Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

Guide til samarbejde mellem skole og lokalsamfund - den åbne skole

Kommunerne forpligtes med folkeskolereformen til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtes også til at indgå i et gensidigt samarbejde. I Esbjerg Kommune er Børn- og ungepolitikken endvidere udgangspunkt for samarbejdet. Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og medvirke til, at eleverne stifter bekendtskab med det omgivende samfund og dets muligheder. Samtidig skal samarbejdet bidrage til opfyldelse af folkeskolereformens formål og mål for folkeskolen. Kravet om at åbne skolen giver nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Skolelederen kan beslutte, at personer med de relevante kvalifikationer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisning i fag og emner. Skoler, kulturinstitutioner og foreninger har tradition for et godt samarbejde. Dette skal nu udvikles, så sammenhængen bliver endnu stærkere. Også fremadrettet skal det holdes for øje, at det er elevernes læring, der skal være i fokus. Denne guide til samarbejder er udarbejdet med henblik på at gøre det lettere for skoler, kulturinstitutioner og foreninger at indgå nye samarbejder. Vil du vide mere om partnerskaber i den åbne skole, kan du kontakte MYRTHUE på telefon 7616 8100 eller e-mail: jfu@esbjergkommune.dk 2 FUNDAMENTET FOR SAMARBEJDET ER, AT BARNETS LÆRING STYRKES

Skoler og kulturinstitutioner i folkeskolereformen HVORDAN SAMARBEJDE? Skolereformen lægger op til, at der indgås et tættere forpligtende samarbejde, hvor kulturmedarbejdere og skolelærere i fællesskab forbereder kulturaktiviteter for eleverne. Det kan være alt fra opsætning af et teaterstykke til højtlæsning eller graffitiværksted. Det er væsentligt, at den kulturelle aktivitet hænger sammen med fagets og elevernes læringsmål og knytter an til den øvrige læring i skolen. Samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner kan ske flere steder: I den fagspecifikke undervisning, hvor kulturinstitutioner alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. På kulturinstitutionen, hvor eleverne inviteres til at besøge biblioteket, museet eller kulturhuset som en del af et undervisningsforløb. Indhold, varighed og karakter af samarbejdet afhænger af skolens ønsker og kulturinstitutionens muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af samarbejdsaktiviteterne. Personalet kender børnene og kan derved sikre særlige hensyn i forhold til elevernes forudsætninger. Herudover kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. 3

UNDERVISNING: A Introduktion: Kulturudbyderen står for de første undervisningsgange som startskud til et længerevarende forløb. Formålet er at motivere eleverne til mere engageret deltagelse i undervisningsforløbet og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. B Læringsforløb: Et længerevarende forløb hvor en kulturudbyder varetager undervisningen. Formålet er at forbedre elevernes faglighed både primæraktivitet eller relateret aktivitet øge kendskabet til aktiviteten og skabe personlig kontakt til en person fra kulturinstitutionen. C Længerevarende forløb: Længerevarende forløb hvor udvalgte klasser eller elevgrupper indgår i et kontinuerligt læringsforløb varetaget af en kulturinstitution. Formålet er, at eleverne fordyber og dygtiggør sig i aktiviteter, som enten er meget krævende eller medvirker til en alsidig udvikling af eleven. HVAD MED ØKONOMIEN? Der er ikke afsat særskilte midler til samarbejdet, så midlerne skal findes internt i skolens budget eller via eksterne fonde og puljer. HVAD KAN KULTURINSTITUTIONEN GØRE? Overveje hvor kulturen kan spille ind i den overordnede læringsdagsorden. Kontakte den enkelte skole for at få adgang til undervisningsmaterialer og fagsystemer, som kan inspirere til temaer og læringsforløb. Kontakte den enkelte skole for at finde ud af, hvornår de helst vil have kulturelle tilbud i forhold til planlægning af undervisningen. Forstå og sætte sig ind i lærernes årshjul for undervisning. Tilbyde kulturaktiviteter, som nemt kan inkorporeres i et læringsforløb. Give lærerne en kulturel redskabskasse, hvor de har mulighed for at vælge flere indgange til kulturelle aktiviteter og oplevelser. Gå ind på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk og søg på fælles mål og trinmål for at få indblik i, hvordan kulturaktiviteter kan passe ind i skolens fag. 4

HVAD KAN SKOLEN GØRE? Invitere kulturinstitutioner til temamøder og planlægningsmøder, når skoleåret skal planlægges. Invitere lokale kulturaktører til at anvende skolens faciliteter. Besøge kulturinstitutioner. DET GODE SAMARBEJDE Der har været en naturlig og lang tradition for samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner. I Esbjerg Kommune er der mange gode samarbejder, som naturligvis skal fortsætte. Mange af disse er opbygget gennem adskillige år og er båret af relationer, der er skabt lokalt. Med reformen forpligtes skolerne til at åbne sig op for det omgivende samfund. Det giver nye samarbejdsmuligheder, og det kan derfor være en god ide at formalisere og udvide eksisterende samarbejder således, at kulturinstitutionernes læringsressourcer udvikles og styrkes i skolernes undervisning samtidig med, at der opnås synergi og videndeling. Samarbejder mellem skoler og kulturinstitutioner skal skabe forståelse og refleksion for alle involverede. Der skal bygges på lyst og en fælles forståelse af den merværdi, det giver børnene og samarbejdspartnerne. Både skole og kulturinstitution skal afklare, hvad formålet med samarbejdet er. 5

Her er en række gode råd til etablering af et godt samarbejde for begge parter: Kriterier Klart formål og mål Værdiskabende for begge parter Baseret på gensidig forventningsafstemning Forberedt i fællesskab Økonomiafklaring Faciliteter Velorganiseret og koordineret Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Forældreinddragelse Evaluering Gode råd Ret fokus på kvaliteten i undervisningen samt elevernes læring og trivsel. Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for såvel skole i tilknytning til fag og folkeskolens formål som kulturinstitution i tilknytning til aktivitet og ønsket refleksion. Skab åbenhed om hvad skole og kulturinstitution hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Afsæt tid til fælles dialog om idéudveksling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Lav en klar aftale om honorering af kulturinstitutionen og om dækning af evt. udgifter til transport, materialer mv. Undersøg de lokale muligheder og udfordringer med hensyn til brug af faciliteter for afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Inddrag ledelsen på skole og på kulturinstitution for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer undervejs. Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold samt børnenes muligheder for at fortsætte kulturaktiviteten efter skoletid. Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførelse af samarbejdet. 6

Skoler og foreninger i folkeskolereformen HVORDAN SAMARBEJDE? Hovedfundamentet for samarbejdet er, at barnets læring styrkes. Samarbejdet mellem skoler og foreninger skal være en win-win situation. Partnerskabet skal bygge på lyst og en fælles forståelse af den værdi, det giver eleven og samarbejdspartnerne selv. Foreninger er ikke forpligtet til et samarbejde med skolerne. Kun foreninger, der kan og vil, skal indlede samarbejde. Der vil være store forskelle på, hvad der motiverer til samarbejdet afhængig af de enkelte karakteristika og personer, der tegner henholdsvis skole og forening. Samarbejdet mellem skoler og foreninger kan ske flere steder: I den fagspecifikke undervisning, hvor foreninger alene eller i samarbejde med lærerne kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevernes læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Som en del af de 45 minutters daglige bevægelse, der kan organiseres som selvstændig tid eller som del af den fagspecifikke og understøttende undervisning. Før eller efter skoletid enten på skolen eller i en nærliggende forening og gerne i samarbejde med SFO eller fritidsklub. Indhold, varighed og karakter af samarbejdet afhænger af skolens ønsker og foreningens muligheder. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af samarbejdsaktiviteterne. Personalet kender børnene og kan derved sikre særlige hensyn i forhold til elevernes forudsætninger. Herudover kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet. 7

UNDERVISNING: A Introduktion: Foreningen står for de første undervisningsgange som startskud til et længerevarende forløb. Formålet er at motivere eleverne til mere engageret deltagelse i undervisningsforløbet og skabe indsigt i muligheder for at fortsætte aktiviteten i fritiden. B Læringsforløb: Et længerevarende forløb hvor en instruktør varetager undervisningen. Formålet er at forbedre elevernes faglighed både primæraktivitet eller relateret aktivitet øge kendskabet til aktiviteten og skabe personlig kontakt til en person fra foreningen. C Længerevarende forløb: Længerevarende forløb hvor udvalgte klasser eller elevgrupper indgår i et kontinuerligt læringsforløb varetaget af en forening. Formålet er, at eleverne fordyber og dygtiggør sig i aktiviteter, som enten er meget krævende eller medvirker til en alsidig udvikling af eleven. D Foreningen varetager ugentlig undervisning af elitetalenter gennem et eller flere skoleår i stedet for f.eks. valgfag eller som en del af den understøttende undervisning. HVAD MED ØKONOMIEN? Foreninger kan som hovedregel ikke indgå i samarbejdet uden at få dækket omkostningerne til eksempelvis instruktørløn, projektudvikling, mødedeltagelse mv. Der er ikke afsat særskilte midler til samarbejdet, så midlerne skal findes internt i skolens budget eller via eksterne fonde og puljer. 8

DET GODE SAMARBEJDE Kriterier Klart formål og mål Værdiskabende for begge parter Baseret på gensidig forventningsafstemning Forberedt i fællesskab Økonomiafklaring Faciliteter Velorganiseret og koordineret Har ledelsens opmærksomhed og opbakning Forældreinddragelse Evaluering Gode råd Ret fokus på kvaliteten i undervisningen samt elevernes læring og trivsel. Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for såvel skole i tilknytning til fag og folkeskolens formål som forening i tilknytning til kerneaktivitet i fritiden. Skab åbenhed om hvad skole og forening hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Afsæt tid til fælles dialog om idéudveksling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Lav en klar aftale om honorering af foreningen og om dækning af evt. udgifter til transport, materialer mv. Undersøg de lokale muligheder og udfordringer med hensyn til brug af faciliteter for afklaring af projektets indhold og tidspunkt. Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der er sikret god og effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Inddrag ledelsen på skole og i forening for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer undervejs. Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold samt børnenes muligheder for at fortsætte foreningsaktiviteten efter skoletid. Følg op på samarbejdsprojektet med evaluering af opstillede mål og overvejelser om evt. videreførelse af samarbejdet. 9

Husk børneattesten Myndigheder, foreninger m.v. har pligt til at indhente børneattest for personer, der skal fungere som trænere, instruktører, holdledere eller lærere for børn under 15 år, herunder assistenter, vikarer, afløsere og studerende i praktik, såfremt der er tale om en fast tilknytning. Det kan f.eks. være skolelærere, fodboldtrænere, spejderledere, dagplejemødre, livreddere i en svømmehal eller pedeller på skolen. Pligten omfatter også familiemedlemmer over 15 år eller andre over 15 år med en relation til den ansatte eller beskæftigede, der indebærer, at også de har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Læs mere om børneattesten her: www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/boerneattest/ eller kontakt Børn & Kulturs Sekretariat. 10

Eksempler til inspiration Aktivitetsdag/foreningsdag, hvor formålet er at introducere eleverne til en bred vifte af lokale foreninger med forskellige aktiviteter og skabe grundlag for fremtidige samarbejder. Da olde var ung. Gennem samarbejde, rollespil, fotoskattejagt, smags-, høre- og følesansen får eleverne indblik i 1930 ernes Esbjerg. Drama som didaktisk redskab. Skolen og en teaterforening indgår et partnerskab, der medfører, at eleverne får lov til at være aktivt handlende i egen læreproces, og hvor metoden med fordel kan bruges i alle boglige og praktiske fag, så eleverne oplever, at læringen kan bruges direkte. Partnerskabet kan omfatte forskellige dramalege, improvisation og kropsøvelser, så eleverne får læringen i almindelige skolefag serveret på nye måder. De bruger sig selv, har det sjovt, mens de lærer og fordyber sig. F.eks. kan dele af procesorienterede skriveforløb dramatiseres, historieundervisningen gøres aktiv ved at genskabe historiske begivenheder eller kroppen kunne bruges i langt højere grad i matematiktimerne. Drama som projektarbejdsform. Et partnerskab, hvor eleverne får lov at prøve kræfter med teaterarbejdet, som det vil foregå på et professionelt teater. F.eks. kan der arbejdes med: Manuskriptskrivning, instruktion, skuespil, scenografi, kostume, lys/lyd, sceneteknik og PR. Der laves et set-up, hvor man anvender elevernes forhåndskendskab til forskellige ting, eksempelvis kunne novelleskrivning i dansk være byggesten for at skrive et godt manuskript, og design-delen i håndarbejde kunne være fundamentet for at sy kostumer til en forestilling! Eleverne skal kunne vælge, hvor de ønsker at lægge deres arbejdskraft. Der kan dannes forskellige grupper, der under vejledning får ansvaret for netop den del, de har valgt. Eleverne skal lære ansvarlighed, at planlægge, at være vedholdende og overholde de deadlines, der på forhånd er aftalt. Sluttelig skal alle dele samles til det aftalte resultat. Det kan eksempelvis være en teaterforestilling, en event eller en oplæsning. Din kirke, din kultur. Målet med Din Kirke, Din Kultur er med afsæt i de pædagogiske læreplaner i børnehaven og 11

Fælles Mål for Folkeskolen at give børnene kulturhistorisk identitet og begrebsforståelse gennem oplevelse og bevægelse. Dette sker i en sammenhæng mellem læring ude på kirkegården og inde i kirken samt i børnehaven og på skolen. Esbjerg Kulturskole har en lang række tilbud, der understøtter intentionen med den åbne skole. Fisker bag katederet. Lyst- eller garnfiskere fortæller om lokale fiskemuligheder samtidig med, at biologiundervisningen perspektiveres i praktiske forløb, hvor der både fiskes, dissekeres og tilberedes fisk til et fælles måltid. Foreningsaktivitet i boglige eller kreative fag, hvor formålet er at skabe en alternativ, sjov og praksisnær ramme om undervisningen. Foreningsbesøg, hvor formålet er at vise eleverne muligheder for foreningsaktivitet i lokalområdet og give dem indblik i, hvordan en forening fungerer som demokratisk ramme om aktiviteter båret af frivillighed og engagement, viden om træner-/lederarbejde og andre opgaver i en forening. Foreningsintroduktion, hvor foreningen præsenterer sin aktivitet som del af den understøttende undervisning. Formålet er at udvide elevernes kendskab til nye fritidsaktiviteter, få skabt kontakt til en forening, give eleverne et afbræk fra tavleundervisning evt. som en del af 45 minutters bevægelse. Friluftsliv. Partnerskab med en spejderorganisation om at gennemføre en temadag med fokus på sundhed og trivsel, hvor eleverne skal vælge alternative fritidsaktiviteter, som de normalt ikke deltager i/har deltaget i. Herved kan man animere inaktive eller udsatte skoleelever til at være fysisk aktive i deres fritid og dermed skabe et fundament til bedre trivsel. Med fokus på friluftslivet skal aktiviteterne foregå i naturen, så der kan gøres brug af skov, å, bakket terræn mv. GPS løb. Kors i knægte tager eleverne med rundt i Reformationstidens Ribe. Undervejs løser de opgaver direkte på GPS en. Turen forberedes og evalueres hjemme på skolen. HekseRibe. Et forløb om hekse, forfølgelse og overtro med flere besøgssteder i Ribe. I skole omkring år 1900. Skolefrøkenerne er klar til at tage imod i den gamle skolestue. Her øves bl.a. læsning og udenadslære, små regnehistorier, skrivning med pen og 12

blæk samt griffel. Der er også legemsøvelser på skemaet. Jacob og Peters jul. Vi glæder os i denne tid med juleaktiviteter fra 1800-tallet på Quedens Gaard. Kom og køb. Forsøg jer som handelsmænd på markedspladsen i Ribe, hvor handlende fra hele verden mødtes. Motorik og bevægelse i børnehøjde i samarbejde med Folkedanserforeningen hver anden uge. Forældre inddrages og støtter op. Musik. Lokale bands og musikere inddrages i instrumentalundervisningen. Myrthue har en lang række tilbud, der understøtter intentionen med den åbne skole. Kreative fag. Lokale kunstnere, aktive kunstudøvere og foreninger inddrages i undervisningen i billedkunst, musik, teater, dans og digtekunst. Læseteater. Forud for besøget øver klassen 5 stykker. På Quedens Gaard får børn og voksne historiske dragter på. Stykkerne spilles rundt om i Ribes gamle gader. Krambod. Byens folk handler i kramboden med renæssancens handelsvarer. Priserne udregnes på regneklæde og føres ind i regnskabsbogen. Matematik på museet er undervisningsinspiration, der kombinerer matematik med det historiske bymiljø på Esbjerg Museum. Minisport. Skolen samarbejder med foreninger om at tilbyde minisport eller sjov motion, hvor forskellige idrætsgrene præsenteres. Projekt Helhed er et treårigt skole-fodboldprojekt for børn i indskolingen i Vollsmoseskolerne. Projektet består af en særlig tilrettelagt undervisning i primært matematik og dansk, som via tre overordnede metoder kobles sammen med fodboldspillet og forenings- og fodboldkulturen. De tre metoder er Intensiv fagtræning i klublokalerne med en udvalgt målgruppe af elever. Fagtræning i klublokalerne i samarbejde med fodboldskolen i forbindelse med fodboldtræningen. Fodboldmatematik er fodboldtræning med en udvalgt målgruppe af elever, hvor matematik indgår i fodboldøvelserne. Rejse i tiden. Eleverne rejser sammen med Quedens Gaard tilbage i tiden med sanser og bevægelser. Vi gør holdt omkring år 750, 1212, 1583, 1890 og vores tid. Der kan fokuseres på en enkelt tidsepoke. 13

Randers Kommune har oprettet ressourcebanken.randers.dk, hvor man forsøger at samle lærere og foreninger med bevægelsesinspiratorer er koblet på. Ribe Domkirke Museum. Få en introduktion på Quedens Gaard til tiden omkring Reformationen. Besøg Ribe Domkirke Museum. Arbejd med undervisningsmaterialet på Quedens Gaard. Skoven i skolen. Der gennemføres udeundervisning, som tilgodeser børn, der til daglig oplever vanskeligheder ved traditionel boglig undervisning. Børnene får mulighed for at arbejde med de samme faglige felter på en ny måde. I stedet for lektiehjælp, der ligner skoleundervisning, vil eleverne opleve fagene i naturen og miljøer omkring skolen og dermed få mulighed for bedre trivsel, selvværd og indsigt i naturen. Skriv afladsbreve. Lad eleverne få et indblik i og forståelse for, hvad afladstanken var, og hvilket magtorgan kirken var. Iført munkekutte mærker eleverne på egen krop, hvordan det er at skrive med pen og blæk. Måske er der nogen, der opnår aflad. Spejderorganisationerne gennemfører et temadøgn, hvor temaerne kan være førstehjælp, primitiv mad og overlevelse i naturen. Stævner, hvor foreningen står for afvikling af aktivitetsdag, stævne, idrætsdag mv. med inddragelse af elever i planlægningen. Formålet er at lære, hvordan man planlægger og afvikler en event. Eleven kan efterfølgende være en god hjælp i forbindelse med lignende foreningsevents i fritiden. Svømmeklubben og skolen samarbejder om at oprette en række pige- og drengehold. Skolen stiller svømmehal samt pædagog- og lærerressourcer til rådighed. Lokale unge uddannes til og indgår som hjælpetrænere. Tavle, tråd og kål. Dygtige håndværkere hjælper med at genopbygge Ribe efter branden i 1580. De fine fruer broderer i borgerstuen og tjenestepigerne arbejder i køkkenet. Renæssancen levendegøres sammen med eleverne. Tyende søger arbejde. På købmandsgården er der brug for nyt tyende. Eleverne søger arbejde og viser, hvad de kan med uld og træ for at få et godt skudsmål. Trænere. Skolens idrætslærere og trænere i idrætsforeningerne kan samarbejde om at uddanne unge, frivillige instruktører/trænere (overbygningselever), som derefter kan gennemføre aktiviteter for indskolingen. 14

Ud i byen med smartphone. Nye tider i gamle dage er et spil, der tager jer med rundt i slutningen af 1800-tallet og Jacob A. Riis s tid. Undervejs løses opgaver på lånte smartphones. Turen forberedes og evalueres hjemme på skolen med baggrundsmaterialet. 15

FUNDAMENTET FOR SAMARBEJDET ER, AT BARNETS LÆRING STYRKES Kommunikation, 09.2014 Børn & Kultur September 2014