Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger



Relaterede dokumenter
Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune

Vestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune

for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Timring Læringscenter

Skolens navn: Vildbjerg Skole

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2012/2013 Oversigt over målsætninger

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Udviklingsplan for Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Udviklingsplan for Gullestrup Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Elevtals- og klassetalsprognose

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Elevtalsprognose 2012/ /2023

Elevtals- og klassetalsprognose 2016/ /2030

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Herningegnens Lærerforening

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet 1

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Elev- og klassetalsprognose

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Sortedamskolens ressourcecenter

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Ved det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.

Udviklingsplan for Lind Skole

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

BILAG 4: GODKENDT STYRINGSMODEL FOR SKOLERNE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR FEBRUAR 2019

Udviklingsplaner Herning Kommunes folkeskoler Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Engbjergskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Strategi for Sprog og Læsning

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Praktikskolens uddannelsesplan

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Hyldgård Ny folkeskolereform

Information til forældre og elever

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestervangskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Skolereform. Bolderslev Skole

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Information til forældre og elever

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Transkript:

Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger 1

Sammenfatning Årsmål 1: Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Forældresamarbejde Reflekteret praksis Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle to-årige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter Årsmål 2: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i 2015. 2

Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Skolerne har, i lighed med tidligere år, mulighed for også at opstille deres egne mål for opfølgning på kvalitetsrapporten. I år har de fleste skoler valgt at fokusere på at implementere folkeskolereformen. 3

Skole Flere inkluderes i almenområdet Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Bemærkninger Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Færdiggøre egen Strategi og Handleplan for sprog og læsning, øge fokus på overgang fra dagtilbud til skole. Synliggøre og implementere Itog medieplan. Inddrage og bruge både egne og kommunale AKT. Revidere principper for forældresamarbejdet. Udarbejde handleplan for overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling i forhold til inklusion og forældresamarbejde. LP-modellen skal genopfriskes for hele medarbejdergruppen, nye medarbejdere skal føres ajour og LP-modellen skal fortsat bruges i forhold til konkrete problemstillinger. 1 dages kursus for alle medarbejdere i entreprenørskab uge 32. Implementere entreprenørskab på alle årgange. Udnytte It-strategien i hverdagen. Igangsætte PALS. Forberede implementering af LP i 2015-2016. Fortsat deltagelse i Partnerskab for fremtiden. Herunder styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Deltagelse i Industrifremmende loge. Forsøgsskole i: Going back to Move on -projektet (i forhold til Drop out). Styrket fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse. Brændgårdskolen samarbejder med ministeriets tosprogstask force om at øge overgangsprocenten til ungdomsuddannelser (pt. ca. 90%). Dette sker ved et øget fokus på læringsmål for eleverne. Brændgårdskolen deltager ligeledes i Sverigesprojektet. Endelig fortsættes med erhvervs- 4

praktik og deltagelse i Industrien som karrierevej. Engbjergskolen Beskrivelse af forældresamarbejde med fokus på ansvarsfordeling. Implementere Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Udvikle det fagfaglige samarbejde. Udvikle vejlederfunktion i AKTarbejdet. Arbejde med høje forventninger på alle niveauer. Fortsat fokus på undervisningsdifferentiering. Medievejleder står for inspirationsdage i forhold til at implementere It-strategien. CD ord anvendes i alle klasser og fag, hvor det giver mening. SkoleIntras faciliteter anvendes. Målrettet brug af UVMvurderinger. Handleplan for sprog og læsning bruges ved udarbejdelse af årsplaner og planlægning af undervisning. Fortsat fokus på læsning i alle afdelinger. Feldborg Børneunivers Fokus på Reflekteret praksis. Herunder: 1. Implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning i forhold til Feldborgs egne muligheder og behov. 2. Dialogisk læsning. Der udarbejdes en læsekanon for eleverne samt en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med velegnede titler. Dagtilbud og skole tilrettelægger tværgående aktiviteter. Implementering af PALSregelsættet. Klasseteam og AKT-lærer laver forebyggende trivselsarbejde i klasserne. Fortsat fokus på PALSforældrerådgiver. Igangsætte arbejdet med SWISS og Fav. Entreprenørskab inddrages i alle årsplaner. Der samarbejdes med Kålormen om entreprenørskabsprojekter. Der deltages i forskellige entreprenørskabsprojekter med andre partnere, herunder andre skoler i kommunen. Gjellerupskolen Styrkecenteret fokuserer på at Samarbejde med UU om at vise Swis (School Wide Information System) er et databaseret informations -og vurderingssystem, som anvendes til beslutning og udformning af forbedrende tiltag i læringsmiljøet. SWIS baseres på kortlægning af elevadfærd ved hjælp af hændelsesrapporter. FAV indgår heri og står for Funktionel adfærdsvurdering. 5

Gullestrup Skole Haderup Skole Hammerum Skole Herningsholmskolen vejlede lærerne og mindre på eleverne. Deltagelse i Sveriges-projektet. Fortsat arbejde med LP. Der arbejdes med Læsning i alle fag. Der arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole, fra 0. til 1. klasse samt fra 3. til 4. klasse. Der uddannes vejleder i dansk og på sigt vejleder i matematik. En medarbejder er i gang med uddannele som skolebibliotekar. Der samarbejdes med førskolegruppen om læsning Alle team har fokus på undervisningsdifferentiering fx i forhold til CL-metoder, it og bevægelse. Der prioriteres mulighed for holddannelse og to-lærer i alle lektioner. Ressourcecenteret tilrettelægger den supplerende undervisning fleksibelt. Alle medarbejdere tilbydes faglig opkvalificering i forhold til viden om de mest almindelige diagnoser. Fokus på klasseledelse og teamsamarbejde. Styrke skolens vejlederkorps. Ønsker at oprette en Erhvervsklasse. Fokus på at styrke entreprenør- eleverne flere karriereveje. Udbud af andre typer valgfag. Der er fokus på elevernes læring og varierede undervisningsformer. Der arbejdes med indhold i den Understøttende undervisning. Der er fokus på den længere og mere varierede skoledag. Der arbejdes på at tænke Den åbne skole på alle årgange. Der gennemføres en UVMundersøgelse. Der er fokus på samarbejdet med UU og de enkelte team. Lærere fra Haderup og Herningsholm Erhvervsskole samarbejder om at lave undervisningsforløb. Der er fokus på læsning, fx ved brug af læsebånd og afholdelse af læsedage. Der tages kontakt til lokale virksomheder med henblik på kommende samarbejde. Årgangsteamet bliver den bærende enhed. Fortsat arbejde med LP-modellen. Fortsat udvikling af skolens Styrkecenter og samarbejdet med sko- 6

Hodsager Skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov Skole skabsundervisningen. Fokus på forældresamarbejdet i skole og dagtilbud. Kommunikation med forældre. Fokus på udvikling af undervisningsmetoder til enkelte elever. Implementering af Handleplan for sprog og læsning. Uddannelse eller ansættelse af AKT-lærer Inklusion er på dagsordenen i skolebestyrelsen, til forældremøder, i medarbejdergruppen og i elevrådet. Skolens specialcenter er tovholder for en procesplan for arbejdet med inklusion. Herunder sættes fokus på det eksisterende samarbejde mellem skole og daginstitution samt på forventningsafstemning i forældresamarbejdet. Udvikling af strategisk holddannelse og udnyttelse af Styrkecenteret. Inddragelse af CL-strukturer. Udfærdigelse og implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning. lens ressourcepersoner. Ressourcecenteret ønsker tættere samarbejde med PPR omkring vejledning af lærere team. Implementering af LP-model særligt i forhold til Lederskab i et børneperspektiv. Videreudvikling af entreprenørskab. Fokus på deltagelse i entreprenørskab. Der sættes fokus på videndeling inden for fagteamene. Der uddannes en matematikvejleder. Teamene får mulighed for fleksibel planlægning af undervisningen. Der er endvidere fokus på digitale læremidler, herunder portaler og e-learning. Påbegynder 2. år som LP-skole. Fortsat deltagelse i entreprenørskab. Der arbejdes fortsat med differentierede læreprocesser. Der arbejdes med dokumentation via elevplan og klasselog. Eget fokusområde: Skak som understøttende undervisnin. 7

Kibæk Skole Kildebakkeskolen Implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Fokus på SSD og LP-model. Fokus på forældresamarbejde og reflekteret samarbejde via holddannelse og samarbejde mellem skole og SFO. Fokus på Teamsamarbejde, entreprenørskab og implementering af LP. Fokus på variation af metoder, entreprenørskab og teamsamarbejde. Eget fokusområde: Samarbejde mellem skole og SFO. Der arbejdes på at lave en fællesbestyrelse. Kølkær Skole Lind Skole Lundgårdskolen Fokus på dialog med forældre. Bestyrelsen udarbejder nye principper for skole-hjem samarbejdet. Udvidelse af arbejdet med dialogisk læsning. Der udarbejdes en strategi for sprog og læsning. PALS udvides til også at omfatte PALS Mental sundhed samt anvendelse af SWISS. Fokus på kommunikation og relationskompetencer. Fortsat samarbejde med inklusionspædagoger. Der ønskes fokus på opkvalificering af personalets specialpædagogiske kompetencer, herunder at kunne koble teori og praksis. Fokus på dialogisk læsning i SFO. Samarbejde mellem lærere og pædagoger. Fokus på klasseledelsee via PALS. Fokus på holddannelse og differentierede læreprocesser. Elevernes personlige PCer indtænkes i undervisningen. Fokus på understøttende undervisning og lektiecafe. Der ønskes oprettet et erhvervsklasse hold for elever i 7. 8. årgang. Der ønskes oprettet Erhvervsklasse i samarbejede med Ungherning og naboskolerne. Implementering af LP i SFO og skole. Fokus på teamsamarbejde, gruppe- og klasseledelse samt entreprenørskab. Eget fokusområde: Folkeskolereform og Lov 409. Fokus på lærerarbejdspladser og inddragelse af interessenter. Eget fokusområde: Digitale forandringer. Deltagelse i projekt Digital forandringsledelse i samarbejde med KL, Skolelederforeningen og UniC. 8

Heldagsskolen Munkgård SNild (Nøvling Skole) Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Der ønskes fokus på bedre overgange fra Munkgård til de modtagende skoler, eksempelvis i forhold til at sikre, at viden og kompetencer ikke går tabt. Fokus på forældresamarbejde. Med udgangspunkt i PALStænkningen Der er fokus på kommunikation med forældre, herunder brug af elevplaner. Udbrede kendskab og brug af Strategi for sprog og læsning i både skole og dagtilbud. AKT-lærer og læsevejleders roller og opgaver beskrives, implementeres og udvikles. År 5 i LP-projektet. Fokus på mulighederne for kollegial sparring. Der foretages en evaluering af LP i maj/juni, hvilket vil danne afsæt for at vælge nye indsatsområder. Der arrangeres et internt kursus om undervisningsdifferentiering. Der sættes fokus på undervisningsdifferentiering, herunder brug af læringsstile. Sprog- og læsestrategi implementeres til fulde. Via læsebånd inddrages andre fag end dansk i faglig læsning. Der etableres en vejledning til forældre i forhold til deres barns læsning. Klassetrivsel.dk anvendes 3-4 gange årligt. Lokal implementering af folkeskolereformen i samarbejde med Hvepsereden og lokale aktører. I procesplanen indgår 80 minutters moduler samt 2 ugentlige fagdage. Fortsat deltagelse i Ta Pulsen samt læsebånd. Fokus på elevernes læringsmål. Videndeling og feedback skal være mere synlig i hverdagen. Fokus på brug af elevtest. Deltagelse i Børn på kanten. På baggrund af UVMundersøgelse udvælges indsatsområder i forhold til 95%- målsætningen. Der er fortsat fokus på implementering af Strategi og handleplan for sprog og læsning. 9

Samarbejdet mellem skole, forældre og dagtilbud opkvalificeres. Erfaringerne fra Drenge dansk skal dels med resten af skolen. Skarrild Skole Snejbjerg Skole Sunds Skole Der er fokus på digitale læremidlers muligheder. Fokus på at udnytte viden fra forskning og praksis. Opfølgning på sprog- og læseudvikling fra 0.-6. klasse. Inddragelse af forældre. Fokus på læsebånd i alle klassetrin. Dialog om Inkluderende praksis i teamet og skolens netværk, herunder PPR, familierådgivning og netværk. Opdatere antimobbestrategien. Fokus på lærernes mulighed for at trække på konsulenter fra forvaltningen i forhold til børn med diagnoser. Fokus på udvidet forældresamarbejde. Alle lærere får et kursus i inklusion med udgangspunkt i aktionslæringsprincippet. Alle arbejder med supervision. Der laves en rasteplads for elever, der har brug for pause. Ekstra undervisning i matematik for indskolingselever, med matematikvejleder som tovholder. Børnehaveklasseledere undervi- LP-modellen fastholdes og omfatte nu også pædagoger. Gruppe- og klasseledelse optages som LP-tema. Der er fokus på LP-modellen i det daglige arbejde. Der foretages jævnlige trivselsmålinger på klasseniveau. Lærerne indtænker bevægelsesaktiviteter ind i den forlængede skoledag. Den længere skoledag skal også være varieret. Der arbejdes med Den åbne skole på alle årgange. Tematid er understøttende timer i 0. - 3. Som begrebet hentyder til, så inddeles året i temaer: historiske temaer, drama, udeskole, bevægelse, håndværksmæssige temaer m.m. 10

Skolen på Sønderager Sønder Felding Skole ser førskolegrupper i at gå i 0. klasse. Undervisningsdifferentiering er fokuspunkt i alle team, herunder CL, it og bevægelse. Fagteam i dansk og matematik arbejder med indhold og holddannelse i akademisk tid. Skemalægning prioriterer to-lærer og mulighed for holddannelse. Ressourcecenteret tilrettelægger supplerende undervisning og er i tæt kontakt til skoleledelse vedr. opfølgning på resultater og viden. Der arbejdes på ny udformning af elevplaner. Der indføres interne proceslederkurser i supervision. Ledelsen gennemfører teamsamtaler. Eleverne i Centeret organiseres i større enheder med flere voksne. Dele af Centerudskolingen tilpasses almenundervisningen med henblik på afgangsprøverne. Der arbejdes med udgangspunkt i folkeskolereformen. Bestyrelsen fastsætter principper for de nye områder. Medarbejderne fortsætter arbejdet med fælles medarbejderplatform for teamarbejdet. PALS mental sundhed implementeres. Der indføres akademisk tid i 1.-9. klasse, med færdighedsindlæring og holddannelse, herunder også niveaudeling. Der indføres Tematid på mellemtrinnet. Skolens Intra reformeres. Deltagelse i Ididakt. Der opbygges webbaseret undervisningsportal. Der gennemføres forsøg med kontaktlærerordninger i relevante team. PALS er fortsat vigtigt for at arbejde med den enkeltes selvforståelse og identitetsdannelse. Der arbejdes med forskellige afklaringsforløb, entreprenant undervisning og partnerskab med erhvervslivet. Deltagelse i Den industrifremmende loge samt SKILLS. Tematid i 4. - 6. klasse er understøttende timer og fagfaglige timer, der farves af de emner og fag, som indgår. Lidt ligesom vores linjetimer i overbygningen. 11

Timring Skole Tjørring Skole ungherning Vestervangskolen Forældreressourcer frigøres og aktiveres. Der skabes glæde og engagement. Fokus på holddannelse og støtte til enkeltelever. Der arbejdes med kollegasparring samt rådgivning og vejledning via ressource- og styrkecenteret. Klasserådene har fokus på inklusion og øget trivsel. Deltagelse i projekt: Inklusionsfremmende samarbejde, der bygger på aktionslæringsprincippet og inddrager metoder til kollegial dialog. Formålet er at styrke samarbejde mellem personale og pårørende. ungherning har koordineret Passion for læring-programmerne. Der er afholdt møder med lederne fra kommunens folkeskoler, for at kende til behovet for tilbud fra ungherning. Fokus på implementering af læsepolitik, herunder at bruge læsevejleder på mellemtrinnet, støtte læsevejlederen ledelsesmæsigt Fortsat læsebånd hver morgen. Fortsat fokus på entreprenørskab Der indføres venskabsklasser, hvor de ældste elever inddrages i de yngre elevers læseindlæring. Fokus på målstyring og læring, via Professionsløft projektet. Der udarbejdes en ny systematik til opfølgning på trivsel. Deltagelse i Entreprenørskabsprojekt, herunder CECI, fælles uddannelsesdag for lærerne, udarbejdelse af plan for entreprenørskab i afdelingerne. Undervisere i heltidsundervisningen skal være liniefagsuddannede i de fag, de underviser i. Der indføres fagteam på tværs af unghernings heltidstilbud. Der tilbydes udvidede praktikperioder for interesserede elever. Indhente viden om entreprenørskab via eksterne oplægsholdere. Give pædagogisk Tid til at planlægge undervisningsforløb, der 12

Vildbjerg Skole Vinding Skole samt arbejde med formativ evaluering i forhold til at styrke læseindsatsen og følge elevernes progression. Videndeling via interne oplæg. Deltagelse i Inklusionspanelet under UVM. Der gøres forsøg med udslusning fra specialklassen. Der etableres faste møder mellem ledelse og AKT. Øget fokus på UVMundersøgelser. Elevråd og klyngeråd inddrages i inklusionsarbejdet. Fokus på teamsamarbejde, med inddragelse af SFO-personale, omkring Understøttende undervisning. Indførelse af studietid. Fortsat brug af mediepatrulje. Tildeling af it-rygsæk udløser kursus for teamets lærere. Lege- og madgrupper fastholdes i udskolingen. Legepatruljen fastholdes. Der afsættes tid til Pædagogisk lever op til folkeskolereformens formål. Der indføres linjedelt udskoling. Fortsættelse af Base camp projekt. Samarbejde med EUD via Industrien som karrierevej. Ledelsesmæssig opfølgning på entreprenørskabsarbejdet. Implementering af folkeskolereform via fokus på: Linjeopdelt udskoling Sammenhængende og varieret skoledag ved anvendelse af understøttende undervisning. Brobygningstiltag med fødeskolerne udvides til 4. årgang. Læsevejlederne giver input på klyngemøderne. Deltagelse i pilotprojekt for mindre fravær i skolen. Fokus på drenges motivation for læring. Der oprettes LP-grupper i årgangsteamene. Teammøder med LP-dagsorden sættes i kalenderen. 13

forum, hvor AKT-vejledere kan fremme inklusionsmålsætningen blandt skolens pædagogiske personale. LP-arbejdet flyttes til årgangs- og afdelingsteam. Der uddannes evt. flere tovholdere. Fokus på Den røde tråd fra børnehave til skole omkring sprogvurderinger fra dagtilbud. Ørnhøj Skole Fokus på videreudvikling af LP. Opdatering af læsestrategi samt implementering af læsestrategien i klasseteams. Faste punkter på møder omkring refleksion af de allerede praktiserede tiltag. Fokus på reflekteret praksis. UVM implementeres og bruges. Fagdage i dansk og matematik. Fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Daglig læsetræning hjemme fastholdes på alle klassetrin. I læsebåndet ligger faste forløb, hvor læsestrategier m.m. igangsættes. Der etableres et team af 3 pioneruddannede lærere, der blandt andet bidrager på Pædagogisk Forum. Der etableres et team, der i samarbejde med Ørnhøj Skole reviderer medieplanen. Fokus på klasseledelse. Deltagelse i Comenius projekt (CECI). Vedtagelse af forældredansk og matematik. Fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Fokus på trivselsfremmende aktiviteter. Revidering af Læse- og sprogstrategi. Fokus på arbejdsforhold for lærerne. 14

Åmoseskolen Samarbejde med overbygningsskolen (Aulum) om tysk. Medievejleder deltaer i PDmodul. Der udarbejdes ny undervisningsvejledning for afdelingerne på Åmoseskolen. Der arbejdes med muligheder i uderummet samt Den åbne skole. Implementering af systemet: OCN, i samarbejde med Ungdomscenter Knudmosen i forhold til at sikre overgangen til STUtilbud. Eget fokusområde: Kulturprojekt værdiggrundlag. Samarbejde med Eticos om udarbejdelse af procesplan for nyt værdigrundlag. Eget fokusområde: Videnshuset. Kursus for personale og forældre om Tegn Til Tale. Eget fokusområde: Arbejdsmiljø, ergonomisk. Fokus på, hvordan enkelte elever flyttes i løbet af dagligdagen. Eget fokusområde: Arbejdsmiljø, fysisk og psykisk. Der udarbejdes en voldspolitik samt tilbydes kurser i håndtering af vold. 15