Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet Kristine Hoffmann, læge Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet
Hvordan fik vi denne ide?
Inspiration Fysisk aktivitet er associeret med lavere risiko for at udvikle demens (Sofi et al., 2011) I mus reducerer fysisk aktivitet Alzheimer patologi og skade på neuroner (Brown et al., 2013) I ældre med hukommelsesproblemer og i risiko for at udvikle demens øger fysisk træning kognitiv funktion (Lautenschlager et al. 2008) Ingen studier med superviseret konditionstræning af patienter med mild Alzheimer
Fysisk træning påvirker hukommelsescenteret Erickson 2011 *
Pårørende: Jeg kan se at min mand fysisk bliver dårligere. Hvis han havde brækket hoften ville han blive tilbudt genoptræning men når man har en demens sygdom så er der ikke noget reelt tilbud
Sundhedsøkonomi Ca. 85.000 til 90.000 ældre med demens Udgifter 24 mia. årligt (NVD) Forventes at tredobles i 2050
Aalborg Universitetshospital Projektpartnere Hvert center stod for testning og træning lokalt Aarhus Universitetshospital Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Slagelse Sygehus Odense Universitetshospital Glostrup Hospital Roskilde Sygehus Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Svendborg Sygehus MR-forskning afdeling, Hvidovre Hospital PET-enheden, RIgshospitalet *
Design Enkelt-blindet randomiseret kontrolleret studie Hjemmeboende patienter med mild Alzheimers sygdom 50-90 år MMSE > 19 Ingen alvorlige medicinske sygdomme eller psykiske lidelser Randomiseret i 2 grupper: Intervention : 16 ugers træning Kontrol
Træningen En time tre gange om ugen i 16 uger Uge 1-4: Adaptationstræning (styrke + kondition) Uge 5-16: Konditionstræning Superviseret og overvåget af fysioteraputer Gruppetræning Patienter brugte pulsure og målet var en intensitet på 70-80% af maximal puls
Primære effektmål: Hvad målte vi på? Hukommelse: Mentalt tempo og opmærksomhed (SDMT - Symbol digit modalities test ) Sekundære effektmål: Livskvalitet, ADL-funktioner, fysisk og kognitiv funktion, depressive og psykiske symptomer (Hamiltons depressionsskala og NPI - Neuropsychiatric Inventory) *
Baseline demografi Kontrol Intervention Antal 93 107 Total minmax p- værdi 1 Køn (K/M) 36/57 51/56 0,25 Alder, median (IQR) 72 (67-76) 70 (65-76) 49-90 0,16 Pårørende samboende, n (%) 66 (71) 78 (73) 0,87 Alzheimer medicin, n (%) 88 (95) 105 (98) 0,25 Physical activity scale for the elderly, (range: 0-500), median (IQR) 101 (55-131) 89 (65-124) 0-222 0,78 1 Fisher s exact test blev anvendt til kategoriske variable and Wilcoxon signed-rank test til kontinuerte variables
Baseline score Gennemsnit (SD) Kontrol Intervention Total min-max p- værdi 1 Mini-Mental State Examination 24.1 (3.8) 23.8 (3.4) 14-30 0.53 Symbol Digit Modalities Test 25.4 (14.3) 27.1 (14.7) 0-63 0.41 Hamilton Depression Rating Scale 17 items 2.0 (2.5) 1.9 (2.6) 0-11 0.82 Neuropsychiatric Inventory 9.4 (9.7) 10.0(10.8) 0-42 0.70 1 Fisher s exact test blev anvendt til kategoriske variable and Wilcoxon signed-rank test til kontinuerte variables
Resultater - primære effektmål - SDMT Ingen signifikante forskelle i mental tempo og opmærksomhed Rød: Intervention Blå: Kontrol ITT analysen
Resultater - Sekundære effektmål - NPI Signifikant forskel i neuropsykiatriske symptomer på 3.5 point Rød: Intervention Blå: Kontrol Andre sekundære effektmål også negative i ITT analysen
Resultater - patienter der fulgte træningen nøje high exercise group (n=66) Er det vigtigt om de træner med høj intensitet og flere gange om ugen? High exercise: >80% fremmøde og >70% af maksimal hjerte frekvens Træning versus Kontrol (ITT) (n=102) p-value High exercise versus Kontrol (n=66) p-value Symbol Digit Modalities Test Neuropsychiatric Inventory -2.5 (-6.1 ; 1.1) 0.18-4.2 (-7.9 ; -0.45) 0.03 3.5 (1.3 ; 5.8) 0.002 3.4 (0.9 ; 6.0) 0.01 Per Protocol analysis *Between group differences in the change from baseline using linear regression models accounting for clustering, missing data and differences in baseline values
Utilsigtede hændelser Muskuloskeletale problemer Svimmelhed og ubehag Symptomer relateret til AD Somatisk sygdom (f.eks. KOL, anæmi, erysipelas) Kontrol Træningsgruppe 4 12 (6 relaterede) 1 10 (6 relaterede) 4 3 11 10 20 35
Alvorlige hændelser Alvorlig hændelse Kontrolgruppe Træningsgruppe Lungebetændelse Urinvejsinfektion Lungeødem Nyresten Atrieflimren Knoglebrud Brystcancer 1 1 1 1 1 1 2 3 1 I alt 5 7
Diskussion Psykiske symptomer er forbundet øget pårørende belastning og større risiko for anbringelse på plejehjem og reduceret livskvalitet Effekt af social interaktion mellem patienter eller kun effekt af træningen? Resultaterne kan ikke overføres til alle patienter med Alzheimer (motivation og fysisk raske)
Konklusion Træningen mindskede psykiske symptomer som depression, irritabilitet, uro, rastløshed, aggression, apati Første store studie i verden, der har målt, hvilken virkning hård fysisk træning har på patienter med Alzheimers sygdom i tidlig fase. De patienter, som passede træningsprogrammet bedst, fik desuden forbedret mentalt tempo og koncentrationsevne
Konklusion Patienter med Alzheimer i tidlig fase er: 1. i stand til at gennemføre hård fysisk træning 2. glade for at deltage i træning 3. Ingen bivirkninger 4. Reducerer psykiske symptomer
Hvad kan man bruge resultaterne til for at forbedre forholdene for patienter med Alzheimer? Forhåbentlig påvirke politikere til at støtte op om ikkefarmakologiske tilbud til patienter med Alzheimer Lindre/forebygge meget ubehagelige symptomer Længere tid i eget hjem?
Fremtid Substudier med PIB-PET, lumbalpunktur, MR-C og blodprøver Non-farmakologiske studier er vigtige
TAK Innovationsfonden Nationalt Videnscenter for Demens Hovedevejleder: Steen Hasselbalch, Professor Medvejledere: Gunhild Waldemar, Professor, Kristian Steen Frederiksen, PhD Træningsansvarlige: Nina Beyer og Nanna Sobol Lokale fysioterapeuter Patienter Sygeplejersker Kognitive ratere Hukommelsesklinikker: Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, Birgitte Bo Andersen, D.M.Sc., læge. Hukommelsesklinikken, Roskilde Hospital Peter Høgh, Ph.D., læge Hukommelsesklinikken, Aalborg Hospital Karsten Vestergaard, læge Demensklinikken, Aarhus Universitets Hospital Hans Brændgaard, læge. Hanne Gottrup, Ph.D., læge Demensklinikken, Odense Universitets Hospital Anette Lolk, associate professor, Ph.D., læge Lene Wermuth, læge. Geriatrisk afdeling, Odense Universitets Hospital, Svendborg Hospital Søren Jakobsen, læge Geriatrisk afdeling, Slagelse Hospital Lars P. Laugesen, læge Robert Graff Gergelyffy, læge Hukommelsesklinikken, Glostrup Universitet Hospital Eva Bjerregaard, læge