Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle
Program Kort om vores projekt 1. baggrund 2. forskningsspørgsmål 3. teori og metode 4. resultater 5. leverancer Erfaringer fra projektet
Projektets baggrund Krav om Den åbne skole blev indført med reformen Ministeriet fremhæver det som et vigtigt indsatsomåde (Kommunernes Landsforening, 2015: 4) Skal skabe motivation og bedst mulig læring Skal understøtte fagene og tage udgangspunkt i fagenes mål (Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestiling, 2015; Undervisningsministeriet, 2014: 7) Ikke implementeret, derfor mere viden på området (Nielsen, Hansen, Jensen, & Arendt, 2015: 69)
Forskningsspørgsmål Hvordan kan man udvikle undervisningsmateriale der understøtter lærere arbejde med den åbne skole ved at 1: fokusere på fagenes mål 2: fokusere på folkeskolens dannelsesmål
Teoretisk baggrund: Skolen og verden - om domæner Tre domæner: Skolen Hverdagen Arbejdslivets Inden for skolen vs uden for skolen Åben skole betyder, at eleverne skal se, at skolens vidensproduktion kan og skal bruges i hverdagens og arbejdslivets.
Teoretisk baggrund: Scenariedidaktik Åben skole som samarbejde med lokale foreninger og virksomheder Lokalt og kontekstuelt funderet Hvordan kan man lave noget bredt anvendeligt? Fx som en undervisningsmateriale
Metode og dataindsamling Design Based Research-inspireret interventionsstudie (Amiel og Reeves 2008; Anderson og Shattuck, 2012) Kort litteraturreview Tre gennemløb på tre forskellige skoler (embedded multicase study) (Yin, 2004) Data i form af observation, fotos, videooptagelser, lydoptagelser, elevprodukter, interviews med lærere og elever, selvinterviews Analyser med dels scenariedidaktik som teoretisk optik, dels fagenes mål
Læremidlets design Scenariet opstilles (eleverne skal udvikle et område i lokalområdet, en grund, en skolegård ) Eleverne skal skal engagere sig i lokalområdet gennem undersøgelse af og interviews med lokale aktører med interesse for området (interessenter), læsning af lokalplaner, viden om lokalpolitiske forhold, demokrati og medindflydelse mv. Eleverne skal lave lokalplansforslag: projektskitser, projektbeskrivelse, økonomi- eller målestoksberegninger, fysisk model Elevernes arbejde bedømmes af en person udefra: borgmester, arkitekt,...
Udvalgte resultater At lege med eller ej Eleverne tager opgaven på sig Vigtigt at præsentationen bedømmes som i et arbejdsdomæne Vigtigt at projektet præsenteres som et scenarie Brugen af interessenter vigtigt Elev: Det var mere ligesom Elev: om Det det var blev meget fedt Lærer: Eleverne skal taget mere altså, alvorligt, at man ikke bare bruge deres...skoleviden når vi har skulle arbejdet gøre, hvad så man på den måde, som man hårdt selv på syntes, det men fik gør, når I engang, om nogen andres meninger mange år, bliver voksne ind over, så man vidste, og skal ud og tjene penge at det man lavede blev brugt på dem, ik, det var fedt Det er også ligesom en rigtig arkitekt. Han vil gerne vide, hvad ejerne af et hus sådan tænker.
Udvalgte resultater Demokratisk dannelse Hvis man kommer med nogle gode ideer, kan det være, at det bliver brugt. Hvis man står med en dårlig fremlæggelse, så kan det jo ikke bruges Men det er bare vigtigt, at du ligesom laver et godt arbejde - både det kreative og det faglige Jeg vidste heller ikke, at man selv kunne være med til at bestemme, hvad der skulle være. Det vidste jeg overhovedet ikke. Jeg troede...at sådan er det bare, og så bliver det det Du kan beslutte, hvad du vil, men du er nødt til at forberede tingene ordentligt, så vil folk høre på dig
Udvalgte resultater I og udenfor skolen Det der med, at vi skulle have hver vores interessent. Man kom sådan ud i lokallivet det plejer at være sådan, så er der skole og så er der arbejdslivet. Vi er jo sådan meget adskilt. Vi skulle høre deres [folk fra lokalområdet] meninger....man kommer ud og ser noget andet, bare kommer ud fra klasselokalet med klassen og laver noget skolerelateret. Jeg synes, det var sjovt, at man skulle ringe til dem, man havde valgt [interessenterne]. Det synes jeg var sjovt...ud at lave noget, uden for skolen
Udvalgte resultater Hvad siger eleverne
13
14
Foreløbige konklusioner Scenariebaseret didaktik sammen med reel kontakt til lokalområdet er en måde at lave åben skole på Eleverne kommer i kontakt med lokalområdet Eleverne lever sig ind i scenariet - hvis det præsenteres for dem Eleverne arbejder med redskaber, viden og metoder fra fagene og opnår demokratisk dannelse
Det kræver veluddannede lærere (inden for de forskellige særlige discipliner) at få eleverne til at føle begejstring og engagement og følg projektet til dørs. Inspirationsprocessen er vigtig, så eleverne kan bryde med den særlige skematik, der knytter sig til arkitekturområdet rummet klædes på med billeder fra den visuelle kultur, som børnene er en del af, og der søges på nettet. Veluddannede (billedkunst)lærere har blandt meget andet - også et materialekendskab, der gør, at ting kan lykkes. Der arbejdes i innovative processer, hvor det er tilladt at fejle og i den æstetiske proces at få noget tilbage fra materialer, der driller og går deres egne veje. I refleksionsprocessen over modelarbejdet opdager børnene, at de kom til at tænke nyt ved at researche direkte på lokationen, ved skulle sætte sig i andres sted og qua materialets beskaffenhed, ligesom de bliver bevidste om arkitektoniske virkemidler. 16
Referencer (alle) Amiel, T., & Reeves, T. C. (2008). Design-Based Research and Educational Technology: Rethinking Technology and the Research Agenda. Educational Technology & Society, 11(4), 29 40. Retrieved from http://www.ifets.info/journals/11_4/3.pdf Anderson, T., & Shattuck, J. (2012). Design-Based Research: A Decade of Progress in Education Research? Educational Researcher, 41(1), 16 25. Barton, D., Hamilton, M., & Ivanic, R. (2000). Situated literacies: reading and writing in context. Literacies. London: Routledge. Benner, D. (2005). Tekster til dannelsesfilosofi - mellem etik, pædagogik og politik. Denmark: KLIM. Buch, B. (2015). Tekster og genrer på erhvervsuddannelserne - med særligt henblik på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse. Aarhus Universitet/Aarhus University, Copenhagen. Retrieved from https://dansksaadan.wordpress.com/ph-d-afhandling/ Buch, B. (2016). SKAL man læse teksterne til undervisningen? In L. Magnusson (Ed.), Papers, part II (no. 3-27) (p. Bidrag 10). Nordyrk, 2016. Retrieved from http://nordyrk.net/wpcontent/uploads/2016/05/nordyrk-2016_papers_part-1-of-2_no-3-27.pdf Bundsgaard, J. (2009). A practice scaffolding interactive platform. In C. O Malley & A. Dimitracopoulou (Eds.), Computer supported collaborative learning practices (pp. 522 526). International Society of the Learning Sciences (ISLS) %~ http://www.statsbiblioteket.dk/au/showrecord.jsp?record_id=sb_pure_ddfmxd:65b78a80-59df-11de-b0ea-000ea68e967b. Bundsgaard, J., Hetmar, V., & Misfeldt, M. (2011). Hvad skal der ske i skolen?et bud på en situationsorienteret curriculum-logik. Cursiv. It-Didaktisk Design, 8, 123 142. Retrieved from http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/institutfordidaktik/cursivskriftserie/cursiv_8_2011.pdf Dewey, J. (1916). Democracy and Education. An introduction to the philosophy of education (not availa). New York: The Free Press - McMillan Company. Fougt, S. S. (2016). Lærerens scenariekompetence. Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it. Aarhus Universitet. Retrieved from http://www.simon-skov-fougt.dk/main/phd_projekt/ Gee, J. P. (1996). Social Linguistics and literacies - Ideology in Discourses. Critical perspectives on Literacy Education. London: Falmer Press. Gee, J. P. (2011). An introduction to discourse analysis: theory and method (Vol. 3. edition). London: Routledge. Hanghøj, T. (2008). Playful knowledge : an explorative study of educational gaming. Institute of Literature, Media and Cultural Studies. University of Southern Denmark, Odense. Henriksen, H. (1979). Den politiske dannelse - tre studier over forholdet mellem politik og pædagogik. Denmark: Munksgaard. Hetmar, V. (2004). Klasserummet som kulturelt felt. In A.-L. Østern & R. Heilä-Ylikallio (Eds.), Språk som kultur - brytningar i tid och rum (11th ed., Vol. 1, pp. 31 50). Vasa, Finland: Pedagogiska Fakulteten. Hyllested, T., & Rasmussen, C. S. (2013). Skolen i virkeligheden. Unge Pædagoger. Jessen, C., & Karoff, H. S. (2014). Tekster om leg. Denmark: Akademisk Forlag. Koch, Hal (1960): Hvad er demokrati? Gyldendal Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling. (2015). Den åbne skole. Retrieved May 30, 2016, from https://www.uvm.dk/uddannelser/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/den-aabneskole?allowcookies=on Schnack, K. (1992). Dannelse og demokrati. Denmark: Danmarks Lærerhøjskole. Seligmann, T. (Ed.). (2014). Learning Museum. Praksismanual. Roskilde: Museet for Samtidskunst. Retrieved from http://learningmuseum.dk/wp-content/uploads/2014/03/praksismanual-digital-isbnopslag.pdf Shaffer, D. W. (2004). Pedagogical praxis: The professions as models for post-industrial education. Teachers College Record, 106, 20. Undervisningsministeriet. (2014). Den åbne skole. Yin, R. K. (2003). Case Study Research. Design and Methods (3rd ed.). USA: Sage Publications. 17