Skolens værdigrundlag



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Specialklasserne på Beder Skole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Sunde og glade børn lærer bedre

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Generelt om klasse(indskoling)

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Vision, værdier og menneskesyn

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Årsplan for SFO Ahi International school

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Helhedsskole på Issø-skolen.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Skolebestyrelsens principper

Læreplaner for børnehaven Østergade

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Formål for børnehaveklassen

Værdigrundlag Ishøj Skole

Vuggestuens lærerplaner

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

7100 Vejle 7100 Vejle

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Alsidige personlige kompetencer

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Identitet og venskaber:

Pædagogiske læreplaner

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Velkommen til Kernehuset

Kulturelle udtryksformer

Antimobbestrategi Gedved Skole

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan Rollingen

Børnehøjen. At lege er at leve...

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Løgumkloster Distriktsskole

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Det brede læringsbånd

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner. Vores mål :

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Tryghed fællesskab læring

Transkript:

Skolens værdigrundlag

Værdigrundlag for Spjellerup Friskole At være inspireret af den Grundtvig Koldske skoletradition At man er en del af et forpligtende fællesskab, når man indmelder sit barn. At skabe rammerne for livsglæde, læring, faglighed og leg i fællesskab mellem børnehave, skole, forældre og elever hvor børnenes/elevernes trivsel og dannelse er en fælles opgave. At skabe et trygt miljø, præget af omsorg og tillid og med plads til at være sig selv. At ruste det enkelte barn til, at udvikle sig til et helt menneske, der med livsglæde og livsmod bevæger sig ud i livet. At tilbyde læring fra børnehave til og med 9. klasse, i tæt samarbejde mellem børnehave, skole, SFO og klubben. At give undervisning i de grundlæggende fag på de forskellige alderstrin særlig prioritet. At lægge stor vægt på IT, Tidlig sprogindlæring og bevægelse/idræt. At udnytte naturen og lokalsamfundet i læringsprocesser. At arbejde med aldersintegreret inddeling i stedet for aldersopdelt. At skabe læringsrum, som udnytter børnenes/elevernes egne forudsætninger og udfordrer og støtter op omkring den enkeltes læring. At arbejde ud fra en anerkendende pædagogik og aktivt med konfliktløsningsmodeller 1

At være inspireret af den Grundtvig-Koldske skoletradition På Spjellerup Friskole er vi inspireret af de tanker, der ligger bag den Grundtvig Koldske skoletradition, og når vi her gennemgår de enkelte punkter i vores værdigrundlag, så vil den Grundtvig-Koldske inspiration skinne igennem, som en grundlæggende præmis for hele vores tænkning. De Grundtvig Koldske tanker beskrives derfor ikke kun under dette punkt, men figurerer under mange af de øvrige punkter i værdigrundlaget. Grundtvig og det enkelte individ På Spjellerup Friskole ønsker vi at nytænke de Grundtvig Koldske tanker. Vi arbejder ud fra en humanistisk tankegang om, at det enkelte barn er godt og unikt, og at det skal kunne udvikle sig på egne præmisser og accepteres for netop den han/hun er. Hos os er det vigtigt, at børnene føler sig set og hørt og vi ønsker at se dem som hele mennesker, der kan udvikle sig i en vekselvirkning mellem fantasi, følelser og forstand. På Spjellerup Friskole finder vi det vigtigt, at være nærværende og autentiske, støtte op og vejlede således, at der skabes en god stemning og grundholdning. Vi mener, at de værdier vi søsætter, i den gode hensigt ved de små handlinger i hverdagen, breder sig mellem børnene og bliver til dannelse af en kultur, som de bærer med sig videre i livet. Det forpligtende fællesskab På Spjellerup Friskole mener vi, at børn udvikler sig bedst i, det Grundtvig kaldte for, det forpligtende, lærende og ligeværdige fællesskab. De små børn spejler sig i de store, og de store børn har derfor ansvaret for og forpligtelsen til, at være gode eksempler på, hvordan man deltager og agerer i fællesskabet. Det forpligtende fællesskab er derfor med til at skabe tillid, tryghed og et tilhørsforhold, hvor alle kan være sammen, i ærlighed og retfærdighed, og hvor respekten og anerkendelsen af andres ret til at kunne være sig selv, er helt central. 2

Det forpligtende fællesskab gælder ikke kun børnene. De voksne er også forpligtet på de samme normer for fællesskabet, og skal handle og agere som gode rollemodeller. På Spjellerup Friskole vægter vi, at eleverne både kan arbejde alene og sammen med andre, vi ser det som vigtigt, at undervisningen både kan være fordybende, forsøgende, sansende, legende, levende og sprællende. Grundtvig og Livsoplysningen På Spjellerup Friskole er vi fokuseret på, at opgaven ikke kun er, at uddanne vores elever, men at vi også skal skabe et læringsrum, hvor den enkelte elev gennem livs- og samfundsoplysning, kan opnå almendannelse, så de kan udvikle sig til sunde, selvbevidste og livsduelige mennesker og samfundsborgere.. Grundtvig-Koldske tanker om fortællingen og den historiske forståelse På Spjellerup Friskole er fortællingen og samtalen væsentlig. Vi mener at den levende fortælling er med til, ikke blot at give eleven en bestemt læring eller viden, men at den også giver muligheden for at mærke, opleve og blive klogere på centrale livsvilkår, samt erkende hvilke vanskeligheder og glæder, der er ved, at leve livet. Fortællingen er også god til at videregive en historisk forståelse og derigennem gøre eleven klogere på den kultur, som han/hun er en del af, samt forståelsen for andre kulturer. Fortællingen er en rigtig god måde at være sammen på og en god måde at skabe fælles forståelse og fællesskab på. Den gode fortælling lægger ofte naturligt op til den gode samtale, hvor der ikke tales til børnene, men sammen med børnene. 3

AT MAN ER EN DEL AF ET FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB NÅR MAN MELDER SIT BARN IND Det forpligtende fællesskab er, som tidligere nævnt et centralt begreb her på Spjellerup Friskole. Vi mener, at læring og dannelse ikke kun sker, som en del af det enkelte barns udvikling, men at denne udvikling også sker gennem samværet mellem de mennesker, som han/hun dagligt er sammen med. På Spjellerup Friskole ønsker vi derfor at skabe en dagligdag, hvor børnene, både føler samhørighed og tryghed i fællesskabet og samtidig selv tager ansvar overfor fællesskabet. Dette gør vi ved at: Vi hver morgen mødes i skolen til fællessamling store som små børn som voksne. Nogle gange synges der sange, fortælles om dette og hint og gives fælles beskeder, mens der andre gange optrædes med teater, sange, som klasser eller hold har arbejdet med. Vigtigst af alt er det dog, at vi alle er sammen er samlet en enkelt gang i løbet af dagen. Nogle gange deltager børnehaven også i fællessamlingen. Vi organiserer, i perioder, eleverne i familiegrupper Ud over at organisere skolen i afdelinger, normale klasse- og holdstrukturer, så arbejder vi også med det vi kalder familiegrupper. Familiegrupperne er grupper af børn, der er sammensat på tværs af alder. Vi tror på, at eleverne lærer ved at spejle sig i hinanden. De små spejler sig i de store og ser op til dem og føler sig trygge ved dem, mens de store har en ekstra forpligtigelse til at vise sig som gode rollemodeller. Målet er, at store og små elever er i øjenhøjde med hinanden. 4

Hele skolen tager på en stor fælles lejrskole, hvor både børn og voksne, har en unik mulighed for at være tæt sammen. Lærere og elever får her brudt hverdagens lærer/elev roller, ved at være sammen i flere dage. Ud over, at der er plads til at dyrke de naturlige fællesskaber der er mellem jævnaldrende, er de store elever også forpligtet på at tage sig af mindre elever gennem familiegrupperne. Familiegrupperne kan også hjælpe hinanden. De større elever kan undervise og støtte de mindre elever (familiegruppedag, matematikdag, læsemakker, elever, der læser for børnehaven.) Familiegrupperne fungerer her rigtig godt og giver en god vekselvirkning mellem store og små og mellem elever, lærere og pædagoger. Vi bryder indimellem dagligdagens skema op, og organiserer os på en anden måde. Nogen gange bryder vi skemaet op og organiserer i stedet undervisningen i f.eks. emneeller temauger. Andre gange har vi enkelte dage, hvor vi har fokus på matematik, musik, idræt eller andet. Disse brud på den almindelige hverdag, kan organiseres anderledes på hele skolen, men det kan også ske i den enkelte klasse eller den enkelte afdeling (indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen). Når vi gør dette, har det altid et læringsmæssigt sigte, som vi har målsat på forhånd. Vi ønsker at åbne skolen for omverdenen Når skolen afholder arrangementer, såsom skolefest, generalforsamling, cykelløb, bankospil m.m., så hjælper de store elever naturligt med at gøre skolen klar, sælge sandwich og vise hvad de kan ved udstillinger, installationer m.m. Det er vigtigt for os, at forældre og andre ser, hvad der sker på skolen og at eleverne fornemmer, at deres skoleliv opleves af andre end dem selv. Forældrene og det forpligtende fællesskab Forældrene har en helt særlig plads på Spjellerup Friskole og børnehave. Som fri- skole og børnehave, er vi meget opmærk- somme på at personalet, i dagligdagen, forpligter sig på at skabe en skole, der lever efter det værdigrundlag, som forældrene har valgt, at vi skal arbejde og udvikle os ud fra. 5

Vi skal skabe rammerne for at forældrene inddrages og høres om skolens og børnehavens udvikling. Forældrene har derfor en dobbelt rolle på Spjellerup Friskole. På den ene side har de indflydelse på, hvordan skolen skal drives og udvikles. På den anden side forventer vi, at forældrene, gennem deres direkte valg af skole/børnehave, aktivt deltager i det daglige liv. Dette sker ved at: forældrene anerkender, at det betyder noget for børnene, at de oplever, at deres forældre aktivt involverer sig i deres skole/børnehave liv. forældrene kommer til forældremøder og skole/hjem samtaler forældrene støtter aktivt op om elevens skolearbejde. forældrene ser deres barn, som en del af et fællesskab og ikke bare fokuserer på deres eget barn. forældrene deltager ved skolens rengørings- og arbejdslørdage. forældrene direkte kommer med ris og ros til skolen eller børnehaven, i stedet for at kommunikere uden om skolen/børnehaven. Vi kan, som skole eller børnehave, ikke forholde os til noget vi ikke ved. forældrene prioriterer aktivt, at deltage i skolens/børnehavens/sfoens og klubbens arrangementer. Fællesskabet er centralt på Spjellerup Friskole og børnehave. Derfor er der mulighed for og opfordres der til, at der afholdes en række familie- og forældrearrangementer. 6

At skabe rammerne for livsglæde, læring, faglighed og leg i fællesskab mellem børnehaven, skole, forældre og elever hvor børnenes/elevernes trivsel og dannelse er en fælles opgave. Det er en fundamental forudsætning for at kunne lære, at barnet trives. Vores udgangspunkt er derfor, at vi skal skabe en meningsfuld hverdag, hvor netop livsglæde, oplysning, læring, leg og faglighed, går naturligt hånd i hånd. Dette betyder bl.a. at: Børnenes udvikling er et fælles ansvar for alle lærere og pædagoger. Det er naturligt, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen omkring børnenes udvikling og lader sig inspirere af hinanden. Lærerne indgår i et konkret samarbejde omkring undervisningen og der planlægges fælles undervisningsforløb omkring klasserne, afdelingerne og hele skolen. Det forpligtende fællesskab sikrer, at børnene indbyrdes respekterer hinanden og den enkeltes grænser. At skabe et trygt miljø, præget af omsorg og tillid og med plads til at være sig selv. I børnehaven gør vi blandt andet dette ved, at have faste morgenåbnere og ved at have faste personaler omkring de enkelte børnegrupper. Lærerne er inddelt i 3 teams, hvor de overvejende har deres timer. Dette sikrer, at lærere og elever kender hinanden rigtig godt. Ved sygdom er det næsten altid kendte voksne, der vikardækker, og derved bliver indholdet mere kvalificeret. Børnehaven er også inddelt i 2 teams, hvor der er en småbørnsgruppe og en skoleklar gruppe. På den måde sikrer vi kontinuitet og en hverdag med kendte voksne. Hvis vi vil behandle vores børn/elever ens, så skal vi behandle dem forskelligt, netop fordi de er forskellige. Hos os ønsker vi derfor at skabe nogle rammer for læring og samvær, der kan tilgodese den enkelte. Dette gør vi ved, at have alsidighed i vores læringsmetoder, samtidig med, at de er trygge og genkendelige i grundstrukturen. 7

Følgende tanker ligger til grund for læringen på Spjellerup Friskole og Børnehave: Børn lærer på mange måder og er gode til noget forskelligt. Vi skal udnytte den forskellighed, og dermed tilfredsstille og udvikle den enkelte. Eleven/Barnet er i centrum for sin egen læring, men vi skal være tydelige omkring de forventninger, som vi har til det enkelte barn og hjemmet. Vores læringsmetoder tager udgangspunkt i, at det praktiske og teoretiske ikke er hinandens modsætninger, men fint supplerer hinanden. Vi forsøger at vække og stimulere børnenes sanser og vi ønsker aktive børn, der tager ansvar for egen læring. Vi tænker læring i bred forstand, og har ikke kun fokus på snævre, faglige forløb. Vi har høje faglige forventninger, hvor den enkelte elev når så langt som muligt, ud fra de forudsætninger han/hun har. Læringen skal opleves, som relevant og nødvendigt for eleven/barnet. I skoledelen er eleverne selv med til at formulere formål. hvorfor vil jeg gerne blive bedre til at læse Læringssituationer skal opleves meningsfulde. Det kan f. eks gøres ved, at gøre den virkelighedsnær. Vi skriver bogstaver, når vi laver indkøbsliste til aftensmaden, eller vi lægger budget for, hvor meget en klassefest koster. 8

At skabe et trygt miljø, præget af omsorg og tillid og med plads til at være sig selv. På Spjellerup Friskole og børnehave tager vi hånd om hinanden og her er både plads til forskellighed og til, at alle bliver hørt. Vi arbejder ud fra en tillidsfuld og anerkendende tankegang, hvor både børn, forældre og ansatte inddrages og kender hinanden. Børnene flyttes fra børnehaven til skolen allerede den 1. juni, og følges af en voksen de kender fra børnehaven i den første tid, så de får en tryg og tillidsfuld overgang til skolen. I dagligdagen er der altid kendte voksne, når institutionen åbner. Alle accepteres som de er, og de enkeltes forskelligheder bliver brugt positivt. Vi prioriterer mindre klasser (omkring 18 elever), for at skabe en højere grad af tillid og tryghed mellem lærere og elever. Samtidig arbejder vi med flydende grænser mellem større og mindre børn, hvilket er med til at styrke fællesskabet og respekten for hinanden. Når en elev starter i skolen, er der en gensidig uges prøvetid. Dette giver eleven en mulighed for, at prøve om Spjellerup Friskole er den rigtige skole for ham/hende. At ruste det enkelte barn til, at udvikle sig til et helt menneske, der med livsglæde og livsmod bevæger sig ud i livet. Børnene skal lære at tage ansvar for egne handlinger, igennem et åbent og ærligt undervisningsmiljø, hvor der er plads til at snakke om tingene i en anerkendende tone. Hos os anerkender vi hinandens forskelligheder, styrker og svagheder, hvad enten vi er børn eller voksne. Det er vigtigt at børnene lærer de sociale spilleregler og har respekt for hinanden. Det gør de ved, at de lærer at tage hensyn til deres kammerater. Lærerne bruger tid på at løse konflikter og prioriterer, at eleverne også selv lærer at løse deres konflikter. 9

Vi accepterer ikke at eleverne overskrider andres grænser, ved uhensigtsmæssigt adfærd eller ved mobning i f.eks.: sociale medier (sms, facebook osv.) eller ved kropslig, eller verbal kommunikation (grimme ord, nedladende eller ignorerende adfærd, truende kropssprog, trusler osv.). Vi ønsker at styrke elevernes selvforståelse, både individuelt og i gruppesammenhæng. Vi vælger at fokusere på børnenes stærke sider, så alle har mulighed for at bidrage med noget særligt til fællesskabet, således opnås der ligeværd. Dette kunne være opgaver som teknisk assistance i forhold til undervisningen, praktiske opgaver og et socialt ansvar i forhold til at hjælpe og undervise andre elever. Vi ønsker at der, i undervisningen, skabes relationer i forhold til den virkelige verden. Det praktiseres bl.a. ved behandling af hverdagsproblemstillinger, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag og ved at komme ud af skolen og møde forskellige miljøer, kunstformer, erhverv og mennesker i samfundet og naturen. Børnene understøttes i at stille sig frem og præstere for en større forsamling. Børnene understøttes i at stille sig frem og præstere for en større forsamling. 10

At tilbyde læring fra børnehave til og med 9. klasse, i tæt samarbejde mellem børnehave, skole, SFO og klubben. På Spjellerup friskole og børnehave arbejder vi med et fælles værdigrundlag fra børnehaven til 9. klasse. Børnehaven, SFO og Indskolingen er placeret i samme hus og derved er der hele tiden udveksling af ideer. Samtidig skabes der fra børnehaven til indskolingen et tæt samarbejde både mellem børn samt mellem børn og voksne. Dette sker ved at: Børnehaven har flere besøg i indskolingen, således at det enkelte barn oplever overgangen fra børnehave til skole som naturligt Der laves emneuger på tværs af børnehavens førskolegruppe og indskolingen Der læses højt for børnehavebørn af indskolingsbørn Børnene/eleverne fremviser produkter fra projekter for hinanden De nye skolebørn starter allerede i juni måned i et førskoleforløb. Derudover er der en tæt forbindelse mellem børnehaven og SFOen, både om morgenen og om eftermiddagen. På Spjellerup Friskole samarbejdes, der ofte på tværs af klasserne og der undervises også på tværs af klassetrin. Dette sker ved: Forelæsninger af lærere om et emne/tema i de enkelte fag Samarbejde mellem elever på forskellige alderstrin Fremlæggelser af projekter/ emner m.v. af de enkelte elever At give undervisning i de grundlæggende fag på de forskellige klassetrin særlig prioritet På Spjellerup Friskole finder vi det vigtigt, at fagene matematik, dansk og engelsk prioriteres højt og derfor har vi afsat ekstra timer til dette. Dette gør vi for at sikre os, at der kan arbejdes intensivt med forskellige områder inden for disse fag. Derudover er disse fag grundlægende for mange af de andre fag, forstået på den måde, at såfremt en elev har svært ved dansk eller matematik, så har han/hun også ofte svært ved, at følge med i, mange andre fag. 11

Det intensive arbejde kommer til udtryk ved at: Undervisningsdifferentiering og holddeling i både dansk, matematik og engelsk, således at den enkelte elevs forudsætninger kan tilgodeses. Intensiv læseindlæring i indskolingen Tidlig indsats overfor elever, der har faglige udfordringer i dansk og matematik. Selvstædighedsfremmende arbejdsformer og tværfaglige projektopgaver Matematik i praksis og tal forståelse På Spjellerup Friskole og børnehave prioriterer vi højt, at eleverne naturligt og let arbejder med IT som et dagligt værktøj til brug for sin læring. Vi lægger vægt på IT allerede fra børnehaven, hvilket ses ved at: børnene arbejder med programmer, der understøtter den tidlige sprogindlæring børnene anvender Ipads, computere og andre it platforme, der kan udvikle den tidlige sprogindlæring, matematiske forståelse m.m. I skolen er IT en naturlig del af dagligdagen. Eleverne benytter, fra mellemtrinnet, deres egne computere og i alle klasseværelserne er der interaktive projektorer. Skolen har investeret i et helt nyt netværk og der er indkøbt klassesæt til indskolingen og Ipads til børnehaven. Eleverne arbejder med It, ud fra målsætninger, der er udarbejdet for de enkelte klassetrin. 12

Arbejdet med IT ses på en lang række områder. Nedenfor ses et lille udpluk af områder: Lego-wedo projekter i matematik Der arbejdes med internetbaserede undervisningportaler i en række fag. Hermed sikrer vi, at fagenes indhold og udvikling hele tiden er opdateret Bøger, skrevet på computer af indskolingselever Aflevering af opgaver via Elevintra Fremlæggelser med brug af computer og andre it-redskaber Arbejde med film og redigering 13

Tidlig sprogindlæring: I børnehaven mener vi, at en tidlig sprogindlæring er en vigtig del af det enkelte barns udvikling. Vi ser, at begrebsdannelse og sætningsdannelse er en central del af det enkelte barns sproglige udvikling. I børnehaven arbejder vi med dette via: Rim og remser Fortællinger Genfortælling af historier/skuespil Højtlæsning Rytmik IT Lydgenkendelse, lytteopmærksomhed Opsætning af små drama/teaterstykker I tråd med dette arbejdes der også med dette i skoledelen, specielt i indskolingen, hvor dette kommer til udtryk gennem: Højtlæsning og fortælling Den enkelte elev viser og fortæller om ting/begivenheder m.m. Uddannede lærere 0. klasse Opprioritering af læseindlæring Læring sker gennem leg eks. værkstedarbejde i dansk og Matematik Tidlig undervisning i engelsk fra 1. klasse med leg, sange, IT m.m. Teater, drama og sang 14

Idræt og bevægelse På Spjellerup Friskole og børnehave lægger vi stor vægt på bevægelse, da vi ved, at det har stor indvirkning på den indlæring, der sker hos det enkelte barn. Dette kan ses ved: Der er lange aktive frikvarterer/pauser hvor elever/børn er ude Børnehaven og SFOen er idrætscertificeret og alle medarbejderne har den fornødne uddannelse Vi har vores egen lille idrætshal, som skolen og børnehaven naturligt bruger i dagligdagen SFO og børnehave prioriterer udeleg med fokus på bevægelse. Børnehaven laver idræt/bevægelse flere gange om ugen, med særlig fokus på at skabe glæde ved bevægelse, udfordre kroppen, arbejde med balance og blive idrætsparate Børnehaven og SFOen er hver uge på skovtur og bruger naturen som bevægelsesrum Der er et tæt samarbejde med idrætsforeningen Skoledelen har fokus på at inddrage fysisk udfoldelse i dagligdagen. Generel fokus på bevægelse i forbindelse med undervisningen, eks. bruge naturens materialer i matematik (hvor lang er en meter find pinde der er en meter lang) Løbende konditionstest af alle skolens elever 15

At udnytte naturen og lokalsamfundet i læringsprocesser: På Spjellerup friskole og børnehave finder vi det vigtigt, at vi udnytter den natur, der omgiver os. Vi mener, at det er vigtigt, at vores elever/børn oplever, hvordan de kan bruge deres sanser til, at opfange forskellige ting i naturen. Vi synes, at det også er betydningsfuldt, at det enkelte barn kender det omgivende lokalsamfund, samt hvilke muligheder, der findes her. Det gør vi bl.a. ved at: vi har vores egen udeskolebygninger, bålhuse og shelter, som vi benytter i undervisningen. skolen og børnehaven foretager ture rundt i lokalområdet til f. eks. Stevns Klint, Faxe Kalkbrud, Rødvig Havn & Biokanten o.s.v.. skolen og børnehaven foretager besøg i lokalsamfundet til f. eks. den lokale kirke, landmand, campingplads, skov og strand Børnehaven og SFOen tager en gang om ugen på skovtur vi har et fast samarbejde med Spjellerup kirke, hvor vi tager til Høst- og Julegudstjeneste. 16

At arbejde med aldersintegreret undervisning Der er i den danske skoleverden stor tradition for at arbejde årgangsdelt med eleverne. Ikke fordi der er undersøgelser, der pædagogisk eller læringsmæssigt underbygger at det en godt for elevernes læring, men fordi det er praktisk. På Spjellerup Friskole ønsker vi det anderledes. Vi har siden skolens start, med succes, arbejdet med aldersintegreret undervisning. Dette har vi af følgende årsager: Der er ikke en normal sammenhæng imellem alder og fagligt standpunkt. En elev kan være god til dansk og samtidig have udfordringer i matematik, mens en anden elev kan have det lige modsat. Ved at aldersintegrere eleverne, kan vi både udfordre den dygtige elev og samtidig støtte den udfordrede elev. Ved at aldersintegrere eleverne kan vi skabe et større socialt fællesskab. En almindelig klasse, kan godt have svært ved, at rumme alle elever socialt. Ved at skabe et tæt samarbejde, med en større børnegruppe, mindskes denne sårbarhed. Når eleverne arbejder aldersintegreret, er der flere lærere, der kan samarbejde om en større gruppe. Ved almindelige klasser er det typisk en lærer om en klasse, med den risiko for, at nogle elever ikke fungerer sammen med læreren. Det bliver også muligt at skabe et bedre fagligt fællesskab, hvor lærerne kan supplere hinanden og byde ind med netop det de er rigtig gode til. Når der er flere øjne på en børnegruppe, så ses ofte ting ud fra flere sider og lærerne kan støtte, hjælpe og videreudvikle hinandens praksis. Hvis der er personale, der bliver ramt af sygdom, er der en naturlig kontinuitet, idet der stadig er en primær lærer, der kender eleverne både fagligt og socialt og ved, hvad de er i gang med. 17

At skabe læringsrum, som udnytter børnenes/elevernes egne forudsætninger og udfordrer og støtter op omkring den enkeltes læring Alle elever lærer forskelligt og har forskellige ressourcer for læring. Det er vores opgave, som skole/børnehave, at hjælpe det enkelte barn med at udvikle sig, ud fra dets egne forudsætninger. Vi støtter det enkelte barn/elev på følgende måder: Vi har organiseret personalet i teams, hvor lærere og pædagoger har de fleste af deres timer. På den måde sikrer vi os, at personalet opnår et tæt kendskab til den enkelte elev/barn. Vi evaluerer og tester løbende elevernes udvikling, for at målrette undervisningen Vi vægter skole/hjem samarbejdet højt Vi veksler mellem praktisk og boglig læring, udeskole, samt projekt eller emne orienteret undervisning på tværs af årgange. At arbejde ud fra en anerkendende pædagogik og aktivt med konfliktløsning Det er helt naturligt, at der indimellem også opstår konflikter på Spjellerup Friskole og børnehave. På mange skoler er der tradition for at løse konflikter ved at fokusere på den enkelte elev, for der at finde årsagen til konflikten. På Spjellerup Friskole gør vi mere end det. Vi prøver, at finde årsagen til en konflikt, ved at se på elevens familie, venner, omgivelser, hændelser m.m.. Det er vores erfaring, at en konflikt ofte udspringer af meget andet end lige det, som umiddelbart ses i første omgang og at det derfor er vigtigt at komme hele vejen rundt om eleven. 18

For at kunne handle rigtigt, er det vigtigt, at lærere/pædagoger arbejder tæt sammen omkring den enkelte elev og er enige om hvad der skal gøres og hvordan det skal gøres. Dette gør vi ved at: At erfaringsudveksle både indenfor de enkelte afdelinger, men også på tværs af hele institutionen. At uddanne og udvikle personalet til at håndtere konflikter m.m. At give fælles inspiration til forældre ved foredrag og forældremøder At have en åben dialog om, hvad vi kan gøre overfor det enkelte barn. At holde fokus på det anerkendende og ikke være dømmende. Bestyrelsen, Børnehavens bestyrelse og personalet - januar 2014 Fotos Volker Berthold 19