B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand. Side 2 I de nyese ledighedsal for byggefagene er ledig heden sege med god 500 personer. De beyder, a ledigheden er sege fra 1,9 il 2,4 %. Side 5 80 % af den miljøpoliik, der gennemføres i Danmark kommer fra EU. Derfor bør miljø og klima være de vigigse valgkampsema frem mod næse EUparlamensvalg i 2009. Side 10 Dagpengeskandalen Regeringen sår ved indgangen il en lavkonjunkur klar med dagpengeforringelser overfor de ledige. Medens resen af verden skælver ved anken om en lang og dyb afmaning af økonomien, så pisker den danske regering de arbejdsløse med skorpioner på baggrund af en påsand om, a vi mangler arbejdskraf! Igen er de bygningsarbejderne der kommer il a holde for. E af de værse forslag handler nemlig om, a beregningsgrundlage sæes op fra de senese 13 ugers fase beskæfigelse il de senese 52 ugers indjening. De uanse om man har være i arbejde, ledig, under uddannelse eller syg. De beyder, a bygningsarbejdere af alle slags vil opleve en nedgang i beregningsgrundlage. I e normal år oplever over 1/3 af alle bygningsarbejdere en ledighedsperiode alene i 1. kvaral. De er hel groesk, a blo fordi virksomheder, rådgivere og bygherrer ikke kan finde ud af a bygge om vineren, så skal bygningsarbejderne have en lavere undersøelse. I nogle fag er hel op imod 60 pc. ram af en ledighedsperiode i løbe af e normal år. Desuden har vi i byggerie e mege ringe arbejdsmiljø. Der er mange ulykker. Reformforslage beyder, a dem der er udsa for en arbejdsulykke med deraf følgende sygedage vil mise en del af dagpengene, fordi beregningsgrundlage forringes. Se også arikel inde i blade, side 14. I n d h o l d Energibesparelser i byggerie Signing i byggeries ledighed Nanoeknologi på vej il byggerie Værdiskabende byggeproces Bygningsarbejdernes 10 bud for egningsmaeriale Miljøe på dagsordenen Forvenningens glæde er ofe den sørse Den almene sekor skal shines op og have sørre selvsyre! Noa: Bygningsarbejdernes dagpenge bliver afhængige af vejre Sore inveseringer i Ausraliens vejne 2 5 6 8 9 10 11 12 14 16
Energibesparelser i byggerie Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand. De vi i byggerie har brug for er en konkre affyringsrampe for forskning, innovaion og udvikling af CO2 besparende foransalninger Regeringens mål for redukion af Danmarks CO2 udslip er e fald på 2 % il 2011 og e fald på 4 % frem il 2020, se i forhold il Danmarks CO2 udslip i 2006. Dee mål kan dog ende med a blive revidere, da Danmark med disse mål vil få svær ved a overholde sin CO2 kvoe. Energigabe bliver sørre og sørre mellem nye og gamle bygninger. I dag er 75 % af bygningsmassen fra før 1979 og 435.000 boliger er endda opfør før 1920. Dermed ikke sag, a disse bygninger ikke er bleve renovere siden de blev opfør, men allene viser med al ydelighed, a der er en sor udfordring i a energirenovere de eksiserende bygninger. Byggerie sår for ca. 40 % af de samlede energiforbrug. Energiforbruge forbunde med e byggeri kan opdeles i re områder. De førse og mes uudforskede er byggeprocessen. Hermed menes selve opførelsen og nedrivningen af byggerie, herunder ranspor og produkion af byggemaerialer il brug i byggeprocessen. De ande område er drifen og her ligger sørsedelen af energiforbruge. De sidse område er byggemaerialer og energiforsyning. Der er allerede i dag e sor fokus på udvikling af nye byggemaerialer og nye insallaioner og der er mange akører, der ineresserer sig for og forsker i udvikling af energibesparende byggemaerialer med mege mere. En analyse fra Saens Byggeforskningsinsiu SBI viser, a der kan spares 32 pc. af energiforbruge i den eksiserende bygningsmasse ved a udskife vinduer og eferisolere de dårligse ydervægge, gulve og age. De svarer il 830 millioner lier fyringsolie eller 2.300 ons CO2. DTU har beregne, a der i offenlige bygninger, som æller 10 pc. af den samlede bygningsmasse, er e energisparepoeniale på 70 pc.! De offenlige må gå forres Selvom de i Danmark er beslue, a energiforbruge i nye bygninger skal være reducere med 75 pc. i 2020, så mangler der sadigvæk konkree målsæninger for den eksiserende bygningsmasse. Her må de offenlige gå forres, ligesom de er ske i lande omkring os. I Frankrig har parlamene beslue, a man vil fordoble analle af gamle bygninger man vil energirenovere og dermed øge analle af renoverede bygninger il 400.000 årlig. Programme vil sare med 800.000 offenlige bygninger, der skal være energirenovere med udgangen af 2015. I Tyskland har man de såkalde CO2 Gebäudesanierungsprogramm, hvor målsæningen er en årlig energirenovering af 5 pc. af alle bygninger fra før 1978. I Holland har regeringen vedage planer om energirenovering i 200.000 300.000 bygninger om åre. I disse 3 lande sam i England har man ligesom i Danmark beslue a indføre mål for energieffekiv nybyggeri. Disse krav ræder i kraf i perioden 2012-2015. CO2 neurale huse vil være obligaorisk i England fra 2016 og i Frankrig, Holland og Tyskland fra 2020. Da saen, regioner og kommuner ejer e sor anal bygninger skal de offenlige naurligvis gå foran med gode eksempler på konkree målbare energibesparende renoveringsilag. Danmark må opsille konkree mål for indsasen ligesom man har gjor i landene omkring os. Desværre er dee ikke ilfælde. Ofe vælger kommunerne a prioriere udgifer il f.eks. insiuioner og ældreomsorg før udgifer il bygningsrenovering, ide der ikke er semmer a hene i renovering sammenligne med f.eks. ældrepleje. Regeringens anlægssop overfor kommunerne har ikke gjor siuaionen bedre. Forslag 1: Alle offenlige bygninger skal være energirenovere inden år 2018. Udgiferne dækkes dels af e spare energiforbrug og dels ved e ræk på de sore overskud på DAU (saens drifs- og anlægskono) på god 63,6 mia. kr., som anslåe i Finansminiseries senese finansredegørelse. Evenuel kan man anvende midler fra en kommende oliefond il dee formål. For a få den sør- 2 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e se effek skal man begynde med de bygninger, der har de sørse CO2 udledninger. Klima-kommuner Indil videre er 12 danske kommuner klimakommuner. De beyder, a de forpliger sig il en årlig redukion af kommunens CO2-udledning på minds pc. A de kun er 12 ud af 98 kommuner, der har fåe lov il a blive klimakommuner, er simpelhen for sølle. Flere af de kommuner, der har ønske a komme i gang er sød ind i problemer pga. regeringens lof for anlægsudgifer. Projeker er bleve udskud eller nedjusere for a holde sig inden for rammerne. BAT mener, a udgifer il klima- og miljøforbedringer såsom energirenovering burde holdes fri af udgifslofe. Dermed har kommunerne også en chance for a leve op il regeringens energikrav. De er hel igennem åbelig, a kommuner, der gerne vil energirenovere og som derved kan opfylde regeringens energikrav, bliver bremse af den selvsamme regerings anlægssop. Forslag 2: De reserende 86 kommuner skal være klimakommuner. Regeringen skal skabe de økonomiske muligheder herfor. Kommunerne får lov a beholde den økonomiske gevins fra energibesparelserne. Middelfar er e god eksempel på en klimakommune E ambiiøs eksempel er Middelfar kommune, der er klar il a energirenovere sine 100 bygninger. De vil give en energibesparelse på omkring 20 %, hvilke svarer il mellem 3 og 4 mio. kr. Middelfar kommune har fåe gennemgåe alle bygninger af energianalyikere fra ingeniørfirmae TAC A/S, som derefer har udarbejde en dealjere plan for energirenovering for hver enkel af de e hundrede bygninger. De hundrede bygninger dækker al fra vuggesuer, børnehaver, folkeskoler og idræshaller il ældre- og plejecenre, handicapinsiuioner, adminisraionsbygninger m.v. Den samlede pris for renoveringsprojeke er 44 mio. kr. Økonomiske inciamener og regulering kan føre il energibesparelse For virksomhederne er økonomien i energibesparelser ligeledes appellerende, hvis de af sig selv forvenes a agere. Man bruger ikke penge på sådanne energibesparende ilag, hvis ikke de har en gunsig økonomisk eller image effek for virksomheden. Der er endnu ikke re mange privapersoner, som bruger deres friværdi il a energirenovere deres bolig. Ønske om a være grøn og bidrage il e ordenlig klima er kun så små ved a slå igennem hos de danske forbrugere. De er e område, hvor de er svær a se resulae umiddelbar, modsa e ny køkken. Moivaionen skal derfor også her være den medfølgende besparelse på energiregningen. Forbrugerne kræver, a besparelsen kan illusreres eller dokumeneres, da energirenovering af mange ses som en udgif uden afkas, men skal i højere grad ses som en invesering med e afkas i form af en lavere energi regning. Da de økonomiske aspek vejer ung for alle de omale ineressener, kan man foresille sig følgende økonomiske inciamener: Arakive lånemuligheder og ilskud Ejendomsska efer energiklasse Forslag 3: Alle boliger og bygninger inddeles i 5 CO2 klasser. CO2 klassen afgør ejendomsskaen. Jo mere CO2 der udledes jo højere ejendomsska bealer man. E lignende afgifssysem kendes allerede for eksempelvis køleskabe og biler, hvor afgifen er energiafhængig. Der skal ydes ilskud og arakive lån il dem, der har en høj CO2 udledning. Forslag 4: For a opmunre den enkele forbruger eller bygningsejer il a energirenovere skal der ilbydes arakive lånemuligheder og ilskudsordninger. Saen kan yde ilskud il energibesparende foransalninger. En anden mulighed er a afdrage e lån il energi og CO2 besparende ilag med e beløb svarende il den fakiske besparelse man opnår. Således bliver afdragsperioden direke proporional med energibesparelsen. Sådanne lån og ilskud skal kun kunne ildeles il opgaver, hvor der er svare moms. Energibesparelser i byggeprocessen Der er ikke e særlig sor fokus på energiforbruge i opførelses-, nedrivnings- og borskaffelsesfasen. Der er e sor korlægningsarbejde forbunde med en sådan opgave og resulaerne vil være bland de førse af sin ar. Forslag 5: Der skal derfor udvikles brugbare værkøjer il redukion af energiforbruge il brug for de udførende virksomheder under opførelse og nedrivning/borskaffelse. Herefer kan man med rimelighed forlange e energiregnskab for enhver byggeproces. De er afgørende, a vores videns B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 3
insiuioner kommer på banen for a udvikle e egne værkøj. Eferuddannelse Energirenovering vil medføre e sor behov for eferuddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Ifølge flere byggemaerialeproducener har de udførende virksomheder forsøm a uddanne deres medarbejdere i a bruge de nye og mere energirigige maerialer. Eferuddannelsesindsasen kan f.eks. medfinansieres fra de midler, der er afsa il uddannelse i overenskomserne. Den almene sekor Den almene sekor har en lang radiion for a gennemføre forsøg og afprøve nye meoder omkring eksempelvis miljømæssige forhold, og de vil derfor være hel naurlig a benye almen nybyggeri og sørre renoveringssager som laboraorium for energibesparende ilag. Imidlerid bør de være en klar forudsæning, a økonomien omkring forskellige yper af forsøgsprojeker skrues sammen på en sådan måde, a den enkele beboer ikke pålægges en risiko for højere husleje som følge af forsøge, når hele samfunde har gavn af erfaringerne fra sådanne forsøg. Til gennemførelse af forsøg bør der således ydes e ilskud og ev. silles garanier, som sikrer den privaøkonomiske balance for den enkele beboer. De er væsenlig a undersrege, a forudsæningen for a gennemføre energibesparende foransalninger i såvel de almene nybyggeri som ved renoveringer bør være, a de er økonomisk renable for den enkele lejer og for boligselskabe. De beyder, a en invesering i f.eks. isolerende vinduer skal kunne finansieres af de sparede energiforbrug og måske kombinere med spare vedligeholdelse. Af fordelingspoliiske grunde er de afgørende, a den enkele lejer i den almene sekor som ypisk hører il den mindre velsillede del af samfunde - ikke pålægges a invesere i energibesparende projeker med negaiv privaøkonomisk afkas for a sikre samfundsøkonomisk bæredygige løsninger. Nedensående lise er en række forslag il ændringer vedr. de almene byggeri som vil beyde mere energibesparende nybyggeri og renovering: Afskaffelse af maksimumsbeløbe, så de bliver økonomisk mulig a indbygge de oaløkonomisk bedse løsninger, som giver lavere drifsudgifer på længere sig. Øge Landsbyggefondens årlige ramme il søe af renoveringer med f.eks. 1 mia. kr., da mange af disse renoveringer er energibesparende. Renovering af f.eks. klimaskærm, vandog varmeinsallaioner, isolering, ag m.m. er energibesparende og foregår allerede i sor omfang. Der er dog e sor eferslæb og e ønske om igangsæelse af flere renoveringsprojeker, som må vene da rammen p. er opbrug. En energigarani-ordning, hvor Landsbyggefonden får mulighed for a afdække risiko i energiøkonomisk renable projeker, så de ikke længere alene er de enkele beboere i boligafdelingen, der skal bære hele risikoen. Omdannelse af forsøgsparagraffen il en generel dispensaionsparagraf, således a nye hensigsmæssige løsninger il eksempelvis energibesparelser kan udbredes og anvendes. En ændring af arealbegreberne så boligareale alene er areale mellem væggene i lejligheden, for ikke a bremse energibesparende ilag såsom forsærke klimaskærm, der gør væggene ykkere. En cenral vidensbank med god praksis for energibesparelser ved henholdsvis nybyggeri og renoveringer, så erfaringerne med energibesparelser kan blive udbred og vellykkede forsøg ransformere il almindelig fornufig praksis. 4 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e Signing i byggeries ledighed Af Gunde Odgaard I de nyese ledighedsal for byggefagene er ledigheden sege med god 500 personer. De beyder, a ledigheden er sege fra 1,9 il 2,4 %. Den afmaning som idligere observere i arkiekbranchen og i byggemaerialeindusrien slår nu igennem hos de imelønnede håndværkere. Sammenhold med, a analle af prakikpladser også reduceres mærkbar er der al mulig grund il a fryge, a vi er på vej ind i en mege mærkbar konjunkurnedgang Den beskæfigelsesnedgang indenfor byggerie som Danmarks Saisik har præsenere, har efer BAT s opfaelse førs og fremmes ram de mere løs ansae i byggebranchen. De drejer sig bl.a. om udenlandske arbejdsagere, vikarer og arme-ben. Disse grupper er ypisk ikke forsikre og æller derfor ikke i forbundnes ledighedsal. Imidlerid er signingen i forbundenes ledighedsal udryk for, a ledigheden er ved a indhene kernearbejdskrafen. Fra idligere lavkonjunkurer ved vi, a særlig de ældre forlader vores del af arbejdsmarkede. Vi har ellers siden 1997 haf en signing i de 55-65 årige indenfor bygge- og anlægsbranchen, men der er grund il a fryge, a deres andel af arbejdssyrken nu reduceres krafig. Sammenhold med de færre elevpladser beyder de, a den mere langsigede mangel på arbejdskraf vil forsærkes yderligere. Der er derfor al mulig grund il, a regeringen allerede nu fremlægger planer for, hvordan man vil bibeholde den høje beskæfigelse indenfor byggerie. De leese for regeringen og de mes fornufige vil naurligvis være a hæve de kommunale anlægslof således, a de hel nødvendige renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på vores folkeskoler, plejehjem, vuggesuer, børnehaver, kloaker m.m. kan foreages. A-kasseal BAT uge 37, 2007 og 2008 Ledighedsprocen Anal fuldidsledige 2007 2008 Forskel 2007 2008 Forskel B&R 0,6 1,7 1,2 B&R 39 128 89 El 0,5 0,6 0,1 El 112 132 20 3F (B&A) 4,5 4,2-0,3 3F (B&A) 1.248 1.100-148 TIB 1,1 2,1 0,9 TIB 507 883 376 MURERE 3,3 4,4 1,0 MURERE 284 365 81 MALERE 0,9 2,0 1,1 MALERE 80 172 92 METAL 1,3 1,1-0,2 METAL 33 28-5 I ALT 1,9 2,4 0,5 I ALT 2.303 2.808 505 Noer: 3F (B&A) og murere er her anal berør af ledighed. OBS: TIB-, B&R-, og maler-allene er fra uge 38. Ledighedsprocenen for Meal 2008 er e skøn. B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 5
Nanoeknologi på vej il byggerie Af Ulrik Spannow Er nanoparikler farlige? De spørgsmål er akuel, nu hvor nano-maerialer er ved a gøre deres enre i byggerie. Eufori er ved a blive afløs af en mere nuancere forsåelse af nanoeknologien. De indebærer vished om, a de kan være forbunde med risiko for helbrede a blive udsa for de bie små nanoparikler Forvenningerne er sore: Nanoeknologi (NT) er en maerialeeknologisk revoluion. NT sammenlignes med beydningen af indførelse af beon, elekricie, masseprodukion af sål og fremsilling af planglas. Tiden vil vise, om NT kan indfri forvenningerne, og hvordan byggerie ager de nye maerialer il sig. Nano-maerialer i byggerie Maerialer fremsille ved brug af nanoeknologi er på vej ud på byggepladserne, og der findes fakisk allerede en del nanomaerialer på markede il brug i byggerie. Men der er ikke overblik over, hvilke nanomaerialer der bruges på de danske byggepladser i dag. Eksempler på nano-produker, der anvendes eller vil kunne blive anvend i byggerie: Visse yper cemen og mørel Visse yper maling, lak og lim Visse yper coaings af for eksempel vinduer, beon og keramiske fliser Visse yper isoleringsmaerialer (brandisolering) Nano-forsærke sål Nano-behandle glas Populær sag kan man sige, a de på sig kun vil være fanasien, der sæer grænser for, hvor NT kan bruges i byggerie. Diskussionen om a udvikle NT-maerialer er længe bleve se som e spørgsmål for forskere og producener. Arkieker og udførende firmaer i byggerie har kun i mindre omfang beskæfige sig med de nye muligheder. På de senese er arbejdsmedicinere og oksikologer også ved a komme op i omdrejninger, og de er ikke uineressan, hvad de har a sige. Bekymring for helbrede Forskerne udrykker nu bekymring for de sundhedsmæssige følger af a blive eksponere for parikler i nanosørrelse. Samidig er nanoparikler så små, a de fordeles dyb ned i lungerne. Nanoparikler opages le gennem lungerne. Fra lungerne er der mulighed for, a pariklerne fordeles rund i blodbanen og i lymfesyseme. Der er også misanke om, a visse nanoparikler kan opages gennem huden. Celler og organer kan blive påvirke af nanoparikler. I kroppen er der risiko for, a nanoparikler har skadelig effek. Nanoparikler, der er svær opløseligelige, lader il a være de mes problemaiske. Viden mangler Mege yder på, a vi i dag ved for lid om nanoparikler. De er svær a sige noge afgørende om, hvad de beyder for helbrede. Der er mangelfuld viden om, hvad nanoeknologi kan beyde for helbred og miljøe, lyder konklusionen i en rappor fra Kemikalieinspekionen i Sverige (2007). Samme konklusion gives fra forskere ilknye NanoCap-projeke: Der er akuel kun minimal informaion om de dominerende eksponeringsveje, poenielle eksponeringsniveauer og maerialernes oksicie NT rejser alvorlige spørgsmål, hvad angår miljøe, forbruger- og arbejdsagerhelbred og sikkerhed under fremsilling, brug og borskaffelse NanoCap er e EU-finansiere projek, der hjælper fagforeninger og miljøorganisaioner med a blive klogere på, hvad NT beyder (se www. nanocap.eu). Forskere ved NFA (de danske forskningscener om arbejdsmiljø) har også undersøg sammenhængen mellem helbred og nanoparikler. Forskerne forbinder nanoparikler med udvikling af: Blodpropper og hjere-kar sygdomme Lungesygdomme Andre sygdomme Nanopariklernes lille sørrelse gør, a de opfører sig anderledes end sørre parikler af de samme maeriale, hvis de kommer i konak med levende organismer. Derfor er der en sigende bevågenhed på de ekniske nanopariklers mulige uilsigede helbredseffeker. ( ) Nanoparikler kan være skadelige for helbrede Nanoeknologien har muligvis en bagside. Undersøgelser yder nemlig på, a nanoparikler er skadelige for helbrede. De biesmå nanoparikler kan rænge ind i kroppen gennem huden 6 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e og lufvejene, og her kan de være årsag il flere forskellige former for sygdomme. Kilde: De Naionale Forskningscener for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk/arbejde_og_ helbred/kemisk_arbejdsmiljo/ Farlige_soffer_og_parikler/ Nanoeknologi/nanoparikler_kan_vaere_ skadelige.aspx Viden om forebyggelse Mulighederne for a indføre forebyggende foransalninger i arbejdsmiljøe afhænger i høj grad af viden: Viden om, a der er ale om produker basere på nanoeknologi Viden om sundhedsfarlige egenskaber Viden om risiko for eksponering Viden om, hvordan eksponering forebygges Informaion udebliver De er e grundlæggende princip, a arbejdsagere har re il a vide, hvilke risici der er forbunde med de arbejde, de udfører. De følger da også af bl.a. EU-regler, a arbejdsgiveren skal informere arbejdsagerne om de sundhedsmæssige risici, der måe være i arbejde. De sker bl.a. via arbejdspladsvurderinger og arbejdspladsbrugsanvisninger. Desværre haler de gevaldig med a informere lønmodagerne om risikoen for a blive udsa for nanoparikler i arbejde. Forklaringen er bl.a., a brugsanvisningerne undlader a forælle om indholde af nanoparikler og pariklernes sundhedsmæssige risici. Hvis arbejdsgiverne ikke får oplysningerne fra leverandørerne, er de næsen umulig for arbejdsgiverne a give den fornødne informaion videre il arbejdsagerne. På den måde er der risiko for, a arbejdsagerne sle ikke beskyes. Beskyelse I siuaioner med manglende viden om indholde af nanoparikler og pariklernes sundhedsmæssige egenskaber er de ikke le a give råd om beskyelse. En rappor fra Nordisk Miniserråd peger på, a der er for lid viden om risici il a kunne specificere hvilke konrolniveau der kræves og dermed a kunne vejlede om valg af egnede konrolforansalninger (Nordisk Miniserråd 2007:94). Neop hvad angår forebyggende foransalninger siger forfaerne følgende: Projekgruppen er af den opfaelse a meoder il eknisk konrol af eksponering for nanoparikler kan bygge på viden og erfaring fra eksponeringskonrol for konvenionelle parikler. De bør bemærkes, a der allerede i dag anvendes ekniske foransalninger il konrol af eksponering for ulrafine parikler som fx svejserøg, carbon black og vira. Effekive meoder kan opnås ved a ilpasse og omdesigne eksiserende eknologi. De vedrører eknikker for almen venilaion, indusriel venilaion, lokal- og procesudsugning, indkapsling og filrering. De danske videncener om arbejdsmiljø peger på, a de bedse man kan gøre i dag er a beskye sig, som om der er ale om farlige soffer. Videncenere peger på, a de er klog a gardere sig på samme måde, som når man arbejder med kemikalier og maerialer, man ikke kender virkningen af. Brug filer Lufen kan i arbejdsområde indeholde fra e par usinde parikler i hver kubikcenimeer luf og op il i millioner under den indusrielle fremsilling og brug af nanoparikler ( ). De er vigig a sikre, a pariklerne ikke indåndes i sore mængder, da pariklerne kan skade helbrede via lungerne. Parikelfilre i åndedræsværn bevarer deres effekivie, selv når pariklerne er af nanosørrelse, har idligere forsøg vis. Der er dog endnu ikke udvikle en esmeode og godkendelsesordning for åndedræsværn il nanoparikler. Arbejdsilsyne giver derfor de generelle råd a bruge lufforsyne åndedræsværn. Kilde. www.arbejdsmiljøviden.dk Nano e spørgsmål for sikkerhedsorganisaionen BAT anbefaler, a spørgsmål om arbejdsmiljøe ved arbejde med nanomaerialer bringes op overfor arbejdsgiveren. De kan ske ved sikkerhedsmøder på den enkele byggeplads eller hjemme i firmaes sikkerhedsorganisaion. Selvom brugen af nano-maerialer i byggerie endnu er ikke så udbred, er de værd a ænke på, a de allerede er der, og a flere nano-maerialer er på vej. E førse skrid kan være a korlægge, om der bruges nano-baserede soffer og maerialer på arbejdspladsen. Her vil de være relevan a spørge leverandørerne og a se i leverandørernes brugsanvisninger (selvom brugsanvisninger ikke nødvendigvis siger noge om nano, kan der god være ale om nano-produker). Hvis der arbejdes med nano-maerialer på arbejdspladsen, er der behov for a afklare, hvordan de kan undgås, a kollegerne udsæes for nanoparikler. Hvis arbejdsgiveren er i vivl, er de hans plig a indhene sagkyndig bisand, fx ved a age kon- B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 7
ak il en auorisere arbejdsmiljørådgiver (BST). Der er også mulighed for a spørge Arbejdsilsyne il råds om de forebyggende foransalninger, der skal ages. BAT vil arbejde for, a der silles skarp på de risici, der kan følge ved a blive udsa for nanoparikler i arbejdsmiljøe i vore brancher. Fakaboks Nano beyder lille, mege lille. En nanomeer er nemlig en milliardedel af en meer. De er ikke mege. En nanomeer siges a være 100.000 gange mindre end ykkelsen på e menneskehår. Nanoparikler forsås som parikler, der er mindre end 100 nanomeer. Nanoparikler har en sor overflade, se i forhold il deres lille sørrelse, og de gør dem mere reakive. Nanoeknologi får maerialer il a opføre sig anderledes. De giver nye anvendelsesmuligheder, men gør samidig, a nanoeknologien bliver en udfordring for arbejdsmiljøe. Der er begrænse viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af a blive udsa for nanoparikler. Værdiskabende byggeproces Af Sidse Buch Byggeries akører har age iniiaiv il e ny udviklingsprogram, som skal resulere i konkree værkøjer il a sikre værdierne i byggeprocessen BAT-karelle delager i de nye udviklingsprogram Værdiskabende byggeproces, som syv af byggeries oneangivende organisaioner har age iniiaiv il. Med iniiaive ønsker BAT-Karelle, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Danske Arkiekvirksomheder, DI Byggemaerialer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEK- NIQ a age fa i problemerne og udfordringerne i byggerie. Programme har il formål a udvikle en ny fælles praksis for byggeprocessen på værs bland byggeries akører. Dee skal ske gennem konkree projeker, som skal resulere i udviklingen af prakiske værkøjer. De handler om a fasholde værdierne i byggeprocessen Baggrunden for Værdiskabende byggeproces er bl.a. e ønske om a minimere fejl og mangler og sæe værdiskabelsen i højsæde. Byggeprocessen besår af mange faser og overleveringer mellem forskellige parer. Når byggeprojeke går ind i en ny fase med nye akører, er der sor risiko for ab af værdi. Udfordringerne er il sede i hele byggeprocessen, og alle byggeries akører rammes af værdiab. De er vigig, a værdierne i byggerie fasholdes igennem hele byggeprojeke lige fra projekering og udførelse il drifen af de færdige byggeri. Værdiskabende byggeproces skal således gennem udviklingsprojekerne finde og udvikle de bedse erfaringer i hånderingen af byggeries værdiskabelse. Projekerne skal resulere i prakiske værkøjer og resulaerne formidles il byggeries akører. De førse projeker forvenes opsare i 2009 og vil blive gennemfør i samarbejde med byggeries øvrige akører og insiuioner. Projekerne vil eksempelvis age udgangspunk i idéer indenfor følgende emner: Faseskif uden værdiab, Tid og økonomi, Videndeling og formidling sam Inciamener, holdninger, adfærd, afaleforhold og konflikløsning. Fokus på mangelfuld projekmaeriale Af særlig ineresse for BAT-karelles medlemmer er fokusse på overgangen fra projekering il produkion. Måle er a få lave og formidle en række anbefalinger, der kan sikre ilvejebringelse af e produkionsgrundlag, der er bygbar og procesorienere og som indeholder en realisisk idsplan, som de udførende kan disponere deres produkionsressourcer efer sam indeholder afklaring af projekes grænseflader. I erkendelse af, a de projekmaeriale, der danner grundlag for prissæning og konkurrence, ofe er mangelfuld i forhold il den eferfølgende produkionsproces, er der enighed om, a der skal fokuseres mege mere på fasen fra udbud il produkionsopsar omfaende 8 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e projekgranskning, deailprojekering, produkionsidsplaner m.m. Der er eablere e sekrearia for Værdiskabende Byggeproces med civ. ing., Ph.D. Rolf Simonsen som sekreariasleder. Sekreariae har il huse i Bygherreforeningens lokaler i Borgergade i København, og flere oplysninger om iniiaive kan findes på www.vaerdibyg.dk. Som e konkre indspil il arbejde med a opimere byggeprocessen har en arbejdsgruppe under BATkarelle besående af bygningsarbejdere fra forskellige fag udarbejde følgende fælles bud på, hvilke minimumskrav byggefagene siller il egningsmaeriale i forbindelse med e byggeri: Bygningsarbejdernes 10 bud for egningsmaeriale 1. E læsbar målesoksforhold Formae 1:100 er ypisk i dag, men ofes vil de være mere nyig med egninger af mindre udsni, som så il gengæld er i e bedre målesoksforhold som f.eks. 1:20. 2. E hånderbar forma Ofe er egningerne i en uhånderbar plakasørrelse og bliver derfor bukke sammen med sliage og uydelighed il følge. Bygningsegninger il hver fag bør være i hånderbar A3-sørrelse eller mindre, som ev. kan lamineres. 3. De nødvendige informaioner! Tegningerne skal indeholde de nødvendige informaioner for de fag, der skal bruge egningen. Således skal der være plads il beskrivende eks, så egningerne ikke skal suppleres af al for mange beskrivelser, som ypisk findes andeseds. 4. og kun de nødvendige informaioner! Der er ofe al for mange informaioner på egningerne, fordi oplysninger il flere fag fremgår af én og samme egning. Endvidere skal de egninger, der bygges efer være rense for unødig søj som eksempelvis egnede personer, ræer m.v. 5. Tegninger ilpasse fage De projekerende egner i bygningsdele, mens de udførende/enreprenørerne udbyder og arbejder i fag. Dee giver en udfordring, da egninger og arbejdsoperaioner ikke passer sammen. De ønskes a de projekerende i højere grad overvejer, hvem de er de egner il. De forskellige håndværksgrupper skal som nævn ikke bruge samme informaioner, formaer m.v. 6. Dialog i (eller før) projekeringen Inddragelse af håndværkerne i projekeringen er med il a sikre bygbarhed i de løsninger, der udarbejdes. Herved sikres også processen på byggepladsen, der ikke forsyrres af a håndværkerne selv skal finde på løsninger for a få ingene il a kunne lade sig gøre. 7. Projekgranskning Håndværkerne bør delage i en dealjere projekgranskning, hvor projeke, løsningerne og egningerne vurderes og diskueres. Eferfølgende bør der ske en projekgennemgang med alle involverede udførende, hvor de endelige projek præseneres. 8. De rigige egninger førse gang Rådgiverne, der udarbejder projekmaeriale, skal forså, a ved a invesere id i en øge dialog med håndværkerne, kan de spare megen id på ikke a lave egninger, der alligevel ikke bruges de er bedre og billigere for alle, hvis de er de rigige egninger, der laves i førse omgang. 9. Alid nyese egnings-versioner Håndværkerne på byggepladsen skal alid have adgang il de nyese egningsversioner. Dee kan enen ske ved a byggepladsen er logge på e projekweb eller endda en fælles bygningsmodel. De projekerende skal samidig være gode il a kommunikere, hvornår der er opdaeringer af egninger samidig med a byggepladsen skal informere om deres flow, så de projekerende ved, i hvilken rækkefølge egningerne skal bruges. 10. Koordinering og kommunikaion på byggepladsen Selvom alle de nævne bud overholdes er de sadig nødvendig, a man på byggepladsen har fokus på en dialog om egningerne og de der skal bygges. Således skal man på byggepladsen sadig planlægge og koordinere byggeprocessen. Den mes effekive måde a gøre dee er gennem brug af Trimme Byggeri/Lean Consrucion, hvor håndværkerne på byggepladsen selv koordinerer arbejde indbyrdes. Gennem dee arbejde bliver egninger og løsninger også diskuere og de er mulig a melde ilbage il de projekerende, hvis der er problemer med egningsmaeriale. Endvidere planlægger man frem i iden, så man ved, om man har de fornødne informaioner sam hvornår egningerne skal bruges. B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 9
Miljøe på dagsordenen Af Dan Jørgensen, Medlem af Europa-Parlamene for Socialdemokraie og spidskandida il EP-valge i juni 2009 80 % af den miljøpoliik, der gennemføres i Danmark kommer fra EU. Derfor bør miljø og klima være de vigigse valgkampsema frem mod næse EU-parlamensvalg i 2009. Der er nok a kæmpe om. De borgerlige sjofler miljøe i EU - nøjagig som de gør de i Danmark I sepember valge Socialdemokraerne mig som spidskandida il EU-parlamensvalge næse år. Jeg kan love, a jeg vil bruge den plaform il a udsille forskellene mellem højre og vensre i de poliiske spekrum ikke minds på miljøområde. For de førse fordi vi sår overfor nogle enorme udfordringer. Den globale opvarmning ruer. Den biologiske mangfoldighed har aldrig være så ringe, som den er i dag. Vores luf er forurene i en grad, så de hver år slår usindvis af mennesker ihjel alene i e land som Danmark. Så der er nok a age fa på. Desuden er de her jo e område, vi skal leve af i fremiden. Danmark er allerede e eksporland i sor sil, når de handler om miljøeknologi, men vi kan blive endnu bedre på område. De kræver dog en indsas, der er lang mere ambiiøs end de, den borgerlige regering nu arbejder for både hjemme og i EU. De bringer mig il den vigigse poine. EUparlamensvalge er e valg mellem forskellige parier, som sle ikke har samme ambiioner i forhold il miljøe i Europa. De danske parlamenarikere er ikke en samle gruppe, som mange derhjemme måske ror. I EU-Parlamene ilhører vi vid forskellige poliiske grupper med vid forskellige ilgange il forholde mellem indusri, landbrug og miljø. Der er med andre ord sor forskel på højre og vensre side i EU-Parlamene. Inden for de senere år har Vensre i EU-Parlamene sem for flere gifsoffer i landbruge, mere lempelige krav il bilindusrien, når de handler om CO2 udledning og mindre braklægning i landbruge, hvilke har sore konsekvenser for nauren ikke minds i Danmark. Disse forskelle vil blive udsille, og Socialdemokraerne vil præsenere e alernaiv. Vi har nemlig levere resulaer i EU. Der er færre illade farlige kemikalier i børns legeøj pga. os, der er færre gifsoffer i vores mad, der bliver sa højere krav il reducering af CO2-forurening pga. os. Og hvis man ikke mener, a de resulaer er nok bevis for forskellene, kan man jo se på, hvordan de borgerlige parlamenarikere arbejder i EU-Parlamene. Ingen af dem er medlemmer af miljøudvalge (Niels Busk er de æese de har - han er supplean) eller klimaudvalge. Som medlem begge seder ved jeg, a de alså er nødvendig a være il sede for a gøre en forskel. Lad os få e grøn valg næse sommer og lad debaen gå i gang. 10 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e Forvenningens glæde er ofe den sørse Af Bo Sandberg Regeringen fremlagde ulimo augus si forslag il finanslov for 2009. Der har længe være spekulere i e uhyre ilræng løf il infrasrukuren i form af en infrasrukurfond - finansiere af bl.a. oliepenge - il 10 mia. kr. årlig. Den ser vi i BAT forvenningsfuld frem il. Men sasningen fremgår ikke af selve finanslovsforslage Sammen med de mange pendlere, som vener på og il iden og spilder usindvis af uprodukive imer i køer på indfaldsvejene, må vi i BAT væbne os med ålmodighed nogle måneder endnu, indil der er indgåe ny rafikforlig og fremlag en infrasrukurel inveseringsplan senere på eferåre. Glem ikke vedligeholdelsen! Vi ser selvfølgelig frem il ny og idssvarende infrasrukur, men finder de minds lige så vigig, a der ages fa på de giganiske vedligeholdelseseferslæb ikke minds i kommunerne. De vil være reidig omhu a løfe den opgave neop i 2009, 2010, 2011, hvor byggebranchen vener nogle akiviesmæssige mellemår ovenpå en hisorisk krafig højkonjunkur 2004-2007. Finanseffek på 0,2 % - i underkanen af de nødvendige Den samlede akiviesvirkning finanseffeken er på 0,2 % af BNP. Der er således ale om e svag ekspansiv finanslovsforslag, men klar i underkanen af den akiviesvirkning, BAT kunne ønske sig. Andre nøgleal i finanslovsforslage for 2009 er: Samlede saslige indæger 669,4 mia. kr. Samlede saslige udgifer 606,1 mia. kr. = Saslig budgeoverskud (DAU) 63,3 mia. kr. Samlede udgifer il anlægsområde ca. 8,5 mia. kr. Mikroskopisk anlægsbudge I finansloven for 2008 var anlægsudgiferne på 7,6 mia. kr. Der er dermed i 2009 ale om en uhyre beskeden signing på anlægsområde på 0,9 mia. kr., hvoraf de sigende byggeomkosninger vil æde lang den sørse andel. De nedslide saslige anlæg får i hver fald ved isolere a berage finanslovsforslage - ildel beskedne 1,4 % af saens forvenede udgifer i 2009. Til sammenligning lægges 9,5 % af de samlede indæger il side i den i forvejen bugnende saskasse. De sår i mege dårlig forhold il sasminiserens løfe om a give landes fysiske rammer en kærlig hånd. Modsand mod krafige dagpengebesparelser I arbejdsmarkedspoliikken budgeerer regeringen med en besparelse i dagpenge fra 10,6 mia. kr. i 2008 il 9,4 mia. kr. i 2009 og de il rods for en forvenning om sigende ledighed på 15.000 personer. Dvs. selvom ledigheden i 2009 venes a sige med ca. 32 % (fra lav niveau), så sparer man samidig 11 % af de saslige udgifer il dagpengene (og der er ilmed ikke korrigere for inflaion). Med forslage il en dagpengereform har vi fåe svare. Ønskeænkning for arbejdsmiljøe I finanslovsforslage opereres der med faldende udgifer il arbejdsskader og andre arbejdsmiljørelaerede ersaninger (kono 17.23) fra 508 millioner kr. i 2008 il 394 millioner kr. i 2012. De er vel snarere e udryk for ønskeænkning end for realieer med bund i virkelighedens verden. Genbrug af gamle penge Ifølge regeringen indeholder finanslovsforslage såkald sørre iniiaiver for 9,5 mia.kr. i 2009 i forhold il finansloven for 2008. Omfange af nye iniiaiver er dog væsenlig mindre, da regeringen indregner allerede indgåede afaler (fx kommune- og regionsafalerne) i de 9½ mia. kr. De enese sørre nye iniiaiv er indarbejdelsen af regeringens forslag il sygefraværshandlingsplan. Molboagig genindførelse af SP-ordningen Regeringen foreslår a ophæve de senese års suspension af den særlige pensionsordning (SP). De rækker købekraf ud af økonomien og virker dæmpende på de privae forbrug. Da økonomien allerede er på vej ned i gear mener BAT, a de er unødvendig a sramme den økonomiske B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 11
poliik. Men regeringen har åbenbar vurdere, a de planlage skaeleelser vil beyde e uhensigsmæssig sor kapaciespres i økonomien. Væks på blo 0,5 % i 2009 Regeringen har i sin økonomiske prognose i forbindelse med finansloven nedjusere forvenningen il væksen i BNP for i 2008 fra 1,2 pc. (i maj) il 1,1 pc. Også for 2009 er skønne for BNP-væksen nedjusere fra i forvejen beskedne 0,7 pc. il nu blo 0,5 pc. Der er dermed ale om en væsenlig opbremsning i den økonomiske væks selv sammenligne med den relaiv normale væksrae på 1,7 pc. i 2007. Nedjuseringerne siden maj skyldes bland ande udviklingen på boligmarkede, signinger i rener og olieprissigningerne, hvilke lægger en dæmper på privaforbruge og ekspormarkede. +15.000 ledige i 2009 Regeringens skøn for ledigheden i 2008 er 49.000 fuldidsledige. I 2009 forvenes ledigheden a sige il 64.500 fuldidsledige. Skaeleelser for 6,5 mia. kr. i 2009 Finanslovsforslage indeholder anden del af skaeleelserne i VKO-forlige fra eferåre 2007. I 2009 indebærer de en forhøjelse af mellemskaegrænsen med 57.900 kr. (dvs. op il opskaegrænsen). Derudover en yderligere forhøjelse af beskæfigelsesfradrage fra 4 pc. il 4¼ pc. og en mindre signing i personfradrage. Der sker også en eksraordinær nedsæelse af bundskaesasen for a kompensere for kommunernes skaesigninger i 2008. På den anden side genindføres som nævn - SP-bidrage. De indebærer, a en sor del af skaeleelserne kanaliseres over i opsparing. Samle er der personskaeleelser for ca. 6,5 mia. kr. i 2009. Modsa forvenes genindførelsen af SP-ordningen a række omkring 4,6 mia. kr. ud af økonomien igen. Al i al en forøgelse af den disponible indkoms i husholdningerne på ca. 2 mia. kr. Skaeminiserie i ren kamikaze I flere finanslove i ræk har der være annoncere sore redukioner i personale på Skaeminiseries område. I 2008 fald analle af årsværk med mere end 700 - og frem mod 2009 er der udsig il en redukion på yderligere knap 700 årsværk, svarende il knap 8 pc. pr. år. Fra 2007 il 2012 skal personale reduceres med i al 2.300 personer, svarende il 25 pc. En så massiv redukion i personale vil efer al a dømme indebære mangelfuld konrolindsas og dårligere skaeligning i årene fremover. De medfører naurligvis lavere skaeindæger og dermed dårligere offenlig økonomi. Den almene sekor skal shines op og have sørre selvsyre! Af Bo Sandberg Velfærdsminiserie har fremlag førse delrappor fra udvalge om fremidig syring af den almene boligsekor. Udvalgsarbejde er en udløber af boligafalen mellem V, K, O og De Radikale fra eferåre 2006. Senere på eferåre kommer den nok så vigige 2. delrappor om finansiering og økonomiske rammer for de almene nybyggeri. BAT har sammen med LO idligere fremlag vidgående forslag om a lade den almene boligsekor så på egne ben BAT har afgive høringssvar il udvalgsrapporen om den almene sekors syring. Vi finder de uhyre ilræng, a der både via en regelmæssig deregulering og via en økonomisk oprusning kan skabes en ny sar og posiiv fremid for den almene boligform. Søer overordnede hensiger BAT søer udvalges overordnede hensiger med delrappor I, nemlig en deregulering og en højere grad af frihed for de almene boligorganisaioner/afdelinger - ide kommunerne dog forsa også fasholdes som en cenral bygge- og boligpoliisk akør. Nogle af de vigigse, posiive og mes byggerelevane - forslag i beænkningen: Ophævelse af krav om, a kommunalbesyrel- 12 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e sen skal godkende sammenlægning af boligafdelinger Kompeence il a fassæe vedligeholdelsesordning flyes il den enkele boligafdeling Ophævelse af reglen om kommunal godkendelse af ændringer i fordelingen af lejen på de enkele boliglejemål Der åbnes for lån med løbeid op il 30 år ved afdelingsfinansierede forbedringsarbejder Boligorganisaioner skal fremover kunne biså hinanden med a opfylde deres genhusningsforpligelser Ophævelse af den sive og bureaukraiske regel om, a nye sideakivieer skal forhånds-indberees il kommunen Almene boligorganisaioner får mulighed for a nyopføre/eablere usøede erhvervsarealer i boligområde Almene boligorganisaioner får mulighed for a ilbyde ejendomsserviceydelser il andre bygningsejere i område (fx vedligeholdelse af gårdanlæg og grønne områder) Der indføres bygherrenøgleal i almen byggeri. Både procesnøgleal og produknøgleal Der igangsæes e afdækningsarbejde af, hvordan den almene boligsekor kan bidrage il a implemenere regeringens klimasraegi Modernisering af reglerne for både ældreboliger og ungdomsboliger (ikke nærmere specificere). Enig i mindrealsudalelse fra Boligselskabernes Landsforening Boligselskabernes Landsforening (BL) har indgive en mindrealsudalelse il rapporen. I forhold il delrappor I er de primære BL-indvendinger flg.: 1) Den individuelle råderesgrænse på 100.000 kr. i de enkele lejemål, bør fremover være en bundgrænse. 2) Sørre fleksibilie omkring finansieringen af vedligeholdelse og forbedringer kan syrke den almene boligsekors konkurrenceevne - og give e posiiv bidrag il byggeakivieen. 3) De er gammeldags ideologisk ænkning, når Velfærdsminiserie bremser boligorganisaionernes mulighed for a ilbyde hjælp il visse prakiske opgaver i hjemme for beboerne. BAT er hel enig i disse re kriikpunker. I s he economy - supid! I forhold il den kommende delrappor II senere på eferåre, finder BAT de særk beænkelig, uambiiøs og uaccepabel, a ændringen i den fremidige syring af den almene boligsekor samle se ikke må føre il offenlige merudgifer. Dee bland ande se i e konkurrenceevneperspekiv (hvor ejerboligerne jo har haf mange års medvind, fx ved nominel faslåsning af ejendomsværdiska og ved adgang il afdragsfrie lån) og se i relaion il en hel nødvendig indsas for a indhene de gennem mange år opbyggede vedligeholdelseseferslæb, som de daværende Socialminiserium selv i 2006 opgjorde il e recifre milliardbeløb (!) Lad den almene boligsekor så hel på egne ben! BAT har allerede i si bygge- og boligpoliiske debaoplæg fra december 2004 sammen med LO adressere problemsillingen. For os har de være vigig a sæe en new deal for den almene boligsekor på dagsordnen. Fire krav og forudsæninger sår hel cenral i den sammenhæng: De er nødvendig med en ny, offensiv sraegi i sede for den nuværende, hvor de almene boligområder langsom men sikker år for år for lov a forbløde. En måde a nyordne den almene boligsekor på kunne være a udskife de nuværende søeordninger med en ordning, hvor lejerne råder fuld ud over deres remæssige ejendom i Landsbyggefonden og hvor de offenlige fra gang il gang bealer, når en almen boligforening løser en boligsocial opgave for kommunen. Dermed sikres, a saen og boligselskaberne bliver mere ligeværdige parer end i dag. Der skal forsa være en almen boligmasse, så ilpas sor og variere, a de er mulig a blande særke og svage beboere. Kun på den måde kan man sikre sammenhængskrafen i boligområder og i samfunde som sådan. I føromale bygge- og boligpoliiske debaoplæg fra december 2004 har BAT sammen med LO som skreve gjor sig il alsmænd for en nyordning af den almene sekor og også en ændre huslejesrukur i den sammenhæng. Om sidsnævne skrev vi dengang: De nuværende lejere må ikke få højere husleje. Også på sig skal de sikres, a den gennemsnilige husleje pr. m2 for en almen bolig ikke siger real. Dee af hensyn både il de enkele beboere og il samfundsøkonomien, ide sigende huslejer i den almene sekor blo vil udløse sigende offenlige udgifer il individuelle sociale og boligsociale ydelser. Dog skal der sikres så megen fleksibilie, a de almene boligers indbyrdes placering på huslejeskalaen, god kan juseres for a sikre bedre overenssemmelse mellem pris og kvalie (skal dog idligs ræde i kraf ved førse fraflyning af lejemåle). B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 13
Noa: Bygningsarbejdernes dagpenge bliver afhængige af vejre Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Regeringens dagpengereform beyder, a sørrelsen af bygningsarbejderes dagpenge bliver afhængig af vejre. De er forslage om en ændre beregningsmeode sammenhold med, a der er sor ledighed bland bygningsarbejdere i 1. kvaral på grund af fros, sne, regn og kulde, der medfører en forringelse af beregningsgrundlage for bygningsarbejdere I 2002 oplevede 39.000 ud af 106.000 forsikrede bygningsarbejdere en ledighedsperiode i 1. kvaral. De svarer il 36,8 pc. I 2005 andelen 31,0 pc., og i 2007 oplevede 17,0 pc. af alle bygningsarbejdere en ledighedsperiode i 1. kvaral. De selvom 2007 var e år med eksrem sor byggeakivie. De er e forslag og en beregningsmeode, der bogsavelig al rammer som vinden blæser. De kan ikke være meningen, a dagpengeniveaue er afhængig af noge så vilkårlig som vejre. De er a holde de ledige for nar. De er ikke en måde a drive poliik på! Derfor kræver Bygge-, Anlægs- og Trækarelle, a forslage om ændre beregningsgrundlag rækkes ilbage. Regeringens nye beregningsgrundlag beyder, a dagpengeberegningen ikke skal ske på baggrund af de senese 13 ugers sammenhængende beskæfigelse, men derimod på baggrund af de senese 52 ugers indkoms. De vil sige, a perioder med lav indkoms som dagpenge og sygedagpenge æller med i beregningsgrundlage. Derfor bliver vejre en afgørende fakor for, hvor mange dagpenge den enkele kan modage. De samme er ilfælde, hvis man har være udsa for en arbejdsulykke og derfor har være på sygedagpenge i en periode. De, der er ledige i 1. kvaral er fuld il rådighed for arbejdsmarkede. De har være i arbejde lige indil de blev viner og kommer de igen, når virksomhederne og bygherrerne finder ud af, a vejre er bleve god nok il a bygge. Saen har allerede erkend probleme når eksempelvis Erhvervs- og byggesyrelsen i deres rappor om sæsonudjævning fra 2004 fasslår, a der for råhusbyggeri er 41 vejrligsdage og for agdækning er 73 vejrligsdage. Vejrligsdage medfører dagpenge. Vejdirekorae fasslår i sine udbudsbeingelser, a der på årsbasis skal medregnes 42 vejrligsdage i ilbuddene. Hvis forslage gennemføres må vi fra byggeforbundene have nye opsigelseskrav med il de næse overenskomsfornyelser i 2009. Saisisk oversig over anal ledighedsberøre, ledighedsgrader og forsikrede Tabel 1: Anal ledighedsberøre i 1. kv. og anal forsikrede Forbund 1. kv. Forsikrede 2005 2006 2007 2005 2006 2007 Blik & Rør 1.981 1.550 982 7.877 7.606 7.484 El-fage 3.864 2.909 1.720 23.214 22.639 22.041 3F Byggegruppen 13.475 11.739 6.383 38.905 37.822 36.689 Malere 3.976 3.061 2.319 10.110 9.731 9.340 TIB 16.108 12.588 8.802 48.772 47.090 45.215 Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk, 3F og egne beregninger. Tabel 2: Ledighedsberøre i 1. kvaral 2005 og 1. kv. 2007 fordel på forbund: 1. kv. 2005 1. kv. 2007 Blik og Rør 25% 13% El-fage 17% 8% 3F Byggegruppen 35% 17% Malere 39% 25% TiB 33% 19% Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk, 3F og egne beregninger. 14 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8
B A T k a r e l l e I 2002 oplevede 39.000 ud af 106.000 forsikrede bygningsarbejdere en ledighedsperiode i 1. kvaral. De svarer il 36,8 %. I 2005 var andelen 31 %, og i 2007 oplevede 17 % af alle bygningsarbejdere en ledighedsperiode i 1. kvaral. De selvom 2007 var e år med eksrem sor byggeakivie. Kore ledighedsperioder Til gengæld er de ypisk kore, ikke alid sammenhængende perioder på max. 1-2 måneder i løbe af åre, bygningsarbejderne går ledige, jvf. abel 3 øvers il højre. Særlig for El-forbunde, Blik & Rør og TIB bemærkes de, a mellem 77 og 80 % af de ledighedsberøre har være ledig i mindre end 20 % af åre, dvs. max 10-11 ugers samle ledighed i løbe af e år. Figur 1, neders på siden il højre, viser udviklingen og de cykliske forløb i byggeries ledighed fra 1993 il februar 2008, hvoraf de fremgår, a der er usindvis, som er omfae af sæson- og vejrligsledighed. De offenlige kalkulerer med vejrligsdage i deres udbudsmaeriale Fra Vejdirekorae fremgår de f.eks., a der i arbejdsplanen for e ilbud på forhånd skal indregnes følgende vejrligsdage (arbejdsdage): Jan. 7 Feb. 6 Mar. 5 Apr. 3 Maj 1 Juni 1 Juli 2 Aug. 2 Sep. 2 Ok. 2 Nov. 6 Dec. 5 Dvs. a Vejdirekorae som er en af bygge- og anlægsbranchens sore kunder ved, a der henover åre vil være sammenlag 42 ledighedsdage som følge af dårlig vejr, ved anlægsarbejder. I Erhvervs- og Byggesyrelsens (EBST) rappor om sæsonudjævning fra 2004 vurderer syrelsen, a der ved råhusarbejde og agdækning er følgende anal vejrligsdage: Vejledning il Vinerbekendgørelsen angiver, hvad der kaldes påregnelige vejrligsdage, jf. abel 5. Således kan bygherren og enreprenøren forvene, a råhus- og agdækningsarbejde bliver ram af henholdsvis ca. 15 og 24 vejrligsdage, hvis byggerie udføres i 1. kvaral. Særlig råhusarbejde er ram af vejrligsdage i førse kvaral sammenligne med åres øvrige kvaraler. De samlede anal ledighedsdage iflg. EBST er således for råhusarbejde 41 dage og for agdækning 73 dage. Endvidere er der Ifølge DMI gennemsnilig 53 frosdøgn årlig i Danmark og 121 dage som karakeriseres som nedbørsdage. Tabel 3: Anal ledighedsberøre med korvarig ledighed i % af samlige ledighedsberøre Ledighedsgrad <0,1 Ledighedsgrad <0,2 2004 2005 2006 2007 2004 2005 2006 2007 Blik & Rør 37% 42% 51% 63% 54% 59% 70% 77% El-fage 36% 42% 55% 68% 52% 59% 70% 80% 3F (ikke kun byggeri) 32% 35% 39% 47% 52% 57% Malere 37% 43% 50% 54% 57% 63% 69% 72% TIB 44% 50% 58% 64% 61% 65% 72% 78% Hele DK 31% 33% 37% 42% 46% 48% 52% 57% Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk, Arbejdsmarked og egne beregninger. Noe: En ledighedsgrad på 0,1 beyder, a man er ledig 10 % af åre, dvs. 5,2 uger. Tabel 4: Gennemsnilig ledighedsgrad og ledighedsperiodernes længde Forbund Gennemsnilig ledighedsgrad bland de ledighedsberøre Anal uger pr. år pr. gennemsnilig ledig 2006 2007 2006 2007 Blik & Rør 0,161 0,144 8,4 7,5 El-fage 0,156 0,135 8,1 7,0 3F (ikke kun byggeri) 0,251 0,239 13,0 12,4 Malere 0,164 0,163 8,5 8,5 TIB 0,156 0,147 8,1 7,6 Hele DK 0,260 0,246 13,5 12,8 Kilde: Danmarks Saisik, www.saisikbanken.dk, Arbejdsmarked og egne beregninger. Tabel 5: Påregnelige vejrligsdage 1. kvaral 2. kvaral 3. kvaral 4. kvaral I al Råhusarbejde 15 8 6 12 41 Tagdækning 24 16 15 18 73 Fig. 1: Anal bygningsarbejdere berør af ledighed 1993 il feb. 2008 (omregne il fuldidsledige) Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd B a - n y n r 5 / 2 0 0 8 15
B A T k a r e l l e Sore inveseringer i Ausraliens vejne Af Sidse Buch Komplekse udfordringer er en del af hverdagen i vejbyggerie i Ausralien med oversvømmelser, eksreme sorme og ørke som fase ingredienser Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon 70 300 300. Fax 88 92 11 29. e-mail adresse: ba@bakarelle.dk Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 6/11 2008 Ligesom i Danmark inveseres der også i Ausralien massiv i sørre og mindre infrasrukurprojeker i disse år. Særlig vejnee er i søgelyse, og på en ur ad de ausralske landeveje kan man ikke undgå a søde ind i adskillige vejarbejder. Til forskel fra herhjemme er de ausralske landskab eksrem variere og modsæningsfyld, hvorfor arbejde er forbunde med sore vanskeligheder og udfordringer. Geografien skifer fra frodige dale, kyssrækninger med klippegrund og sejle skræner il sumpområder, ørken, regnskov og uvejsomme bjerglandskaber. I de hele age er sore dele af Ausralien præge af uvejsom og vanskelig ilgængelig erræn, hvilke også afspejler sig i undergrundens varierende beskaffenhed. Nedslid vejne i Queensland Særlig i den nord-øslige delsa Queensland er vejnee generel nedslid og rænger løbende il vedligehold. Der bor kun ca. 4,2 mio. indbyggere i e område på 1.730.000 km2, så saen er yndbefolke og har e vejne a benye sig af på kun 33.500 km. De er ikke mege se i forhold il herhjemme: vores lille land på kun 43.100 km2 er plasre il med 72.400 km veje, hvilke svarer il, a vi i e område svarende il 1/40 af Queensland har mere end dobbel så mange veje! Samidig svarer siuaionen il, a hver dansker har 13,5 meer vej il rådighed, mens hver indbygger i Queensland har 8 meer il rådighed. De beyder, a vejene er mege hård belase, bl.a. af de sore roadrains, som frager varer over de enorme afsande. Derudover er vejene i en hel anden grad end herhjemme udsa for mege omskifelige vejryper med eksreme nedbørsmængder afløs af lange perioder med ørke og høje emperaurer. I nogle områder regner de hel op il 7-8 meer vand om åre, og der er mange seder cyklonlignende vindforhold, så vejene skal kunne klare jævnlige oversvømmelser og sore emperaurudsving. Inveseringer på 60 mia. kr. For a få brag de eferhånden re udskælde vejne up-o-dae besluede delsasregeringen i 2007 a invesere 60 mia. kr. fordel på de følgende 5 år il a udbygge og vedligeholde vej- og ranspornee. De er Deparmen of Main Roads, en afdeling under delsasregeringen i Queensland, som adminisrerer vejprojekerne og sår for den overordnede koordinering. Main Roads er den sørse og efer ege udsagn mes progressive afdeling i den offenlige sekor i Queensland. Der ansæes løbende nye folk, for der er brug for alle de hænder, der har lys il a arbejde med vejbyggeri. Inernaionale ansøgere bydes velkommen med kyshånd, fordi der også i Ausralien er mangel på arbejdskraf. Der er rigig mange mennesker involvere i vejbyggerie, og se udefra med danske øjne virker de ikke alid lige effekiv. Man kan spørge sig selv, om arbejdskrafen udnyes opimal og anvendes hensigsmæssig, når rafikken i forbindelse med vejarbejder adsadig reguleres af folk, som sår i vejkanen med skile, hvor der på den ene side sår Sop og på den anden side sår Slow down. Dog lægges der fra Main Roads side sor væg på sikkerheden og e sikker arbejdsmiljø for vejarbejderne i forbindelse med vejarbejde. Som e mege synlig egn herpå har alle vejarbejdere neongule eller neonorange skjorer, hae og solbriller på, og er absolu ikke il a age fejl af. Imidlerid handler sikkerheden mes om oplysning og hensillinger il biliserne om a age hensyn, følge vejarbejdernes insrukioner, sænke faren og age sig god id sam overveje a benye sig af offenlig ranspor eller alernaive ruer. 1 6 B a - n y n r 5 / 2 0 0 8