Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A har været godkendt som registreret revisor fra den 16. juni 2011 været tilknyttet B, cvr-nr. xxxx xxxx. Klagen angår indklagedes udarbejdelse af årsregnskab samt den heri foretagne opgørelse over aktiver og passiver i forbindelse med afgivelse af en revisorerklæring. Sagsfremstilling Indklagede har juni måned 2009 afgivet følgende erklæring på privat årsrapport 2008 for C: Revisorerklæring Baseret på oplysninger fra C har vi i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om assistance ved regnskabsopstilling, opstillet årsrapporten pr. 31. december 2008. C har ansvaret for årsrapporten, som vi har opstillet. Vi har ikke foretaget revision eller review af årsrapporten og kan derfor ikke udtrykke nogen grad af sikkerhed om skatteregnskabet eller de regnskabsmæssige oplysninger. Vi henviser til årsrapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis. Det fremgår af forsiden på årsrapporten, at Årsrapporten er udarbejdet kun til hvervgiverens eget brug. Om anvendt regnskabspraksis fremgår blandt andet, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik samt, at der herunder er anvendt skattemæssige principper. Bygninger er optaget til ejendomsværdi, og der er ikke foretaget afskrivninger. Værdipapirer er optaget til kursværdi. Prioritetsgæld og gæld til pengeinstitutter mv. er optaget til nominel værdi. Aktiver/passiver er anført til 1.708.537 kr., egenkapital privat er anført til 731.541 kr. Under driftsøkonomisk balance indehaver 2008 fremgår, at mellemregning med danske selskaber er anført til 395.921 kr., og mellemregnskab med udenlandsk selskab er anført til 1.193.280 kr. 1
Årsregnskabet for det tyske selskab D Gmbh, [by], er påført revisorerklæring dateret den 1. februar 2010 af tysk revisor. Det fremgår blandt andet af dette årsregnskab under opgørelse af kapitalforklaring, egenkapital primo, at gæld i regnskabet/optaget i regnskabet i 2008 udgør - 868.013 og i 2009 udgør 1.193.073. I en skrivelse af 20. september 2011 fra Skat til C foreslår Skat ændringer i skatten for indkomstårene fra og med 2006 til og med 2009. For så vidt angår indkomståret 2008 sker der forhøjelse vedrørende lagerbeskattede strukturerede obligationer med 278.227 kr. og for ej dokumenteret låneforhold med 1.200.000 kr. Følgende fremgår blandt andet af skrivelsen: 2. Udbytte fra det tyske selskab D GmbH Primo 2008: D GmbH tilgodehavende 868.013 kr. Ultimo D GmbH gæld 1.193.073 kr. Skat har anmodet dig om at indsende følgende, Du har ikke indsendt materialet. I det beregnede privatforbrug for indkomståret 2008 indgår gælden på 1.193.073 kr. Det er Skats opfattelse at du har modtaget et beløb som er skattepligtig for dig vedrørende posten i årsregnskabet for 2008, som er opført som gæld på 1.193.073 kr. Da du ikke har dokumenteret forholdet, jf. ovenstående, ansættes beløbet til 1.200.000 kr. ud fra et skøn 3. Investering i værdipapiret E Ifølge oversigt fra F Bank er der foretaget investering i oblogationer E.. Investeret beløb nom. 1.300.000.. Du er anmodet om at indsende.. Skat har ikke modtaget dette materiale. Skat mener, at der er tale om værdipapir som er omfattet af kursgevinstlovens og derved en finansiel kontrakt, hvor der skal ske lagerbeskatning, jf. Stigning i indkomståret 2008 278.227 Beløbene er skattepligtige som kapitalindkomst,.. I en skrivelse af 8. april 2012 fra indklagede til Skat fremgår følgende: 2
I besvarelse af Deres skrivelse af den 23. marts 2012 har vi følgende kommentarer. Indkomståret 2008 Korrektion vedrørende privatforbrug 1.955.000 Skat påstår denne forhøjelse i at de har beregnet et negativt privatforbrug på Skatteyder har tidligere fremlagt korrigerede formueopgørelse for årene 2007 og 2008 med dokumenterede korrektioner, hvorved der ingen ændring er i de opgjorte privatforbrug. Der er i formueopgørelsen for 2008 dokumenteret at formuen reguleres med følgende dokumenterede korrektioner: Regulering vedr. tilgodehavender i D Gmbh 868.012 Ej medtaget køb af G 964.681 Fejlagtig medtaget gæld til tysk selskab 1.193.073 Regulering mellemregning tysk selskab -1.131.697 I alt 1.894.069 Disse korrektioner er dokumenteret ud fra det tyske selskabs årsregnskaber som Skat er i besiddelse af i sagen. Vi har foretaget en fornyet gennemgang af kapitalforholdene tilbage fra 2003 og frem til og med 2008. For årene 2005, 2006, 2007 og 2008 er der ændringer og vi vedlægger derfor korrigeret opgørelse af kapitalforholdene i disse år. Korrektionen i 2007 fremgår i det tyske regnskab som Mellemregning DK. Korrektionen i 2005 vedrører en fejlagtigt medtaget gæld til det tyske selskab, som i.h.t. det nye regnskab for 2005 ikke længere eksisterer. Der har således vist sig at være yderligere fejl/korrektioner i forhold til de tyske regnskaber, hvorfor vi forbeholder os yderligere dokumentationer og rettelser. Med dette brev fra indklagede medfulgte korrigerede balancer vedrørende aktiver og passiver samt egenkapital. Aktiver/passiver udgør heri for 2008 8.453.012 kr., og egenkapital udgør for 2008 5.864.854 kr. Det fremgår af det fra indklagede medsendte sagsmateriale, at der verserer en skattesag vedrørende indklagedes klient C for årene 2008 og 2009. Det fremgår endvidere af det medsendte materiale, at indklagede også i den sag henviser til, at årsagen til korrektioner af aktiver og passiver er forkerte oplysninger på tidspunkt for selvangivelse fra tysk selskab. Det fremgår endvidere, at det af indklagede oplyses, at indklagede for årene 2003 2009 udarbejdede ureviderede årsregnskaber for C ud fra de os foreviste bilag og dokumentationer herunder regnskaber for det tyske selskab D GmbH udarbejdet af det tyske selskabs revisor H Møde i nævnet den 8. november 2013 For Skat mødte I og J. Skats repræsentanter henviste indledningsvis til, at Nævnet har kompetence til at behandle klagen uanset påtegningen på forsiden på årsrapporten om, at denne alene er afgivet til hvervgiverens eget brug. Indklagede vidste eller måtte vide, at årsrapport med erklæring var til brug for selvangivelse for klienten. Praksis i nævnet er, at nævnet i disse tilfælde kan realitetsbehandle en klage. Skats repræsentanter henviste i øvrigt til de indlæg, der er afgivet i sagen. 3
Indklagede A henviste til, at han ikke på tidspunktet for afgivelse af sin erklæring var klar over, at der var en tvist mellem hans klient og det tyske selskab, og at han udarbejdede regnskab og afgav erklæring ud fra det tyske regnskab, han havde kendskab til. Han var derfor i god tro. Indklagede oplyste endvidere, at han var klar over, at årsrapport med erklæring skulle anvendes over for Skat. Indklagede har videre oplyst, at sagen mellem klienten og Skat fortsat verserer, idet der endnu ikke er udsendt nogen afgørelse fra Skatteankenævnet efter et møde afholdt i dette nævn den 20. august 2013. Klagen Skat har formuleret klagen således: Klagen vedrører A s arbejde som revisor for hovedaktionær C. Revisor har udarbejdet regnskabet for C. Der er ikke foretaget revision. Klagepunkter 1. Opgørelse af aktiver og passiver samt kapitalforklaring. Parternes bemærkninger Klager, Skat, har oplyst, at man er enig i, at det tyske selskabs regnskab for 2006 først er underskrevet den 9. januar 2009. Det tyske regnskab for indkomståret 2008, som er grundlag for udarbejdelse af regnskabet for 2008, er underskrevet den 1. februar 2010, og der har således været mulighed for korrektion af forholdet i regnskabet. Klager har ligeledes oplyst, at der er enighed med indklagede i opgørelsen af formuen i den sidst indsendte version fra 8. april 2012, men ikke om, hvordan korrektionen skal foretages på kapitalforklaringen. Klager har gjort gældende, at der er foretaget betydelige korrektioner af formuer og kapitalforklaring, inklusive privatforbrug, i forhold til de oprindelig indsendte opgørelser fra maj 2011. Der har været indkaldt materiale til Skat med henblik på korrekt formueopgørelse, herunder også mellemregningskonto med dansk og udenlandsk selskab, dokumentation for indfrielse af gæld til det tyske selskab samt kontoopgørelse for køb af værdipapirer i F Bank, ligesom det har været vanskeligt af få alt materiale frem, herunder mellemregning med de tyske selskaber og de tyske regnskaber. Klager finder på den baggrund ikke, at indklagede har udvist tilstrækkelig omhu ved udarbejdelse af formueopgørelse og kapitalforklaring. Klager har videre henvist til, at der i alt er sket reguleringer for 1.894.069 kr., herunder 868.012 kr. vedrørende det tyske selskab D GmbH. Indklagede har anført, at klientens private selvangivelse for indkomståret 2006 senest skulle være indsendt til Skat den 1. juli 2007, hvilket den også er blevet. Den private selvangivelse for indkomståret 2008 skulle senest være indsendt til Skat den 1. juli 2009, hvilket den også er blevet. Der har således ikke været mulighed for at indregne de ændringer, den tyske revisor har foretaget for det tyske selskab D Gmbh i årsregnskaberne for 2006, 2007 og 2008, idet de korrigerede årsregnskaber ikke forelå på det tidspunkt, der skulle indsendes selvangivelser. Indklagede har videre anført, at han ikke havde kendskab til de korrigerede tyske årsregnskaber før under skattesagens start i sommeren 2011. Selvangivelserne for årene 2006, 2007 og 2008 er derfor 4
udarbejdet ud fra de først udarbejdede tyske årsregnskaber, hvilket var den gældende dokumentation ved selvangivelsesfristerne. På den baggrund har indklagede udvist tilstrækkelig omhu ved udarbejdelse af formueopgørelse og kapitalforklaring. Indklagede har yderligere præciseret, at det er den tyske revisor og indklagedes klient, der har været uenige om størrelsen på mellemværender, hvorimod indklagede ikke har haft med den diskussion af gøre. Indklagede har i øvrigt anført, at han finder det vanskeligt at føre og udtale sig om en sag for revisornævnet, når hans klients skattesag fortsat verserer i det skatteretlige klagesystem. Revisornævnets begrundelse og afgørelse Nævnets saglige kompetence er begrænset til erklæringsafgivelse, jf. revisorlovens 43, stk. 3, jf. 1, stk. 2 og 3. Nævnet kan derfor alene påkende revisorers afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug, samt revisors afgivelse af andre erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Som følge af, at nævnet kun kan behandle en klage over en erklæring, som revisor har afgivet, og den bistand en revisor har ydet i den forbindelse, kræver en klage til nævnet som altovervejende hovedregel, at klager vedlægger kopi af relevante årsregnskaber eller andre erklæringer mv., med den eller de revisorerklæringer, der klages over. I denne sag har klager alene vedlagt årsrapport for 2008 for indklagedes klient, hvor indklagede i juni måned 2009 har underskrevet Revisorerklæring gennem revisionsvirksomheden K ApS. Nævnet lægger vedrørende denne Revisionserklæring til grund, at det fremgår af det relevante årsregnskab i selve erklæringen, at indklagede ikke har foretaget review eller revision af årsrapporten samt, at indklagede ikke kan udtrykke nogen grad af sikkerhed om skatteregnskabet eller de regnskabsmæssige oplysninger, ligesom det af forsiden fremgår, at årsrapporten alene er udarbejdet til hvervgivers eget brug. Nævnet lægger videre til grund hvilket den indklagede har erkendt at indklagede var klar over, at hans klient skulle anvende årsrapporten i forbindelse med sin private selvangivelse. Herefter er det bevist, at indklagede uanset hans anførsel på forsiden om, at årsrapporten kun er til hvervgiverens eget brug har afgivet en revisorerklæring omfattet af revisorlovens 1, stk. 3, der vedrører revisors afgivelse af andre erklæringer, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgivers eget brug. Ved afgivelse af erklæringer omfattet af revisorlovens 1, stk. 3, skal revisor udvise professionel kompetence og omhu, jf. revisorlovens 16, stk. 3. Nævnet kan derfor realitetsbehandle klagen. Således som sagen foreligger oplyst finder nævnet imidlertid ikke, at klager har godtgjort, at indklagede har tilsidesat god revisorskik efter lovens 16, stk. 3, idet det ikke findes godtgjort, at indklagede var i besiddelse af andre oplysninger end de i årsrapporten indeholdte, da han afgav sin erklæring. Det bemærkes i den forbindelse, at den indklagede ikke har et selvstændigt ansvar for at foretage korrektioner over for Skat, idet det er den private skatteyder, der selv er ansvarlig for sine selvangivelser, ligesom det er den private klient, der aflægger regnskaberne. 5
Derfor frifindes indklagede. Thi bestemmes: Registreret revisor A frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 6