Miljø- g Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Erhverv g grøn teknlgi Ref. UHE Den 4. maj 2016 Kmmenteret dagsrden til VKOLA- møde den 10. maj g servicetjek fiskeri 1. Status fr Servicetjek fiskeri herunder frventningsafstemning [Frmål: Frventningsafstemning af rammerne fr f frmålet med serviceeftersynet af fiskerimrådet. Dette med henblik på at tilpasse frventninger g kravene til pakken med hvad der faktisk kan leveres. Derudver skal der gives en krt gennemgang af elementerne i servicetjekket (herunder hvad der ikke leveres på).] Frventningsafstemning Hensigten med servicetjekket er at udstikke en klar retning fr den løbende udrulning af fiskerirefrmens mange elementer, g at give plads til nye gde idéer g indsatser fr fiskeriet. En helt verrdnet vervejelse er, m vi skal gå efter en bred aftale hvilket i givet fald vil give en større rbusthed til de aftaler, vi indgår. Status Siden den 7. april har vi arbejdet på at kvalificere g videreudvikle de frslag, der indgik i det katalg, vi præsenterede den dag. Jeg vil gerne psummere hvedemnerne, sm jeg ser dem: 1. Jeg vil gerne have jeres pbakning til at gå videre med følgende plæg: Kvtekncentratin- tilpasning af reglerne: Inden fr de verrdnede rammer af FKA systemet, ønsker jeg at gå videre med t frslag til tilpasninger; dels indførelse af kncentratinsregler fr samtlige FKA arter g dels en regel m, at man i erhvervsfiskerselskaber sætter krav m plysning af ejerkredsen gså fr den sidste tredjedel. Desuden har DFPO fremsat et ønske m at indføre kncentratinsregler fr erhvervsfiskerselskaber, g regler m bestemmende indflydelse ver kvteandele i erhvervsfiskerselskaber. Disse frslag har jeg reservatiner i frhld til, men jeg vil gerne verveje dem nøjere i samråd med jer, inden jeg tager endelig stilling. Ophævelse af brislingekassen: Jeg vil nu gå videre i frhld til EU, med henblik på at få brislingekassen phævet hurtigst muligt. Det regner jeg med, at vi kan være enige m. Frsøg med fleksibelt redskabsvalg: Fr at gøre det nemmere at være fisker i fremtiden vil jeg freslå, at vi etablere en frsøgsrdning, hvr vi tilbyder frit redskabsvalg imd at fiskerne fisker fuldt dkumenteret. [Dette kan evt. kbles med en smule frskningskvte fr at styrke Miljø- g Fødevareministeriet Sltshlmsgade 12 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 Fax 33 14 50 42 CVR 12854358 EAN 5798000862005 mfvm@mfvm.dk www.mfvm.dk
incitamenterne fr fiskerne til at være med. OBS: kan evt. gemmes til en frhandling.] Styrkelse af investeringer i erhvervet: Fiskeriudviklingsprgrammet EHFF er j den væsentligste kilde til finansiering af aktiviteterne i fiskerisektren. Der er indgået plitisk aftale m prgrammet frem til g med 2017. Jeg vil allerede nu til efteråret sætte gang i de frberedende drøftelser m den sidste del af prgramperiden fra 2018-20. Det er vigtigt at kmme i gang i gd tid, så nye initiativer kan blive gdt frberedt, g så vi på en gang sikrer kntinuitet g giver plads til at indarbejde nye idéer. Her g nu, afsøger vi mulighederne fr at give en tp-up til fartøjsrdningen i 2017 (pt ca. 7 mi. kr.) ud ver den tp-up på 18 mi. kr., sm er meldt ud fr 2016. Fremtidigt samarbejde m frskning, innvatin g frvaltningsplaner: Samarbejdet mellem frskning g erhverv er afgørende fr en langsigtet psitiv udvikling af fiskerisektren, g vidensbaseret frvaltning er frudsætning fr klg regulering g retvisende kvter. Det igangværende samarbejde er inde i en psitiv gænge. Vi freslår, at der prettes et egentligt frum, hvr erhverv g myndigheder kan drøfte den strategiske retning fr frskningen, herunder hvilke arter der bør fkuseres på at frbedre rådgivningen fr frem til f.eks. 2025. 2. Fr følgende elementer frventer jeg, at vi skal fkusere vres plitiske drøftelse mkring: Kvteudnyttelse: Miljø- g Fødevareministeriet er ved at analysere de frhindringer, der er, fr en frbedret kvteudnyttelse. Det ser desværre ikke ud til, at analysen når at blive klar til vi er færdige med frhandlinger. Jeg vil dg freslå, at vi i aftalen lave en passus m, at aftaleparterne mødes igen fr at drøfte behvet fr at agere, når analysen freligger, g ministeriet har haft mulighed fr at tænke ver hvilke knsekvenser resultaterne bør have. Ny natinal mdel fr frvaltningen af industrifiskeriet i frhld til bifangster af sild: Siden 2015 er det blevet drøftet, hvilken mdel fr frvaltningen af industrifiskeriet, g især sildebifangster, der skal indføres i dansk fiskeri efter indførelsen af discardfrbuddet fr industrifiskeri 1. januar 2015. DFPO fretrækker en mdel, sm tillader en vis mængde bifangst af sild pr. fangstrejse, mens Pelagisk PO fretrækker en mdel, hvr sildebifangstkvten uddeles til de enkelte fartøjer sm en slags kvte, sm kan msættes. Erhvervet er pfrdret til at finde enighed m en mdel. Der har været hldt mange drøftelser med erhvervet, men de har nu meddelt, at de ikke kmmer til at blive enige. Derfr synes jeg, at vi skal bruge disse frhandlinger til at beslutte en mdel, så vi er fælles m det. Vi skal naturligvis nk kmme med et plæg. 2
Det kystnære fiskeri- g generatinsskifte: Drøftelserne vil blive knyttet p på den evaluering af kystfiskerrdningen, der er i gang i øjeblikket med henblik på indførelse af en tilpasset rdning fra 2017. Vi er stødt på en række principielle spørgsmål, sm vi skal tage stilling til, herunder: I hvilket mfang, skal der tilføres ekstra fisk til kystfiskersegmentet, Skal der skelnes mellem naturskånsmt kystfiskeri g andet fiskeri så frbedringstiltag i rdningen helt eller delvist frbehldes det skånsmme fiskeri spørgsmål m bindingsperider i frbindelse med deltagelse i rdningen [BT/brutttn: Erhvervelse af brutttn er en væsentlig mkstning i frbindelse med etableringen. Ministeriet er ved at undersøge mulighederne fr at inddrage uudnyttet BT, med henblik på mfrdeling fx til kystfiskersegmentet.]naer vil søge at afklare spørgsmålet inden tirsdag. Generatinsskifte er et særskilt prblem især fr de små fartøjer. Spørgsmålet er, m vi skal arbejde videre med en generatinsskifterdning dvs. tilskud til førstegangsetablering fr yngre fiskere g m denne rdning i givet fald skal frbehldes kystfiskere, eller stilles til rådighed fr alle. Pt. vervejer vi en mdel, der skal administreres af fiskeafgiftsfndens bestyrelse, men efter de regler, der er fastlagt i EHFF. Hvis rdningen så bliver en succes, kan den indarbejdes i EHFF efter 2018. Det kan desuden drøftes, m den eksisterende ekstratildeling af kvter til nyetablerede fiskere lånefiskrdningen skal udvides. Dette er j en frdelingsmæssig prblemstilling. [Uddannelsesskib: Jeg følger med interesse initiativet med at få et nyt mderne uddannelsesskib til fiskerisklen i Thybrøn. Jeg regner med, at jeres pbakning til at hjælpe til med at virkeliggøre prjektet [Jeg frestiller mig, at vi kan stille fiskerkvter til rådighed fr skibet fra fiskerifnden, når skibet sættes i søen. Men det er naturligvis en mfrdelingsøvelse.]] 3. Følgende ønsker fra erhvervet frventer jeg ikke, at vi kmmer til at kunne levere på: Finansiering: Erhvervet ønsker at få en billig basisfinansiering, svarende til realkreditlignende vilkår. Erhvervs- g Vækstministeriet har udarbejdet en rapprt, sm knkluderer, at der hverken er grundlag eller mulighed fr at ændre finansieringsvilkårene, så de imødekmmer erhvervets ønsker. Knklusinen er således at erhvervet ikke er kreditratineret. Udkastet til rapprten har været i høring i erhvervet, g jeg har aftalt med Erhvervs- g Vækstministeriet, at vi inviterer rganisatinerne til en drøftelse af rapprtens knklusiner, inden den ffentliggøres. Ift. VKO pkt. 15 g 16 er meldingen fra erhvervet til EVM, at det ikke er hvad der efterspørges. Årsagen er, at Vækstfndens lånerdninger ikke må være billigere end markedet, g eftersm erhvervet kan få finansiering på markedsvilkår vil de altid være billigere. 3
Skatteregler: Det samme gælder de ønsker, der har været til en ændring af skatte- g fradragsreglerne i frbindelse med fangstrejser, sm gså har været et strt ønske fra erhvervet. Skatteministeriet plyser, at de nugældende regler er knyttet p på generelle regler fr rejsegdtgørelse mv., g at de er gdkendt af EU-kmmissinen i frhld til EU s statsstøtteregler. Skatteministeriet mener, at det er meget usikkert, m vi kan få gdkendt en ny rdning, g mener, at den nuværende kan kmme i fare, hvis vi henvender s til Kmmissinen. Sverige har således fr nyligt fået afvist en lignende rdning. Det frekmmer således urealistisk at få ændret eller tilpasse disse regler. Ligestilling af MSC-certificeret fisk med øklgi i kantiner g restauranter: EU s øklgiregler definerer, at vildtfangede fisk ikke kan være øklgiske, g at øklgiske fisk kun kan fremkmme ved akvakultur. Siden spisemærkereglerne blev indført tilbage i 2009 har man hldt vildtfangede fisk uden fr beregningen af øklgiandelen. Dermed er beregningsmåden helt neutral i frhld til anvendelse af vildtfangede fisk, bl.a. fr ikke at frringe incitamentet til at anvende vilde fisk i køkkener med et øklgisk spisemærke. Beregningsmetden gør dg, at vildtfangede fisk har en str frdel ift. f.eks. knventinelt kød. Fiskeindustriens ønske m prducere fiskelie til knsum uden at være fødevarevirksmhed: I henhld til lvgivningen skal man være autriseret fødevarevirksmhed fr at prducere fiskelie til knsum. Det fiskemelsprducenterne ønsker er, at få lv at prducere fødevarer uden at skulle leve p til kravene herfr i fødevarelvgivningen. Der er ikke tale m verimplementering, g der skal derfr ikke ændres i lvgivning, men arbejdes på bedre vejledning af virksmheder. Fødevarestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der kan beskrive de frhld, der gælder fr virksmheder, sm på samme tid er autriseret/gdkendt efter fødevare-, fder- g animalsk biprduktlvgivning. I det arbejde vil gså indgå dialg med relevante brancherganisatiner, inklusiv Marine Ingrediens Denmark. 4
2. Ordførerrunde: Frslag g initiativer [Frmål: At pfrdre de enkelte rdførere til at kmmentere ministerens plæg men især til selv at kmme på banen med egne pririteter g input.] Nu vil jeg gerne høre fra jer, m der er elementer, jeg har glemt, g gså gerne have andre gde input. 3. Orientering m det videre arbejde [Frmål: At give rdførerne en rientering m, hvad der kmmer til at ske herfra, g hvrnår de kan frvente at være færdige med serviceeftersynet.] Efter DFPOs generalfrsamling på fredag skal Jeg drøfte elementer i servicetjekket med erhvervs- g vækstministeren g undervisningsministeren, g derefter skal regeringens øknmiudvalg præsenteres fr arbejdet. Jeg regner med at kunne udsende et plæg til serviceeftersyn sidst i maj/starten af juni, så det kan være afsluttet inden smmerferien. 5