Målstyret undervisning



Relaterede dokumenter
Kompetencemålstyring

Den målstyrede folkeskole

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Praktikkens kompetencemål i ny læreruddannelsesreform

Undervisningsdifferentiering

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Geografi Fælles Mål 2019

Reformen. Forenklede Fælles Mål

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Aktionslæring som metode

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Undervisningsplan for faget Engelsk på N. Zahles Gymnasieskole

Kompetencemål for Geografi

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kompetencemål for Fysik/kemi

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Kompetencemål for Geografi

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Forenkling af Fælles Mål

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Færdigheds- og vidensområder

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

Forenklede Fælles Mål tysk

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Et fagligt løft af folkeskolen

Torsdag d. 7. november 2013

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

FOLKESKOLEREFORMEN.

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Uddannelsesplan praktikniveau II

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Forenklede Fælles Mål

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Frederikshavn, september, 2015

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Håndværk og design KiU modul 2

Samfundsfag Fælles Mål

Årsplan Samfundsfag 9

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Oplæg for deltagere på messen.

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

Transkript:

Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen

Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Fire operative resultatmål (indikatorer) for de tre nationale mål 1. mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. elevernes trivsel skal øges Præcisering og forenkling af Fælles Mål

Kommune Skole Input Mål 3 nationale mål 4 operative mål Nye Fælles Mål Undervisning Læringsarena Black box Proces Output Viden om resultater Teknisk omlagte nationale test Statusredegørelse Kvalitetsrapport v. 2.0

Målstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning (med eksempler på undervisningsforløb i en række fag) Vidensportalen EMU: http://ffm.emu.dk Fælles Mål for grundskolens fag og emner Video

Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Undervisningen tilpasses den enkelte elevs læringsbehov og de mål eleven forventes at nå Undervisningen vil et bestemt sted hen med eleverne hen til målene Cirkulær (iterativ) proces: Elevernes udbytte af undervisning det de har lært holdes hele tiden sammen med forventningerne til, hvad de forventes at lære til målene

Målstyret undervisning Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. ( ) Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er. Denne indledende evaluering skaber det partnerskab, jeg bygger op med eleverne. De må vide, at vi gør dette sammen, og at vi er et team. ( ) I forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af viden og færdigheder. Marsha Ratzel, lærer, Blue Valley School District, Kansas

Nye Fælles Mål Evaluering Formati v evaluering Nedbrydnin g af mål Planlægning Diagnostisk vurdering Undervisning Gennemførelse Tegn

Fem trin tre faser Planlægning 1. Nedbryde Fælles Mål Hvad forventer jeg/vi, eleverne skal kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? 2. Diagnostisk vurdering Hvor befinder eleven sig i forhold til denne forventning? 3. Tegn Hvilke tegn gør det synligt, at eleven har nået målet? Gennemførelse 4. Undervisningsproces Undervisningsdifferentiering Evaluering 5. Formativ evaluering for læring Hvor befinder eleven sig i forhold til det nedbrudte mål?

Mål Nye Fælles Mål Fag Kompetence- eller stofområde Kompetencemål Færdighedsmål/ vidensmål Fag 1 1 2 2 3 3 4 4 f/v f/v f/v f/v f/v f/v

Differentierede mål Normalmål Mål Minimumsmål Maksimumsmål

Mål Taksonomier Bloom Bloom revideret Marzano SOLO Vurdering Skabe Virkning Syntese Evaluere Sætte mål Analyse Analysere Anvende Dybdeforståelse Anvendelse Anvende Analysere Forståelse Forstå Forståelse Overfladeforståelse Viden Huske Huske Ingen forståelse

Mål Kompetenceområder Dansk Læsning Fremstilling Fortolkning Kommunikation Matematik Matematiske kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed

Mål Geografi 9. klasse Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår Eleven kan undersøge miljømæssige konsekvenser af ressourceudnyttelse og handelsmønstre Eleven kan undersøge naturgrundlagets betydning for produktionsforhold Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger Eleven har viden om metoder til og konsekvenser af ressourceudnyttelse Eleven har viden om sammenhæng mellem naturgrundlag og produktion

Mål Samfundsfag 9. klasse Politik Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger Samfundsfaglige metoder Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Eleven har viden om demokratiopfattelser Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

Mål Engelsk 9. klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse Eleven kan agere i spontane internationale kulturmøder Eleven kan anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i forskellige situationer Eleven har viden om sproglige regler, normer og værdier i forskellige kulturer og samfund Eleven har viden om samspil mellem sproglige og kulturelle normer i engelsksproglig kommunikation

Mål Fælles Mål: Arkitektur Kompetenceeller stofområder Kommunikation (dansk) Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig klart Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål n Eleven har viden om ord og begreber f v f v f v Tal og algebra (matematik) Eleven kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge Eleven har viden om naturlige tals opbygning i titalssystemet f v f v f v

Mål Fælles Mål: Fasemål Fremstilling (dansk) 7.-9. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation Faser Færdighedsmål Vidensmål 1 Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster 2 Eleven kan fremstille større multimodale produktioner 3 Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper

Mål Fælles Mål: opmærksomhedspunkter Dansk Mål 1: Normalmål Mål 1: Opmærksomhedspunkt Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig Eleven kan udtrykke sig Taksonomisk niveau Over middel Analysere og vurdere budskaber Laveste Forståeligt Vidensmål Eleven har viden om ord og begreber Eleven har viden om ord og begreber Opmærksomhedspunkter: Inden for kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at alle elever kan følge med i alle fag Udfordringsopgaver: Eksempler på, hvordan dygtige elever kan udfordres

Nedbrydning af mål Nedbrydning af Fælles Mål Nedbrydning af Fælles Mål i opnåelige trin: trædesten Eleven kan: Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle

Diagnostisk vurdering Formativ diagnostisk vurdering (1) Evaluering for læring Feedback som afstand mellem elevens aktuelle niveau og og et ønsket mål En vurdering fungerer formativt i den udstrækning tegn om elevernes udbytte er frembragt, fortolket og anvendt af lærere, elever eller kammerater til beslutninger om de næste trin i undervisningen, der anses for at være bedre eller bedre funderet end de beslutninger, de ville have taget i mangel på disse tegn. (Black and William) Hvor er eleverne i deres læringsproces? Hvor skal eleverne hen? Hvad skal der til for at få dem der hen?

Diagnostisk vurdering Formativ diagnostisk vurdering (2) Lærere, der ikke har et billede af forskellene i deres elevers ( ) styrker og svagheder, vil få problemer med at tilpasse kravene i undervisningen til elevernes læringsforudsætninger. (Helmke, 2013) Man kan teoretisk beskrive lærerens adfærd som en kæde eller (bedre) som et system af didaktiske beslutninger og deraf afhængige (situationssensitive og målrettede) handlingstilpasninger. ( ) Den pædagogiske nytteværdi af automatisk reflekteret indsamlet diagnostisk information er af stor vigtighed for den måladaptive styring, kontrol og korrektion af undervisningens handlinger. (Weinert & Schrader i Helmke, 2013)

Tegn Tegn for målopnåelse Tegn kan betragtes som undervisningens succeskriterier Tegn bidrager til at gøre læring synlig Tegn konkretiserer de nedbrudte mål Tegn er et redskab til planlægning af undervisning Tegn er et justeringsredskab undervejs i undervisningsforløbene

Undervis ning Undervisningsfaser Fase Orientering/introduktion Konsolidering Feedback Organisering Hele klassen Gruppe Gruppe eller hele klassen Orientering Konsolidering Feedback Maksimum 35% Minimum 60% Minimum 5%

Formativ vurdering Formativ evaluering Læreren, eleven selv, kammerater Peger frem mod næste skridt i undervisningen Grundlag for hyppige tilpasninger af undervisningen Automatisk og systematisk indsamlet information Hvor befinder eleverne sig? Hvor skal eleverne videre hen? Hvordan når eleverne målene?

Formativ vurdering Redskaber til vurdering for læring Formative prøver og tests Data walls Rubrics Tjeklister Digitale systemer (fx EMU, Evidence-based methods of diagnosing and improving teaching and learning) Lærervurderinger Kammeratvurderinger

Poor Fair Good Great Formativ vurdering Under klassetrinsniveau Novice Klassetrinsniveau Capable Over klassetrinsniveau Proficient

Nye Fælles Mål Evaluering Formati v evaluering Nedbrydnin g af mål Planlægning Diagnostisk vurdering Undervisning Gennemførelse Tegn

Kommune Skole Input Mål 3 nationale mål 4 operative mål Nye Fælles Mål Undervisning Læringsarena Black box Proces Output Viden om resultater Teknisk omlagte nationale test Statusredegørelse Kvalitetsrapport v. 2.0

Global Educational Reform Movement New educational orthodoxy OECD 21 st century skills and competences for new millennium learners Definition and Selection of Competences (DeSeCo) program (2009) EU Key competences for lifelong learning (2007) Schools for the 21st Century (2007) Kvalifikationsrammen for Livslang Læring og Den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF) (2009)

Målstyret undervisning Skolen goes global 15. og 22. august 2014 Jens Rasmussen