Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage



Relaterede dokumenter
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage

Sidste nyt om ensilering

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Crimpning og ensilering af korn

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs P F. Afgrøder med risiko for dårlig stabilitet PF 300 g X X X. Majs og kolbemajs.

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Crimpning og ensilering af korn

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Proteinudnyttelse i græs

Foto: Helle Dahl Schmidt

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Soens produktion af råmælk og mælk

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Ensileringsmidler markedsført i sæsonen af 6. Primær anvendelses område 1) DLG godkendelse. Producent. Form 2) Middel 1)

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Optimalt valg af kløvergræsblanding

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver


Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Transkript:

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1

Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle fundet og isoleret fra kvalitets ensilage, så deres oprindelse er fra ensilage og de gror i det habitat. Gode selektions kriterier er essentielle for at sikre at de bedste mælkesyre bakterier er selekterede til ensileringsmidler. Disse selektions kriterier inkluderer: Stamme sikkerhed Hurtigt formerende bakterier Bakteriernes evne til hurtigt at fermentere ( hurtigt ph fald ) Stærk produktion af mælkesyre og vished for hvornår mælkesyren er produceret Ikke-proteolytisk Ingen produktion af ekstracellulære polysaccharider 2

De 2 stammer arbejder forskudt med at reducere ph L.plantarum P.acidilactici 6.5 5.8 4.0 ph 3.7 Unik 2 stammet aktion: Pediococcus acidilactici starter fermenteringen, Lactobacillus plantarum tager over og fuldfører fermenteringen 3

Forskudt produktion af mælkesyre fra de 2 bakteriestammer i TOPSIL max 120 100 % Mælkesyre 80 60 40 P.acidilatici L.plantarum 20 0 6,5 6,2 5,8 5 4 3,9 3,7 ph 4

8 TOPSIL reducerer hurtigt ensilagens ph ph 3 0 1 2 7 Antal dage Kontrol TOPSIL 5

Fordoblingstid og temperaturinterval Fordoblingstid: Pediococcus acidilactici Lactobacillus plantarum 35 minuter 33 minuter Temperaturinterval: Pediococcus acidilactici 20-50 C Lactobacillus plantarum 15-45 C 6

Fermenterer alle de vigtigste sukkerarter P. acidilactici L. plantarum Arabinose Ribose Galactose Glucose Fructose Mannose Arabinose Ribose Xylose Galactose Glucose Fructose Mannose 7

Udbytte Bedre fermentering Mindre ensileringstab Højere foderværdi Bedre beskyttelse af aminosyrene (mindre NH₃) Højere ensilageoptagelse Højere mælkeproduktion Højere fedt og protein ydelse 8

Bedre fermentering : Fortørret græs 1 Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 30,4 30,8 ph 4,11 3,96 P<0,001 Ammoniak % total-n 9,0 6,8 P<0,001 Mælkesyre % DM 11,7 12,9 P<0,05 Eddikesyre % DM 2,3 1,1 P<0,001 Bedre fermentering giver : - mere energirig ensilage med sødere duft - mindre tab - bedre beskyttelse af aminosyre og næringsstoffer - højere fordøjelighed 9

Bedre fermentering : Fortørret græs 2 Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 27,4 29,1 ph 4,66 4,09 P<0,01 Ammoniak % total-n 8,7 6,2 ns Mælkesyre % DM 5,3 12,5 P<0,01 Smørsyre % DM 3,1 0,3 P<0,001 10

Bedre fermentering : Lucerne 1 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 17,2 19,5 ph 5,4 4,2 Ammoniak % total-n 34,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,0 9,4 Eddikesyre % DM 5,8 3,2 Smørsyre % DM 4,0 0,0 Propionsyre % DM 2,1 0,3 Svært at ensilere: Sukker 0,9% af frisk vægt 11

Bedre fermentering : Lucerne 2 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 19,1 20,2 ph 5,4 4,4 Ammoniak % total-n 19,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,0 2,3 Eddikesyre % DM 2,3 3,3 Smørsyre % DM 5,5 0,0 Propionsyre % DM 0,5 0,1 Svært at ensilere: Sukker 1,1% af frisk vægt 12

Bedre fermentering : Lucerne 3 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 25,7 28,0 ph 5,7 4,2 Ammoniak % total-n 21,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,6 4,0 Eddikesyre % DM 2,7 1,8 Smørsyre % DM 2,0 0,1 Propionsyre% DM 0,4 0,9 Moderat svær at ensilere: Sukker 1,9% af frisk vægt 13

Bedre fermentering: Majs Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 30,9 28,0 ph 3,9 3,7 P<0,001 Ammoniak % total-n 6,3 5,6 P<0,05 Mælkesyre % DM 2,8 5,3 P<0,001 Eddikesyre % DM 2,4 1,6 P<0,01 Ethanol % DM 0,7 0,7 ns 14

Mindre tørstoftab Forsøg 1 (29,0% TS) Forsøg 2 (29,6% TS) Kontrol TOPSIL Kontrol TOPSIL TS tab 10,9% 4,5% 8,58% 7,13% Forskel % -58,7-16,9 Signifikans P<0,05 P<0,001 TS til foder / 100t TS 89,1t 95,5t 91,42t 92,87t Ekstra tørstof til foder +6,4t +1,45t Værdi af ekstra TS +kr 5.440 +kr 1.233 Frisk ensilage til foder / 100t TS ensileret 307,2t 329,3t 308,9t 313,8t Ekstra frisk ensilage til foder / 100t TS ensileret +22,1t +4,9t 15

Bedre fordøjelighed af protein og energi Fordøjeligheden i protein og energi er begge signifikant ( P < 0,05 ) forøgede med henholdsvis 2,8% og 4,6% 16

Bedre beskyttelse af aminosyre TOPSIL reducerer signifikant (P<0.001) procentdelen af frie aminosyrer og forøger signifikant (P<0,01) bundet aminosyrer Frie aminosyrer nedbrydes nemmer i vommen Bundet aminosyrer overlever bedre passagen gennem vommen 17

Forsøg Resultat af 7 ydelsesforsøg fra uafhængige forsknings institutter TS optage (kg / ko / dag) Ydelse (kg / ko / dag) Profit (kr / ko / år) Kontrol TOPSIL Diff Kontrol TOPSIL Diff 1 10,5 10,8 +0,3** 25,3 26,7 +1,4 +601 2 10,6 11,9 +1,3 20,0 21,6 +1,6** +384 3 11,2 11,3 +0,1 21,3 22,4 +1,1* +470 4 11,4 12,3 +0,9* 25,8 26,8 +1,0* +156 5 12,9 13,2 +0,3 25,9 26,9 +1,0* +357 6 9,5 10,6 +1,1* 18,3 19,4 +1,1* +168 7 12,8 12,3-0,5* 19,0 20,0 +1,0* +631 Gns. +0,5 + 1,17 +395 * P<0,05, ** P<0,01 18

Forøget energistof indhold i mælken Forsøg Mælkefedt ydelse (g/ko/dag) Mælkeprotein ydelse (g/ko/dag) Kontrol TOPSIL Diff Kontrol TOPSIL Diff 1 1.017 1.076 +59 767 825 +58* 2 698 860 +162 522 627 +105* 3 865 936 +71 605 656 +51 4 1.120 1.126 +6 824 870 +46 5 1.115 1.195 +80 828 878 +50 6 909 944 +35 630 649 +19 7 917 996 +79 635 688 +53 Gns. +70 +55 * P<0,05 19

Tilbagebetaling af investering fra de 7 ydelses forsøg 547% 690% 214% 98% Gns. 337% 376% 355% 82% 20

Hvordan kan TOPSIL øge mælkeydelsen fra ensilagen Mindre tab Bevarer værdistofferne Beskytter aminosyerne Bedre duft og smag Højere fordøjelighed Bedre fermentering Mere mælk Højere foderoptagelse 21

Mere mælk og mere profit: Forsøg 1 Kontrol Topsil Diff % Ensilageoptag kg ts/ko/dag 10,5 10,8 +2,9** Mælkeydelse kg/ko/dag 25,3 26,7 +5,5 Fedt % 4,02 4,03 +0,2 Protein % 3,03 3,09 +2,0* Proteinydelse g/ko/dag *P<0,05, ** P<0,01 12 køer per behandling 767 825 +7,6* Kost benefit Ekstra ensilage: -kr 0,26 Ekstra mælk: +kr 2,59 Omkost. TOPSIL -kr 0,36 Profit / ko / dag: +kr 1,97 Profit/ko/ år: +kr 601 Return on Investment: +547% Højere ensilage optag 1,4 kg mere mælk Mere mælkeprotein God tilbagebetalings evne 22

Mere mælk og mere profit: Forsøg 5 Kontrol Topsil Diff % Ensilageoptag kg ts./ko/dag 12,93 13,27 +2,6 Mælkeydelse kg/ko/dag 25,96 26,93 +3,7* Fedt % 4,30 4,44 +3,3 Protein % 3,19 3,26 +2,3 Proteinydelse g/ko/dag *P<0,05 12 køer per behandling 828 878 +6,0 Kost benefit Ekstra ensilage: -kr 0,29 Ekstra mælk: +kr 1,79 Omkost. TOPSIL -kr 0,33 Profit / ko / dag: +kr 1,17 Profit/ko/ år: +kr 357 Return on Investment: +355% Højere ensilageoptag 0,97 kg mere mælk Mere mælkeprotein God tilbagebetalings evne 23

Kildeangivelser Forsøg med TOPSIL udført af: Institute of Biological Environmental and Rural Sciences (IBERS). Tidligere IGER University of Glasgow Swiss Federal Research Station for Animal Production National Institute for Animal Nutrition, Scheldeweg, Melle Gontrode Wye College, Kent Agri-Food and Biosciences Institute, Hillsborough 24

Specifikationer Aktive ingredienser: Pediococcus acidilactici Lactobacillus plantarum Bærestoffer: Letopløslig dextrose Pakket i 200g alufolie poser til behandling af 100 tons majs, græs eller lucerne Stammerne er notifiserede til European Commission og til European Food Safety Authority Holdbarhed: 18 måneder efter fremstillings datoen ved temperatur < 20 grader 25

Brugsanvisning En 200g pose med TOPSIL max behandler 100 tons majs, græs eller lucerne Bland indholdet grundigt i en lille mængde rent koldt vand Bland opblandingen med den mængde rent koldt vand der passer til doseringsanlægget TOPSIL max kan doseres fra 0,1 til 2,0 liter per tons afgrøde, men vær altid sikker på at der tilføres 2 gram produkt per tons afgrøde 26

TOPSIL max opsummering -EU godkendte bakteriestammer - Unik 2 stammet aktion - Bedre fermentering / hurtigere ph sænkning - Mindre tørstoftab - Højere fordøjelighed - Mere protein / bedre proteinkvalitet - Bedre lugt og smag - Højere foderoptagelse ( gns. + 0,5kg ts/ ko/ dag ) - Højere mælkeydelse ( gns.+1,17kg / ko / dag ) - Vedholdende tilbagebetalingsevne 27