Ellemarkskolen. Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan 2011-2012



Relaterede dokumenter
Virksomhedsplan

Asgård Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Den kommunale Kvalitetsrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Det grafiske overblik

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kirstinedalsskolen. Kvalitetsrapport 2010 og Virksomhedsplan

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

September Årsrapport for 2013/14 Lille Næstved Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport 2011

Virksomhedsplan

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Kvalitetsrapport Andkær skole

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Kvalitetsanalyse 2015

Center for Børn og Undervisning

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Læringssamtale med X Skole

Kvalitetsrapport 2011

Børne og Skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole

Kvalitetsrapport 2011

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Strategi for Sprog og Læsning

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2014

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Skolernes mål og handleplaner

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Transkript:

Ellemarkskolen Kvalitetsrapport 2011 og opfølgning på Virksomhedsplan 2011-2012

INDHOLD Indsatsområder 3 Skolevæsenets indsatsområder 2010/11 3 Nye indsatsområder 2011/12 6 Opfølgning på Virksomhedsplan 2011-12 7 Direktionens indsatsområder 7 Forvaltningens anbefalinger 9 Organisation og rammebetingelser 10 Organisation 10 Personale (budget 2011) 10 Sygefravær 10 Økonomi 11 Elever i tal 12 2

INDSATSOMRÅDER SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER 2010/11 Højnelse af fagligheden - Dansk Skolens fire mål (1) struktureret læseindlæring, 2) læsebånd, 3) læsemedaljer, 4) genrepædagogik) forsættes i de(t) kommende skoleår. Konkret målsætning omkring indførelse af genrepædagogikken som generel metode i undervisningen fremover. Skovskolen går fra projekt til drift, sådan at Skovskolen gøres til en integreret del af den generelle skolekultur på Ellemarkskolen. Projekt Højnelse af det faglige niveau har betydet større fokus fra ledelsens side på evalueringen af testresultater for at sikre, at der sker et bevidst arbejde omkring forbedring af resultaterne. Skolens lokale projekt læsebånd er indført pba en viden om den positive sammenhæng ml. elevernes læselyst og deres læsefærdigheder. Projektet videreføres fremover på hele mellemtrinnet og integrerer konkurrenceaspektet, som i særlig grad udfordrer drenge til en ekstra indsats. Det fremgår af skolens egen evaluering, at resultaterne omkring læsemedaljer har ført til en markant stigning i antallet af udlån til elevernes fritidslæsning, hvilket giver grundlag for en formodning om, at dette vil give sig udslag i generelle forbedringer af skolens læseresultater på sigt. Skolens lokale projekt skovskole er et andet eksempel på en indsats, der forholder sig til konkrete udfordringer omkring meget uro i klassen. PUC har tidligere evalueret projektet og det konstateredes, at indsatsen giver positive resultater omkring læringsmiljøet og dermed forudsætningerne for at bedre de faglige resultater. Højnelse af fagligheden Natur og Teknik - at styrke faget N/T mhp at forbedre resultaterne fremover. - den planlagte lokale læseplan for faget udarbejdes - mål for, hvilke resultater man vil se af arbejdet med planen, fx gennem den enkelte lærers årsplan, men også omkring elevernes resultater i div. test - mål for en styrkelse af fagteamet - mål for læsevejledernes arbejde med at styrke den faglige læsning i naturfagene Fysiklærere underviser i N/T på henholdsvis 1., 4. og 6. årgang. Lokal læseplan er under udarbejdelse. Læsevejledere har udarbejdet idémappe til faglig læsning i alle fag. Naturfagsråd nedsættes efterår 2011. Kollegavejledning for natur/teknik underviserne og fokus på de naturfaglige fag. Mentorordning for de undervisere, som ikke har linjefag i N/T, så man har støtte og vejledning fra en linjefagsuddannet. Projekt Den røde tråd i 0. kl. er i gang og fortsætter med øget indsats i 2011/12 se under matematik. Højnelse af fagligheden Fysik/Kemi - forbedring af resultaterne i fysik bl.a. gennem faglig læsning - Oprettelse af Naturfagsrådet - at IT generelt (herunder Interaktive tavler) indgår konkret som redskab til en højnelse af det faglige niveau i fysik Skolen har engageret sig i en fremadrettet indsats m.h.p.at resultaterne på sigt skal/kan forbedres gennem faglig dygtiggørelse af medarbejderne. Konkret anvender skolen holddeling v. store klassekvotienter, ligesom der har været arbejdet med ansættelse af en undervisningsassistent (m. særlig naturfaglig ekspertise) i overbygningen. Der er også iværksat et arbejde omkring større inddragelse af IT i undervisningen, hvor lærerne underviser hinanden i fx brugen af Interaktive tavler. 3

Det planlagte forløb omkring nedsættelse af et lokalt naturfagsråd er ikke kommet i gang, men forventes iværksat efterår 2011. Højnelse af fagligheden Engelsk - at IT-programmer inddrages som et fast element i engelskundervisningen. - at læsning på engelsk skal indgå som et fast element i engelskundervisningen. Der har i fagudvalget været fokus på at finde tilgængelige/gratis programmer, der kommer rundt om lytte/forstå, læse/forstå (skimme/scanne), lytte/tale/lytte til sig selv, grammatik og skriftlige opgaver. Projekt Læsning i engelsk er en forsøgsperiode på 3 måneder med start primo oktober. Eleverne laver en prætest, som er udgangspunktet for niveauet, som eleverne skal træne på, og eleverne testes igen efter de 3 måneders træning i læsning på engelsk for at måle hvilken effekt træning i læsning har. Elever med særlige behov Opstilling af mål/handleplaner omkring (pædagogisk/didaktisk) kompetenceudvikling af alle skolens medarbejdere på to niveauer, 1) de direkte involverede medarbejdere, 2) de øvrige medarbejdere på skolen. Konkret plan for, hvordan alle de lærere, som aktuelt arbejder med elever i læse- og skrivevanskeligheder gives de nødvendige kompetencer til aktivt at kunne understøtte elevernes brug af CD-ord som et redskab i den daglige undervisning. Skolens udfordringer vedr. elever med særlige forudsætninger beskrives sådan, at der er behov for særligt tildelte personaleressourcer samt et helt generelt kompetenceudviklingsbehov hos skolens lærere og pædagoger. Det overvejes, hvordan der kan arbejdes med denne kompetenceudvikling sådan, at den dels kvalificerer de direkte berørte medarbejdere, men også samtidig kan bidrage til en generel (pædagogisk/didaktisk) kompetenceudvikling på skoleniveau. På den måde vil projektet kunne blive et lærestykke i, hvordan man helt konkret kan arbejde med inklusionsfremmende tiltag. Udskolingen Konkrete mål for, hvordan linjefag i udskolingen vil kunne ske inden for de forskellige rammer af lovgivningsmæssig karakter, der gælder for disse klassetrin. - Linjefagsundervisningen skal bidrage til elevernes kvalificerede valg af ungdomsuddannelse - Via fokus på faglig læsning i linjefagsundervisningen højne elevernes faglige niveau. Ellemarkskolen er Køge Kommunes tilbud til elever, der ønsker 10. klasse. Skolen oplever helt klart, at tilbuddet er en succes, både set fra skolens og forældrenes/elevernes side. Opdelingen i de seks linjer giver særdeles gode muligheder for, at der kan arbejdes med udgangspunkt i den enkelte elevs personlige interesser, samtidig med, at det sociale fællesskab i klassen understøttes. De begrænsede lokalemæssige forhold sætter, sammen med en tilsvarende begrænset ressourcemængde, nogle barrierer op for, hvad der simpelthen kan lade sig gøre. Det vurderes, at 10. klasse ville kunne styrkes yderligere gennem en forstærket anvendelse af IT i den daglige undervisning. 4

Medarbejderkompetencer Konkrete modeller for, hvordan der arbejdes med optimal udnyttelse af skolens interne viden gennem tiltag omkring videndeling/ lærer lærer lærer etc. samt modeller for, hvordan dette i givet fald kan udvides til tiltag på tværs i skolevæsenet. (Dvs. fælles udnyttelse af relevante ressourcepersoner) Internt på Ellemarkskolen: Nedsættelsen af et naturfagsråd skal medføre, at der udarbejdes en læseplan for NT, som lærerne benytter som udgangspunkt for samarbejde og videndeling. Udpegning af resursepersoner inden for IT (interaktive tavler) skal afføde korte inspirationskurser/-eftermiddage for udvalgte medarbejdere. På tværs af skolevæsenet: Etablering af fora, hvor fagudvalgsformænd mødes på tværs af skoler (midtskolerne) samt afholdelse af inspirationseftermiddage på tværs af midtskolerne. Der er en række af udfordringer omkring tilvejebringelse af de nødvendige medarbejderkompetencer. Skolen nævner bl.a., at manglen på midler (økonomiske) er et helt grundlæggende vilkår, hvorfor man i høj grad anvender princippet om, at skolens lærere videndeler med hinanden. De begrænsede ressourcer spiller også negativt ind på mulighederne for at anskaffe fx interaktive tavler. 2012-2013 SFO - undervisning Tydelige målsætninger om, hvad lektiehjælp i SFO reelt skal bidrage til i relation til skolens samlede opgaveløsning, som den fordeler sig i henholdsvis skoledelen og fritidsdelen. Lektiehjælpen gives på to niveauer; dels som direkte lærertimer, hvor konkret støtte gives på baggrund af et konstateret behov for faglig hjælp, og dels som hjælp (på forældreniveau) som en del af det daglige tilbud i SFO. Når SFO-pædagogerne bearbejder og diskuterer forskellige faglige begreber og problemstillinger, bliver lektiehjælp til mere end blot undervisningshjælp. Det bliver til er fælles læringsrum, der udvider både barnets og den voksnes erfaringsverden. På denne måde bliver lektiehjælp endnu en mulighed for pædagogen, at sikre barnets alsidige udvikling Arbejdet skal resultere i, at lektiehjælp for børnene: er en måde at være sammen med nogen om det, man har oplevet i skolen. er tid og mulighed for at fortælle om det, man arbejder med i undervisningen, og hvordan man oplever det, der sker i undervisningen. handler om, at barnet udfolder det, som det allerede ved og har lært i undervisningen. Derfor er lektiehjælp ikke det samme som undervisning. gør, at barnet oplever, at det kan forberede sig og bidrage til undervisningen. 5

2012-2013 NYE INDSATSOMRÅDER 2011/12 Skolevæsenets indsatsområde: Matematik - at alle skolens matematiklærere får en erkendt viden i forhold til spørgsmålet: Hvad er faglighed i matematik? - at de to fagteamkoordinatorer tilegner sig kompetencer i forhold til at vejlede kolleger dels i forhold til udarbejdelse af årsplaner, men også med mere specifikke faglige udfordringer i dagligdagen, herunder inddragelse af IT i faget. - at skolens matematiklærere videndeler i forhold til højnelse af det faglige niveau, herunder inddragelse af IT. - at fagteamet får udarbejdet struktur og indhold for det gode fagteammøde. - Matematik i 0. kl.: Fokus på struktur og faglig undervisning i Natur og Naturfaglige fænomener for at sikre en naturlig overgang til fagene matematik og N/T i 1. klasse. Derudover fokus på sprog og bevægelse i matematikundervisningen. I mange år har matematikgruppen drøftet, hvilet basismateriale, Ellemarkskolen skulle benytte. Det er nu besluttet, at Kontext-materialet benyttes fra 0.klasse til 9.klasse. Der er behov for, at man nu drøfter didaktiske forhold og inddragelse af IT i relation til det valgte materiale og de aktuelle klasser og børn. Ved en opgørelse over linjefagsdækningen, er der 12 ud af 27 klasser, som undervises af lærer med matematik som linjefag. De øvrige lærere har kvalifikationer, svarende til linjefag, men det giver anledning til en didaktisk drøftelse. Skolevæsenets indsatsområde: Pædagogisk IT - at integrere brug af IT i den daglige undervisning bl.a. ved brug af interaktive tavler i alle fag. - at fortsætte udvikling af skolebiblioteket som omdrejningspunkt for pædagogisk it kursusudbud i relation til skolens it-handleplan. -i løbet af 2012 at få etableret interaktive tavler i samtlige klasselokaler samt i fysik. -at en lærer påbegynder biblioteksuddannelsen med fokus på IT og medier -at matematik indgår i kursusudbuddet til elever på biblioteket. Der har været afholdt kurser i brug af Smartboard for alle skolens lærere på 3x3 timer. Der gives obligatoriske IT kurser på biblioteket for følgende klasser: 3. årgang: Medier: 7 uger a 2 lektioner pr. hold 4. årgang: Søgning: 2 lektioner pr. hold Genrer: 2 lektioner pr. hold Layout: 2 lektioner pr. hold 5. årgang: Fotostory: 9-10 lektioner pr. hold (afholdes på en uge) 7. årgang: Publisher: 8-10 lektioner pr. hold (afholdes på en uge) Kurser i brug af regneark for elever fra mellemtrin og udskoling. 6

Skolevæsenets indsatsområde: Genrepædagogik - at højne elevernes faglige niveau i de fag, der anvender en sprog- og genreorienteret pædagogik således, at de bedre kan læse og skrive fagets tekster. - at øge elevernes faglige interesse og motivation for fagene. - at skabe og udvikle fælles sprog om sprog for lærerne. - at udvikle undervisningen i fagene i overensstemmelse med Fælles 2009. (citat fra den kommunale målsætning) To læsevejledere bliver uddannet i genrepædagogik med henblik på at implementere denne metode på resten af skolen. Eget indsatsområde: Inklusion De 12 elever skal ved udgangen af 3.klasse kunne læse og klare sig fagligt på et niveau, hvor de kan indgå inkluderende i undervisningen i øvrigt. 2012-2014 gruppen for indsatsen er 12 elever med særlige behov på 2. årgang, samt årgangens øvrige elever. Indsatsområdet forsøger gennem fleksibel klassedannelse og nye didaktiske tilgange at sikre en inkluderende undervisning for disse problematiske børn samtidig med, at er sikres undervisning af høj faglig standard til hele årgangens elevgruppe. I udgangspunktet forekommer tiltaget at være ekskluderende, for så vidt der er tale om, at de pågældende elever ikke dagligt indgår i den almene undervisning, som tilbydes de øvrige elever på årgangen. (Ligner en specialklasse) I og med, at det er skolens erklærede formål - på sigt - at skabe mulighed for, at disse elever kan indgå i den almindelige klassedannelse på skolen, er det dog et tiltag, som påkalder sig positiv interesse, forudsat at denne målsætning fastholdes. Eget indsatsområde: xxxxxxxxxx Forvaltningen anbefaler derfor, at skolens ledelse mere konkret planlægger, hvornår og under hvilke omstændigheder tilbageførelsen af disse elever til almenundervisningen kan finde sted OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDSPLAN 2011-12 DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefraværet - at de første tre kvartaler af 2011 viser samme % eller lavere sygefravær end de første kvartaler i 2010. - at 4. kvartal, hvor der ofte ses stigende sygefravær blandt lærere og pædagoger, ligger på Skolen havde i de første tre kvartaler af 2011 et sygefravær på 3.3% i skoledelen og 5,7% i sfo-delen. 7

niveau med de øvrige tre kvartaler. LMU skal udarbejde nogle retningslinjer for ledelsens og kollegers ansvar og handlemuligheder ved medarbejderes fravær. 2011-2012 Budgetoverholdelse og god økonomistyring Overholdelse af de budgetmæssige resurseudmeldinger i både skole og sfo. Etablering af luft i økonomien til, at økonomiske investeringer kan bidrage til højnelse af det faglige niveau samt øvrige pædagogisk udvikling. Skabe opmærksomhed på energiforbruget, så omkostningerne falder - Overholdelse af vikarbudget - Fastholdelse af lavt sygefravær - Månedlige budgetopfølgninger, hvor pengestrømmen analyseres, klarlægges, synliggøres - Der indløber ikke uforudsete udgifter, som fjerner råderummet. - Der udarbejdes skøn over eventuelle uventede udgifter - uforudset specialundervisning, øgede varmeudgifter, hærværksudgifter m.v. - Få analyseret energiforbruget og efterfølgende få etableret de nødvendige foranstaltninger Samlet set kommer Ellemarkskolen ud af 2011 med en økonomi, der er i balance. Dette skyldes, at vi året igennem kontinuerligt har været opmærksomme på hvordan pengestrømmen udviklede sig. Dette har gjort, at vi har kunnet reagere rettidig i forhold til større afvigelser fra det lagte budget. Hvad angår 2012 vil Ellemarkskolen står over for udfordringer, idet det regulerede elevtal pr. 5. september 2011 resulterede i en markant lavere resursetildeling, da vi på to årgange gik fra en tildeling på 3 Klasser pr. årgang til en tildeling til to klasser pr. årgang. Dette skal i løbet af 2012 reguleres ved personaletilpasning/-reduktion. 2011-2012 Nyt indsatsområde 2012: Trivsel - at personalepolitikken på Ellemarkskolen skal afspejle den komplekse opgave lærere og pædagoger i dag står overfor - at ledelsen sikrer, at alle medarbejdere oplever,: at deres arbejde anerkendes. at eventuelle arbejdsmæssige belastninger håndteres professionelt og støttende. 2012 Skolens egen tekst indsættes Da SFO en er delt på tre matrikler, kan det være vanskeligt at fastholde en fælles kultur værdier i den samlede SFOvirksomhed. Derfor har vi i 2012 iværksat et projekt, hvor kulturen i de tre afdelinger analyseres for at danne grundlag for en værdidebat. Denne skal danne rammen for det fælles arbejde fremadrettet, og derved sikre en bedre trivsel bland personalet, 8

FORVALTNINGENS ANBEFALINGER Ellemarkskolens afgangsprøveresultater ligger under det kommunale gennemsnit, men afv i- ger efter korrektion med de sociale baggrundsfaktorer kun 0,2 karakterer fra det forventel i- ge. (Afgangsprøver 2010, jf. Ministeriet for Børn og Undervisning) Det kan derfor noteres, at skolen overordnet set præsterer tilfredsstillende. De årlige udsving i afgangsprøveresultate r- ne (periode 2008 2011) giver ikke noget entydigt billede af, hvorvidt skolen bevæger sig mod bedre resultater eller bevarer status quo. Skolen har i forb. m. projekt højnelse af det faglige niveau bl.a. valgt at sætte ind med en række konkrete tiltag, som skal tilgodese den særlige elevgruppe, som Ellemarkskolen i v æ- sentlig grad består af, nemlig tosprogede elever samt elever fra hjem med små uddannelsestraditioner. Her indgår i særlig grad den faglige læsning og genrepædagogikken, som netop udspringer af tosprogspædagogikken. Skolen har herudover valgt at tage drenge problem a- tikken op som et særligt indsatsområde, bl.a. i form af udeskoleprojektet, hvilket forvaltningen på baggrund af den gode evaluering anbefaler, at skolen gør til et permanent tiltag i bestræbelsen på at højne netop drengenes faglige resultater i undervisningen. Forvaltningen ser skolens arbejde med at styrke undervisningen i udskolingen i form af forsøget med linjefag er et yderst interessant tiltag, som bør følges nøje mhp at sikre videndeling i skolevæsenet, da udskolingen er et fælles fokuspunkt på tværs i skolevæsenet jf. 95 % målsætningen. 9

ORGANISATION OG RAMMEBETINGELSER Ellemarkskolen tilbyder 0. 9. klassetrin. Der er 2 spor på hvert klassetrin (3 på enkelte årgange). Skolen rummer desuden Køge Kommunes 10. klasse tilbud. Skolen havde pr. 5. september 2011 638 elever. ORGANISATION Lone Svarre Petersen Skoleleder Bo Brix Clausen SFOafd+adm (0,75) Hanne Villadsen Pædagogisk afd. leder (1,0) Ole Boye Nielsen 10. kl. +adm (0,5) Fagpersonale, SFO Pædagoger og Pædagogmedhjælpere Teknisk/administrativt personale Servicemedarbejdere og sekretærer Fagpersonale, Skole Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger PERSONALE (BUDGET 2011) Personalegruppe Årsværk Ledelse * 3,3 Lærere og børnehaveklasseledere 44,6 Pædagoger og medhjælpere 15,3 Teknisk/administrativt personale 5,1 I alt 68,3 * ikke alle afdelingslederstillinger er med fuld ledelsestid. Andel af arbejdstid disponeret til ledelsesopgaver fremgår under de enkelte afdelingsledere i organisationsdiagrammet. SYGEFRAVÆR Sygefravær % 2009 2010 2011 * Skoledel 4,7% 4,1% 3,3% SFO 11,2% 4,8% 5,9% I alt 6,4% 4,3% 4,0% * Første 3 kvartaler 10

ØKONOMI Skoledel Budget 2011 2012 Løn og øvrige personaleomkostninger 22.519.000 22.046.000 Elevdrift (undervisningsmidler mv.) 1.135.000 1.224.000 Drift og ejendomsudgifter 3.264.000 3.269.000 I alt 26.918.000 26.539.000 Andel af skolernes fællesbudget * 2.246.000 2.904.000 I alt 29.164.000 29.443.000 Udgift pr. elev: 44.500 45.600 Vidtgående specialundervisning ** 759.000 813.000 * I forhold til skolens andel af fællesbudgettet skal det bemærkes, at der ultimo 2011 er omdisponeret mindreforbrug på centrale konti til skolernes budgetter. ** til enkeltintegrerede elever. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. SFO Budget 2011 2012 Løn og øvrige personaleomkostninger 6.324.000 6.106.000 Aktivitetsmidler 651.000 670.000 Drift og ejendomsudgifter 1.517.000 1.563.000 I alt 8.492.000 8.339.000 Andel af SFOernes fællesbudget * 247.000 192.000 Forældrebetaling -4.560.000-4.611.000 I alt netto 4.179.000 3.920.000 Udgift pr. barn: 12.000 11.200 SFO specialtilbud ** 67.000 79.000 * Ekskl. budget til søskenderabat, sociale fripladser og andre poster der ikke vedrører SFOernes drift. ** til enkeltintegrerede børn og specialgrupper. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. Budget 2011 2012 Ellemarkskolen i alt 34.169.000 34.255.000 11

ELEVER I TAL 2009/10 2010/11 2011/12 [Skolen udfylder selv tal for SFO] Elever i % af I alt SFO 2010 elever Antal elever 663 657 645 Bh Kl. 41(1)* 97,6 Gns. Klassekvotient 23,7 23,5 24,8 1. kl. 49 94,2 Elever pr. lærer 14,2 14,3 14,5 2. kl. 51(1) 94,4 Elevfravær i % 5,2 4,9-3. kl. 43(3) 91,5 - heraf sygdom 3,7 3,4-4. kl. 35(3) 68,6 - heraf ekstraordinær frihed 1,1 1,2-5. kl. 33 62,3 - heraf ulovligt fravær 0,3 0,2-6. kl. 16 41,0 I alt 268 *) Tallet i parentes er elever fra andre skoler der er indmeldt i SFO på Ellemarkskolen. Tallet er ikke medregnet i %-satsen. 12