Svarskrift til mail 23. august 2013 13:05 Indledningsvis er det dejligt, at der kommer fokus på behov for uddannelse og ikke mindst efteruddannelse, et fokus der også deles af Motorcykel Forhandler Foreningen. (MFF) MFF har stillet skarpt på netop dette område siden vinteren 2010/2011 hvor man udformede nedenstående Vision - Mission og handlingsplan for foreningen og dens medlemsvirksomheder.* Handlingsplanen blev iværksat omgående og det første synlige tegn var godkendelse af uddannelsen MC-VPA i maj 2011. En uddannelse tilpasset virksomhedernes behov for sæson tilpasset undervisning primært beregnet for værksteds personalets behov for at have en større fleksibilitet i relation til den totale virksomheds drift, samt at tilegne sig kundskaber der ville give en større forståelse af virksomhedens generelle forretningsgrundlag. På baggrund af den succes MC- VPA udviklede sig til for virksomhederne og MC mekanikere, ønskede de 76 MFF virksomheder, at der blev etableret en uddannelse for de butiksansatte. Ønsket var, at der var samme udannelses niveau i virksomheden både på værksted og i butik, med respekt for de faglige forskelligheder men, at det indlærte ikke blev indkapslet læring når man kom tilbage i virksomheden efter sit MC- VPA skoleophold. På denne baggrund blev MC-BAA etableret. 1
MFF har naturligt fortsat sin handlingsplan og har målrettet arbejdet på, siden maj 2013,at sammensætte en vifte af uddannelsestilbud som baserer sig på det uddannelsesniveau vi som branche er kommet op på grd. MC VPA og MC BAA til den kommende vinter 2013/14. * 3. Medlemmer: Som medlem af foreningen kan optages enhver motorcykel-forhandler, der som hovederhverv driver selvstændig virksomhed, og som samtidig råder over værkstedsfaciliteter, der kan godkendes til lærlingeuddannelse. 2
Der er en sammenhæng.. Situationen lige nu er den, at de nye kørekort regler, hvor Danmark har valgt at gå enegang, tager luften ud af branchen, i stedet for det modsatte. Det er jo et faktum, at man i Danmark uden dokumentation har ændret det man i EU og vores omkringliggende lande anser for forsvarligt, på baggrund af dokumenterede uheldsstatistikker i de respektive lande, at ændre kategorien fra 34 hk til 48 hk for de 18-20 årige. I Danmark bekendtgøres det, d.18 jan.2013 at 18-20 årige skal stilles ringere end vore nabolande, nemlig ved kun at måtte køre på det samme køretøj som man som 16 årig må i de omkring liggende lande. Konsekvensen er, at man på den måde har fjernet 2 års salg af motorcykler, herunder ikke mindst parkeret de mange brugte 34 hk maskiner der stod i udstillingerne hos forhandleren udelukkende salgs bar til netop denne alderskategori og tilhørende kørekort kategori. Yderligere er det ikke muligt for vores elever i fuldt omfang ved prøvekørsel, at fejlfinde og afprøve de køretøjer der bliver indleveret til reparation. Sammenhængen er den, at når regeringen fjerner forretningsgrundlaget, eller dele deraf, forstærkes nedturen, samt begrænser elevers muligheder, så er det uundgåeligt, at virksomhederne ikke ønsker, over en årrække at påtage sig forpligtelsen og omkostningen ved at tage elever, elever der forventeligt vil blive uddannet til arbejdsløshed grundet afmatningen forårsaget af flere faktorer, men ikke mindst kørekortreglerne har haft stor betydning i denne sammenhæng. Bla. på denne baggrund undrer rapportens mangel på dette forhold, de nye kørekort reglers betydelige indflydelse på udviklingen fremadrettet. 3
Yderligere medvirkende negative branche faktorer: 30 km knallert 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 9240 7838 5049 2011 2012 2013 30 km knallert 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 45 km knallert 1793 1498 1450 2011 2012 2013 45 km knallert Den 19. januar 2013 trådte en ny bekendtgørelse for kørekort i kraft. Bekendtgørelsen indebærer blandt andet, at det fremover kræver et kørekort, kategori AM (lille knallert), for at køre på lille knallert. Aldersgrænsen for at køre lille knallert er fortsat 16 år. Andre konsekvenser af de nye regler Sanktionerne for at køre ulovligt på knallert bliver strengere. Man kan både risikere at få knallerten konfiskeret, miste retten til at køre knallert og få udsat muligheden for at køre bil. Udviklingen i Europa. Vi henviser til den vedlagte status fra ACEM juli 2013. 4
Konkrete forhold i rapporten: Kommentar til: Overordnet konklusion for motorcykelbranchens fremadrettede kompetencebehov: samt de nye kørekort reglers ikrafttrædelse jan.2013 hvilket har givet sig udslag i et kraftigt fald i antallet af virksomheder og beskæftigede inden for branchen. de seneste ca. 5 år. Hvorfor må, når vi nu netop tydelig tilkendegav det, de nye kørekort regler ikke blive omtalt de er set i rapportens tidshorisont af betydelig årsag til nedturen i branchen ikke bremses. Alle tre grupper vurderes umiddelbart at være vanskelige at motivere til efteruddannelse. MFF kan ikke genkende dette udsagn baseret på egne erfaringer siden primo 2011. Jobprofilerne på motorcykelområdet er under svag opbrydning. MFF mener ikke ordet svag er aktuelt i denne sammenhæng, måske i 2010 men ikke i dag. Dette foranlediger også en udvikling mod bredere kompetencebehov. MFF er helt enig. o At der i AMU-regi udbydes en kompetencepakke, som tilnærmelsesvis matcher den kvalificering, som hidtil er sket via den såkaldte Motorcykel Virksomheds Praksis Administrator.2 MFF er uforstående overfor tonen den såkaldte når det er et faktum, at MC VPA er og har været i mere end 2 år. o En fremadrettet efteruddannelsesindsats der fokuserer på at supplere den kvalificering, der allerede er sket via denne MC-VPA uddannelse; MFF er uforstående overfor tonen via denne MC-VPA uddannelse; Hvorfor ikke Via MC-VPA uddannelsen I forhold til gruppen af ejerledere foreslås følgende: o At der fra skoleside tages initiativ til en generel information omkring muligheder for medarbejdernes opkvalificering via AMU-uddannelser. MFF har på de interne sider på www.mff-dk.dk alle oplysninger tilgængelige for medlemsvirksomhederne. o At gruppen tilbydes en kvalificering via AMU-regi med fokus på styring og ledelse af en mindre virksomhed. MFF har allerede iværksat, som det fremgår tidligere i dette svar og udleverede materiale. 5
o At der fra skoleside tilbydes efteruddannelser i AMU-regi, hvor der er fokus på ledelsesmæssigt at styrke en medarbejderudvikling - primært i forhold til de markedsledende virksomheder inden for branchen. MFF: Venligst definer markedsledende og deres antal i relation til de, der så må antages ikke at være markedsledende. En række forudsætninger for at gennemføre en sådan målrettet efteruddannelsesindsats på motorcykelområdet er uklare. En afklaring af disse rammer og muligheder vurderes således at udgøre en grundlæggende forudsætning for, at det fra skoleside vil være muligt at iværksætte en bæredygtig efteruddannelsesindsats inden for branchen, som rækker ud over gevinsten af en kortvarig og fokuseret kampagneindsats. Det handler her primært om, at der fra skoleside anlægges et nationalt perspektiv på udbud af efteruddannelsesaktiviteter med et styrket skolesamarbejde omkring planlægning og gennemførelse af fremtidige efteruddannelsesaktiviteter inden for motorcykelbranchen. MFF føler sig meget afklaret og kan ikke genkende ovenstående betragtning, hverken helt eller delvist. MFF har et betydeligt og tæt skole samarbejde omkring netop uddannelse i MC branchen. Et vigtigt element i et sådant styrket skolesamarbejde vil ikke mindst ligge i et mere koordineret virksomhedsopsøgende arbejde, hvor såvel motorcykelbranchen generelt som den enkelte virksomhed inden for branchen løbende orienteres om mulighederne for efteruddannelse i AMU-regi og for skolernes konkrete tilbud inden for AMU-rammen. MFF: Antal mulige elever passer ganske enkelt ikke til 3 skoler hvilket i uheldigste fald udvander vores ønske om branche relevant undervisning. 2. Generelle udviklingstendenser inden for branchen I det følgende skitseres de generelle tendenser inden for motorcykelbranchen, der vurderes at være af afgørende betydning for udviklingen i branchens efteruddannelsesbehov. Afsnittet bygger primært på pointer fremhævet af de interviewede respondenter suppleret af konklusioner fra det inddragede, skriftlige baggrundsmateriale. MFF er interesseret i at se det omtalte skriftlige baggrundsmateriale medarbejdere (4). præget af mindre virksomheder, i størrelsesordnen 1 til 5 MFF undre sig i meget høj grad over note og kilden hertil (4) 4 Der findes i Danmark ca. 450 til 500 registrerede virksomheder inden for motorcykelområdet. MFF kunne også ønske sig en præcisering af det vi bliver citeret for. Heraf har ca. 125 forretninger tilknyttet et værksted, som har mulighed for lærlingeindtag. Disse 125 virksomheder beskæftiger ifølge en vurdering af Motorcykel Forhandlerforeningen (MFF) i gennemsnit 2 til 3 medarbejdere 6
Reelt meget begrænset volumen i forhold til at sende medarbejdere på efteruddannelse. Alle de interviewede parter fremhæver, at på grund af den negative konjunkturudvikling inden for de seneste år har de fleste virksomheder inden for branchen reduceret i antallet af medarbejdere, så det akkurat lige er muligt at løse de daglige arbejdsopgaver.5 Derved bliver det også relativt sværere at undvære personale til efteruddannelse, selv i kortere perioder. Det foreliggende statistiske materiale peger således på, at der i de senere år har været en ret begrænset AMU-aktivitet inden for motorcykelområdet. MFF: Netop derfor er MC-VPA siden 2011 og MC BAA samt tilbud 2013/14 tilrettelagt i forhold til branchens sæsonprægede situation og virksomhedens tarv. motorcykelmærker. Denne autorisation indebærer bl.a., at de pågældende motorcykelmærker selv som udgangspunkt varetager den løbende opkvalificering af virksomhedernes nøglemedarbejdere. Og det ofte på fabrikskurser i udlandet. Denne prioritering vurderer virksomhedssiden selv som en direkte barriere i forhold til, at medarbejdere kan deltage i åbne efteruddannelsestilbud MFF: Kan ikke genkende dette udsagn: Og det ofte på fabrikskurser i udlandet. 2.2 Ansatte inden for branchen En udfordring i forhold til at gennemføre efteruddannelse for denne gruppe vurderes fra skoleside at ligge i, at der i gruppen kun er en meget svag tradition for at deltage i efteruddannelse. Videre vurderer såvel skoler som virksomheder, at store dele af gruppen op mod halvdelen - kan opleve at være mættet af efteruddannelse via deltagelsen i den såkaldte Motorcykel Virksomheds Praksis Administrator Uddannelse (herefter benævnt MC-VPA uddannelsen)8 MFF er uforstående overfor tonen den såkaldte når det er et faktum, at MC VPA er og har været i mere end 2 år. 2.3 Dominerende jobprofiler inden for branchen Generelt peger de interviewede på, at motorcykelbranchen, som udgangspunkt, udgør et stabilt jobområde. MFF: Kan ikke genkende dette udsagn stabilt der bør retteligen være Ustabilt.. 2.4 Teknologianvendelsen inden for branchen Det er en generel vurdering, at der inden for de seneste år kun er sket en begrænset teknologisk udvikling på motorcykelområdet. MFF er uforstående over for dette udsagn. 7
Denne manglende produktudvikling fører igen naturligt til, at det bliver nemmere som ansat inden for området at klare sig med eksisterende kompetencer og dermed også til en vigende efterspørgsel efter fagligt baseret efteruddannelse. Det er vurderingen fra især skolesiden, at der ikke inden for de seneste år er sket en særskilt teknologisk udvikling på branchens værksteder. Generelt vil en sådan udvikling også være afledt at produktudviklingen på motorcykelområdet, men der refereres samtidig til, at der tidligere er set mindre teknologiske spring på værkstedssiden, uafhængig af udviklingen på motorcykelsiden, dog ikke inden for de senere år. Også denne teknologiske stilstand vurderes at være årsag til en svag efterspørgsel efter faglig opkvalificering inden for branchen. MFF: Hele MFF handlingsplanen tilsigter netop uddannelse, en uddannelse der også har sat fokus på værkstedernes indretning og udstyr, men med økonomi og afsætningssiden koblet ind, således at medarbejderen opnår et helhedsbillede af virksomhedens muligheder og ressourcer til at opnå sine mål i et meget vanskeligt marked. 2.5 Delkonklusion - generelle udviklingstendenser inden for branchen Begge grupper vurderes umiddelbart at være vanskelige at motivere til efteruddannelse. MFF: Er ikke enig. Jobprofilerne på motorcykelområdet er under svag opbrydning. I de markedsledende virksomheder spores således en tendens til, at den tidligere skarpe opdeling mellem værksted, salg og administration/ledelse er under opblødning. MFF mener ikke ordet svag er aktuelt i denne sammenhæng, måske i 2010 men ikke i dag. MFF: Venligst definer markedsledende og deres antal, i relation til de der så må antages ikke at være markedsledende. Nemlig i retning af et behov for en bredere opkvalificering, hvor der såvel fagligt som holdningsmæssigt er fokus på at betragte virksomhedens samlede drift under ét. MFF: Enig det er netop MC VPA MC BAA og vore andre uddannelsers dna profil. Ligeledes vurderes det, at det bliver relativt sværere uden henvisning til den teknologiske udvikling at motivere den ikke-faglærte del af medarbejdergruppen til efteruddannelse. MFF: Er ikke enig. 3.1 En klart dominerende produktionslogik Tilførslen af nye kompetencer sker ofte via rekruttering. Supplerende foretrækkes klart en intern opkvalificering via eksempelvis sidemandsoplæring MFF: Er ikke enig i udsagnet Tilførslen af nye kompetencer sker ofte via rekruttering. 8
3.5 Delkonklusion udviklingstendenser på virksomhedsplan De daglige rutineprægede handlingsmønstre er karakteriseret ved en høj grad af tavs og implicit viden. Der opleves typisk ikke at være behov for at eksplicitere dette vidensniveau i forhold til den daglige opgaveløsning. Udfordringen ligger her i, at det i praksis bliver meget vanskeligt at etablere et mere langsigtet samarbejde med skolesiden; f.eks. omkring uddannelses-planlægning. Sidemandsoplæring vurderes således at være en meget dominerende kvalificeringsform inden for branchen. Trods sin store udbredelse synes der dog ikke at være udviklet særlige forudsætninger inden for branchen for på denne måde at gøre brug af sidemandsoplæring. MFF: Er ikke enig i udsagnet: Udfordringen ligger her i, at det i praksis bliver meget vanskeligt at etablere et mere langsigtet samarbejde med skolesiden; f.eks. omkring uddannelses-planlægning. MFF har i perioden 2011 til dato udvekslet 1.540 skriftlige kommunikationer i form af mails/breve samt afholdt personlige møder flere gange årligt. Se også side 2 i dette svar, samt udleveret materiale. 4.1 Begrænsende faktorer De væsentligste begrænsende faktorer er: MFF Her burde der stå: De nye kørekortregler efterfulgt af et punktum. Dette gør det også vanskeligt for skolesiden at komme i dialog med virksomhederne omkring planlægning og gennemførelse af efteruddannelsesaktiviteter. MFF er ikke enig: MFF har i perioden 2011 til dato udvekslet 1.540 skriftlige kommunikationer i form af mails/breve samt afholdt personlige møder flere gange årligt. Se også side 2 i dette svar. Det bliver i den situation vanskeligt for virksomhederne at undvære bare en enkelt medarbejder i en kortere periode, i forbindelse med efteruddannelse. MFF ikke enig: Netop derfor er MC-VPA siden 2011 og MC BAA samt tilbud 2013/14 tilrettelagt i forhold til branchens sæsonprægede situation og virksomhedens tarv. efteruddannelsesmulighederne inden for motorcykelområdet. MFF ikke enig. Se bla. http://mff-dk.dk/uddannelse1/ 9
Teknologianvendelse inden for branchen grundet den negative konjunkturudvikling inden for de seneste år præget af stagnerende salg og en afledt begrænset produktudvikling. Udviklingen inden for motorcykelbranchen har med andre ord ikke i sig selv givet anledning til et oplevet efteruddannelsesbehov blandt ansatte inden for branchen. Dermed vurderer skolesiden også at mangle et vigtigt argument i forhold til at overtale medarbejdere inden for branchen til efteruddannelse. MFF: Er ikke enig i udsagnet Skolesidens forudsætninger den såkaldte 15 MC-VPA uddannelse (jf. fodnote 2). Denne uddannelse tilbyder deltagerne et 2 årigt uddannelsesforløb, der afsluttes med et uddannelsesbevis. Der er her ikke tale om en egentlig erhvervsuddannelse. I uddannelsen introduceres efteruddannelse til jobområder af samlet relevans for motorcykelområdet, med fokus på reparation, salg og administration. Målgruppen for uddannelsen er primært medarbejdere inden for branchen, som ikke har en erhvervsuddannelse på motorcykelområdet, men som har en årelang praktisk erfaring inden for branchen; og her først og fremmest på værkstedssiden. Alle skoler peger på, at denne uddannelse, som nu succesfuldt har været udbudt i 2 år, kan have drænet markedet for efteruddannelse for den særlige medarbejdergruppe inden for branchen, som den er målrettet mod. Netop med dens brede faglige sigte vurderes uddannelsen at have dækket deltagergruppens umiddelbare kvalificeringsbehov. MFF: Er ikke enig i tonen i udsagnet kan have drænet markedet for når der rettelig er tale om Alle skoler peger på, at denne uddannelse, som nu succesfuldt har været udbudt i 2 år, HAR TILFØRT efteruddannelse for den særlige medarbejdergruppe inden for branchen, som den er målrettet mod. Netop med dens brede faglige sigte vurderes uddannelsen at have dækket deltagergruppens umiddelbare kvalificeringsbehov. MFF: Er enig i udsagnet På skoleside synes der generelt kun i mindre grad at være et konkret kendskab til, hvad det er for kompetencebehov, som branchens virksomheder aktuelt måtte have. Skolernes kendskab til virksomhedssiden baserer sig primært på kontakten til elever og mestre i forbindelse med gennemførte erhvervsuddannelser på motorcykelområdet. Derved synes skolerne også at savne et nøjere kendskab til det potentielle kompetencebehov og efteruddannelsesbehov hos en lang række af branchens virksomheder og medarbejdere. MFF: Er ikke enig i udsagnet Skolesiden synes aktuelt kun at gøre meget lidt for at promovere efteruddannelsesmulighederne i AMUregi11 over for branchens virksomheder. Kun en enkelt skole har ansat en virksomhedskonsulent, som også er opsøgende over for branchens (lokale) virksomheder. Ingen af skolerne på motorcykelområdet har udarbejdet skriftlige materialer, der fortæller om branchens efteruddannelsesmuligheder12. Og ingen af skolerne annoncerer med AMU-uddannelser inden for motorcykelbranchen på deres hjemmeside. Gennemførelse af efteruddannelsesaktiviteter i AMU-regi synes med andre ord afhængig af, at man fra virksomhedsside tager kontakt til en skole for at høre nærmere om uddannelsesmulighederne MFF: Er ikke enig i udsagnet dokumenteret ved udsendt materiale. 10
4.2 Stimulerende faktorer Virksomhedsstrukturen inden for branchen Det realistiske i denne vurdering understreges af den relative succes, som CELF gennem de seneste ca. 2 år har haft med at udbyde 15 MC-VPA uddannelsen. MFF: Er ikke enig i udsagnet, venligst definer relative. MC-VPA uddannelsen vurderes således at kunne fungere som en fødekilde til fremtidigt, udbudte AMUuddannelser. MFF: Er enig i udsagnet Ligeledes fremhæves det af alle de interviewede skoler, at der er et stort behov for at efteruddanne gruppen af ejerledere inden for branchen. Og det i første række i forhold til at drive en mindre virksomhed; herunder også at basere den daglige drift på mere fremadrettede og styrende mål. Et særligt kvalificeringsbehov i den forbindelse vurderes at ligge i forhold til personalepleje og i forbindelse hermed også en forståelse for vigtigheden af løbende at understøtte medarbejdernes opkvalificering. Altså en forståelse af medarbejdernes kompetencer som en vigtig strategisk ressource af vital betydning for virksomhedens fortsatte drift og udvikling. MFF: venligst definer hvad alle indeholder: det af alle de interviewede skoler. MFF: Er enig i den generelle betragtning. Skolesidens forudsætninger relativ succes gennemført den såkaldte MC-VPA uddannelse. Gennemførelsen af denne uddannelse har vist, at det rent faktisk er muligt at motivere medarbejdere til efteruddannelse, også under vanskelige vilkår som beskrevet ovenfor, og hvor deltagerne til uddannelsesforløbet er rekrutteret fra hele landet. Yderligere bemærkelsesværdigt i den forbindelse er det, at der med MC-VPA uddannelsen er tale om en uddannelse med længerevarende, sammenhængende skoleperioder. Gennemførelsen af denne uddannelse synes således at indikere, at det med det rigtige produkt og med en offensiv markedsføring fra skoleside faktisk er muligt at gennemføre en ganske markant efteruddannelsesaktivitet inden for branchen. Alle de interviewede skoler peger på dette som motiverende i forhold til fremtidigt at promovere efteruddannelsesmuligheder også i AMU-regi. MFF: Er ikke enig i udsagnet relative og såkaldte, men meget enig i Gennemførelsen af denne uddannelse har vist, at det rent faktisk er muligt at motivere medarbejdere til efteruddannelse, også under vanskelige vilkår som beskrevet ovenfor Gennemførelsen af denne uddannelse synes således at indikere, at det med det rigtige produkt og med en offensiv markedsføring fra skoleside faktisk er muligt at gennemføre en ganske markant efteruddannelsesaktivitet inden for branchen. MFF: Er enig i udsagnet det rigtige produkt i dette tilfælde et produkt udviklet i tæt samarbejde imellem skolen og MFF og med MFF som dynamo i markedsføringen. Alle skoler peger videre på, at en væsentlig årsag til, at der inden for de seneste år er gennemført meget få AMU-forløb også skal søges i skolernes relativt passive tilgang til branchen. Den manglende aktivitet vurderes med andre ord ikke entydigt at være forårsaget af virksomhedssidens og medarbejdernes tilsyneladende svage interesse for efteruddannelse. MFF: som ovenfor beskrevet gælder det i motorcykel butikkerne om at have det det rigtige produkt på det helt rigtige tidspunkt når kunden er klar til at købe. Det rigtige uddannelses produkt var ikke AMU kurser i den indledende fase af vores handlingsplan 2011-2014 11
Og videre lyder vurderingen, at det kunne være muligt at skabe en efteruddannelsesaktivitet, hvis man fra skoleside dels fik et bedre kendskab til de faktiske kompetencebehov inden for branchen, og dels var mere opsøgende og informerende omkring efteruddannelsesmulighederne overfor lokale/regionale virksomheder. MFF: Det faktiske behov - er mindre end denne rapport lægger op til. 4.3 Delkonklusion faktorer af betydning for branchens efteruddannelsesbehov o Svagt kendskab blandt branchens virksomheder til efteruddannelsesmulighederne inden for motorcykelområdet. MFF: Er ikke enig o Den udbudte 15 MC-VPA uddannelse har drænet markedet for efteruddannelse MFF: Er ikke enig i tonen i udsagnet har drænet markedet for når der rettelig er tale om Den udbudte 15 MC-VPA uddannelse har tilført efteruddannelse til branchen og lagt fundamentet for AMU kurser fremadrettet. 6. Forslag til efteruddannelsesmodel I dette afsnit præsenteres en model for, hvordan man fra skoleside vil kunne honorere det efteruddannelsesbehov, som motorcykelbranchen fremadrettet vil have MFF: Er ikke enig som motorcykelbranchen fremadrettet vil have bør ændres til kunne tænkes - fremadrettet at have Uddannelsesmodellen kan ikke umiddelbart føres tilbage til udsagn og pointer fremført af de interviewede. Modellen er således skitseret af notatets forfatter på baggrund af den indsamlede empiri. MFF: Undres i høj grad over denne konklusion er draget uden først at have haft en konkret dialog med os som er kunder i butikken. (15) Enkelte af de foreslåede AMU-mål er ikke udviklet direkte til motorcykelbranchen. Der forestår således enten en tilretning af eksisterende AMU-mål (primært inden for autobranchen) eller en egentlig nyudvikling. MFF: Netop samarbejdet med CELF har gjort det muligt at tilrettelægge undervisningen tilpasset denne branche. 12
7. Samlet konklusion De ansatte inden for motorcykelbranchen kan grundlæggende opdeles i to større grupper. Dels en gruppe med enten en grunduddannelse inden for et beslægtet fagområde, typisk som automekaniker, eller en baggrund som ufaglært. Og dels en gruppe af medarbejdere med en relativ ny erhvervsuddannelse på motorcykelområdet. Begge grupper vurderes umiddelbart at være vanskelige at motivere til efteruddannelse. Den første gruppe, fordi medarbejderne ofte ikke har tradition for at søge formel uddannelse af relevans for motorcykelområdet. Den anden gruppe, fordi der i medarbejdergruppen er en stærk oplevelse af fagligt ikke at have behov for yderligere uddannelse. MFF: Er ikke enig i udsagnet Begge grupper vurderes umiddelbart at være vanskelige at motivere til efteruddannelse Udfordringen ligger her i, at det i praksis bliver meget vanskeligt at etablere et mere langsigtet samarbejde med skolesiden; f.eks. omkring uddannelses-planlægning. MFF: Er ikke enig se side 2 Når det gælder faktorer af betydning for branchens efteruddannelsesbehov kan følgende konkluderes: motorcykelområdet: begrænsende for en efteruddannelsesindsats på o Negativ konjunkturudvikling inden for branchen MFF: grundet de nye kørekortregler o Sammensat medarbejdergruppe MFF: er ikke begrænsende - kun en udfordring. o Svagt kendskab blandt branchens virksomheder til efteruddannelsesmulighederne inden for motorcykelområdet MFF: Er ikke enig o Brug af leverandørkurser MFF: Leverandørkurser afvikles generelt i Danmark og på Danske erhvervsskoler. o Svag produktudvikling inden for de seneste år MFF: Er ikke enig o Den udbudte 15 MC-VPA uddannelse har drænet markedet for efteruddannelse MFF: Er ikke enig i tonen i udsagnet har drænet markedet for når der rettelig er tale om den udbudte 15 MC-VPA uddannelse har tilført efteruddannelse til branchen. o Skolesiden har kun i mindre grad kendskab til branchens kompetencebehov MFF: Er ikke enig: tæt næsten daglig dialog o Skolesiden gør aktuelt kun lidt for et promovere efteruddannelsesmulighederne i AMU-regi. MFF: Er ikke enig vi føler os godt orienteret. 13
Følgende faktorer vurderes at virke stimulerende for en efteruddannelsesindsats på motorcykelområdet: o Muligheder for efteruddannelse som følge af branchens sæsonkarakter MFF: Er enig i udsagnet dokumenteret ved MC VPA og MC BAA o 15 MC-VPA uddannelsen kan fungere som en fødekilde til fremtidigt, udbudte AMU-uddannelser MFF: Er enig i udsagnet gældende for både MC VPA og MC BAA o Selvoplevet behov for efteruddannelse hos gruppen af ejerledere inden for branchen MFF: Er enig i udsagnet der opstår grd. MC VPA og MC BAA o Udvikling fra et monofagligt, værkstedsbaseret jobområde til et tværgående og multifagligt jobområde MFF: Er enig i udsagnet o 15 MC-VPA uddannelsen har peget på de reelle muligheder for at gennemføre efteruddannelse inden for branchen MFF: Er med forbehold enig i udsagnet o Mulighed for som skole mere aktivt at stimulere branchens uddannelsesbehov. MFF: Er enig i udsagnet men fastholder det rigtige produkt er forudsætningen 8.1 Indsamling af skriftlige dokumentationsmaterialer Som første del af kortlægningen er der gennemført et mindre litteraturstudie med fokus på diverse materialer, der dokumenter de centrale rammebetingelser for motorcykelbranchen samt udviklingen i samme rammebetingelser. Der er i forbindelse med denne litteratursøgning lagt vægt på materialer udarbejdet inden for de seneste ca. 5 år. Der er medtaget såvel materialer udarbejdet i en dansk kontekst som EU-relevant materiale. MFF: Undre sig over at der i det skriftlige materiale ikke indgår branchens forudsætning for afsætning i form af de vilkår hvorunder forretningsområdet er reguleret, nemlig ved de nye kørekortregler. Bilag: Forslag til en prioriteret indsats fra skole De skitserede forslag kan ikke umiddelbart føres tilbage til udsagn og pointer fremført af de interviewede. Alle forslag er således formuleret af notatets forfatter på baggrund af den samlede indsamlede empiri. MFF: Undre sig over at forfatteren ingen dialog har haft med os inden publiceringen, når nu denne netop bruger megen energi på at berette at det er dialogen imellem parterne der skal fremmes. Det tillader vi os at undres over. 14
Det dominerende virksomhedssegment inden for branchen Der findes i dag på skolesiden ikke en sikker viden om, hvad der mere præcist karakteriserer virksomhederne inden for motorcykelbranchen. En række uafklarede spørgsmål presser sig derfor på: af ansatte medarbejdere inden for branchen udviklet sig inden for de seneste år og hvordan forventes dette antal fortsat at udvikle sig? værksted; og hvordan er udviklingen på dette område? modsat virksomheder alene med En afklaring af disse og lignende strukturelle spørgsmål vurderes at være vigtig i forhold til at kunne estimere efteruddannelsesbehov; ikke mindst på den mellemlange bane. Præciseringen af de væsentligste af disse strukturelle forhold vurderes at kunne ske via en relativt begrænset kørsel i Danmarks Statistik. Dertil skal lægges en arbejdsindsats svarende til i alt ca. 10 timer fælles for de tre skoler på motorcykelområdet i forhold til en efterfølgende databehandling og sammenskrivning af baggrundsnotat. MFF: Er ikke enig i dette udsagn samt behov. Styrket samarbejde og koordination på skolesiden MFF: Vi bruger en del af undervisningen på MC VPA og MV BAA på LEAN tænkning. Vurderet ud fra faglig og omkostnings analyse bør man derfor overveje grundigt at samle udannelser på motorcykelområdet på en uddannelses plads. Dette er en nødvendig tilpasning hvis det faglige niveau skal holdes og naturligt øges, baseret på de brancheforhold der er gældende nu og i den nærmest overskuelige fremtid. Formulering af fælles strategi MFF: Hvor er de brugere, der skal købe den producerede vare, inddraget i det her tankesæt? Netop det forhold at CELF har mødt MFF i øjenhøjde har været afgørende faktor til den succes begge parter sammen har opnået, for at kunne løfte det generelle uddannelsesniveau i motorcykelbranchen. Løbende resultatopfølgning MFF: Vi har 2 årlige møder hvor vi forventningsafstemmer med den skole vi samarbejder med. Formulering af sammenhæng mellem mål, indsats og effekt Det vil her være vigtigt, at prioriterede ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt MFF: LEAN princippet bør nyde fremme. 15
Analyse af gennemførte udviklings- og uddannelsesaktiviteter MFF: Der er efter vores mening tale om en betydelig overkapacitet på erhvervsskolerne. Det ville være lærerigt at se på hvor mange elever der rent faktisk er på hver af de 3 skoler. En undersøgelse af resultatet af skolepraktikken set i relation til hvor mange der efterfølgende er komme i arbejde ville forventeligt give et godt beslutningsgrundlag for det reelle fremtidige uddannelsesbehov. Samlet vurdering En række forudsætninger for at gennemføre en mere målrettet efteruddannelsesindsats på motorcykelområdet er uklare. En afklaring af disse rammer og muligheder synes således at være en grundlæggende forudsætning for, at det efterfølgende vil være muligt at iværksætte en bæredygtig uddannelsesindsats inden for branchen, som rækker ud over gevinsten af en kortvarig og fokuseret kampagneindsats. MFF: Er ikke enig i synspunktet som uddannelsesområde betragtet meget lille. I praksis betyder det, at det kan være vanskeligt at etablere uddannelseshold alene med et lokalt/regionalt afsæt. Typisk vil der som også gennemførelsen af 15 MC-VPA uddannelsen viser være behov for at anlægge et nationalt perspektiv på udbud af efteruddannelsesaktiviteter. Både planlægnings og gennemførelsesmæssigt peger på et behov for en højere grad af samarbejde og koordination på skolesiden. MFF: Er kun delvist enig i synspunktet tilgang, hvor efteruddannelsesaktiviteter alene gennemføres på baggrund af konkrete henvendelser fra brugersiden. Hvis efteruddannelsesaktiviteten inden for motorcykelområdet skal løftes vurderes der at være behov for, at man fra skoleside i fællesskab formulerer en offensiv strategi indeholdende konkrete og kvantificerbare effektmål for den fremtidige efteruddannelsesindsats inden for branchen. MFF: Er ikke enig i synspunktet for så vidt, som der følges op med en løbende effekt- og resultatvurdering. Der synes i dag ikke tradition for, at der foretages en sådan systematisk resultatvurdering; eksempelvis en gang om året. Denne praksis skal således først etableres. MFF: Er ikke enig i synspunktet MFF: Afsluttende bemærkninger: Skulle der ske en ændring af kørekortreglerne til samme niveau som i de omkringliggende lande ville det være en helt anden situation for både virksomheder, uddannelser, kurser og beskæftigelse. Der vil kunne forventes, at motorcykelbranchen kan bidrage konkret og omgående med op imod 100 nye lærer - og praktikpladser, hvis ikke Danmark var gået enegang i relation til det nye kørekortdirektiv. Som det er lige nu - reducerer hele branchen sin størrelse et forhold der naturligt smitter af på behovet for antal deltagere på uddannelse / efteruddannelse og beskæftigelse. MFF sept.2013 16