otat Afdeling/enhed: Soldalen 8 Oprettelsesdato: 15.10.2013 Udarbejdet af: ulsa Journalnummer: 0200-41-2013 Dokumentnavn: Ledelsesrefleksion Dokumentnummer: 314866 Refleksion over UCL s kvalitetsarbejde Notatet er et særskilt element i ansøgningen om institutionsakkreditering. Akkrediteringsinstitutionen beder således i sin vejledning UCL s topledelse om at forholde sig til, hvordan institutionens fælles kvalitetssystem fungerer, hvilke styrker, svagheder og potentialer det har, og hvilke ambitioner UCL har for systemets fortsatte udvikling. En professionshøjskole har som mission en forpligtelse til at levere professionsrettede uddannelser i tæt samarbejde med sine aftagerfelter. Eksistensberettigelsen hænger nøje sammen med et konkret nytteperspektiv. Professionshøjskolens kvalitetsperspektiv må derfor være på den ene side at levere opgaveløsninger af høj faglig kvalitet og på den anden side at have et velfungerende kvalitetssystem, der definerer og koordinerer processer til understøttelse af kvaliteten. Dette ansvar påhviler rektor, der handler gennem såvel den øvrige direktion som den daglige uddannelsesledelse. UCL s uddannelses- og aktivitetsportefølje UCL s aktiviteter fordeler sig i overblik således: Ni professionsbacheloruddannelser fordelt på uddannelserne til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, radiograf, socialrådgiver og sygeplejerske. En lang række diplomuddannelser inden for de sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige områder. Derudover udbydes diplomuddannelsen i beskæftigelsesindsats, i familieterapi, i kriminologi, i ledelse, i offentlig forvaltning og administration, i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning og i ældrearbejde samt den fleksible diplomuddannelse. Fem akademiuddannelser fordelt på akademiuddannelse i beskæftigelse, i ungdomspædagogik, i ungdomspædagogik for produktionsskoler, og i ungdoms- og voksenundervisning samt den fleksible akademiuddannelse. Konsulent- og kursusydelser, der omfatter både skræddersyede forløb baseret på arbejdspladslæring, organisationsudvikling og strategiunderstøttelse. Derudover er der særligt på skoleområdet mangfoldige aktiviteter inden for læringsressourcer, viden og kompetencer, herunder omfattende materialesamlinger Aktiviteter inden for forskning og innovation med særligt fokus på satsningsområderne innovation og entreprenørskab; læremidler og it; mad, krop og læring; udvikling og samarbejde i sundhedspraksis; tværprofessionelt samarbejde med inklusion; velfærdsteknologi. UCL er pt. geografisk lokaliseret på følgende steder: Svendborg, Odense, Vejle og Jelling. Det er strategien at samle flere aktiviteter. Det sker i en afvejning mellem på den ene side at centrere for at Side 1/8
opnå maksimal synergi og på den anden side at fastholde et distribueret udbud. Når implementeringen af campusstrategien er fuldført i 2016, er UCL s aktiviteter geografisk forankret således: Odense, Niels Bohrs Allé: uddannelser til administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, lærer, pædagog, socialråder og radiograf. Derudover Videreuddannelse og Praksisudvikling, Forskning og Innovation og Center for Undervisningsmidler. Satellitcampus i Svendborg med uddannelse til sygeplejerske og pædagog. Vejle, Sundhedshuset: uddannelse til socialrådgiver og sygeplejerske, videreuddannelsesafdeling og Center for Undervisningsmidler. Desuden bopæl for direktionen. Satellitcampus i Jelling med uddannelse til lærer og pædagog. Muligheder og begrænsninger i udviklingen af UCL s portefølje UCL har et næsten komplet uddannelsesrepertoire i forhold til kommuners og regioners velfærdsområder og er som sådan en stærk faktor i forhold til vores dækningsområdes kompetenceforsyning og professionsudvikling. Udviklingsmulighederne retter sig særligt mod områder, der grænser op til UCL s uddannelser, men som ikke dækkes af eksisterende professioner, herunder velfærdsydelser, der leveres af den private sektor. UCL har et stabilt optagelsesgrundlag og en tilfredsstillende studiegennemførelse og lever derigennem op til institutionens forsyningsforpligtelser. UCL har endvidere med sit stærke tværgående fokus gode muligheder for at understøtte initiativer til omstilling, der går på tværs af faggrupper og sektorgrænser. UCL har af geografiske og institutionelle grunde forholdsvis få muligheder for at udvikle nye professionsbachelor uddannelser rettet mod det private og/eller offentlige arbejdsmarked. Den bedste måde at introducere nye uddannelsesmuligheder og for at skabe faglig og uddannelsesmæssig fornyelse internt i UCL, vil derfor være at skabe nye toninger og specialiseringer ift eksisterende uddannelser. En fremgangsmåde der også synes at korrespondere med Uddannelsesministerens tilkendegivelser ultimo 2013. Kvalitetsarbejdet som understøttelse af UCL s leverance Som formuleringerne i den reviderede lov om professionshøjskoler 2013 udtrykker det, så er UCL s uddannelsesportefølje baseret på dyb integration af uddannelser, af aktiviteter, der skal udvikle professionerne, og af forskning og innovation:» 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. (Lov xx 2013-14) Side 2/8
Denne sammenknytning af uddannelse, forskning og innovation samt omsætning af viden danner grundlag for det kvalitetsperspektiv, som professionshøjskolen af lovgiver er forpligtet på, jf. følgende model: EVA: Videnarbejde i praksis. 2013 Aftagerfeltets og samarbejdspartneres forventninger til den kvalitet, som professionshøjskolen skal levere, handler i hovedtræk om at få medarbejdere, der har fået de rette kompetencer til at kunne bestride og udvikle løsningen af opgaver i det konkrete arbejdsfelt. Dette perspektiv giver især interesse for, om grundlaget for opbygningen af kompetencer typisk en uddannelsesbekendtgørelse er gennemført på en hensigtsmæssig måde, om indholdet er tidssvarende, om vidensgrundlaget er solidt, samt om kvaliteten på alle områder viser sig i praksis. Den ultimative indikator for kvalitet er, om dimittenderne i høj grad finder beskæftigelse. Aftagernes forventning er desuden, at professionshøjskolen har de organisatoriske kompetencer til at løse opgaven, uanset om det er uddannelse, produktion af ny viden eller håndtering af større, sammenhængende leverancer af kompetence- og organisationsudvikling. Kvalitetsperspektivet i denne sammenhæng er derfor at sikre, at den faglige kvalitet er god nok hele vejen rundt. Perspektivet i UCL s kvalitetsarbejde er på den baggrund både at sikre og samtidig at udvikle kvaliteten af alle de uddannelsesfaglige aktiviteter. Samtidig ønsker UCL et integreret kvalitetsarbejde, der favner hele det uddannelsesfaglige felt. Det vil sige grund- og videreuddannelser, forskning og innovation samt kursus- og konsulentvirksomhed. UCL ansøger således om institutionsakkreditering med et fælles kvalitetssystem, som er bredere end fokus i akkrediteringsbekendtgørelsen. UCL har i sin Strategi 2020 lagt stor vægt på udviklingen af dimittendernes kompetencer, så de modsvarer tendenserne i den samfundsmæssige udvikling inden for professionsområderne. Det er derfor væsentligt for UCL, at dimittenderne ud over at erhverve de kompetencer, som uddannelsesbekendtgørelsen foreskriver, også bliver stærke til: 1. Tværprofessionelle og borgerrettede løsninger. 2. Borgerinvolvering og policyforståelse. 3. Iværksætteri og innovation. 4. Anvendelse af teknologi. Side 3/8
Herudover er der opstillet yderligere to mål om henholdsvis at: 5. Producere og sætte ny viden i spil i uddannelser og professionsfelter. 6. Levere værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser. Vidensproduktionen foregår inden for rammerne af et dobbelt kvalitetsperspektiv, der er forpligtet af på den ene side internationale akademiske standarder og på den anden side professionshøjskolelovens krav om nytte og relevans. Et kvalitetsperspektiv, der er udmøntet i professionshøjskolernes fælles kvalitetsramme UC Viden, hvor alle vidensprodukter såvel skriftlige som ikke-skriftlige vurderes i forhold til syv kriterier. UCL arbejder med, at såvel uddannelsesydelser som værdiskabende udvikling for færdiguddannede og deres arbejdspladser foregår som partnerskaber. Partnerskabsaftalerne indebærer organisatorisk læring gennem systematisk samspil, så UCL s ydelser bedst muligt svarer til den kvalitet, aftagerne behøver. Desuden kan nye kompetencebehov på denne måde hurtigt indarbejdes i den løbende udvikling af uddannelser, kurser og konsulentydelser samt i forskning og innovation. UCL har herudover i sit fælles kvalitetssystem opstillet en række standarder for afdelingernes løbende kvalitetsarbejde i forhold til de uddannelsesfaglige ydelser. Standarderne består af en række krav til det lokale kvalitetsarbejde. Standarderne er baseret på idealerne for kvalitetsarbejde i bekendtgørelsen om institutionsakkreditering, og bag dem ligger ENQA s (European Association for Quality Assurance in Higher Education) idealer. Følgende standarder gælder for sikring og udvikling af den faglige kvalitet inden for alle fagområder: Vidensgrundlaget er relevant. Medarbejderne ansættes og kompetenceudvikles ud fra eksterne og interne krav til kompetenceniveau. Eksterne eksperter sikrer indhold og processer. Valg af faglige løsninger og processer evalueres. Aftagerne inddrages i vurderingen af kvalitet. Aftagerne vurderer brugbarheden af fx dimittenders kompetencer, projektrapporter og forskningsresultater. Meningsfyldt kvalitetsarbejde med anvendelsesperspektiv En forudsætning for at leve op til de eksterne forventninger er at have et meget tæt samspil med aftagere såvel i samarbejdsfora lokalt, regionalt og nationalt som gennem dybere partnerskaber, der sikrer dynamisk samspil og fælles organisatorisk læring. Hertil kommer nødvendigheden af at have medarbejdere med de rette kompetencer og at have den rette organisering til at løse opgaverne. Kvalitetsarbejdet forstået som processer, der sikrer og udvikler opgaveløsningen er en væsentlig del af organiseringen. Det er et mål, at brugere af UCL s ydelser studerende, kursister, samarbejdspartnere oplever medarbejdere, der favner kvalitetsarbejdet. Det vil sige, at de udover at løse opgaverne på de mest hensigtsmæssige måder også er optaget af, om det gik så godt, som forventet, og hvad man kan lære til næste tilsvarende opgave. Det er en udbredt antagelse såvel på professionsområder som i uddannelsessektoren, at meget evalueringsarbejde i store organisationer er spild af resurser. 1 Dårlige erfaringer med ringe anvendelse af evalueringer og stærke normer for opgaveløsningen gør kvalitetsarbejdet til noget, der blot skal overstås. I UCL s daglige praksis er der også eksempler, som passer med denne negative opfattelse af kvalitetsarbejdet. Der er sjældent modstand mod, at løsningen af en opgave på en eller anden 1. Peter Dahler- Larsens bog fra 1998 Den rituelle refleksion er et grundværk for synspunktet. Side 4/8
måde skal evalueres. Det er en stærk norm i organisationen. Men af og til foregår evalueringen ved at sende et spørgeskema af sted uden at analysere, om det i den konkrete situation er mest hensigtsmæssigt. Kvalitetsarbejdet bliver dermed rituelt. UCL s kvalitetsarbejde er baseret på en ambition om, at styring af kvalitetsarbejde er mulig. UCL har erfaringer med, at det er muligt at have et kvalitetssystem, som til forskel fra det rituelle, latente eller tilfældige er gennemsyret af bevidst eller åbenbar refleksion. Det forekommer, når kvalitetsarbejdet er formet med det udgangspunkt, at evalueringer og undersøgelser skal have et anvendelsesperspektiv og give mening for nogen - ikke nødvendigvis alle. Det er altså UCL s ambition at kunne opstille et koordineret system af definerede processer, som sikrer og udvikler kvaliteten, som har en konkret nytteværdi, og som giver mening for organisationens medlemmer. Perspektivet for kvalitetsarbejdet er således at understøtte kvaliteten, blandt andet gennem definerede standarder og evalueringer af, om det organisatoriske arbejde med kvalitet er godt nok.ucl s fælles kvalitetssystem indeholder blandt andet følgende standarder med henblik på sikring og udvikling af dette perspektiv: Der foreligger en lokal kvalitetspolitik. Politikken viser, hvad der lokalt forstås ved kvalitet i opgaveløsningen. Kvalitetsarbejdet er forankret hos de relevante interne interessenter. I planlægning, gennemførelse og vurdering af kvalitetsarbejdet involverer afdelingerne typisk studerende, kursister og medarbejdere Der er opstillet kvalitetsstandarder på alle uddannelsesfaglige områder. Ledelsen opstiller specifikke forventninger til målopfyldelse. Der er en systematisk tilgang til kvalitetsarbejdet. Alle områder dækkes, og der evalueres løbende ud fra en prioritering af resurser. Kvalitetsarbejdets forankring UCL s medarbejdere og ledere er generelt optaget af, at den faglige opgaveløsning foretages bedst muligt ud fra rammerne. Medarbejderne er rekrutteret som fagspecialister på deres områder og har som norm, at opgaverne løses med høj faglighed. Kvalitetsarbejdet rummer potentielt mange udfordringer. UCL undersøger på alle niveauer, om opgaverne løses så godt som forventet (sikring). Denne viden anvendes til forbedring af indsatserne (udvikling). Både ledere og medarbejdere oplever således både at være med til at vurdere indsatser og selv at få sine indsatser vurderet. Normen er, at alle i et vist omfang kan agere i sådanne krydspres eller paradokser. Men er der ikke fokus på kvalitetsarbejdet, så er der - jf. forståelsen af kvalitetsarbejde som et ritual - en tendens til, at det fungerer parallelt og uden tilknytning til fagspecialisternes daglige opgaveløsning. Ledelsens opgave er at understøtte kvalitetskulturen ved at sikre en solid forankring af kvalitetsarbejdet hos medarbejderne. UCL s vurdering af kvalitetskulturen kan belyses ud fra en forankringsstige, som viser forskellige niveauer af kvalitetskultur samt hvordan man med forskellige indsatser kan styrke kvalitetskulturen gennem øget involvering og delegering til medarbejderne. Side 5/8
KVALITETSKULTUR KEDETEG OG LEDELSESIDSATS Medarbejder involvering i systematisk kvalitetsarbejde Udvikler kvalitetssystemet Anvender FORAKRIGSSTIGE (Indsatser for at styrke kvalitetskulturen) TRIN 6 Systematisk involvering af studerende og aftagere i udvikling af kvalitetsarbejdet TRIN 5 Kvalitetskulturens kendetegn Organisatorisk læring Integration (Faglig kvalitetsledelse) Delegere ansvar for lokalt kvalitetsarbejde til medarbejdere opgaverelateret Oplever mening Accept Tilpasning Afvisning TRIN 4 Involvere den enkelte medarbejder så kvaliteten løbende kan undersøges og justeres TRIN 3 Beskrive og begrunde mål og processer i lokalt kvalitetsarbejde TRIN 2 Styrke professionelt teamsamarbejde TRIN 1 Fælles sprog (Kvalitetsledelse) Kvalitetsspecialister (ejer kvalitetsarbejdet) Parallelisme (Faglig kvalitet Systemkvalitet) Fagopdelt autonomi Hvis organisationsmæssigt fokus på kvalitetsarbejdet er fraværende, vil medarbejderens tilgang forventeligt ligge på et niveau mellem afvisning og tilpasning. Kvalitetskulturen vil være karakteriseret af fagopdelt autonomi. Gennem en indsats for professionelt teamsamarbejde kan opnås at kvalitetskulturen forandres mod stærkere legitimitet. Med systematisk beskrivelse og gennemførelse af mål og processer i det lokale kvalitetsarbejde kan medarbejderes accept styrkes frem mod et egentligt fælles sprog for kvalitet. Gennem at involvere den enkelte medarbejder i den løbende undersøgelse og justering af kvalitet skabes fælles mening og integration af kvalitetsarbejdet. Yderligere delegering af ansvar for kvalitetsarbejde kan gøre medarbejderne til at aktive medskabere af kvalitetsarbejde. Gennem systematisk involvering af studerende og aftagere i udviklingen af Side 6/8
kvalitetsarbejdet fremmes en kvalitetskultur med organisatorisk læring som løbende kan udvikle selve kvalitetssystemet på institutionsniveau. UCL rummer mange forskellige kvalitetskulturer typisk forskellige fra afdeling til afdeling eller område - farvet af deres tilhørende professionskultur. De forskellige kulturer skal forbindes og kunne virke sammen, samtidig med at de ikke mister deres kobling til de respektive professionsområder. Den lokale ledelse har en særlig mulighed for at påvirke en afdelings kvalitetskultur. UCL s fælles kvalitetssystem opstiller derfor som forventning, at den lokale ledelse implementerer indsatser, der forankrer kvalitetsarbejdet. UCL s kvalitetsarbejde på rette vej Kvalitetsarbejdet på det uddannelsesfaglige område har en særlig historik, som er baggrunden for den eksisterende forankring af kvalitetsarbejdet. Før CVU-lovgivningen i 2001 havde de mange monofaglige institutioner kun i begrænset udstrækning et særskilt kvalitetssystem. Uddannelseskvalitet blev primært håndteret gennem løst koblede kvalitetsprocesser som eksamen, censorrapporter, klageprocedurer, intern evaluering af undervisningen og lign. Institutionsakkrediteringen i 2004-5 betød et skærpet fokus på, at der skulle etableres et sammenhængende kvalitetsarbejde, som favnede såvel de enkelte uddannelsesområder som tværgående uddannelsesfaglige aktiviteter, for eksempel videncenterfunktion, internationalisering, strategiudformning og lignende. Sideløbende blev der foretaget nationalt tværgående evalueringer på udvalgte uddannelsesområder. Professionshøjskoleloven fra 2007 påbød, at en professionshøjskoles uddannelser skulle have et fælles kvalitetssystem. Det blev senere indskærpet, at det skulle være baseret på løbende anvendelse af kriterierne i uddannelsesakkrediteringen. Historikken betyder på den ene side, at UCL s fælles kvalitetssystem hviler solidt på gennemprøvede metoder især på det tværgående samarbejde fra 2007. På den anden side har loven om institutionsakkreditering bevirket, at kvalitetssystemet udvikles. Det er især overdragelsen til institutionen af ansvaret for den eksterne kvalitetssikring, der medfører ændringer. Grundprincipperne i de seneste fem års fælles kvalitetsarbejde er uændret, men som nye elementer indgår blandt andet eksterne, faglige paneler og intern audit. Forankring af kvalitetsarbejdet er en vedvarende udfordring på grund af de nævnte krydspres, forandringer i professionsfelterne, og at gruppen af medarbejdere og ledere løbende udskiftes. Målet er, at UCL s medarbejdere som individer og grupper befinder sig fra niveau 3 og opefter i modellen. Men vejen fra niveau 1kan være lang. Følgende eksempler er dog tegn på, at processen går den rette vej: Tegn på legitimitet. Evalueringsinstitutionens (EVA) kvalitetskriterier for akkreditering af eksisterende grunduddannelser og diplomuddannelser blev bredt betragtet som legitime. Indikatorerne indfangede netop relevante sider af kvaliteten og kvalitetsarbejdet. Tegn på fælles sprog for kvalitet. Ledelsen fra de tre professionsbacheloruddannelser, som er blevet akkrediteret inden for de seneste 2-3 år (sygeplejerskeuddannelse, læreruddannelse og pædagoguddannelse) har klart udtrykt, at processen har været lærerig. Selvevalueringen giver et rum til refleksion. Små og store evalueringer bidrager desuden løbende til justering, fx evalueringen af det fælles, tværprofessionelle modul. Tegn på Integration. Grunduddannelserne har siden 2009 samarbejdet om en fælles ramme for uddannelsernes egne kvalitetssystemer. Det har blandt andet sat fælles for- Side 7/8
tolkning og begrebsforståelse i spil. Uddannelsernes evalueringskonsulenter er ambassadører ind i det fælles kvalitetssystem og omvendt. Erfaringerne føres videre i en kvalitetsgruppe for hele UCL. Tegn på national tværgående legitimitet. Den nationale kvalitetsramme for professionshøjskolerne i UC Viden opstiller fælles kvalitetskriterier for produktion af ny viden. Tilgangen i dette system er systematisk indarbejdet af radiografuddannelsen i studieordningens beskrivelse af forventninger til de studerendes produkter Arbejdet med udviklingen af kvalitetssystemet og forankringen fortsætter. Konkret analyserer UCL, hvordan de personaleansvarlige uddannelseschefer kan involveres mere i udviklingen af kvalitetssystemet. Indsatserne har hidtil ligget på det strategiske niveau (direktionen og niveau 2-ledere studierektorer) og på operationelt niveau (forslag udarbejdes af evalueringskonsulenter). Det har i praksis betydet, at perspektiver og anbefalinger fra uddannelsescheferne som de daglige ledere af uddannelserne og dermed de ansvarlige for anvendelsen af resultater af evalueringer og undersøgelser kan have fået for lidt opmærksomhed. Kvalitetsarbejdets formål er at understøtte kvaliteten. Visionen på længere sigt er, at UCL s aftagere møder dimittender og kursister, der på deres uddannelse ikke blot har fået undervisning i professionens kvalitetsperspektiver, men også er blevet socialiseret ind i en aktiv kvalitetskultur. Det er en metakompetence oven i de faglige kompetencer. Det kan ske, når organisationens fokus på kvaliteten i opgaveløsningen fastholdes, når et hensigtsmæssigt kvalitetssystem er implementeret ud i alle kroge, og når kvalitetskulturen er solidt forankret hos medarbejdere og ledelse. Dimittendernes kvalitetskultur vil fremover være kendetegnet ved, at de er optaget af at skabe kvalitet i opgaveløsningen i et samspil med borgeren, at de kan redegøre for deres professionelle valg, og at de tager aktivt medansvar for kvalitetssikring og -udvikling i deres professionelle praksis. Side 8/8