Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen?

Relaterede dokumenter
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Status på. af bevægelse i skoledagen


Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Mellemtid for folkeskolen: Hvad gør en forskel i praksis?

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereform 2015, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens tredje år

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Trivsel og social baggrund

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Tilsynsrapport. Hjembækskolen 27. april Afsnit 1: Tilsynsbesøg (Udfyldes af tilsynskonsulenten i tilknytning til tilsynsbesøget)

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Folkeskolereform 2016, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

En længere og mere varieret skoledag

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

Skolebestyrelsesformænds oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Skolereform din og min skole

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Orienteringsmøde om skolereformen

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

TAK FORDI DU VIL DELTAGE I VORES UNDERSØGELSE OM SKOLER OG SFO ER I SOLRØD KOMMUNE HER KAN DU LÆSE OM, HVORDAN DU SVARER PÅ UNDERSØGELSEN

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Kære kommunalbestyrelse

Folkeskolereform 2014

Forældrenyt Uge 18. Folkeskolereformen på Ellevangskolen. En fælles opgave. Uge 18. Ellevangskolen. Indhold

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år

Undervisningsudvalget Christiansborg

FOLKESKOLEREFORMEN.

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Folkeskolereform 2018, Spørgeskema til lærere, børnehaveklasseledere og andet pædagogisk personale

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

En længere og mere varieret skoledag

Skolereform har tre overordnede formål:

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Princip for undervisningens organisering:

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

Evaluering af understøttende undervisning

NOTAT. Folkeskolereformen. Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid CHANTAL POHL NIELSEN MARIA KEILOW LEIF JENSEN

Kvalitetsanalyse 2015

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3%

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Skoledagen styres af elevernes læring

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Transkript:

Åben høring om bevægelse i folkeskolen Hvad betyder det for børns læring og trivsel at motion og bevægelse indgår som en integreret del af skoledagen? Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 112 Offentligt

ELEVERNES OPLEVELSE AF MOTION OG BEVÆGELSE 4. klasse 6. klasse 8.-9. klasse I alt Jeg kan lide at være fysisk aktiv i skolen. Meget enig 60,0 58,6 39,9 51,2 Lidt enig 22,8 22,9 26,1 24,2 Hverken enig eller uenig 11,4 13,2 21,8 16,3 Lidt uenig 3,2 2,7 5,9 4,2 Meget uenig 2,6 2,6 6,2 4,1 Tænk på en normal dag. Hvor meget tid bruger du på at være fysisk aktiv i timerne? Mindre end 15 minutter 22,0 32,3 55,0 39,6 Cirka 15 minutter 20,9 19,5 17,4 18,9 Cirka 30 minutter 16,2 14,9 11,1 13,6 Cirka 45 minutter og derover 1 40,9 33,3 16,5 27,9 Tænk på en normal dag. Hvor meget tid bruger du på at være fysisk aktiv i frikvartererne/pauserne? Mindre end 15 minutter 6,6 9,7 38,6 21,1 Cirka 15 minutter 15,2 13,6 22,6 17,9 Cirka 30 minutter 27,0 24,1 17,8 22,2 Cirka 45 minutter og derover 1 51,2 52,6 21,1 38,8 Anm.: Baseret på 18.544 besvarelser. 1. Besvarelsesandelene i kategorien Cirka 45 minutter og derover dækker over en sammenlægning af elever, der ved spørgsmålet har svaret Cirka 45 minutter, Cirka 1 time, Cirka 2 timer, Cirka 3 timer eller Over 3 timer. Kilde: Undervisningsministeriet, elevskema, 3. dataindsamling, foråret 2016. Kilde: Nielsen, C.P., M. Keilow& L. Jensen (2016) Folkeskolereformen: Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid. SFI Notat. 2

LÆRERE OG PÆDAGOGERS OPLEVELSE AF MOTION OG BEVÆGELSE Lærere og pædagoger er forholdsvis positive overfor motion og bevægelses betydning for elevernes læring høj I høj I nogen I lav lav Slet ikke Ved ikke N Pædagoger 34.03 36.11 24.76 2.46 1.70 0.95 0.00 529 Lærere 7.41 25.69 47.50 12.92 5.24 1.20 0.04 2577 SPM: I hvilken mener du, at følgende vil fremme elevernes læring: Motion og bevægelse i undervisningen? Kilde: Survey lærere og pædagoger Og motion og bevægelses indgår i undervisningen Hver dag 2-4 gange ugen 1 gang ugen 2-3 gange måneden 1 gang måneden Hver 2. måned 1-5 gang år Aldrig Pædagoger 19.62 48.87 17.92 3.02 3.58 1.13 1.89 3.21 0.00 530 Lærere 19.65 31.84 23.55 11.71 6.60 1.57 3.11 1.81 0.00 2,544 Spm: Hvor ofte har du følgende opgaver i forbindelse med undervisningen: Gennemføre aktiviteter med bevægelse i undervisningen? (til pædagoger). Hvor ofte inddrager du motion og bevægelse i undervisningen (lærere) Ved ikke N 3

UDFORDRINGER Lærere og pædagoger oplever et behov for mere viden om motion og bevægelse høj I høj I nogen I lav lav Slet ikke Ved ikke N Lærere 13.01 16.16 34.42 19.89 8.74 7.77 0.00 2,574 Pædagoger 14.39 20.45 37.31 13.64 6.63 7.58 0.00 528 Spm: I hvilken har du behov for mere viden om hvordan du i undervisningen kan imødekomme folkeskolens intentioner om at eleverne dagligt i gennemsnit skal have 45 minutters motion og bevægelse? Kilde: Survey lærer og pædagoger 2016 Særligt i udskolingen oplever lærere og pædagoger et behov for mere viden og de finder det vanskeligere at implementere motion og bevægelse i undervisningen 4

SAMMENHÆNG TIL TRIVSEL Motion og bevægelse associeret med højere faglig og generel trivsel (kun for dansklærere ikke matematiklærere) Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel trivsel Motion i undervisningen 0,036 0,034* 0,027 0,001 0,036* (0,022) (0,019) (0,025) (0,028) (0,021) Diskuterer undervisning med kollegaer -0,033-0,039** -0,060** -0,050-0,055** (0,023) (0,018) (0,025) (0,036) (0,022) Lærervurderet formelt samarbejde 0,011 0,035 0,042 0,042 0,041 (0,027) (0,025) (0,030) (0,033) (0,028) Åben skole -0,047 0,007-0,062*** -0,083** -0,047* (0,030) (0,021) (0,021) (0,037) (0,024) Differentieret undervisning -0,044* -0,028-0,034-0,028-0,043* (0,024) (0,022) (0,023) (0,037) (0,025) Behov for klasserumsledelse 0,002-0,004-0,012*** -0,003-0,005 (0,004) (0,004) (0,004) (0,005) (0,004) R 2 0,018 0,019 0,027 0,018 0,029 Elever 2.112 2.112 2.112 2.112 2.112 Observationer 4.224 4.224 4.224 4.224 4.224 5

SAMMENHÆNG TIL LÆRING Motion og bevægelse hænger sammen med højere Læring i 6. klasse men ikke 9. klasse (1) (2) (3) (4) (5) (6) Motion i undervisningen 0,071*** 0,055* (0,024) (0,031) Diskuterer undervisning med kollegaer -0,027-0,029 (0,022) (0,020) Lærervurderet formelt samarbejde 0,064** 0,044 (0,027) (0,028) Besøg -0,003-0,042 (0,030) (0,028) Differentieret undervisning 0,045 0,017 (0,029) (0,030) Behov for klasserumsledelse -0,188-0,197* (0,124) (0,110) R 2 0,043 0,040 0,033 0,037 0,037 0,050 Observationer 3.286 3.286 3.286 3.286 3.286 3.286 6

HVAD VED VI INDTIL VIDERE.. Elever, lærere og pædagoger er generelt positive overfor motion og bevægelse Variationer i implementering o Høj af indbygget fleksibilitet o Stor variation i organiseringen Sammenhæng ml. motion og bevægelse og hhv. læring og trivsel o Men ikke alle steder o Ingen kontrolgruppe -> Traditionel effektmåling ikke mulig, alternative metodiske tilgange Skolepolitiske reformer tager tid: International forskning 5-15 år 7