Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 -
V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette system skal tages i anvendelse i 2004. Centralt i dette system er fodermidlernes indhold, fordøjeligheden og nedbrydningsprofilen for NDF (NDF er et udtryk for cellevægsstoffer). NDF er derfor en vigtig kvalitetsparameter ved vurderingen af grovfoder, fordi NDF eller cellevæggene hovedsageligt kommer fra grovfoder. Analysering Siden 1999 er der i landsforsøgene med vårbyghelsæd analyseret, som et udtryk for indholdet af cellevægge, og EFOS en, som et udtryk for fordøjeligheden af cellevæggene. Det har desværre ikke været muligt, at korrigere EFOS en til in vivo, fordi der ikke findes en korrektionsfaktor hertil. I 2001 har DJF udviklet en metode til beregning af FK NDF, som er et udtryk for fordøjeligheden in vivo (Intern rapport nr. 142, DJF). Denne metode forventes anvendt i landsforsøgene fremover. Ved denne metode beregnes FK NDF ud fra indholdet og ud fra fordøjeligheden af det organiske stof. Den del af det organiske stof, der ikke kan fordøjes, betragtes som ufordøjeligt NDF. Ud fra indholdet af total NDF og ufordøjeligt NDF kan FK NDF beregnes. Der er en god sammenhæng mellem EFOS en og FK NDF (korrelationsfaktor 0,80). Værdierne for EFOS en ligger ca. 15 procentenheder under værdierne for FK NDF. Vårbygsorter og NDF I foderrationer med et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt NDF, f.eks. foderrationer med en stor andel af græsensilage af god kvalitet, vælges der vårbygsorter til helsæd, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj energiværdi. Her ligger sorten Cicero i toppen som gennemsnit af to års forsøg. Men også den velkendte sort Meltan samt Odin ligger godt. I foderrationer med et lille indhold af fordøjeligt NDF, som f.eks. rationer baseret på store mængder majs og helsæd bør vælges sorter, som har en god kombination af et højt udbytte og en høj FK NDF. Det ser desværre ud til, at der er en negativ korrelation mellem udbytte og FK NDF. Sorten Cicero har dog som gennemsnit af de seneste års landsforsøg brudt dette mønster, idet den både har kunnet præstere et topudbytte og en rimelig fordøjelighed. Udsædsmængder og type af udlæg I landsforsøgene 2001 er det undersøgt hvordan udsædsmængden og typen af udlæg påvirker udbytte og kvalitet. Resultater herfra er vist i tabel 1. Det største nettoudbytte er opnået ved en udsædsmængde på 60 kg byg pr. ha uanset type af udlæg. Det bekræfter de hidtidige anbefalinger. Udsædsmængden har ikke påvirket foderværdien markant ved de tre typer af udlæg. Ved de to største udsædsmængder har der ingen væsentlig forskel været på EFOS en. Ved den mindste udsædsmængde på 25 kg byg pr. ha er fordøjeligheden af cellevæggene øget med 4 procentenheder, men prisen har været knap 1000 FE pr. ha. Ved den lave udsædsmængde har procenten været så lav (især med ital. rajgræs), at det er nødvendigt at fortørre afgrøden for at undgå tab ved saftafløb. - 11 -
Tabel 1. Udsædsmængde vårbyg og type af udlæg til helsæd, 3 forsøg 2001. (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 288) Kg bygudsæd pr. ha Pct. EFOS opl. af NDF, pct. Kg pr. FE Nettomerudb. a.e. pr. ha Hvidkløvergræs 25 27,1 41,6 1,38-60 31,0 38,4 1,36 9,3 100 32,0 38,8 1,39 7,8 Rødkløvergræs 25 28,4 41,1 1,33-60 32,2 37,3 1,35 8,3 100 33,0 38,5 1,38 4,7 Ital. rajgræs 25 24,0 45,7 1,37-60 28,3 41,7 1,32 10,2 100 29,3 42,5 1,34 9,9 LSD 7,7 Høsttid for vårbyghelsæd I 1999-2001 er udført forsøg med høsttider i vårbyghelsæd. Begrundelsen for at tage fat i denne forsøgsopgave igen var at få klarlagt, hvordan fordøjeligheden af cellevæggene ændrer sig i tiden fra grønbygstadiet til tiden omkring normal helsædshøst (vækststadium 51-85). Forsøgene viste, at vårbyghelsæd skal høstes i vækststadium 81-83. Høst en til to uger tidligere øger ikke indholdet af fordøjelige cellevægge, men giver et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Senere høst giver et meget tørt foder med et højt indhold af stivelse og et lavt indhold af sukker, der let tager varme under opfodringen. Høst af vårbyg som grønbyg i vækststadium 51 giver knapt halvt udbytte i forhold til høst som helsæd fire til fem uger senere. Forskellen i udbyttet kompenseres helt eller delvist af udbyttet i det efterfølgende udlæg. Grønbyg har en betydelig højere foderværdi end helsæd og har et højt indhold af fordøjelige cellevægge (Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 285). - 12 -
Analysering Vårbygsorter og NDF Udsædsmængder og type af udlæg Høsttid i vårbyghelsæd Helsæd/grønafgrøder høst 2001 Antal analyser Vårbyghelsæd 2055 Byg/ærtehelsæd 2120 Vinterhvedehelsæd 377 Ærtehelsæd 535 Grønbyg 432 Grønrug 120 Grønært 135 Helsæd/grønafgrøder i alt 5774 Pct. 35,6 36,7 6,5 9,3 7,5 2,1 2,3 100,0 Kilde:LK-medd. Landskontoret for Kvæg, nr. 931 og 932, 2001 Dias 1 Dias 2 Analysering i helsæd 1999-2001 2002 In vitro In vivo EFOS FK NDF (beregnet) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 FK NDF Høsttid i vårbyghelsæd, 1999-2001 y = 0,8143x + 22,475 R 2 = 0,8049 0 10 20 30 40 50 60 70 EFOS-, pct. Dias 3 Dias 4 Dias 5 Dias 6 Vårbyghelsæd, 2001 (3 forsøg) Kg bygudsæd pr. ha Pct. EFOS opl. af NDF, pct. Kg pr. FE Nettomerudb. a.e. pr. ha Hvidkløvergræs 25 27,1 41,6 1,38-60 31,0 38,4 1,36 9,3 100 32,0 38,8 1,39 7,8 Rødkløvergræs 25 28,4 41,1 1,33-60 32,2 37,3 1,35 8,3 100 33,0 38,5 1,38 4,7 Ital. rajgræs 25 24,0 45,7 1,37-60 28,3 41,7 1,32 10,2 100 29,3 42,5 1,34 9,9 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2001, side 288. Dias 7 Dias 8-13 -
Dias 9 Dias 10 Dias 11 Dias 12 Høsttid i vårbyghelsæd 1999-2001 FK-NDF 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 y = 0,0344x 2-5,4082x + 261,86 R 2 = 0,6814 40 50 60 70 80 90 100 Vækststadie Dias 13 Dias 14-14 -