Februar 2013 Vidensindsamling i 6 kommuner
INDHOLD Indledning 3 Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 6 måneder 4 Profil af de jobinteresserede... 5 Profil af de etablerede job... 5 Brug af praktik... 7 Kontakt til virksomheder strategi med 4 elementer 9 1. Empowerment... 9 2. Matchning...10 3. Jobåbninger...11 4. Generel information til virksomhederne...12 Sammenhængen mellem de 4 elementer...13 Case: Job til førtidspensionister skabes af flere veje 14 Bilag: Eksempel på pjece til virksomhederne 17-2 -
Indledning I forlængelse af Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde, som blev afsluttet ultimo 2011, har Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR) bedt DISCUS indsamle og formidle viden og erfaringer om indsatsen for jobinteresserede førtidspensionister i kommuner, der fortsætter indsatsen i forlængelse af Initiativet på grundlag af erfaringer herfra (Aarhus, Holbæk, Thisted og Ikast-Brande) i kommuner, der med afsæt i viden og erfaringer fra Initiativet har igangsat en indsats på eget initiativ (Frederikshavn og Vejle). Videns- og erfaringsindsamling i de 6 kommuner sker fra den 1. august 2012 til den 31. juli 2013. Formålet er løbende at bidrage med viden, erfaringer og cases om indsatsen over for jobinteresserede førtidspensionister (som HAR fået tilkendt pension) i henhold til reformaftalen - fx mulighed for beskæftigelsestilbud og ressourceforløb for førtidspensionister under 40 år. DISCUS udarbejder i alt fem notater med erfaringer på området. De to første præsenterede: Notat 1. De seks kommuners politiske overvejelser forud for jobindsatsen for førtidspensionister samt deres organisering af indsatsen. Notat 2. Erfaringer med etablering af småjob under 10 timer pr. uge. Dette notat 3 præsenterer resultaterne af jobindsatsen i de 6 kommuner efter 6 måneder - fra. 1. august 2012 til 31. januar 2013 kontakten til virksomheder med henblik på at finde jobåbninger til jobinteresserede førtidspensionister. Både jobkonsulenternes egne strategier og metoder - og deres indsats for at styrke førtidspensionisternes egen jobsøgning. En afsluttende erfaringsopsamling i efteråret 2013 vil indeholde anbefalinger til kommuner om ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år og beskæftigelsestilbud til førtidspensionister, der ønsker det. De samlede erfaringer fra det i 2001 afsluttede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde kan læses her http://foertidspensionister-i-job.dk/pw2home.aspx?lang=da&mi=7. I resten af notatet omtales det blot som Initiativet. - 3 -
Resultat af jobindsats i 6 kommuner efter 6 måneder Dette afsnit bygger på data registreret af jobkonsulenter i de 6 medvirkende kommuner i perioden fra 1. august 2012 til 31. januar 2013. I alt har 347 jobinteresserede førtidspensionister tilmeldt sig i perioden, og der er etableret 113 job. Det svarer til, at 33 % af de jobinteresserede førtidspensionister er kommet i job i løbet af de første 6 måneder. Desuden er 4 kommet i frivilligt, ulønnet arbejde. Jobinteresserede førtidspensionister og job 1. august 2012-31. januar 2013 200 180 160 65 140 120 100 80 60 40 20 0 16 4 11 28 14 7 16 19 7 31 129 heraf i frivilligt arbejde heraf i lønnet job antal tilmeldte * 36 af de jobinteresserede i Aarhus er tilmeldt Staff-projektet (Særlig Tilrettelagt ArbejdskraFt Formidling) for borgere, der pga. udviklingshandicap har særligt vanskeligt ved at komme i job på det ordinære arbejdsmarked. Af de 36 er foreløbig 1 kommet i job og 5 i praktik. De store variationer kommunerne imellem skyldes bl.a., at der er afsat forskellige ressourcer og bruges forskellige metoder. De grundlæggende forskelle er allerede uddybet i det første notat, og her skal derfor kun nævnes de forhold, der kan være med til at forklare de forskellige resultater i de 6 kommuner. Frederikshavn: Ressourcer fra jobindsatsen for førtidspensionister er midlertidigt overført til andre opgaver, og der er således ikke etableret job, men der er stadig interesse for job blandt førtidspensionister. Holbæk: Jobkonsulenterne har især efter 1. januar 2013 oplevet et stigende antal henvendelser fra både jobinteresserede førtidspensionister og virksomheder med jobåbninger. Ikast-Brande: Der er gode erfaringer med at etablere job til førtidspensionister på de virksomheder, hvor de har været i afprøvning forud for tilkendelsen af pension. Dvs. at førtidspensionisterne får job på en arbejdsplads, de allerede kender. - 4 -
Thisted/Morsø: Jobindsatsen i de 2 kommuner indgår sammen med bl.a. sundheds- og ITundervisningstilbud til førtidspensionister i et fælles projekt, som sigter mod øget inklusion af førtidspensionisterne. Dette giver jobkonsulenterne erfaringer fra andre områder end netop det arbejdsmarkedsrettede. Vejle: Jobindsatsen for førtidspensionister i Vejle retter sig også mod førtidspensionister, der allerede er i job med henblik på at øge deres grad af selvforsørgelse. 2 af de 7 førtidspensionister var således allerede i job, da de kontaktede jobkonsulenterne, men ønskede at opgradere jobbet. Aarhus: Jobindsatsen fokuserer primært på de mest motiverede og mest selvhjulpne førtidspensionister, altså creaming af de jobinteresserede, så man ved mindst mulig indsats kan få flest muligt i job. Profil af de jobinteresserede Profilen af de jobinteresserede førtidspensionister adskiller sig ikke markant fra den profil, der er beskrevet i det 2. notat. Hovedpunkterne i profilen er, at 52 % af de tilmeldte har fået tilkendt pension pga. en psykisk lidelse 6 ud af 10 har folkeskolens afgangseksamen eller mindre som højeste uddannelse 6 ud af 10 har haft job, før de fik tilkendt pension. Af dem har godt 1 ud af 3 haft job i mere end 10 år og 3 ud af 4 har haft fuldtidsjob 2 ud af 3 har ikke haft job efter pensionstilkendelsen. Profil af de etablerede job Der er pt. registreret data på 108 af de i alt 113 job. Jobtyper Af disse 108 job er 95 skånejob (job med løntilskud til førtidspensionister) 9 deltidsjob på ordinære vilkår ved siden af pensionen. Af disse er 6 etableret i Holbæk 4 er frivilligt, ulønnet arbejde. Andelen af skånejob er lidt større end i Initiativet. Virksomhederne Af de 108 job er hvert 3. job fundet inden for handel-, hotel- og restaurationsbranchen 2 ud af 3 job er fundet i private virksomheder Det er samme fordeling som i Initiativet. - 5 -
Timeløn Knap hver anden af de førtidspensionister, der er kommet i lønnet job tjener mellem 30 og 50 kr. i timen. Og for næsten alle de øvrige ligger timelønnen derover. Lønniveauet for skånejob i de 6 kommuner lægger sig dermed meget tæt på lønniveauet for skånejob etableret i Initiativet, hvor lønnen oftest var på 50 kr. i timen og gennemsnitslønnen var på 62 kr. i timen. Over 200 kr. i timen 151 200 kr. i timen 1 2 101 150 kr. i timen 21 76 100 kr. i timen 9 51 75 kr. i timen 18 30 50 kr. i timen 48 Under 30 kr. i timen ukendt løn 2 3 0 10 20 30 40 50 60 Timetal 1 ud af 3 job i de 6 kommuner er på mellem 10 og 15 timer om ugen, mens 1 ud af 4 er under 10 timer om ugen. Sammenlignet med timetallet i job etableret i Initiativet, er der i de 6 kommuner en mindre andel af småjob på under 10 timer om ugen 26 % mod 38 % i Initiativet en større andel af job på 10-15 timer om ugen 35 % mod 28 % i Initiativet. Fra 30 timer op til 36 timer 1% Fra 20 timer op til 30 timer 13% Ved ikke 4% Fra 15 timer op til 20 timer 21% Ugentligt timetal Fra 10 timer op til 15 timer 35% Under 5 timer 4% Fra 5 timer op til 10 timer 22% - 6 -
Skånehensyn I de 95 skånejob er de hyppigste skånehensyn hvilepauser og fritagelse for stressende arbejdsopgaver. Hvordan er jobbene fundet? Blandt de 113 job har førtidspensionisterne selv fundet 6 ud af 10 job. For de øvrige er det jobkonsulenterne, der har taget første kontakt til virksomheden, og i 2 ud af 10 tilfælde har jobkonsulenterne også været med til jobsamtalen. Det er samme tendens som i Initiativet. Via familie, venner eller bekendte 2% Personlig kontakt 47% Uopfordret ansøgning 4% På anden vis 8% Jobkonsulenten tog første kontakt, selv til jobsamtale 19% Jobkonsulenten tog første kontakt, sammen til jobsamtale 20% Brug af praktik 4 af de 6 kommuner har d.d. etableret praktik, i alt 88 praktikforløb i løbet af de 6 måneder. Heraf er 28 førtidspensionister aktuelt i praktik. Med reformen er praktik til førtidspensionister blevet mindre administrationstung, hvad de 16 kommuner, der deltog i Initiativet, efterspurgte. Holdningen i de 6 kommuner er, at der som udgangspunkt udelukkende etableres praktik, hvis der er en reel chance for et job bagefter i praktikvirksomheden. Eller hvis borgeren selv ønsker en snusepraktik for at finde ud af, om det overhovedet er noget for vedkommende at komme i job. Varigheden af praktik varierer fra få uger til flere måneder. 3 ud af 4 praktikker varer 1-3 mdr. Når praktik er længere end 3 mdr., er det ofte efter førtidspensionisternes eget ønske, fx hvis de kun kan arbejde få timer og derfor har brug for længere tid i praktik - eller vil undgå forventningspres, mens de afklarer de opgaver og arbejdstider, der passer bedst til dem. - 7 -
Mere end 3 måneder 17% Varighed af praktik 1 uge 4% 3 uger 2% 2 uger 4% 3 måneder 32% 1 måned 28% 2 måneder 13% - 8 -
Kontakt til virksomheder strategi med 4 elementer Kommunernes strategier for virksomhedskontakt kan beskrives ud fra 4 elementer, som er fælles for de 6 kommuner: 1. Empowerment eller ansvarliggørelse af førtidspensionisterne i deres egen jobsøgning 2. Matchning - mellem jobinteresseret førtidspensionist og virksomhed 3. Jobåbninger - jobkonsulentens indsats for at skaffe job på hylderne til jobinteresserede førtidspensionister, der kontakter jobcentret 4. Generel information til virksomheder om, at det overhovedet er en mulighed at ansætte førtidspensionister i job ved siden af pensionen. 1. Empowerment Der er flere grunde til, at jobcentrene opfordrer og støtter de jobinteresserede førtidspensionister til selv at blive aktivt jobsøgende og selv kontakte virksomheder for at finde job. For det første kan førtidspensionisterne ved at udnytte deres eget netværk tilsammen nå ud til flere virksomheder end jobkonsulenterne. Derudover er der større chance for, at jobbet kan etableres som et ordinært deltidsjob og med en gennemsnitlig højere timeløn end hvis jobcentret kontakter virksomheden. Det viser både de aktuelle data og data fra Initiativet. Endelig er denne fremgangsmåde med til at normalisere jobindsatsen for førtidspensionister, så den i højere grad ligner indsatsen over for andre grupper. Førtidspensionisternes evne og mod på selv at kontakte virksomheder er meget forskellig: Nogle førtidspensionister er selvfindere. Dvs. de har netværk og jobsøgningserfaringer, der gør dem i stand til selv at søge og finde job. De har alene kontakt til deres kommune for at få godkendt skånejobbet og/eller informere om, at de får en lønindkomst ved siden af førtidspensionen. Der indsamles ikke systematisk data om denne gruppe af selvfindere i de 6 medvirkende kommuner, fordi de ikke nødvendigvis kommer i berøring med jobkonsulenten, der registrerer data. Andelen af selvfindere blandt de jobinteresserede førtidspensionister er derfor ikke kendt. En anden gruppe samspillerne - ønsker sparring og inspiration til at finde jobåbninger og afklare de økonomiske rammer for et skånejob, hvorefter de selv kontakter virksomhederne. En tredje gruppe er støttekrævende og har brug for jobkonsulentens hjælp til at afklare egne jobønsker og kompetencer, inden det er realistisk for dem at komme i job. Jobkonsulenternes indsats retter sig mod de to sidstnævnte grupper og fokuserer på i højere grad at gøre dem til selvfindere. De samspillere, der ønsker ordinært deltidsjob, rådes som regel til selv at kontakte virksomheder, fordi en henvendelse fra en jobkonsulent kan vække forventning om løntilskud og dermed gøre det sværere at nå frem til en aftale om job på ordinære vilkår. I de kommuner, hvor jobindsatsen for førtidspensionister har været i gang i længere tid, har jobkonsu- - 9 -
lenterne en klar oplevelse af, at førtidspensionister, der har haft flere job ved siden af pensionen, efterhånden gradvist bliver selvfindere. Ikke alle kan blive selvfindere, men de fleste kan tage det første skridt ved at blive mere afklarede om, hvad de kan og vil. Afhængigt af, hvor meget selvfinder den enkelte førtidspensionist er, støtter jobkonsulenterne førtidspensionisterne i så vidt muligt selv at deltage i processen med at kontakte virksomheder ved at give dem opgaver. Det kan typisk være at: brainstorme på egne kompetencer, jobønsker og netværk præsentere egne ressourcer, kompetencer, erfaringer og jobønsker for herigennem at forberede kontakten til virksomhederne kontakte virksomheder med konkrete eller mulige jobåbninger forberede og tage til jobsamtale (med / uden jobkonsulent) indgå aftaler om opgaver, arbejdstid, løn mm De foldere, som bl.a. Vejle og Holbæk har udarbejdet til virksomheder, bruges også i førtidspensionisternes egen jobsøgning. I Holbæk suppleret med jobkonsulentens visitkort, så virksomheden kan kontakte jobcentret med spørgsmål om løntilskud o.lign. Det er især førtidspensionister, der ønsker et skånejob, som bruger kommunens informationsmateriale. De førtidspensionister, der har som mål at finde deltidsjob på ordinære vilkår ved siden af pensionen, fravælger ofte informationsmaterialet, fordi det primært omhandler muligheden for job med løntilskud til førtidspensionister. 2. Matchning Virksomhedskontakt med det formål at finde et job, der passer en bestemt ledig, er en kendt og velafprøvet metode i jobcentrene. I jobcentrets arbejde med førtidspensionister er denne meget målrettede virksomhedskontakt ret afgørende for at få succes. Job til førtidspensionister skal nemlig ofte skræddersys, idet den enkelte førtidspensionists motivation til at arbejde er helt afhængig af, at individuelle ønsker og behov kan opfyldes. Fx at der ikke er lang transporttid til jobbet, eller at det er inden for en bestemt branche eller en bestemt virksomhed. Derfor kontakter jobkonsulenterne med afsæt i den enkelte førtidspensionists ønsker og muligheder udvalgte virksomheder, hvor de forventer at finde relevante opgaver, arbejdsvilkår og ønsker fra førtidspensionisten. Jobkonsulenterne bruger fx Google, Krak eller telefonbogen for at få overblik over virksomheder i et bestemt område og/eller inden for en bestemt branche. Henvendelse til virksomheden sker typisk ved et telefonopkald fra jobkonsulenten til den personaleansvarlige med spørgsmål om en jobmulighed til en konkret førtidspensionist. En førtidspensionists eget ønske om job på netop den bestemte virksomhed kan virke meget positivt, og det kan åbne for, at virksomheden siger ja til at få besøg og drøfte jobmuligheder. Efterfølgende besøger jobkonsulenten og førtidspensionisten sammen - eller førtidspensionisten alene - virksomheden. - 10 -
Hvis det viser sig, at der ikke aktuelt er mulighed for jobmatch på virksomheden, bliver virksomheden bedt om at henvise til andre virksomheder i samme branche, samme forretningskæde eller blandt underleverandører, hvor der kan være jobmuligheder. I den første henvendelse til virksomheden vægter jobkonsulenterne den enkelte førtidspensionists ressourcer, særligt motivationen for at arbejde, selvom vedkommende ikke behøver. Og sørger for at informere så realistisk som muligt om behovet for skånehensyn. Derudover har jobkonsulenterne gode erfaringer med at tilbyde en praktik, hvor førtidspensionisten viser, hvad man kan på trods af nedsat arbejdsevne en beregning af virksomhedens omkostninger ved at ansætte en førtidspensionist i et konkret job en hotline, så både virksomhed og førtidspensionist kan kontakte jobkonsulenten, hvis der opstår behov undervejs, fx hvis timetal eller arbejdsopgaver skal justeres. Når førtidspensionist og jobkonsulent er sammen til jobsamtale, aftaler de ofte før besøget på virksomheden en arbejdsdeling, hvor førtidspensionisten selv fortæller om sine ressourcer og ønsker, mens jobkonsulenten fortæller om skånebehov. Lønnen aftales af virksomheden og førtidspensionisten, men vægtningen af løntilskuddet aftales også typisk på forhånd mellem jobkonsulent og førtidspensionist. Nogle førtidspensionister typisk med ringe erhvervserfaring og/eller mange skånehensyn - ser løntilskuddet som en mulighed, som gør det lettere for dem at få foden indenfor på en virksomhed og som en forsikring mod, at virksomheden får for høje forventninger til dem. Dvs. at løntilskuddet kan være med til at lette forventningspresset på førtidspensionistens indsats på jobbet. Andre førtidspensionister typisk dem med uddannelse og/eller erhvervserfaring, som søger job inden for et felt, hvor de har kompetencer ser løntilskuddet som unødvendigt eller som en nødløsning, hvis ikke de kan få job til en overenskomstmæssig løn. 3. Jobåbninger Der er behov for at kontakte en bredere kreds af virksomheder for at skabe jobåbninger. Jobkonsulenterne får henvendelser fra jobinteresserede førtidspensionister, der ikke selv har et netværk og heller ikke har særlige jobønsker, men bare gerne vil have et job. Derfor opsøger jobkonsulenterne også virksomheder mere bredt med det formål at finde jobåbninger, særligt inden for brancher hvor mange førtidspensionister erfaringsmæssigt finder job fx inden for handel og service. Eller for at finde arbejdsopgaver, som passer til et job med få ugentlige arbejdstimer. For at få job på hylden til jobinteresserede førtidspensionister, der ikke selv har kontakt til virksomheder, har jobkonsulenterne forskellige metoder til at finde frem til virksomheder, hvor de forventer at finde jobåbninger. Fx at følge udviklingen i lokalområdets erhvervsliv, fx omtale i lokalpressen af nye butikker o.lign. og kontakter dem med henblik på jobåbninger til småjob - 11 -
at bruge jobcentrets databaser (som fx Workbase) for at se, hvilke virksomheder, der før har kunnet rumme job på særlige vilkår - og kontakte dem for at høre, om de aktuelt har opgaver, der egner sig til småjob at kontakte virksomheder, som har ordinære jobopslag på jobnet.dk og bruge dette som genvej til at undersøge, om der er også mulighed for at etablere småjob på virksomheden at etablere kontakt til virksomhedsnetværk for at informere bredt om mulighederne for at ansætte førtidspensionister. Netværkene kan fx være handelsstands- eller turistforening, eller netværk af erhvervsfolk som fx BNI (Business Network International) at tage på virksomhedsbesøg (klassisk canvas) for at fortælle om muligheden for at ansætte førtidspensionister og finde jobåbninger at kontakte kommunale områdeledere inden for fx ældrepleje og børnepasning. Jobkonsulentens dialog med virksomheden kan typisk tage afsæt i at ansættelse af en førtidspensionist nogle timer om ugen fx giver mulighed for at løse opgaver, som ikke rækker til en fuldtidsansættelse - eller giver en ekstra service til kunder eller lign. at etablering af job til førtidspensionister er en mulighed for at udvise social ansvarlighed konkrete forhold på virksomheden. Fx kan rod eller kedelige opgaver, som er svære at nå i dagligdagen, lede til en dialog om, at virksomheden har behov for ekstra hænder til oprydning mv.. 4. Generel information til virksomhederne Muligheden for at ansætte førtidspensionister er ikke særlig kendt på virksomhederne. Derfor er der behov for kortfattet og enkelt informationsmateriale, som jobkonsulenterne kan sende til interesserede virksomheder eller aflevere, når de opsøger virksomhederne personligt. Den vigtigste information til virksomhederne er at det overhovedet er muligt at ansætte førtidspensionister. Både i deltidsjob på ordinære vilkår eller i job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) at jobinteresserede førtidspensionister kan være en løsning på et problem eller et behov på virksomheden, fordi de ofte arbejder få timer om ugen/om dagen og derfor kan løse små opgaver, som ellers ikke ville blive løst at førtidspensionisterne er motiverede medarbejdere, som kun arbejder, fordi de selv vil De vigtigste faktuelle informationer til virksomhederne er at der er mulighed for løntilskud, hvis der er skånehensyn 25,69 kr/time i 2013 at lønnen aftales mellem arbejdsgiver og -tager at der er merbeskæftigelseskrav at der er rimelighedskrav (som dog kan fraviges i offentlige virksomheder) - 12 -
Se bilag for eksempel på informationsfolder til virksomhederne fra hhv. Vejle og Holbæk. Begge kommuner har desuden lagt informationer til virksomheder på deres websider. Muligheden for løntilskud spiller en stor rolle for nogle virksomheder typisk mindre og/eller ikke så veletablerede virksomheder. Mens det for andre virksomheder ikke har nogen større indflydelse, fordi løntilskuddet kun vil udgøre en meget lille del af deres samlede lønudgifter. Nogle jobkonsulenter ser informationen om løntilskuddet som den faktor, der kan medvirke til at sælge en arbejdskraft, som ikke har så mange ressourcer og derfor alene får en løn, som består af løntilskuddet plus et tilsvarende beløb fra virksomheden. Andre ser det som en mulighed for, at førtidspensionisten kan opnå en højere løn i skånejobbet, fordi løntilskuddet kommer oven i fx mindstelønnen. Sammenhængen mellem de 4 elementer De 4 elementer supplerer hinanden i en samlet kontaktstrategi. Indsatsen med at informere virksomhederne generelt kan føre til konkrete jobåbninger og medvirke til at bane vejen for de førtidspensionister, som søger job på egen hånd. Ligesom match mellem en førtidspensionist og en virksomhed kan føre til en øget grad af empowerment for borgeren ifht. senere selv at finde det næste job - eller betyde en åbning i virksomheden til at ansætte andre førtidspensionister - eller til at fortælle den gode historie videre i egne virksomhedsnetværk. Vægtningen af de 4 elementer og erfaringer hermed varierer lidt mellem de 6 kommuner. Variationen afhænger især af, om jobindsatsen for førtidspensionister er integreret i jobcentrets samlede strategi som den er i Ikast-Brande, Holbæk og Aarhus, hvor også andre end netop de jobkonsulenter, der arbejder med jobindsats for førtidspensionister, bidrager. Det kan fx være medarbejdere, som arbejder med andre af jobcentrets målgrupper, der bliver opmærksomme på jobåbninger, som deres borgere ikke kan udnytte. Eller virksomhedskonsulenter, der i deres kontakt til virksomheder også medtager information om muligheden for at ansætte førtidspensionister i få timer om ugen. Der kan dog opstå konkurrence omkring virksomhedskontakten: førtidspensionister set overfor de målgrupper, hvor forsørgelsesgrundlaget mere er på spil, fx praktikpladser til kontanthjælpsmodtagere eller pladser til arbejdsprøvning. Fremover kan det også være fleksjob med lavt timetal. Variationen kan også skyldes at jobindsatsen i højere grad har projektkarakter. Det er tilfældet i to af kommunerne i Thisted / Mors, hvor jobindsatsen er en af flere indsatser i et projekt, der sigter mod øget inklusion af førtidspensionister på en række områder. Og i Vejle, hvor indsatsen er et led i en strategi for overførselsindkomsternes udvikling frem til 2015. Her er det typisk projektkonsulenter, der tager sig af alle 4 elementer. Ideelt skal 4 elementer bruges, så jobåbninger og jobinteresserede førtidspensionister så vidt muligt passer sammen. Der er dårlige erfaringer med at informere bredt om mulighederne for at ansætte førtidspensionister, uden aktuelt at have kontakt til et vist antal jobinteresserede førtidspensionister. Og der er også eksempler på at have de forkerte jobåbninger ifht. de aktuelle jobinteresserede førtidspensionisters kompetencer og ønsker. Omvendt er der også erfaringer med at have mange jobinteresserede førtidspensionister, som har svært ved selv at finde job, bl.a. fordi virksomhederne slet ikke kender muligheden for at oprette job med få timer - med eller uden løntilskud. - 13 -
Case: Job til førtidspensionister skabes af flere veje Jim Nielsen er først og fremmest købmand. Men han er også meget optaget af, at Rema1000 i Vejle er en del af det omgivende samfund. Derfor tager butikken løbende nogle ledige i virksomhedspraktik eller arbejdsprøvning for at hjælpe dem i gang på arbejdsmarkedet. Først for et halvt år siden blev Jim Nielsen ved et tilfælde opmærksom på muligheden for at ansætte førtidspensionister i skånejob ved siden af pensionen. I dag har han to medarbejdere ansat på den måde. Det er en stor gevinst for hele butikken. Jobåbning via arbejdsprøvning Den ene af de to medarbejdere i skånejob, Jan, var først i arbejdsprøvning i butikken, hvor han løste en masse små opgaver, som ellers havde ligget hos det øvrige personale. Fx at rydde op i brugt emballage, lave kaffe og feje i gården. Arbejdsprøvningen resulterede i, at Jan fik tilkendt førtidspension. Dermed kunne hans kontakt til købmandsbutikken være sluttet, men både han og Jim Nielsen ville egentlig gerne fortsætte samarbejdet. Det gik rigtig godt i arbejdsprøvningen, men der var bare ikke råd til at ansætte ham til at løse de opgaver til fuld løn, fortæller Jim Nielsen. Jan var selv meget opsat på at få job i Rema1000, så det endte med, at Jim Nielsen kontaktede en sagsbehandler i kommunen for at høre, om de kunne finde en løsning. Det blev til et skånejob, og i dag er Jan ansat 3½ time om dagen, hvor han først og fremmest servicerer de øvrige medarbejdere. Fra kunde til medarbejder vedholdenhed blev belønnet med job Den anden medarbejder i skånejob, Vibeke, var kunde i butikken, og hun havde flere gange spurgt Jim Nielsen, om ikke hun kunne få et job i Rema1000. Til sidst kunne jeg ikke finde på flere undskyldninger, smiler Jim Nielsen. Så jeg aftalte et møde med Vibeke og en jobkonsulent. Det viste sig, at Vibeke helst vil sidde ved kassen. Normalt er det en opgave for de fuldtidsansatte, da kassemedarbejderen er butikkens ansigt over for kunderne, og det skal helst ikke skifte for tit. Men Jim Nielsen besluttede at give Vibeke chancen, fordi hun var så motiveret for netop den opgave. Vibeke fik 3-4 dages oplæring og var så i praktik i et par måneder. Efter praktikken var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville ansætte Vibeke, fortæller Jim Nielsen. Både hun og Jan er faldet rigtig godt til. Det er tydeligt, at de vil det her og gør deres allerbedste med de rammer og hensyn, der nu er. Jeg tror, de begge har fundet deres drømmejob. - 14 -
Problemer tages i opløbet Når Jim Nielsen tager nye medarbejdere ind, uanset om det er praktikanter eller faste medarbejdere, holder han altid et kort møde med den nye - og evt. også vedkommendes sagsbehandler. Han har erfaring for, at det korte møde giver en god start på job eller praktik. Jeg får at vide, hvad de har lavet før, og hvad de gerne vil lave fremover. Jeg spørger også, om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på, så vi ikke risikerer at komme skævt ind på hinanden. Jeg bruger desuden mødet til at spore mig ind på, hvem af de faste medarbejdere jeg vil sætte den nye sammen med i starten, så de kan komme godt ind i tingene. Fordi butikken har så mange i praktik og arbejdsprøvning, er Linda Nielsen mentor for medarbejderne. Både dem i praktik eller arbejdsprøvning og de fastansatte kan bede om en kop kaffe med Linda, hvis der er noget, de har brug for at snakke om. Omvendt kan Linda også invitere medarbejderne på en kop kaffe, hvis hun fornemmer, der er brug for det. Vi går ind og lukker døren og får en kop kaffe, fortæller Linda Nielsen. Det tager som regel ikke mere end 5-10 minutter, men det er nok til, at vi får taget problemer i opløbet. Jeg tror, det er lettere at sige tingene til mig end til chefen. Og som mentor har jeg jo tavshedspligt. Det kan både være ting fra privatlivet og fra jobbet, der skal snakkes om, men kaffemødet ender altid med en konkret aftale om, hvad de gør fremadrettet. Fx har Linda Nielsen måttet sige til en praktikant, at vedkommende måtte gå i bad lidt oftere, fordi kunderne kom med bemærkninger om hans personlige hygiejne. Jeg forklarede ham, at det simpelthen er en del af dét at drive forretning, at hygiejnen er i orden. Det gjorde det lidt lettere at tale om. Og så aftalte vi ellers, at han fik en ekstra skjorte, så han kunne vaske sig og skifte skjorte midt på dagen. Det vigtigste ved at være mentor er at møde folk dér, hvor de nu er, mener Linda Nielsen. Og så skal man passe på sig selv og ikke tage tingene med hjem, for det er ikke altid lutter lagkage. Jeg kan trække på kontaktpersoner i jobcentret, når der en sjælden gang er noget, vi ikke selv kan klare. De er hurtige til at rykke ud. Ligesom det er vigtigt, at vi tager tingene i opløbet her i butikken, er det også vigtigt, at jobcentret reagerer, når vi har brug for dem. Både jobcenter og førtidspensionister skal hjælpe virksomhederne Set i bakspejlet, kunne jobbene godt være kommet i stand meget tidligere, hvis Jim Nielsen havde kendt til muligheden for at ansætte førtidspensionister i job ved siden af pensionen. Jeg tror, der er mange arbejdsgivere, der ikke kender muligheden, så det er vigtigt, at jobcentret oplyser om det, mener Jim Nielsen. Men det er også vigtigt, at førtidspensionisterne selv er på banen og fx laver en mini-ansøgning, hvor de skriver, hvad de gerne vil lave og hvordan man kan kontakte dem. Så er det lettere at forholde sig til som arbejdsgiver. I begge skånejob er det gået meget let med at få de administrative ting på plads. Det betyder rigtig meget, understreger Jim Nielsen. Vi skal nok finde ud af at få de praktiske ting til at fungere i hverdagen. Til gengæld vil man så godt slippe for papirarbejdet. Derfor er det dejligt, når sagsbehandleren har alle de papirer, vi skal underskrive, med i en pakke, så det hele kan klares på en gang, når prøvetiden er slut. - 15 -
Kort om ansættelsen af to medarbejdere i skånejob Jim Nielsens købmandsforretning har ca. 30 medarbejdere, heraf to førtidspensionister i skånejob (Job med løntilskud til førtidspensionister) og to medarbejdere i fleksjob. Der skal være 5 medarbejdere ansat på ordinære vilkår for hver medarbejder ansat på særlige vilkår. Begge medarbejdere i skånejob kendte butikken godt, før de blev ansat den ene fra en arbejdsprøvning, den anden var i forvejen kunde. Jobcentret fortalte om reglerne for job med løntilskud til førtidspensionister ordnede de administrative opgaver i forbindelse med ansættelsen, så det blev så let og hurtigt som muligt for arbejdsgiver gav mulighed for en mentorordning aftalte en praktikperiode for den ene medarbejder reagerer hurtigt, hvis der er behov for hjælp til at justere i job eller praktik. Rema1000 i Skolegade i Vejle fik i 2012-prisen som den mest rummelige virksomhed i Vejle. Kontakt: Købmand Jim Nielsen, Rema 1000, Skolegade i Vejle, 7582 6101. Se også Notat 2 om småjob - for følgende cases: Om jobåbning, hvor et job blev opfundet under en samtale mellem en ledende medarbejder i et firma og en medarbejder fra et jobcenter, der i anden sammenhæng besøgte virksomheden. (Notat 2 s. 24) Om matchning, hvor en jobkonsulent satte en førtidspensionist, der havde en køkkenassistentuddannelse og et ønske om at arbejde få timer om ugen med madlavning, i forbindelse med en delikatesseforretning, der havde brug for en medarbejder til det varme køkken 8 timer om ugen. (Notat 2 s. 14) Om empowerment, hvor en førtidspensionist selv kontaktede en virksomhed for at komme i praktik - og i praktikperioden i samarbejde med sin leder fandt frem til det rette timetal og arbejdsopgaverne. Jobcentret stod for godkendelsen af skånejobbet efter praktikperioden. (Notat 2 s. 26) - 16 -
Bilag Eksempel på virksomhedspjece fra Vejle - 17 -
Virksomhedspjece fra Holbæk - 18 -