Ikke decentraliserede områder MBU 1. Søskenderabatter Tabel 1. forudsætninger for søskenderabatter Regnskab 2014 Foræl Funktion Forældrebetaling Søskenderabat Andel drebe taling Søskenderabat Andel* 3.22.05 244.655.382 50.980.894 20,8% 20,8% 5.25.11 32.163.063 660.177 2,1% 2,1% 5.25.14 468.078.075 35.372.641 7,6% 7,6% I alt 87.013.713 86.150.659 * Andelen fra R2014 er indarbejdet som forudsætning i budgetmodellen Tabel 2. forudsætninger for fripladser Regnskab 2014 Friplads Funktion Forældrebetaling Friplads inkl. slutligning Slutligning Friplads ekskl. slutligning Fripladsprocent inkl. slutligning Andel* 3.22.05 244.655.382 50.995.256 1.958.973 52.954.229 21,6% 21,6 % 3.38.76 32.464.436 9.660.123 371.092 10.031.215 30,9% 30,9 % 5.25.11 32.163.063 5.167.795 198.520 5.366.315 16,7% 16,7 % 5.25.14 468.078.075 98.176.113 3.771.416 101.947.529 21,8% 21,8 % I alt 163.999.287 6.300.000 170.299.287 * Andelen fra R2014 er indarbejdet som forudsætning i budgetmodellen 164.24 9.884 Bemærkninger Alle effektiviseringer mv., som har betydning for forældrebetalingen, har afledte konsekvenser for søskenderabatter og fripladser. Den lavere takst for SFO, som følge af skolereformen, har fuld effekt fra 2015, men kun 5/12effekt i R2014. terne for fripladstilskud og søskendetilskud er tidligere blevet med prisfremskrivningen, mens taksterne er fremskrevet sektorspecifikt. Fra B er det aftalt, at budgetterne fremskrives sektorspecifikt, så det matcher udviklingen i taksterne.
2. forudsætninger og budgetkontrol for Privat og efterskoler Reguleres via model, hvor budgettet beregnes ud fra elevprognoser og de takster/pladspriser som fastsættes på finansloven for hhv. efterskoler, privatskoler og SFO i privatskoler. reguleringen via budgetmodellen på området skal ses i sammenhæng med reguleringen på folkeskoleomrpdet via budgetmodellen. Da udgiften og budgetterne fastsættes ud fra elevtal for året før tilpasses budgetterne for 2015 ved regnskab 2014. Tabel 1. MBUs bidrag til staten vedrørende elver på efterskole og i frie grundskoler Regnskab 2014 Kr. pr. elev Forventet forbrug Antal elever 1 ex. Moms Forbrug Undervisning ved frie grundskoler 5.057 31.810 160.862.159 170.702.658 SFO ved frie grundskoler 1.627 10.471 17.036.154 17.346.658 Undervisning ved efterskoler 1.327 33.301 44.190.825 46.795.108 Mellemkommunale reguleringer 2 219.108 0 I alt 222.308.246 234.844.424 1) 5. septembertal fra 2013 reguleres ikke 2) Hvis en elev flytter bopælskommune sendes der en mellemkommunal regning Forudsætninger for den marginale ændring af B model Forventet takst pr. elev Elevprognose ex. Moms 1 Undervisning ved frie grundskoler 5.174 32.316 SFO ved frie grundskoler 1.636 10.575 Undervisning ved efterskoler 1.391 33.635 1) Taksterne er fra finansloven 2014 fremskrevet til 2015priser Bemærkninger Stigningen fra R2014 til B forklares hovedsageligt at skolereformen har fuld effekt allerede fra 2015. tet for 2015 er 230.291.360 kr. og er tilpasset 5. septembertallet fra 2014 og de oplyste takster/pladspriser i finansloven. Sammenholdt med R2014 er der desuden en forventning om stigende elevtal. Usikkerhed: Der tages forbehold for, at elevprognoserne og de forventede takster holder bl.a. ift. folkeskolereformen. Taksterne for er endnu ikke kendt. De oplyste takster fra budgetmodellen er fra finansloven 2014 fremskrevet til 2015priser.
I R2015 (5. septembertal 2014) er der 5.161 elever indskrevet i de frie grundskoler heraf er 1.613 elever indskrevet i SFO samt 1.381 elever på efterskoler. Sammenholdt med forventningerne i budgetmodellen for, så er der ikke indarbejdet en forventning om stigende elevtal. Stigningen i elevtallet fra 2014 til 2015 er væsentlig større end det der er forudsat i elevprognosen fra 2015 til.
3. forudsætninger og budgetkontrol for undervisning af anbragte børn og frit skolevalg På området for mellemkommunale betalinger hører betalinger vedr. normal og specialundervisning af anbragte børn samt undervisning på de socialpædagogiske opholdsteders interne skoler. Derudover er der betalinger til andre kommuner for børn, der modtager et tilbud i en anden kommune end bopælskommunen primært som følge af frit skolevalg mellem kommuner. Udgiftsdrivererne er antallet af børn, der anbringes eller benytter sig af frit valg på tværs af kommunegrænsen samt de fastsatte mellemkommunale takster * Beregnet gennemsnitstakst Frit skolevalg over kommunegrænsen Aktivitetstal fra Pladsanvisningen Regnskab 2014 Antal børn Gennemsnitstakst* Udgift/indtægt Betalinger til andre kommuner Specialundervisning 7 245.235 1.716.643 Frit skolevalg 146 57.296 8.365.190 Betalinger fra andre kommuner Specialundervisning 6 100.745 604.469 Frit skolevalg 181 56.815 10.283.549 I alt 806.185 2.434.870 Undervisning af anbragte børn Regnskab 2014 Antal Gennemsnitstakst* børn Udgift/indtægt Betalinger til andre kommuner Specialklasser/skoler i andre kommuner 21 346.527 7.277.062 Interne skoler på SELopholdssteder 55 298.958 16.442.673 Plejebørn Normalundervisning 80 52.875 4.230.014 Plejebørn Specialundervisning 71 190.007 13.490.462 Bet. til priv. Soc.pæd.sted i andre komm 35 142.418 4.984.625 Bet.til kom. for underv. på intern skole 34 166.400 5.657.611 Betalinger fra andre kommuner Plejebørn Normalundervisning 9 55.875 502.872 Plejebørn Specialundervisning 4 144.010 576.040 Private socialepædagogiske opholdssteder i Aarhus Betalinger til opholdssteder 14 214.261 2.999.647 Betaling fra andre kommuner 10 184.402 1.844.016 I alt 52.159.167 52.928.653
* Beregnet gennemsnitstakst Bemærkninger Afvigelsen mellem R2014 og B for frit skolevalg over kommunegrænsen skyldes, at folkeskolereformen kun har delvis effekt i 2014 og fuld effekt fra 2015 og frem. For området som helhed, havde priserne på pladser købt i andre kommuner ikke i regnskab 2014 de forventede prisstigning på skoledelen i forlængelse af folkeskolereformen, hvor kun omkring halvdelen af tilbuddene hævede taksten i 2014. Det forventes, at taksterne i 2015 vil være fuldt reguleret ift. folkeskolereformen, hvilket vil øge udgifterne på området Usikkerhed: Antallet af anbragte børn styres af MSB, hvilket har stor betydning for udgifterne. Derudover er der usikkerhed omkring udviklingen i de mellemkommunale takster. Anbringelsesmønstret er desuden afgørende, da kommunerne opkræver forskellige takster for de forskellige tilbud. Enkelte anbringelser er markant dyrere og kan derfor ændre årets resultat.
4. forudsætninger og budgetkontrol for Tjenestemandspensioner i den lukkede gruppe Beskrivelse Aarhus Kommune betaler pension til lærere, der som tjenestemænd, pensioneres før de fylder 63,5 år, hvorefter udgiften overgår til staten. forudsætninger Tabel 1. Antal personer i den lukkede gruppe samt gennemsnitlig pensionsbidrag Regnskab 2014 Helårspersoner Gn. Pension 2017 2018 Udgift Udgift til tjenestemandspensioner i den lukke gruppe 18.988.066 15.784.446 12.669.672 12.669.672 Bemærkninger terne er løbende blevet tilpasset og BA har besluttet at nedskrive budgetterne med de ca. 3 mio. kr. årligt frem til B2017 Forudsætning: Oplysninger vedr. årsværk/helårspersoner og gennemsnitlig pensionsudgift ønskes tilsendt. Usikkerhed: Ændringer i pensionsmønsteret
5. forudsætninger og budgetkontrol for objektiv finansiering OBS: Ny lov på området fra august 2014 gør, at størstedelen af budgettet og hovedparten af udgifter i dag ligger i MSB. Det giver derfor ikke mening af sammenligne Regnskab 2014 med 2015 2017 2018 Objektiv finansiering 1.187.358 1.187.358 1.187.358 1.187.358 forudsætninger og Udgiftsdriver Objektiv finansiering til landsdækkende tilbud er et område, der påvirkes af befolkningstal, hvorfor der vil der være risiko for stigende udgifter. Beskrivelse af objektiv finansiering: Udgiftsområdet omfatter de kommunale udgifter til den objektive finansiering (de faste beløb) for opretholdelse af de mest specialiserede lands eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt de regionale specialundervisningstilbud. De lands eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud ydes til småbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Formålet er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos disse børn, så de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. De lands eller landsdelsdækkende specialrådgivningstilbud finansieres af de kommuner, der har mulighed for at benytte tilbuddet. Den enkelte kommunes finansieringsandel afhænger af kommunens andel af det samlede befolkningstal i de kommuner, der kan anvende tilbuddet. De regionale specialundervisningstilbud varetager undervisning af skolebørn med de mest specialiserede behov. Tilbuddene finansieres af kommunerne ud fra takster, der aftales som en del af den stedlige rammeaftale. Af den fastsatte takst udgør den objektive finansiering 10 % af taksten op til 1.100 kr. (2008niveau), samt 25 % af den del af taksten, der evt. måtte overstige 1.100 kr. (2008niveau). Betalingen for kommunens faktiske forbrug af de regionale specialundervisningstilbud i regionerne (de officielle takster fratrukket den objektive finansiering) foregår fra Børn og Unges styrbare udgiftsområder. Baggrund for ikkestyrbar status Udgifterne til den objektive finansiering af de lands eller landsdelsdækkende specialpædagogiske tilbud samt af de regionale specialundervisningstilbud afhænger af de forventede gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som regionen vil have ved drift af de enkelte tilbud, det vil sige bl.a. af andre kommuners forbrugsmønster. Endvidere afhænger udgifterne af Aarhus Kommunes andel af børn og unge under 18 år i regionen. Muligheder for lokal påvirkning af udgiftsniveauet Der er ikke placeret lands eller landsdelsdækkende tilbud eller regionale specialundervisningstilbud i Region Midtjylland. Aarhus Kommune kan dermed ikke påvirke udgiftsniveauet direkte i samarbejdet om Den Sociale Rammeaftale.