Børnegården i Ollerup



Relaterede dokumenter
Søstjernen i Hjortdal. Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur!

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Børnehøjen. At lege er at leve...

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Barnets alsidige personlige udvikling

Program: Målet er at lave en kreativ handleplan for det udendørs børne- og voksenmiljø over 2 år

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

Børnemiljørapport for Kridthuset Indledning. Børnemiljøvurdering

Alsidig personlig udvikling / sociale

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Børnehuset Himmelblå s læreplan

4 blokke hver deres fokus

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Dagmargårdens fleksgrupper. Mariehønsene & Bamserne

Velkommen til Kernehuset

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Børnemiljøvurdering 2016

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Regnbuen

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Science i børnehøjde

Pædagogiske principper SFO

Velkommen til Annemariegården!

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

Børnehavens værdigrundlag og metoder

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR VUGGESTUEN SOLSTRÅLEN 2018

BMV Børnemiljøvudering

Frivillig. i Rårup Børnehus/ Idrætsbørnehaven Skjold

Velkommen til Annemariegården!

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Identitet og venskaber:

Handleplan børnemiljøvurdering for Høgevængets børneinstitution 2015.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Evaluering af læreplan Børneuniverset

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Børnehusets åbningstider: Mandag torsdag kl Fredag kl

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Vindsusets pædagogiske pejlemærker

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Tilrettelagt leg med børnemøder

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.

Velkommen i børnehaven

Børnemiljøvurdering (BMV)

Transkript:

Børnegården i Ollerup Udviklingsmål for 2012 1 At udarbejde politikker på bestyrelses- og personalemøder for arbejdet med natur og idræt, for at skabe større tydelighed, sammenhæng og præcisere hvad vi vil med naturen og idrætten i vuggestue og børnehave. 2 At udfordre og udvikle vores indendørs og udendørs legesteder, bl.a. gennem inspiration og aftaler fra pædagogisk weekend i februar med Mads Brodersen. 3 At arbejde mere med børnenes demokrati og medbestemmelse i hverdagen og derigennem få indarbejdet BMV-delen i læreplanen. Her vil vi arbejde med børneinterviews og sole (vækstmodellen). Ad 1: Ud fra vores værdigrundlag har vi ønsket at udarbejde tydelige politikker for, hvordan vi arbejder med natur og idræt. Bestyrelsen og personalet har på et fælles møde lavet aftaler for en overordnet natur- idrætspolitik. Politikerne er skitseret i de to figurer nedenfor: Idrætspolitik 1

Naturpolitik Ad 2: Hele personalegruppen er blevet inspireret, teoretisk og praktisk på et kursus med naturvejleder og motorikkonsulent, Mads Brodersen. Kurset indeholdt blandt andet: - Grundmotorik og grundlege - Hans og vores egne ideer til udvikling af legepladsen - Aftaler inspireret af kurset, (opfølgning personalemøde i maj) - Legepladsudvalg laver oplæg til forældrearbejsdage i april og oktober. Mads Brodersen gav os inspiration til, hvordan vi kan tænke mere bevægelse ind i vores hverdag. Både hvordan vi som voksne kan inspirere børnene, og hvordan vores fysiske rammer kan inspirere børnene til bevægelse. Han fik os også til at forstå, hvor lidt forandring i hverdagen, der skal til for at børnene synes det er sjovt og udfordrende. Vi har efterfølgende haft besøg af en hest, som børnene kunne få en ridetur på, vi har haft besøg af et marsvin, som kunne kæles med. Vi har også sat cirkler med tal på gulvene indenfor, som børn og voksne straks hoppede rundt på, og vi har haft poster rundt omkring i huset, hvor man skulle lave nogle bevægelser før man måtte gå forbi, eks. dreje 5 gange rundt om sig selv, eller lave 5 englehop m.m. Mads Brodersen gav os en metode til at udvikle ude- og indemiljøerne, men den har vi ikke nået at bruge og handle på endnu. Det er vores plan at overføre den del til udviklingsmålene for næste år 2012/2013. 2

Metoden går ud på at vi gruppevis finder et område på eks. legepladsen, og stiller os følgende spørgsmål: - Definer zonen/rummet eller f.eks. legeredskabet (hvor er vi?) - Muligheder for sansestimulation. - Forudsætningsdannelse - Læreplaner - Forandringsmuligheder - Rumdannelse/afskærmning - Hvad kan vi gøre nu? - Hvad ønsker vi os på sigt? Alle de ideer der kommer ud af ovenstående proces, bliver samlet og vurderet og prioriteret efter, hvad vi ønsker at udvikle først. Derefter laver vi en plan over hvornår og hvordan det skal gøres. Se udviklingsmål for 2012/2013. Ad 3: Børnehavens arbejde med punktet Børnemiljøvurdering for børnehavegruppen Vi arbejder ud fra en anerkendende tankegang, der lægger vægt på at børnene har demokrati og medbestemmelse i dagligdagen. Vi har valgt at beskrive vores børnemiljøvurdering ud fra solene i vækstmodellen. Vi har taget udgangspunkt i børnenes forventninger og oplevelser af en række aktiviteter og disse danner grundlag for børnemiljøvurderingen. Det er altså ikke de voksnes synspunkter vurderingen indeholder, men udelukkende børnenes udtalelser. I børnemiljøvurderingen har vi fokuseret på aktiviteter som børnene deltager i hver uge, men vi har også lavet sole på børnenes frie leg indenfor og udenfor. Følgende aktiviteter indgår i børnemiljøvurderingen: 1. Svømmehallen 2. Springcenter 3. Spisesalen 4. Bålmad 5. Fri leg ude 6. Fri leg inde 7. Turdag 3

I arbejdet med at udforme vækstmodellerne har vi bevidst valgt at høre børnenes egne oplevelser af ovenstående aktiviteter. Alle aktiviteterne er velkendte for børnene, da de er en naturlig del af deres hverdag hver uge. Fælles for aktiviteterne, er at børnene sætter dagsordenen sammen med de voksne. De voksne sætter rammerne og børnene er med til at bestemme, hvordan aktiviteten forløber. For at få et billede af, hvordan børnene i Børnehaven trives har vi derfor spurgt børnene, hvad de synes er godt eller dårligt ved en given aktivitet og herefter har vi noteret børnenes udsagn ned og ført dem ind i en vækstsol. Inden aktiviteten går i gang fortæller de voksne, at de, f.eks. ønsker at høre, hvordan børnene oplever at være i svømmehallen, i spisesalen, lave bålmad osv. Efter aktiviteten samles børnene, og de voksne spørger ind til deres oplevelser med den pågældende aktivitet. Spørgsmålene er få og kunne f.eks. lyde sådan: Hvad var godt ved at være i svømmehallen? Hvorfor var det godt? Hvad var dårligt ved at være i svømmehallen? Hvorfor var det dårligt? Børnenes medbestemmelse De før omtalte aktiviteter giver et billede af børnenes demokrati og medbestemmelse set ud fra de ansattes øjne. For at give et mere nøjagtigt billede af børnenes medbestemmelse har vi som et sidste punkt i børnemiljøvurderingen udarbejdet en vækstsol om børnenes medbestemmelse. Med denne sol ønsker vi at tegne et billede af børnenes egen opfattelse af deres medbestemmelse i hverdagen. Vi har stillet følgende spørgsmål i forbindelse med udarbejdelse af vækstsolen: Hvad bestemmer børnene her i børnehaven? Hvad må man bestemme, når man i børnehaven? Hvad må I bestemme i springcenteret? Hvad må I bestemme, når vi laver bål? Hvad må I bestemme, når vi er i svømmehallen? 4

Gennemgang af aktiviteter Vi vil nu i efterfølgende gennemgå de forskellige aktiviteter og herefter konkludere på børnenes udsagn. 1. Svømmehal Svømmehallen ligger på Ollerup gymnastikhøjskoles grund og består af et udendørs svømmebassin og en indendørs svømmehal. Hver uge går børnene på skift i svømmehallen, hvor der både er voksenstyret aktiviteter og fri leg i vandet. Udover de planlagte aktiviteter i vandet lægges der stor vægt på at træne børnene i at blive selvhjulpne med bad og påklædning. Børnenes medbestemmelse viser sig ved, at børnene er med til at bestemme, hvad der skal ske i svømmehallen. De er med til at beslutte om de har lyst til at hoppe fra vippen, spille vandpolo, dykke efter skatte, lege med bolde, svømme om kap, osv. Ud fra ovenstående sol kan vi konkludere, at børnene synes svømmehallen er et sjovt miljø at færdes i. Der ingen negative udtalelser, når der snakkes om svømmehallen, tvært imod ønsker børnene mere tid i svømmehallen. 5

2. Springcenter Springcenteret er et professionelt center beliggende på Ollerup gymnastikhøjskole. Centeret indeholder alle former for udstyr til springgymnastik, f.eks. har de seks store trampoliner i gulvet, springgrave, springbaner og masser af madrasser. Børnene er dagligt i springcenteret og de kender til reglerne og sikkerheden omkring brugen af springredskaberne. Der er både voksenstyrede aktiviteter og fri leg. Børnenes medbestemmelse kommer til udtryk ved, at børnene er med til at beslutte om der skal laves motorikbaner, abelege, svinge i torve, laves saltoer, lave huler, lave koldbøtter, osv. Af solen kan vi se at børnene trives rigtig godt i det miljø som springcenteret tilbyder. Vi kan også se at springcenteret rummer mange muligheder for forskellige lege og aktiviteter og det sætter børnene pris på. Det er vigtigt at de voksne har fokus på, at alle børnene trives og har det godt. 6

3. Spisesal Spisesalen ligger på Ollerup gymnastikhøjskole og her spiser børnene frokost to gange om ugen sammen med højskolens elever, lærere og personale. Når vi er i spisesalen, er vi en del af et større fællesskab, som foregår på højskolens præmisser. Derfor er graden af medbestemmelse begrænset. Der er fokus på følgende: At sidde pænt og vente på maden At de store børn hjælper de mindre, f.eks. med at skære mad og skænke vand op At børnene er med til at dække bord og rydde af At vi har det hyggeligt sammen og taler pænt til hinanden At børnene guides til at spise med kniv og gaffel At børnene som minimum smager på maden, som bliver serveret Af solen kan vi konkludere, at børnene synes det er sjovt at komme i spisesalen. Børnene er tilfredse med maden og smager gerne på mange forskellige ting. Miljøet er for nogen som at være på restaurant. For andre børn kan det virke overvældende med så mange børn og unge samlet på et sted. Støjniveauet kan være højt og det skal de voksne være opmærksomme på. Vi kan sørge for at børnene kommer på plads i spisesalen før eleverne kommer. 7

4. Bålmad Der laves bål på legepladsen eller på højskolens bålplads ved hytten en gang om ugen. Maden forberedes af de voksne i samarbejde med børnene dagen før. Hvis børnene har lyst hjælper de blandt andet med til: At skrælle grønsager At skærer mad ud At hente og kløve brænde At tænde bål At holde bålet i gang Børnenes medbestemmelse er baseret på frivillighed, da vi har konstateret, at interessen er stor for så vel tilberedelsen af bålmad, som for de praktiske opgaver i forbindelse med at tænde bålet. Ud fra solen kan vi konkludere, at børnene både synes det er sjovt at være med til at tilberede maden og at være med til at tænde bål. Børnene synes der er et hyggeligt miljø omkring bålet og de finder selv på forskellige lege. 8

5. Fri leg ude Børnenes frie leg foregår flere steder. Vi har fri leg på børnehavens legeplads, som er omgivet af et hegn. Vi har også fri leg på højskolens grund, men her er grænserne usynlige. Højskolens grund består af flere store grønne arealer, som børnehaven benytter efter eget ønske, men i følgeskab af mindst en voksen. De områder vi benytter os mest af er: Tarzanbanen i skoven Hytten med bålplads, sø og græsplæne Det store stadium med kælkebakke Den store græsplæne med beachvolley og gynger Børnene kender de usynlige grænser for hvert af de ovenstående områder. Børnenes medbestemmelse viser sig ved, at de får lov til at føre mange af deres kreative ideer til forskellige lege ud i livet. De voksne tilstræber, at følge børnenes spor for herigennem at give børnene mest mulig indflydelse på deres hverdag. Ud fra solen kan vi konkludere, at børnene finder på mange sjove og lærerige lege i de forskellige miljøer. Legene udvikler sig alt efter hvilket miljø børnene opholder sig i. Børnene synes det er sjovt at lege udenfor og er ikke utrygge ved at lege udenfor børnehavens legeplads. De usynlige 9

grænser nævnes ikke som noget problem for børnene. Det som betyder noget for dem, er at de voksne hjælper med at løse forskellige konflikter, f.eks. hvis nogen slår eller driller. 6. Fri leg inde Børnegården i Ollerup er en natur- og idrætsbørnehave, hvor der bevidst er lagt vægt på, at børnene skal opholde sig 60-70 % af deres institutionstid udenfor. Børnegården er en nybygget institution, som er ca. et år gammel. Indemiljøet består af to åbne stuer, som ikke i øjeblikket kan skærmes af ind til fællesrummet. Det betyder at børnene har et stort åbent areal at lege på. Hele facaden ud mod legepladsen består af vinduer, der giver et lyst indemiljø. I midten af fællesrummet har vi et åbent køkken med et stort trin, hvor børnene kan deltage i køkkenaktiviteter. Børnenes medbestemmelse kommer blandt andet til udtryk ved, at børnene får lov til at lege mange forskellige lege og de voksne ser muligheder frem for begrænsninger, når børnene leger. Ud fra solen kan vi se, at børnene skaber mange forskellige små legemiljøer, selvom de fysiske rammer er meget åbne. Børnene kan godt lide at lege indenfor. 10

7. Turdag Børnene er på turdagen inddelt i tre aldersopdelte grupper med to hovedansvarlige voksne. I grupperne, er der mulighed for mere målrettet, at tilrettelægge turens længde og formål, så det passer til børnenes alder og niveau. Alle børn har en rygsæk med drikkedunk og madpakke, når de skal på tur. Der er fokus på at børnene lærer at have ansvaret for deres rygsæk, når de er på tur. Nogle gange bestemmer de voksne, hvor vi tager hen, andre gange er det børnenes ønsker vi tilgodeser. Når vi er på tur giver vi s os tid til at følge børnenes initiativer, f.eks. hvis et barn spørger, skal vi ikke lede efter dyr?. Turene bringer børnene vidt omkring i Ollerup og omegn. Destinationerne kunne f.eks. være: Bunkersmuseet fra anden verdenskrig Efterskolen Ollerup plejehjem Mosen Hytten ved gymnastikhøjskolen Ollerup sø Shelters ved Hvidkilde 11

Ud fra solen kan vi se at børnene nyder at være på tur. De er meget opmærksomme på, hvad der sker i naturen, f.eks. årstidernes skiften, dyr og lyde. Børnene giver udtryk for at der er mere plads at bevæge sig, når de er på tur. Børnenes medbestemmelse Ud fra børnenes udsagn i vækstsolen kan vi aflæse, at de rent faktisk, er med til at forme deres hverdag ud fra de rammer som de voksne sætter for børnene. Hvorvidt børnene synes de bestemmer for meget eller for lidt eller om børnene oplever om de bliver hørt eller ikke bliver hørt, kan vi ikke aflæse af denne vækstsol. Det vi kan vi se, er at børnenes kreative tanker og ideer får lov til at blomstre og at deres mange udsagn stemmer fint overens med det billede som de voksne har af børnenes medbestemmelse. 12

Konklusion børnehaven Demokrati og medbestemmelse er et abstrakt emne, som ikke altid er lige nemt at måle på, når man har med vores målgruppe at gøre. Demokrati og medbestemmelse er en del af børnemiljøvurderingen og hænger derfor tæt sammen med børnenes trivsel i vores børnehave. Vi skal sikre at alle børn føler sig hørt og at alle børn har medindflydelse på deres hverdag. Det er interessant, at observere, at børnene har markant flere kommentarer til deres oplevelser med at være på tur og når de har fri leg udenfor. Konklusionen er, at målet med at skabe en idræts- og naturbørnehave, der ligger vægt på ude aktivitet, er en succes i forhold til børnenes trivsel. Børnene udvikler sig og trives i de miljøer Børnegården I Ollerup tilbyder. Ud fra børnenes udtalelser kan vi også se, at de overvejende er positive, at de synes det er sjovt at være i børnehaven og at de skaber mange forskellige lege og aktiviteter i de miljøer de færdes i. Vuggestuens arbejde med punktet I vuggestuen er arbejdet naturligt nok mindre baseret på børnenes verbale udtalelser og mere på de voksnes observationer og refleksioner. Med udgangspunkt i temaugerne, hvor overskriften var eventyr, men med henblik på at arbejde med demokrati og medbestemmelse, nåede vuggestuen frem til følgende evaluering. Vi var inde over flere eventyr som De tre bukkebruse og Dyrene i hakkebakkeskoven, men det var De tre små grise børnene blev fanget mest af og derfor blev det, det gennemgående eventyr. Vi læste og tegnede historien, legede eventyret og der blev lavet en skov med ulven bag træet. Eventyret udviklede sig igennem de to uger ud fra hvad børnene syntes der skulle være med. Der blev lavet rekvisitter i form af sværd, kroner, og på vores store tegning af eventyret ville de gerne have en traktor, en flyvende ko og en flyvemaskine med. Spontane ting opstod undervejs og vi greb de ideer, som børnene kom med. Selve planlægningen blev ikke så struktureret, hvilket vi nu kan se har været meget godt. Vi har i vores evaluering konkluderet, at det faktisk var en rigtig god måde at gribe det an på. Med børn i den alder, skal der ikke så meget til, før de bliver fanget. Børnene snakker stadig om at ulven kommer og puster og at ulven har ondt i numsen;) Generelt i hverdagen sørger vi for at følge børnenes initiativer, når vi f.eks. er på tur. En traktor kommer forbi og pludselig ændres ruten og vi følger traktoren. Vi ændrer ofte i turene, hvis vi kan se at børnene giver udtryk for, at de gerne vil noget bestemt. Når vi spiser frokost og får rugbrød, bestemmer børnene selv, hvad de vil have på deres brød og hvad for noget frugt de vil have, når vi har morgensamling. Til samlingen synger vi også de sange og fortæller de historier som børnene vælger. Overordnet har vi en anerkendende tilgang til børnene, hvor vi er i dialog med dem og lytter til hvad de ønsker og giver udtryk for. En ny voksen spørger eksempelvis ind til om hun/han må 13

putte vedkommende barn. Vi er bevidste om, at små børn er impulsive og følger egne spor og interesser uden tanke for det fælles, og at vores opgave er at anerkende deres ønsker, men også guide dem i fælles retning når det kræves. I konflikter søger vi at forstå begges hensigter og handlinger og gøre det tydeligt, så begge parter føler sig hørt og forstået. Vi har illustreret børnenes medbestemmelse i vuggestuen i nedenstående vækstsol. Konklusion vuggestuen For os er det naturligt at der er en mindre grad af medbestemmelse i vuggestuen end der er i børnehaven fordi det er vigtigt for små børn at de mærker trygge, faste rammer i deres hverdag. Det er dog derfor rigtig vigtigt at vi er bevidste om, at vores måde at være sammen med børnene på er anerkendende. Den skal give spirer til en sund følelse af medindflydelse på egen hverdag og en følelse af at være en del af fællesskabet, hvor demokrati er en vigtig faktor. Perspektivering For at få et mere nuanceret billede af børnenes trivsel vurderer vi at det vil være oplagt på sigt at supplere vækstsolene med spørgeskema undersøgelser og interviews af forældre og børn. De fysiske rammer i Børnegården i Ollerup, er som sagt godt og vel et år gammelt og vi er derfor i en opstartsfase, hvor institutionens kultur, miljø, regler, værdier, osv. er under konstant udvikling. Derfor vurderer vi, at det er for tidligt, at lave en omfattende børnemiljøvurdering med spørgeskemaer og interviews i denne omgang. 14