Busses Skole - skolelederens beretning til generalforsamlingen mandag den 31. marts 2014



Relaterede dokumenter
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Hvornår skal vi i skole?

Skolereform din og min skole

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Spørgsmål og svar om den nye skole

Orienteringsmøde om skolereformen

Assentoftskolen skoleåret

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

En Bindestreg - Juni 2014

OBS: På grund af byggeriet opfordres forældre til at bruge Hollænderhallens parkeringsplads fra nu af og til afslutningen på byggeriet.

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Bestyrelsens beretning 2014

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Spørgsmål og svar om den nye skole

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Spørgsmål og svar om den nye skole

Velkommen til valgmøde

Folkeskolereform 2014

MØLLESKOLEN August 2014

Skraldindsamling 2014

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

SKOLEREFORM forældreinfo

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Spørgsmål og svar om den nye skole

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Velkommen til kontaktforældremøde

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Skolebladet. Skolestart

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Hvad er der med den der skolereform?

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Oplæg for deltagere på messen.

Mere folkeskole for pengene

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Gram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Referat af skolebestyrelsesmøde den 19. august 2013

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

NYT August Velkommen tilbage fra sommerferie.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Praktikstedsbeskrivelse

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Månedsinformation. Skole og SFO

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

Reformens hovedindhold.

Folkeskolereformen i København

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Orienteringsmøde. Skolereformen på. Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal

Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Kære forældre på Spurvelundskolen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

FOLKESKOLEREFORMEN.

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

Information omkring næste skoleår

Transkript:

Busses Skole - skolelederens beretning til generalforsamlingen mandag den 31. marts 2014 Udover denne beretning henvises til årsskriftet Busses Skole 2013/14, der på en mere udførlig måde fortæller om ideer og tanker bag årets tilrettelæggelse. Indledning Det er ikke muligt at lave dette års beretning uden, at den både peger bagud og i særlig grad fremad. Forandringer i (folke)skolen trænger sig på, og de har derfor også en særlig fyldig plads i dette skoleår, hvor vi både driver skole hver dag, og samtidig har bestyrelsen og personalet det lange lys på og gør os klar til nye tider. Det er værd at notere sig, at hovedsigtet med den ny Folkeskolereform i den grad har en god samklang med Busses Skoles formålsparagraf. Eksempelvis er reformens tre overordnede mål, at: - udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (samme formulering findes i Busses Skoles formålsparagraf.) - tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes (at lære og være), - at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Alle tre mål, som vi på Busses Skole kun kan billige, og vi vil arbejde for at finde og udfylde vores rolle som en fri skole, der skal stå mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Det siges, at det er den største reform nogensinde. Sidst, vi så markante forandringer på skoleområdet, der særligt påvirkede kulturen på skolen og lærernes arbejde, var i 1993. Dengang blev der også som nu etableret en ny måde at opgøre læreres arbejdstid på. Lærernes arbejdstid skulle synliggøres, alt skulle (kunne) gøres op i små enheder, og nu skulle der tælles, så det batter. Tankevækkende når nu vi står overfor den forandring i lærernes arbejdstid, der træder i kraft ved det nye skoleårs begyndelse! Ændringen blev dog dengang gennemført ved en overenskomstaftale mellem lærernes fagforeninger og Finansministeriet, og ikke som nu vedtaget af Folketinget ved lov. På Busses Skole er vi godt i gang med at fortolke og indrette vores skoles hverdag til de nye tider både med hensyn til arbejdstidsloven, men også at indtænke hvad reformen får af konsekvenser for Busses Skole. For eksempel har bestyrelsen besluttet at indføre engelsk fra 1. klasse ligesom fremover i folkeskolen. Samtidig fastholder vi på Busses de tre lektioner, vi allerede har givet 3. og 4. klasse fra sidste år. Det giver sammenlagt et højere timetal end i folkeskolen. Forskningen på området siger intet entydigt om, hvad der er bedst: tidlig sprogstart eller flere timer på højere klassetrin. Vi vælger at gøre både og - og dermed at prioritere og styrke engelsk yderligere. Et andet eksempel er indførelse af 2. fremmedsprog fra og med 6. klasse mod hidtil fra 7. klasse. Her følger vi trop med folkeskolereformen. Eleverne i 6. klasse vil kunne vælge imellem tysk eller fransk fra og med august 2014. Der er to lektioner i 6. klasse i tysk eller fransk, og fagene fortsætter i 7.-9. klasse med fire tre - fire ugentlige lektioner, som vi til dels har det i dag. Desværre kun tre lektioner i 8. klasse for at elevernes samlede timetal ikke helt eksploderer. Dermed opnår vores elever et samlet højere timetal i fremmedsprog også i forhold til folkeskolereformen. Et tredje eksempel er idræt i 8. og 9. klasse. I dag er idræt et valgfag i vores P-fagsblok. Det har fungeret indtil nu, men fremover bliver idræt i 8. og 9. klasse obligatorisk. Faget

skal afsluttes med en 9. klasse prøve. Det udfordrer vores faciliteter (igen), men vi har indeværende år fundet en model for 7. klasse, der fungerer og løser problemet for nu. Pædagogernes rolle i skolen og i forhold til børnenes læring og trivsel er også et udviklingsområde i forhold til reformen. Vi skal udvikle Minibussens og Bussens aktiviteter, fx med pædagogers bidrag til børnenes læring og med anderledes tilrettelagte aktivitetstimer, svarende til reformens understøttende undervisning. Lektiehjælp har vi haft i masser af år, og det fortsætter. Men der er rigtig meget af det, vi gør i dag, vi ønsker at fastholde. Fx bliver timetallet til sløjd og håndarbejde uændret. Frekvensen på lejrskole fortsætter også. Vægtningen af valgfag i udskolingen er i forvejen stor og vil fortsat have høj prioritet. Valgfagene har en god bredde og bidrager til en varieret skolehverdag, og samtidig er en del af valgfagene også med til at understøtte skolens stærke musisk-kreative profil. Årsplanen med en god blanding af almindelige uger og tema- og emneuger fortsætter. Det samme gør vores indskolingsordning med timer og forløb på langs af de tre klassetrin. Vi fastholder naturligvis det gode og frugtbare samarbejde mellem skole og Minibussen, hvor pædagoger er med i undervisningen i 6 lektioner om ugen. Endelig fastholder vi også i det kommende år skolens opdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling. Men denne opdeling er under pres. Måske skulle vi gå tilbage til skolens oprindelige opdeling i begynder-5. klasse (de små) og 6.-9. klasse (de store)? En tendens man ser på mange skoler i disse år. Det giver lidt større enheder, muligheder for større faglige grupper, der kan tænke fag og læring i nye sammenhænge og en anden mulighed for skolens organisering. Samtidig vil det også hænge meget godt sammen med skolens fritidsordning - Minibussen og Bussen - der netop går fra begynder-5. klasse. Med folkeskolereformen er det tanken, at idrætsforeninger, kulturtilbud og lokalsamfundet skal indgå i skolens hverdag. Helt hvordan det skal foregå, er der vist intet bud på endnu, men det kan få betydning for vores hverdag. Vi har valgt i første omgang at se tiden an og følge med i, hvad der sker. Skolestart Og nu kaster vi blikket bagud og beretter fra begivenheder i det forgangne år Ugen før elevernes start på skoleåret mødtes lærerne for at forberede året og undervisningen. Der er altid en særlig stemning, folk kommer tilbage opladet efter ferien og fyldt med gode idéer. Der summer af energi, små møder, større møder, aftaler træffes, elever deles op i grupper, teams organiserer sig, ugeplaner, månedsplaner, årsplaner, bøger gøres klar, lokaler bliver shinet op, fysikudstyr tælles op, symaskiner efterprøves, skemaer og plakater hænges op og der kommer blomster eller flag her og der. Det er som en bikube og i løbet af den uge bliver skolen klar parat start. Og SÅ kom eleverne. Første skoledag var mandag den 12. august 2013. Fra 1.-9. klasse mødtes vi ved flagstangen, sang året i gang og sprang ind i det nye år. Begynderklassen mødte vanen tro et par dage senere blev taget godt imod af klassens lærere bistået af elever i indskolingen samt 5. klasse. Skolens fødselsdag! 96 års fødselsdagen blev som så mange gange før fejret hjemme på skolen med boder, optræden, konkurrencer, lege, musik, teater, café og ikke mindst godt samvær mellem børn og voksne. Lejrskole I dette skoleår er de fleste klasser på lejrskole.

7.- 9. klasse var i efteråret på både korte og lange lejrskoler. 7. klasse på Bornholm, 8. klasse på en kort tur i en spejderhytte og 9. klasse på en længere rejse til Tjekkiet og Berlin. Alle lejrskoler forløb godt, med fine oplevelser og god træning i socialt samvær på udebane. I uge 20 (maj måned) skal de yngste klasser af sted. Det er et lejrskoleår, vi er inde i det betyder, at de yngste kun er af sted hvert andet år, altså i 2013/14. Lejrskoleaktiviteterne er noget vi ser frem til. Det er med til at styrke relationerne mellem børnene indbyrdes og relationen til lærerne. På en lejrskole oplever vi andre sider af hinanden end dem, der fremstår i den daglige gøren og laden på skolen. Jeg tror på, at lejrskolen i den grad er med til at styrke, at Busses Skole er et godt sted at være. Jeg håber, at vi vil have mulighed for at fortsætte med det i årene fremover. Når det er sagt, skal man være klar over, at det også er den dyreste af alle de aktiviteter, vi har på skolen, og dermed er det også en af grundene til, at skolepengeniveauet er, som det er. ipad Vi har nu været i gang i to år med ipads. Det er der kommet meget spændende ud af. Vi har netop gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever, forældre og lærere. I korte træk kan det konstateres, at ipad en har opfyldt det hovedsigte, vi havde for at implementere den på Busses Skole. Nu tager vi næste skridt og nedlægger skolens computerlokale. I fremtiden er modellen, at skolen udleverer en ipad til elever i 3. klasse. Herefter skal eleverne selv medbringe, hvad de har brug for. Modellen hedder: Bring your own devices. Den er mere og mere udbredt i hele landet. Men udleveret af skolen eller bragt med hjemmefra ændrer intet på, at det fortsat er og vil være vigtigt at medvirke til elevernes digitale dannelse i en verden, der udvikler sig hastigt på dette område. En dannelse, der kan stå mål med både skolens og samfundets idealer og værdier. Minibussen og bussen Der har i årets løb været 142 børn tilknyttet Minibussen og Bussen. I år har flere elever fra 5. klasse benyttet vores tilbud efter skoletid. Vi har kunne tilbyde dem en time om ugen, hvor de er alene i gymnastiksalen med en voksen. De har også fået Wii i deres klasselokale, som de spiller flittigt på. Vi har været 12 personale til at tage vare på børnene. Af nye folk er der Frederik og Cecilie. Teis og Christopher har heldigvis kunnet få deres studier til at passe med fortsat at arbejde på Busses Skole. Derudover har vi fornøjelsen af at have tre af skolens ældste elever, der kommer en dag om ugen. Minibussen er i år blevet færdig efter reparation af de bærende væge. Vi er meget glade for vores nye store rum og det flotte køkken. Der er dejligt lys i lokalet og en god akustik. Vi benytter også de tilstødende lokaler til forskellige aktiviteter. Børnene vil det gerne, og vi skal så bare huske at rydde op, så lokalerne er klar til næste dags undervisning en stadig udfordring, når man har samdrift på lokalerne til både skole og fritid. I år er der blevet etableret et godt samarbejde i gang mellem Bussen og Minibussen. Der bliver lavet fælles mad hver dag. Her hjælper børnene gerne til, både med at lave maden og sørge for, at alle får, hvad de skal have. Vi har nu åbnet værkstedet to gange om ugen. Det var simpelthen ikke nok med den ene dag. Håndarbejde og sløjd er et godt tilbud og bliver brugt med stor fornøjelsen. Det kreative værksted i billedkunst er også godt besøgt. I ugerne 10-12 har der været fælles læderværksted. Det var dog mest Minibussens børn, der deltog.

Vi har gennem året arbejdet med de kreative ting, der hører de forskellige årstider til. Derudover er der kommet flere muligheder i gymnastiksalen. Der er gang i både boldspil og redskaber. Endvidere er der også en gang om ugen gymnastik, så de, der ikke er glade for boldspil, nu også kommer i gymnastiksalen og får rørt sig. Det er meget populært. Minibussen er på tur en gang om ugen. I år har vi været så heldige, at vi kar kunnet veksle mellem tirsdag og onsdag til vores tur. Det har gjort, at de børn, der går til musik eller andre aktiviteter, kan komme med den dag, der passer dem. Der er stadig stor opbakning til aftenhygge i Bussen. Her kommer børnene kl. 17, vi spiser sammen, og så hygger vi os med forskellige ting. Sommerlejren for Bussens børn var også i år et tilløbsstykke, 37 børn og 4 voksne var med i Dronning Mølle og havde en rigtig dejlig tur. Tilbuddet kommer igen til sommer. Der har igen i år været overnatning for begynderklassen i Minibussen. Børnene kom efter aftensmaden. De fik redt deres seng. Derefter gik der gang i forskellige lege, inden det blev til godnat læsning og putning. Næste morgen meget tidligt blev der serveret morgenmad. Derefter var der et afslappet program i klassen, inden der blev serveret frokost. Det var nogle trætte men glade børn, der blev hentet i løbet af eftermiddagen. Det er helt fint for begynderklassen af være alene om overnatningen og have denne stund for sig selv, så vi vil fortsætte med denne model. Vores afskedsfest for henholdsvis 2. og 5. klasse var også en stor succes med glade og forventningsfulde børn. En rigtig dejlig aften og nogle børn, der skulle videre til næste fase i deres barndom. Forældrearbejdsdag Igen i år har vi afholdt en forældrearbejdsdag. Det er dagen, hvor skolens faciliteter får et gevaldigt og synligt løft. Samtidig er det en stor fornøjelse at mødes på denne måde på skolen. Tusind tak til jer, der deltog og bidrog! Efteruddannelse og kurser Vi har i indeværende år brugt de fleste af kursusmidler på et fællesprojekt i selvevaluering. Selvevaluering bruges især af lærerne til at vurdere og planlægge det daglige pædagogiske arbejde. Det er en proces, og vi er i skrivende stund kommet langt med sprogfagene, dansk og matematik. Ud over det har enkelte været af sted på korte endagskurser eller konferencer. En enkelt lærer er ved at afslutte et diplomuddannelse på UCC i læsning, og en anden lærer er ved at afslutte linjefag i dansk. Efteruddannelse og kurser er højt prioriteret. Det er klart en forudsætning for skolens fortsættelse af et højt fagligt niveau at sikre, at skolens personale kan tilegne sig kompetencer inden for de områder, der har betydning for skolen. Vi veksler imellem studier, der gælder for den enkelte og fælles pædagogiske eller andre forløb, der er mere generelle og til gavn for alle. Farvel og goddag I skoleåret har vi sagt farvel til Jay McHenry og Martin Eirup. Skolens sekretær igennem mange år Lisbet Hartmann har efter længerevarende sygdom måtte sige farvel til skolen. En stor tak til jer for den tid, I har været på Busses Skole. Af nyansatte bød vi velkommen til Frederik Kornvig og Cecilie Bang i skolens fritidsordning og Ejler Svendsen som lærer i biologi og engelsk.

Tine Willenbrack er kommet tilbage fra barsel og er ansat som lærer i indskolingen. Mathilde Sommer Frandsen er på barsel og kommer tilbage medio maj 2014. Til sommer skal Nanna Hohwü-Christensen på barsel. På kontoret har vi budt velkommen til Trine Louise Willer, der er ansat som barselsvikar for Louise Krøjgaard. PPR Charlotte Schwanenflügel er tilknyttet skolen som skolepsykolog. Åse Johansson er skolens sundhedsplejerske. Britt Lauridsen er tale-hørepædagog. Tak for samarbejdet og sparring igennem året. Afslutning Her vil jeg blot benytte lejligheden til at takke skolens personale for året, der er gået. Også en stor tak til bestyrelsen for godt samarbejde igennem året. Bjarne Højlund, 24. marts 2014