NYHEDSBREV 2 JUNI 2010 INTRO Dette er det andet nyhedsbrev i Virksomhedscenterkampagnen. Kvartalsvist vil der udkomme i alt 6 nyhedsbreve frem til kampagnens afslutning juni 2011. I nyhedsbrevene samles der op på kampagnens foreløbige resultater og på kampagneaktiviteterne. Og der fortælles om de nye erfaringer, som gøres med virksomhedscentre rundt i landets jobcentre bl.a. i de to igangværende projekter - Projekt Virksomhedsindsats og Projekt Virksomhedscentre og kommunale aktiveringsprojekter. Desuden præsenteres udvalgte eksempler på jobcentre, virksomheder og kandidater, som på forskellig vis bidrager til og får gavn af virksomhedscenterindsatsen. Nyhedsbrevene mailes til jobcenterchefer, jobkonsulenter, LBR og centrale parter. Andre interesserede kan også modtage nyhedsbrevet. De skal tilmelde sig på kampagnens webside, hvor det tidligere nyhedsbrev også ligger. Se her Gå til... Resultater i kampagnen mål 1 Status på kampagneaktiviteter Fordele og ulemper ved forskellige visitationsveje Virksomhedsaktivering kommunal aktivering Nyborg trodser krisen Forsvaret en mulighed i hele landet Fra virksomhedscenter til SOSU hjælper Nyt siden sidst på websiden Resultater i kampagnen mål 1 Målet med Virksomhedscenterkampagnen er, at arbejdsudbuddet for personer langt fra arbejdsmarkedet øges gennem jobcentrenes etablering af virksomhedscentre. Ved kampagnens start var målgruppen afgrænset til kontanthjælpsmodtagere i match 4; ved indførelse af den nye matchkategorisering er det kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Mål 1 er 9.000 personer fra målgruppen i virksomhedsaktivering målt ved kampagnens afslutning juni 2011. Udgangspunktet ved kampagnestart i juni 2009 var, at der på landsplan var 4.341 personer i virksomhedsaktivering (virksomhedspraktik eller løntilskud). april 2010 giver håb om, at måltal 1 vil udvikle sig positivt henover sommeren. Primært båret af udviklingen af virksomhedscenterindsatsen i 45-55 jobcentre. Længst i processen med at etablere og drive virksomhedscentre er 25-30 jobcentre. Mange af disse jobcentre opretter fortsat nye virksomhedscentre - og pladser. Midt i processen er 20-30 jobcentre. De er enten klar til visitation, har indgået virksomhedsaftaler eller er tæt på at gøre det. Endelig er der 30-40 jobcentre, hvor processen endnu ikke er helt på skinner. Ved målingen i marts 2010 var der 4.492 personer i virksomhedsaktivering. Der er netop offentliggjort tal for april 2010. Samtidig anvendes ny match i opgørelsen. Tallene viser, at der i april 2010 var 4.831 personer i den nye match 2, som var i virksomhedsaktivering. Det er en stigning på 339 personer siden martsopgørelsen. En del af denne stigning skyldes overgangen til det nye match system. Der er stor forskel på resultaterne fra kommune til kommune, men billedet kan ændre sig hurtigt. Erfaringsopsamling fra kampagneaktiviteterne (jobkonsulentkurser, mentorkurser og særlig rådgivning) fra Fremover vil der blive kåret et gazellejobcenter i hver af de 4 beskæftigelsesregioner Kåringen af gazelle-jobcentre vil ske tre gange i løbet af kampagnen. Første gang sker det, når mål 1 tal for juni 2010 foreligger. Kåringen vil ske på baggrund af den mest markante fremgang i mål 1 tal fra februar 2010 til juni 2010. Kåringen vil bl.a. blive offentliggjort i kampagnens nyhedsbrev og på kampagnens website. 1
Status på kampagneaktiviteter Deltagelse i de udbudte aktiviteter i kampagnen viser, at jobcentrene generelt har taget godt imod den tilbudte assistance. Jobkonsulentkurser Knapt 80 jobcentre har fra november 2009 til april 2010 deltaget i kurser for jobkonsulenter. De jobcentre, som ikke har deltaget, har typisk erfaring fra tidligere eller igangværende projekter med virksomhedscentre. Målet med de 6 kursusdage har været at forberede jobcentrene til at kunne oprette og drive virksomhedscentre. Programmet har fokuseret på virksomhedscenterkonceptet, virksomhedssamarbejdet, samarbejde med og om kandidaterne, intern organisering i jobcentret af bl.a. visitationen samt forskellige niveauer af opgaveløsning i virksomhedscenterindsatsen. Formen har vekslet mellem metodiske oplæg og oplæg fra erfarne jobcentre samt film og gruppearbejde. I Beskæftigelsesregionerne planlægger man at følge op på kurserne ved etablering af regionale netværk for jobkonsulenter efter sommerferien. Interesserede kan kontakte egen beskæftigelsesregion for nærmere oplysninger. Kurser for mentorer Jobkonsulenter fra 22 jobcentre har indtil videre deltaget med deres mentorer på de introkurser for mentorer, der afvikles fra februar til juli 2010. På 3 halve kursusdage introduceres mentorer og jobkonsulenter til arbejdet som mentor i et virksomhedscenter og til samarbejdet med kandidater og med hinanden. Formen veksler mellem oplæg fra mentorer og jobkonsulenter med erfaring i virksomhedscentre, film og gruppearbejde jobcentervist. Flere regioner planlægger også introkurser for mentorer i efteråret 2010. Interesserede kan kontakte egen beskæftigelsesregion for nærmere oplysninger. Særlig rådgivning 15 jobcentre har fået særlig rådgivning i perioden december 2009 til maj 2010. Den særlige rådgivning er en slags starthjælp til jobcentret, hvor form, indhold og deltagerkreds aftales med det enkelte jobcenter. Rådgivningen er blevet varetaget af 2 konsulenter fra DISCUS i et 3-timers besøg på jobcentret. En medarbejder fra beskæftigelsesregionerne har deltaget i besøgene i det omfang, det har været muligt. Efterspørgslen på rådgivningen har været stigende, og det er også fremover muligt at rekvirere særlig rådgivning. Interesserede kan kontakte egen beskæftigelsesregion for nærmere oplysninger. Eksempler på de rådgivninger, der er gennemført indtil nu Et møde med styregruppen for virksomhedscenterindsatsen i jobcentret (jobcenterledelsen, tovholder, teamleder for kontanthjælpsafsnittet, virksomheds-/jobkonsulenter e.l.). Rådgivningen kan omfatte prioritering af virksomhedscentre ifht. øvrige tilbud, opgavefordeling og intern organisering af visitation, strategi for virksomhedssamarbejdet og opkvalificering af mentorer. To møder med to deltagergrupper: En indledende rådgivning af styregruppen efterfulgt af et stormøde med en eller flere af medarbejdergrupperne i jobcentret (jobkonsulenter, sagsbehandlere og/eller projektmedarbejdere). På stormødet, som veksler mellem oplæg og workshop, diskuteres det interne samarbejde, visitation og sagsoverlevering - samt evt. organisatoriske og holdningsmæssige barrierer. Et møde for jobcentrets styregruppe samt ledelse og mentorer fra en samarbejdende virksomhed (typisk den første virksomhed, jobcentret etablerer et virksomhedscenter med). Rådgivningen fokuserer på oprettelse af et virksomhedscenter og indgåelse af en virksomhedscenterkontrakt. Den kan omfatte spørgsmål som inddragelse af faglige organisationer og medarbejderrepræsentanter, mulige arbejdsopgaver og skånehensyn, mentorfunktionen og mentorstøtte. Mødet er for jobcentrets ledelse (chefer og teamledere) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Rådgivningen er i form af oplæg med efterfølgende diskussion og kan omfatte emner som LBR s rolle (fx åbne døre til virksomhederne og tage fagbevægelsen i ed) og virksomhedssamarbejdet (bl.a. samarbejde med de mindre virksomheder, fx 2 virksomheder om et virksomhedscenter). 2
FORDELE OG ULEMPER VED FORSKELLIGE VISITATIONSVEJE Alle erfaringer har vist, at én af de helt store udfordringer ved at drive virksomhedscentre er at sikre et fast og kontinuerligt flow af kandidater til centrene. Ud fra 7 jobcentres friske erfaringer kan skitseres 3 modeller, som viser fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere visitation af ledige til virksomhedscentre. Oftest vil det enkelte jobcenter anvende flere visitationsveje. Model A - fra sagsbehandler til virksomhedscenter Den mest anvendte model er, hvor sagsbehandleren via jobkonsulenten bestiller en plads. Jobkonsulenten kan evt. også bede sagsbehandleren om at finde egnede ledige til virksomhedscentrene i sin sagsstamme. Sagsbehandler Fordele: Meget simpel model. Modellen er kendt i alle jobcentre fra visitation til andre typer aktivering. Ulemper: Der kan være barrierer i form af vanetænkning hos nogle sagsbehandlere, som helst vil benytte de kendte aktiveringstilbud eller mangler forståelse for virksomhedscentre. Det kan være svært at sikre flow, især hvis sagsbehandler og jobkonsulent ikke sidder fysisk tæt på hinanden. Der kan ske en ophobning af visiterede borgere, som afventer ledige pladser. Model B - fra projekt til virksomhedscenter Sagsbehandler visiterer i forvejen de ledige til eksisterende kommunale eller eksterne projekter. Visitation til virksomhedscentre sker ved, at projektmedarbejderne vurderer, hvem der er klar til et virksomhedscenter - og hvornår. Der kan være et samarbejde med jobkonsulenterne om vurdering af dette. Jobkonsulent Fordele: Sagsbehandleren kan altid give den ledige et aktiveringstilbud, da der ikke er ventetid til projekterne. Jobkonsulenten kan sikre gode match, hvis der etableres et godt og tæt samarbejde mellem projekter og jobkonsulent. Den ledige kan vende tilbage til projektet, hvis forløbet i virksomhedscentret afbrydes. Ulemper: Jobkonsulent og projektmedarbejder kan være uenige om hvem, der er klar til et virksomhedscenterforløb og hvornår visitationen kan ske. Der kan opstå konkurrence om de ledige mellem jobkonsulent og projektmedarbejder, især hvis projekterne løser produktions- eller serviceopgaver (fx grønne områder, kantine o.a.). Der er fare for, at de ledige bliver hængende i projekterne. Model C - fra visitationsforløb til virksomhedscenter Ved alle nye henvendelser fra borgere, der vurderes at være i match 2, visiteres borgeren direkte til et målrettet og kortvarigt visitationsforløb (2-4 uger), der fungerer som en straksafklaring. Herfra kan jobkonsulenten matche den ledige med et relevant virksomhedscenter. Derudover kan sagsbehandleren visitere til visitationsforløbet fra eksisterende sager fra passivitet eller andre aktiveringstilbud. Sagsbehandler Visitations forløb Variationsforløb hos ekstern leverandør Jobkonsulent Virksomhedscenter Virksomhedscenter Fordele: Sagsbehandleren kan altid give den ledige et tilbud, da der ikke er ventetid til forløbet. Der lægges en jobplan i visitationsforløbet. Den ledige forberedes mentalt til at komme i et virksomhedscenter. Der kan etableres kendskab til de ledige og dermed sikres bedre match til en plads i et virksomhedscenter. Eventuel parallelindsats kan planlægges (fx misbrugsbehandling, psykologhjælp, gældshjælp o.a.) Jobkonsulenten har overblik over mulige kandidater til tomme pladser. Den ledige kan vende tilbage til visitationsforløbet, hvis virksomhedscenterforløbet afbrydes og derfra eventuelt komme i det næste forløb. Ulemper: Borgernes motivation kan svækkes under opholdet. Sagsbehandler Kommunalt projekt Jobkonsulent Virksomhedscenter Læs notat om modellerne her. Projekt hos ekstern leverandør 3
VIRKSOMHEDS- AKTIVERING KOMMUNAL AKTIVERING Et formål med Virksomhedscenterkampagnen er at få normalindsatsen for kontanthjælpsmodtagere match 2 (tidligere match 4) til at foregå på virksomhederne. Dette betyder i langt de fleste kommuner, at aktiveringsindsatsen i de kommunale aktiveringsprojekter skal fylde mindre. Derfor igangsatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i første kvartal 2010 et nyt projekt i Virksomhedscenterkampagnen om virksomhedscentre og kommunal aktivering. I projektet understøttes 6 udvalgte jobcentres proces med at gøre virksomhedscentre til normalindsatsen for målgruppen og afvikle de klassiske kommunale aktiveringsprojekter. Formålet er at identificere og finde veje til at nedbryde de barrierer, som måtte være, for at en sådan proces kan gennemføres. De 6 jobcentre er Holstebro, Århus, Middelfart, Nyborg, Kalundborg og Fredensborg. De er forskellige, hvad angår størrelse, sammensætning af match 2, geografi m.m. Men fælles for dem er, at de har oprettet mange virksomhedscentre og er lykkedes med at få de mange pladser i drift. Hvor mange og hvilke borgere er i de forskellige projekter/virksomhedscentre? Hvad er varigheden i hvert tilbud? Hvad er udgiften til hvert tilbud? Hvordan er flowet mellem aktiveringstilbuddene? Hvordan er udslusning til beskæftigelse fra de enkelte tilbud? Herefter skal jobcentrene opstille konkrete og målbare mål for øget virksomhedsaktivering og afvikling af de klassiske kommunale aktiveringsprojekter til målgruppen. Desuden opstilles mål for en generel kvalificering af indsatsen, fx ved at eventuelle kortere visitationsforløb får et klart virksomhedsrettet sigte. Det kan fx betyde, at der i et sådant forløb indbygges begrænset varighed, at der indlægges opkvalificerende elementer, at der indgår snusepraktik i forforløbene, besøg på virksomhedscentre eller af mentorer osv. Her i foråret kortlægger de 6 jobcentre de eksisterende aktiveringstilbud for målgruppen. Hvor mange match 2 kontanthjælpsmodtagere, fordelt på aktiv/passiv/fritaget, alder, køn og varighed samt tilgang af nye har kommunen? Hvordan ser kommunens aktiveringslandskab ud med alle de kommunale aktiveringsprojekter, tilbud hos privat aktør o.a. og de eksisterende virksomhedscentre? Alle 6 kommuner har påpeget, at samtalen mellem sagsbehandler og den ledige, hvor beslutning om aktiveringsformen tages, er et meget vigtigt element. Derfor vil der i projektet blive arbejdet med kvalificering af sagsbehandlerens samtale med borgeren, herunder kriterier for den videre visitation. Før sommerferien vil det enkelte jobcenter have en handlingsplan parat for deres deltagelse i projektet. Jobcentrene får assistance fra DISCUS, der varetager projektledelse og erfaringsopsamling. Mere om projektet i næste nyhedsbrev. Nyborg trodser krisen Da jobcenter Nyborg først i 2009 blev opfordret af Beskæftigelsesregionen til at deltage i Projekt Virksomhedsindsats tøvede jobcenterchef Pia Gertsen en anelse: Jeg var faktisk lidt betænkelig. For det første var vi midt i finanskrisen, virksomhederne var pressede, og antallet af almindelige ledige var stigende. For det andet havde vores virksomhedskonsulenter lige været med i et andet projekt for den samme målgruppe og også med et mål om at få de ledige ud i virksomhederne, og det var ikke lykkedes. Men vi tog en dyb indånding og sagde ja til at gå i gang med at udvikle vores virksomhedssamarbejde for den svage målgruppe. Og det har vi ikke fortrudt. Jobcentret nedsatte en styregruppe og en arbejdsgruppe med tre vigtige nøglepersoner - en tovholder på virksomhedscenterindsatsen samt to virksomhedskonsulenter fra kontanthjælpsområdet, som skulle stå for det daglige samarbejde med virksomhederne om virksomhedscentrene. Jobcentret gik i gang med en proces med at udarbejde en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet med mål for den fremtidige virksomhedsindsats for de svageste ledige 5 virksomhedscentre med i alt 26 pladser var et af målene (se handlingsplanen). I august 2009 afholdt jobcentret informationsmøde om virksomhedscentre for 10 udvalgte virksomheder. Virksomhederne var overvejende kendte samarbejdspartnere og valgt ud fra ønsket om en 4
vis variation i brancher og arbejdsopgaver samt en forventning om et fremtidigt arbejdskraftbehov i netop disse virksomheder. 7 virksomheder var straks interesserede og indgik kontrakter med Jobcentret. I dag er der 10 virksomhedscentre i drift med i alt 53 pladser, og resultaterne taler for sig selv: 10 virksomhedscentre 53 pladser: Reno Fyn (5 pl.) Netto (4 pl.) Silvan (4 pl.) Kvickly (4 pl.) Ulsa Pack (4 pl.) Føtex (4 pl.) Plejecenter Svanedammen (5 pl.) Plejecenter Egevang (4 pl.) ServiceTeam (7 pl.) Nyborg Strand (12 pl.) 46 % af de afsluttede kandidater er ude af systemet 52 af de 82 kandidater, som siden okt. 2009 har været i et virksomhedscenter, har afsluttet forløbet. Ud af de 52 er 46 % nu ude af det kommunale system: 24 % er kommet i job 10 % er startet på en uddannelse hos 12 % er kontanthjælpen blevet stoppet eller de har frasagt sig den Jobcentrets samarbejde med virksomhederne er gået over al forventning. Alle virksomheder får betaling efter en fast skabelon: 170 kr./t. for 10 mentortimer ugentligt - uansat antallet af kandidater. Jobcentret har uddannet 44 virksomhedsmentorer, og yderligere 40 mentorer skal før sommerferien gennem kursusforløbet. Desuden har jobcentret oprettet et netværk, hvor mentorerne 2 gange om året inviteres til et fælles arrangement med erfaringsudveksling, faglige indlæg og socialt samvær. LBR har bevilget penge til både mentoruddannelse og mentornetværket. Vi er meget stolte af vores virksomheder, de har taget godt imod opgaven, og de gør hver dag en stor indsats for, at det her skal lykkes. Deres engagement har overrasket mig positivt. Ledelsesfokus og sikring af en stærk samarbejdskæde hele vejen gennem jobcentret er en væsentlig årsag til succesen i Nyborg. Vi har fået organiseret os godt. Og vi har via handlingsplanen sikret opbakning i organisationen og har derfor ikke problemer med visitation til virksomhedscentrene. Hos os er virksomhedscentre ved at blive normalindsatsen for målgruppen, og vi vil gerne have endnu flere centre. Det næste skridt bliver så en radikal ændring af vores kommunale aktivering, så den understøtter udplaceringen i virksomhedscentrene - afslutter jobcenterchef Pia Gertsen. Måltal 1 og måltal 2 i Virksomhedscenterkampagnen opfyldes til fulde (tal fra marts 2010) 41 kontanthjælpsmodtagere fra match 4 (gammelt match) er i virksomhedsaktivering. Kampagne mål 1 for Nyborg er 30 30,4 % er selvforsørgende 4 uger efter endt forløb. Kampagne mål 2 er 20 %. Forsvaret en mulighed i hele landet Jeg er helt overbevist om, at optræningen i virksomhedscentret i Skrydstrup gør en stor forskel for vores kandidater, og jeg er selvfølgelig meget stolt af vores resultater. I Forsvarets Depot og Distribution er vi da også åbne over for at oprette virksomhedscentre på andre af vores arbejdspladser, så interesserede jobcentre er altid velkomne til at kontakte mig for en snak. Sektionschef Dorte Bonde Forsvarets Depot og Distribution har ansvaret for modtagelse, planlægning, udlevering og sanering af al forsvarets materiel (bl.a. reservedele, udrustning og ammunition). Depotet har på landsplan knapt 600 ansatte fordelt på 38 forskellige adresser, heraf 52 medarbejdere i fleksjob, 10 i løntilskudsjob og 15 i virksomhedspraktik. I Skrydstrup oprettede Forsvarets Depot og Distribution i efteråret 2009 et virksomhedscenter i samarbejde med Haderslev Kommune. De 9 kandidater, som er eller har været i et praktikforløb i virksomhedscentret, har typisk mange års ledighed bag sig og kun begrænset eller ingen arbejdsidentitet. Målet med virksomhedspraktikken er derfor at optræne kandidaterne, så de får arbejdserfaring og bliver afklaret til enten at kunne komme videre i uddannelse eller ordinær beskæftigelse, blive visiteret til fleksjob eller indstillet til pension. 5
I depotet hjælper kandidaterne med optælling af de mange forskellige møtrikker, skruer og lignende, som opbevares her. De hjælper med omfordeling af varer, når nye sendinger kommer ind, eller de fører den store maskine, når depotets gulve skal rengøres. Kandidaterne har hver især en daglig mentor, som står for deres optræning. 4 af de 9 kandidater har måttet afbryde praktikforløb på grund af længerevarende sygdom, og 2 er først påbegyndt praktikken for nylig. De resterende 3 kandidater er på vej videre i job eller uddannelse: En er kommet i uddannelse inden for IT-området, en er netop blevet indkaldt til jobsamtale i et firma, som reparerer cykler, mens den sidste kandidat er kommet videre i individuel praktik i en produktionsvirksomhed, som fremstiller ventiler. Jeg er meget glad for vores deltagelse i Haderslev Kommunes mentornetvæk, hvor vi besøger hinandens virksomheder og udveksler erfaringer. Jeg håber, at virksomhedskontakterne fremover vil kunne anvendes til udslusning af vores kandidater, når vi ikke selv har mulighed for at ansætte dem. Sektionschef i administrationssektionen Dorte Bonde [ dortebonde@mil.dk ] Fra virksomhedscenter til SOSU-hjælper Jane er 21 år. Fra Jane var helt ung, har hun haft et misbrug. Men i 2007 kom hun pga. graviditet i behandling og ud af sit misbrug. I efteråret 2009 - efter afsluttet behandling - indledte Jane et forløb på Ældrecenter Solgaven, hvor Mariagerfjord har et virksomhedscenter. Det blev aftalt, at Jane skulle begynde med 25 timer om ugen, og at timetallet skulle øges løbende. Sammen med mentoren i virksomhedscentret blev det aftalt, at Janes arbejdsopgaver skulle være rengøring, hjælp med måltider i boenhederne, samvær med beboerne og lettere plejeopgaver. Mentoren kunne hurtigt se, at Jane var god til at løse de opgaver, hun fik. I løbet af 2 måneder kom Jane op på 34 timer, og samtalerne mellem Jane, jobkonsulent og mentor kom mere og mere til at handle om SOSU-hjælperuddannelsen. Jobkonsulenten hjalp Jane med at lave en økonomiberegning, der viste, at Janes økonomi godt kunne hænge sammen på SU-ydelse som forsørger. Efter godt 3 måneder i virksomhedscentret gik Jane i gang med at uddanne sig til SOSU-hjælper. Jane har nu gennemført det første skoleophold og har ønsket at have sin første praktikperiode på Solgaven, hvor hun allerede er påbegyndt sin praktik. Nyt siden sidst på websiden Virksomhedscenterkampagnens webside skal omstruktureres, så det primære fokus flyttes fra selve kampagnen til etablering og drift af virksomhedscentre. Desuden vil temaet unge og virksomhedscentre komme til at fylde mere. Mål og resultater Fra maj 2010 vil Mål 1 og Mål 2 omfatte kontanthjælpsmodtagere i den nye matchgruppe 2. Fremover vil der desuden specifikt blive opgjort resultater for ungegruppen. De nye elementer i websidens 3 søjler vil bl.a. være: Om virksomhedscentre Nye materialer og hjælperedskaber. Fx mindre og målrettede Powerpoint-oplæg, som kan nedtages på USB-stik og anvendes under virksomhedsbesøg og informationsmøder i jobcentret; nye film om virksomhedscentre og kandidatforløb; eksempler på anvendte elektroniske værktøjer i jobcentrene til at skabe overblik, fx over visitationflow og antallet af ledige pladser i virksomhedscentrene; ligesom de hyppigst stillede spørgsmål og svar (FAQ) løbende vil blive lagt ud på websiden. Nyheder og aktiviteter Fremover vil der også under Nyheder være nyt fra unge-området, bl.a. om de dele af regeringens ungeindsats, som omfatter virksomhedscentre. Fx projekt Unge - godt i gang. Hold derfor øje med Nyt siden sidst på websiden i de kommende nyhedsbreve. 6