DSB s fremtidige rolle & konkrete fremtidsprojekter TØF Kollektiv Trafik Konferencen 2014 7. oktober Korsør
DSB s fremtidige rolle
En jernbane i udvikling Signalsystem Fremtidens Tog Timemodellen Dobbelt op i 2030 Togfonden DK Elektrificering 1. Fortsat liberalisering drevet af EU Øget pres for udbud af togkørsel 2. EU standarder for materiel Togproducenterne tættere på vedligeholdelsesopgaven 3. En mere selvbetjent hverdag Infrastruktur Infrastruktur Fokus på drift og positionering ift. fremtidige roller
Strategi 2030 Formål Bidrage til bæredygtig vækst og mobilitet gennem pålidelig togdrift og sammenhængende kollektiv trafik Løfter God tur Sikkert / Rettidigt / Nemt / Bekvemt Sund økonomi Konkurrencedygtigt / Transparent / Ansvarligt / Solidt Attraktiv arbejdsplads Respekt / Anerkendelse / Inspiration / Muligheder Forretningsområder Ejendomsudvikling Togkørsel Stationer Materiel & Planlægning Systemer & Kanaler Vedligehold Kiosker Togsystem Kernekompetencer Strategiske program 2015-17: Vinde tillid til DSB Planlægning & optimering på tværs Kontrakt-, udbuds- & projektstyring Løbende forbedringer Et høfligt og hjælpsomt DSB Nemt at være kunde - enkelt at være medarbejder Pålidelige tog nu og i fremtiden Kundeindsigt Samarbejde Ét DSB Sikkerhed Vores kunder skal kunne tage sikkerhed for givet vi gør det aldrig Medarbejdere Vores medarbejdere er vores kultur
Fremtidens stationer
Stationer Tre udfordringer 1. Lav kundetilfredshed 2. Sikre sammenhæng for kunden på stationer med mange aktører 3. Mange uvirksomme bygninger Stigende selvbetjening Flere tog => kortere ventetid Automatiseret og mobil trafikinfo 6 Behov for enkle og kundevenlige stationer
Stationsplan Segmentering Stationerne inddeles i segmenter: 1. Lille, mellem, stor (efter passagertal) 2. Almindelige/Særlige stationer 3. Terminaler 4. Rentable stationer (positivt DB) Formålet er at have grupperinger af stationer, som danner grundlag for standarder mht. indretning og bestykning Forenkling Ensartethed Investeringer & Vedligehold Reduktion i varianter af samme type aptering, f.eks. 1 type bænk 1 type kraldespand etc. Tilpasning af mængden af udstyr og aptering i forhold til antal passagerer og stationens fysik (f.eks. antallet af perroner). Overflødige bygninger nedrives for at skabe øget transparens og tryghed. Moderniseringer gennemføres, så der er ens udstyr og aptering på alle stationer. Udstyr og aptering udvælges med hensyntagen til behovet for løbende drift og vedligehold. Indførelse af standardiserede koncepter til måling af kvalitet og vedligeholdelsesbehov. Fælles, rengøring på stationer (DSB/BDK) Stationer er vigtige for trygheden og sammenhængen Behov for investeringer til Stationsplan i f. eks. en 5 årig periode på ca. 550 mio. kr. udover basisydelsen. Der er der budgetteret med ca 200 mio. kr. til indhentelse af vedligeholdelsesefterslæb. Dette sker for at sikre, at stationerne igen kommer op på et tilstrækkeligt vedligeholdelsesniveau. Endelig ca. 50 mio. kr. årligt til at fastholde niveauet inkl ekstra grafittiindsats.. 7
Fremtidens tog
Udgangspunkt Overordnet mål: Pålidelige, sikre og omkostningseffektive eltog med høj leverancesikkerhed 5 præmisser: Så vidt muligt være afprøvede i drift Skal opfylde Timemodellen Totaløkonomisk billigst muligt Indsættes i takt med elektrificeringen Købes i et markedsudbud, der er tilstrækkeligt bredt 9 Fornuftig balance mellem præmisserne er nødvendig
Foreløbige konklusioner Standardtog findes ikke, men produkt platform Begrænset udbud af afprøvede tog Stringent kravstyring med fokus på Hvad ikke Hvordan Risikominimering Regional Fjern Behov for Højhastighed Udfasning Indfasning - 275 el-togsæt - 2 eller 3 togtyper - Investeringer på +25 mia. Der er ikke fundet vægtige grunde til at konkludere at det ikke er DSB som skal varetage opgaven 10 Kompleks og udfordrende opgave forude
11 Mødetitel 15. marts 2013