Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1
Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede mål: Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien Publikation offentliggjort af UVM samtidig med udveksling af OK13 krav Tre mål: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Elever og kursisters trivsel skal øges Side 2
Udfordringer For mange falder fra For få unge vælger en erhvervsuddannelse Social baggrund har stor betydning for faglige resultater og frafald Mere sammensat elevgruppe stiller større krav til undervisningen For lidt studieforberedende fokus For få voksne (ufaglærte og kortuddannede) opkvalificeres til faglært niveau pga. manglende basale kompetencer For få udnytter mulighed for realkompetencevurdering (især AMU) jf. Endnu bedre uddannelser - for unge og voksne, MBU, dec. 2012 Side 3
Veje til målene - eksempler Lærere og elever og voksne kursister skal have mere tid sammen til undervisning og læring (udvidet undervisningsbegreb) Flere og bedre undervisningstimer Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning (holddeling (periodisk), 2-lærerordning, individuel faglig vejledning, formativ evaluering og feed back o.l.) Mere praksisrettet, anvendelsesorienteret undervisning kobling teoripraksis Mere lektiehjælp og skriftligt arbejde med tilstedeværelse af lærer Styrket og professionel strategisk skoleledelse Styrket og målrettet kompetenceudvikling af ledere og lærere Side 4
John Hattie: Synlig læring for lærere (2013) Høj effekt Formativ/løbende evaluering 0,90 Lærertydelighed (målstyret læring, tydelig for eleven) 0,75 Feedback 0,75 Metakognitive strategier 0,69 Læringsstrategier 0,62 Lav effekt Gå et år om - 0,13 Opdeling efter evner 0,12 Klassestørrelse 0,21 Gennemsnit: 0,40 Side 5
Avu udviklingsprogram (1) Mål Alle skal blive så dygtige de kan Mindske betydningen af social baggrund mht. fagl. resultater Bedre trivsel Udfordringer Ændret målgruppe: Flere unge voksne og tosprogede Stort frafald; for få aflægger prøve Videreuddannelsesfrekvens for lille 4 indsatsområder Bedre introduktion og øget fastholdelse af svageste kursister Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid Øget fokus på overgang til eud efter avu Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden Side 6
Avu udviklingsprogram (2): Hvordan? Intro og fastholde de svageste Afklare forudsætninger og ressourcer Screening + differentieret undervisning Formativ evaluering Lærernes relationskompetencer Håndtering af fravær (fx mentorer) Tolærerordninger og andre støtteforanstaltninger Tilpasset organisering, fx sammenlagt timepulje i 2-3 fag ( klassedannelse ) Anvendelsesorienteret undervisning Ansøgningsfrist: 1. december 2013 Forsøg: Fuldtidsuddannelse Klasse med (ca.) ens fagpakke Introundervisning, afklaring mv. Anvendelsesorienteret undervisning Supplerende, differentieret undervisning Lærerteam med fælles ansvar Skriftligt arbejde i uddannelsestid Omlæg væsentlig del af rettearbejde Integreret i undervisning, vejledning ol. Mødepligt for kursister Side 7
Reform af eud: Hovedpunkter i udspil Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Fire hovedområder: Et mere overskueligt valg for de unge Bedre muligheder for videre uddannelse Klare adgangskrav Målrettede tilbud, så alle unge får en uddannelse Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Fortsat indsats for praktikpladser Ny attraktiv vej fra ufaglært til faglært for voksne på 25 år og derover Side 8
Styrket kvalitet på eud jf. regeringsudspil Undervisningstimetal: Mindst 25/uge fra 2015, 26/uge fra 2016 Kompetenceløft af lærere: - Allerede ansatte: Erhv.pæd.komp: 10 ECTS inden 2020 - Nyansatte: Erhv.pæd.diplom efter senest 4 år - Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor Styrket sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse Øget IT-baseret undervisning mv. Ledelses- og skoleudvikling Øget fokus på implementering og kvalitetssikring Side 9
Syv kvalitetsinitiativer i finanslovsaftalen 2013 Kompetenceløft lærere og ledere Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Styrket differentiering Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Bedre skolemiljø, herunder lektieværksteder Særlige grundforløb og mere praksisnært grundforløb Mentorordning, kontaktlærerordning, styrket social og psykologisk rådgivning Side 10
Elementer i udviklingsdagsorden Ledelsen skal sikre, at læreren i endnu højere grad tager ansvar for at bringe eleven i mål, ikke bare i sine fag, men i den samlede uddannelse læreren ser gevinsten ved fælles forberedelse, fælles gennemførelse og fælles evaluering af undervisning læreren får nye kompetencer (som underviser): fx differentieret undervisning, innovativ undervisning og formativ evaluering; vægt på relationskompetence læreren får nye kompetencer (som medarbejder) i teamarbejde, projektledelse m.v. 11
Realisering af kvalitetspotentialet i OK13 Hvad skal den enkelte skole arbejde med og hvordan? Hvilke indsatser kan øge elevernes udbytte på vores skole? Hvad betyder disse indsatser for omprioritering af ressourcerne? Hvorfra tages der ressourcer? Hvor føres de hen? Hvordan fremmes forståelsen af, at der ikke længere tælles timer for arbejdsopgaver, men at der i stedet er mål, opgaver og opgaveløsninger inden for årsnormen? Hvilke rammer og værktøjer skal der til for at realisere målene? Hvilke dialoger? Hvilken tilgang? Hvilke redskaber? Hvilket tempo? - der bliver i den grad behov for pædagogisk ledelse 12