagelse i skolens læringsfællesskaber set ud Side 4 af 7

fra elevers og forældres perspektiver. Artiklerne vil udarbejdes således, at de egner sig til brug i professionshøjskolernes undervisning på grunduddannelserne. University College Lillebælt afholder i maj 2018 en konference for region Syddanmarks øvrige kommuner og deres ledere, lærere, pædagoger og øvrige personale indenfor såvel det specialpædagogiske som det almenpædagogiske område. På konferencen vil projektets idé, centrale pointer og virkning i forhold til børns deltagelse - og trivsel i læringsfællesskaber blive præsenteret. University College Lillebælt arbejder sammen med landets øvrige professionshøjskoler i Nationalt videnscenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU). Projektets idé vil blive præsenteret for de øvrige professionshøjskoler og dermed professionsuddannelser via videncentrets hjemmeside, og de tilknyttede forskere vil tilbyde oplæg om centrale pointer fra projektet på NUBUs underviserkonference i 2018. ORGANISERING Styregruppe: Startdato: 1.8.2014 Slutdato: 30.6.2018 Kommentarer til tidsplan: PROJEKTORGANISERING Projektejere: Ledelsesrepræsentanter fra Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune, University College Lillebælt (UCL) (Forskning og innovation) og UCL (Videreuddannelse). Styregruppe: To deltagere fra hver af de tre partnere: Middelfart Kommune (Børn, Unge og Fritid), Nordfyns Kommune (Børn og Unge) og UCL Projektleder: Styregruppen udpeger en projektleder Følgegruppe/Referencegruppe: De faglige organisationer BUPL og Danmarks Lærerforening inviteres til at deltage i en følgegruppe, der ledes af projektleder. Projektteam: De to kommuner indgår i en fælles projektgruppe, der indeholder to selvstændige kommunegrupper. Projekteamet består af projektleder, kommunale konsulenter, repræsentanter fra skoleledelserne samt undervisere, konsulenter og forskere fra UCL. Projektteamet varetager samarbejdsopgaver, planlægning, opfølgning og evaluering af kompetenceudviklingsforløb mens de to kommunegrupper planlægger og understøtter arbejdet med konkrete indsatser på de tilknyttede forløb: Kompetenceudviklingsforløb med aktionslæring, forskningsforløb, videndelingsseancer, netværksarbejde, evaluering og it-platformsarbejde. Se bilag 4, "Organisering",hvor projektorganisationens sammenhæng med projektets aktiviteter er skitseret MEDANSØGERE Tilknytning Rolle Navn Søndersøskolen Anna Trolles Skole Østre Skole Gelsted Skole Båring Skole Nørre Aaby Skole Havrehedskolen Side 5 af 7

MEDANSØGERE Tilknytning Rolle Navn Vestre Skole Heldagsskolen Sletten Skole Strib Skole Lillebæltskolen Særslev-Hårslev-skolen Skrillingeskolen Ejby Skole Fjelsted Harndrup Skole Middelfart Kommune, Børn, Unge og Fritid Nordfyns Kommune Hyllehøjskolen Bogense Skole Kystskolen DOKUMENTER Dokumenttype Beskrivelse Filnavn Anbefaling fra kommunen (obligatorisk) Projektbeskrivelse Anbefaling fra Nordfyns Kommune og Middelfart Kommune Uddybende beskrivelse af projektet og det forskningsmæssige grundlag for projektidé, beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb, referencer og CV for undervisere, konsulenter og forskere Bilag 1. Anbefaling fra kommuner.pdf Bilag 2. Projektbeskrivelse.pdf Formidling og vidensdeling Beskrivelse af hvordan projektets resultater omsættes Bilag 3. Formidling og vidensdeling.pdf Organisering Projektets organisationsdiagrammer Bilag 4. Projektorganisation.pdf Tidsplan Procesplan med tidsangivelse Bilag 5. Tidsplan.pdf Udgiftsbudget Udgiftsbudget: Oversigt samt specifikationer fra projektets partnere. Tillige oversigt over medfinansiering. Bilag 6. Udgiftsbudget.pdf Anden anbefaling Anbefalinger fra BUPL og Danmarks Lærerforening Bilag 7. Anbefaling fra faglige organisationer.pdf Andet dokument Skolepolitik, Middelfart Kommune, 2013 og Implementeringsplan for Nordfyns Kommunes inklusionsstrategi Bilag 8. Kommunale inklusionsstrategier.pdf ØKONOMIOPLYSNINGER Side 6 af 7

ØKONOMIOPLYSNINGER Udgifter Beløb Beskrivelse Udgift 208.500 Lederkompetenceudviklingsforløb (Post 10) Udgift 210.000 Praksisforskning, aktionslæringsforløb (Post 6) Udgift 952.950 Kompetenceudviklingsforløb (Post 3) Udgift 551.250 Praksisstøtte (Post 9) Udgift 198.699 Mødedeltagelse (Post 2) Udgift 705.649 Videndelingsarrangementer (Post 5) Udgift 103.500 Materialeproduktion (Post 13) Udgift 684.000 Praksisforskning, observation (Post 7) Udgift 270.174 Planlægning og økonomistyring (Post 4) Udgift 12.000 Biblioteksudgifter (Post 16) Udgift 204.716 Evaluering (Post 12) Udgift 234.500 Formidling (Post 14) Udgift 261.382 Kørselsudgifter (Post 15) Udgift 964.625 Projektledelse, projektadministration og økonomibistand (Post 1) Udgift 354.000 Praksisforskning, interview (Post 8) Udgift 110.352 Digitale platforme (Post 11) Ialt Evt. anden finansiering Beløb Beskrivelse Anden finansiering 4.948.258 Kompetenceudviklingsforløb (Post 3) Anden finansiering 4.223.890 Videndelingsarrangementer (Post 5) Anden finansiering 281.580 Lederkompetenceudviklingsforløb (Post 10) Anden finansiering 464.832 Mødedeltagelse (Post 2) Anden finansiering 60.000 Formidlingskonference (Post 14) Anden finansiering 127.743 Planlægning og økonomistyring (Post 4) Ialt 10.106.303 Side 7 af 7