Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Jakob Sehested, Søren Kroh Jensen, Karen Søeaard Det Jordbrusvidenskabelie Fakultet, Aarhus Universitet Sammendra Forsyninen af de økoloiske husdyr med mineraler o vitaminer er et af de områder, hvor der endnu ikke er fundet løsniner, som udnytter muliheden for recirkulerin o selvforsynin på bedriften. Formålet med dette forsø var at undersøe, om en intereret vitamin- o mineralforsynin kunne opnås i økoloisk mælkeproduktion ved i så høj rad som mulit at anvende hjemmedyrkede rovfodermidler med et højt naturlit indhold af vitaminer o mineraler. Perspektivet er at opnå en højere rad af selvforsynin med mineraler o vitaminer til malkekøerne på den enkelte bedrift. I forsøet var det mulit at opnå et tilstrækkelit indhold af vitaminer o mineraler i foderrationen til malkekøerne i forhold til fodrinsnormen i såvel Danmark som USA uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer. Fodrinsstrateien var lieså od eller bedre end en traditionel økoloisk stratei med standardtilskud af vitaminer o mineraler med hensyn til køernes foderoptaelse, mælkeproduktion o reproduktion. Indlednin I økoloisk jordbru er recirkulerin af nærinsstoffer o bæredyti udnyttelse af resurser blandt de bærende principper. Forsyninen af husdyrene med mineraler o vitaminer er imidlertid et af de områder, hvor der endnu ikke er fundet løsniner, som udnytter muliheden for recirkulerin o selvforsynin på bedriften. Derfor anvendes der i vidt omfan indkøbte vitamin- o mineraltilskud. Der er imidlertid stærkt berænset mulihed for at indkøbe økoloiske vitamintilskud, som skal være af naturli oprindelse. Økoloiske mineraltilskud er liesom de konventionelle hovedsaelit baseret på uoraniske mineraler fra ikke-fornybare resurser, typisk minedrift af fx mineralsk fosfor o zink. Imidlertid udnytter dyrene typisk mineraltilskuddet dårlit o hovedparten ender i ødninen, o dermed på marken. Det enkelte foderpartis naturlie indhold af vitaminer o mineraler kendes sjældent eller kun i berænset omfan, o inddraes derfor ikke i tilstrækkelit omfan ved planlæninen af dyrenes forsynin. I vinteren 2008/2009 blev der ennemført et produktionsforsø med malkekøerne på den økoloiske forsøsstation Ruballeaard. Formålet var at undersøe i hvor høj rad en intereret vitamin- o mineralforsynin kunne opnås i økoloisk mælkeproduktion ved i så høj rad som mulit at anvende hjemmedyrkede rovfodermidler med et højt naturlit indhold af vitaminer o mineraler. Perspektivet er at opnå en højere rad af selvforsynin med mineraler o vitaminer til malkekøerne på den enkelte bedrift. 33
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Som vist i de 3 indlæ om Urter i ræsmarken (Søeaard et al.), Vitaminer, mineraler o foderværdi af ræsmarksarter (Søeaard et al.) o Indflydelse af høstmetode o konserverin på vitamin- o fedtsyreindhold (Jensen et al.) andetsteds i denne rapport, er der stor variation i indholdet af mineraler o vitaminer o i udbyttet i forskellie ræsmarksafrøder o urter. Såvel indhold som udbytte spiller imidlertid en stor rolle for den samlede forsynin o skal inddraes i sammensætninen af sædskiftet. Imidlertid er der oså indikationer for, at mineraler o vitaminer som findes naturlit i fodermidlerne kan en større bioloisk effekt end traditionelle mineral- o vitamintilskudsprodukter. Hypotesen var således, at en røn fodrinsstratei uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer, men med en høj andel af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler som kløverræs o bestemte urter, ville være lieså od som en mere traditionel fodrinsstratei med tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer med hensyn til køernes produktion o status. Materialer o metoder På barund af resultaterne fra dyrkninsforsø (se Søeaard et al. Urter i ræsmarken samt Vitaminer, mineraler o foderværdi af ræsmarksarter andetsteds i denne rapport), samt viden fra litteraturen om udbytte o indhold af vitaminer o mineraler blev der på Ruballeaard til bru for forsøet etableret lucerne til slet samt udsået en ræsmarksblandin (nr. 20) med udvalte urter (urteblandinen): cikorie, lancetbladet vejbred o kommen. Ved slet af urteblandinen til bru som ensilae i fodrinsforsøet var den botaniske andel (% af TS) af kløver ca. 4%, cikorie ca. 5%, vejbred ca. 20%, mens kommen stort set ikke var tilstede. Ruballeaards besætnin på ca. 60 malkekøer blev anvendt i fodrinsforsøet. Køerne blev fordelt efter kælvninsdato på to rovfoder- o mineral/vitamin-forsyninsstrateier (tabel 1): GUL: majsensilae-baseret ration; GRØN: ration baseret på ensilae af urteblandinen o lucerne, som var sammensat efter et højt indhold af vitaminer o mineraler o et højt udbyttepotentiale. Tabel 1: Foderrationens sammensætnin (% af tørstof) på Gult o Grønt koncept. Koncept Fodermiddel, % af tørstof GUL GRØN Majsensilae 22 By-ært helsæd 26 Græs-kløver ensilae 13 Græs-kløver-urte ensilae 1 43 Lucerne ensilae 18 Valset havre 17 22 Rapskae 2 22 17 Mineral tilskud 3 0,43 Total 100 100 1: Græsblandin nr. 20 tilsat urterne cikorie, lancetbladet vejbred o kommen 2: Rapskae med 10% fedt, ikke varmebehandlet 3: Granuleret økoloisk mineralblandin type1 (DLG, VM1 ØKO), indhold (pr/k): Ca (160), P (4), M (85), Na (100), S (40), Mn (4000m), Cu (1500m), Co (25m), Zn (4500m), J (225m), Se (50m), Vitamin A (900IE), D (190IE), E (6000IE) 34
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed I det rønne koncept blev der ikke ivet tilskud af vitaminer o mineraler, mens der i det ule koncept blev ivet tilskud afstemt efter norm. På bee rationer indik 60% rovfoder, o rationerne blev i øvrit afstemt under hensyntaen til nærinsstofbehov o ydelseskapacitet (10.000 k EKM) ved hjælp af valset havre o rapskae. Køerne blev opstaldet i løsdrift med senebåse o en ædeplads pr ko, o foderet blev tildelt som TMR ad libitum under laktationen. De to hold var adskilt i hver sin side af stalden med foderbordet midten. I oldperioden (7 uer før forventet kælvnin) blev køerne fodret restriktivt med laktationsfoderet (6 FE ue -7 til -3, 8 FE ue -2 o 10 FE ue -1 før forventet kælvnin), samt halm ad libitum. Fodertildelin o -rest blev reistreret dalit for hvert hold. Der blev uentli udtaet prøver af GRØN o GUL TMR-blandin. Prøverne blev puljet månedsvis for GUL o GRØN o en repræsentativ prøve (kelemetoden) blev analyseret for tørstof, aske, kvælstof, fedt, træstof, fordøjelihed (EFOS), mineraler (Ca, P, M, K, Na, Fe, Mn, Zn, Cu, Co, Se) o vitaminer (alfa-tocopherol, beta-caroten). Foderets eneriindhold blev berenet efter Weisbjer and Hvelplund (1993), do blev in vivo fordøjelihed berenet som 0,204+0,727 EFOS (Weisbjer et al., 2007). Køerne blev vejet daen efter kælvnin, samt 5 o 24 uer efter kælvnin. Kalvene blev vejet ved fødsel, samt på da 28. Ydelsen blev kontrolleret hver 14. da, o en mælkeprøve fra hver ko blev udtaet til analyse for værdistof, celletal, vitaminer o mineraler. Der blev udtaet blodprøver fra køerne ca 1 ue før forventet kælvnin o i ue 1, 5, 12 o 24 efter kælvnin til analyse for mineral- o vitaminstatus. Sydomsbehandliner blev reistreret. Resultater o diskussion Rationernes eneriindhold o nærinsstofsammensætnin, samt de ældende fodrinsnormer i Danmark o USA er vist i tabel 2A o 2B. Bee rationer opfyldte de anbefalede fodrinsnormer vedrørende protein, fedt, eneri o mineraler (undtaen Na). Indholdet af Na lå under den anbefalede fodrinsnorm i bee rationer, hvilket kan skyldes den høje andel af lucerne i rationen, samt den lave andel af kløver o cikorie i urteblandinen (se Søeaard et al. Urter i ræsmarken samt Vitaminer, mineraler o foderværdi af ræsmarksarter andetsteds i denne rapport). Indholdet af vitamin A (beta-caroten) o vitamin E (alfa-tocopherol) lå henholdsvis over o under det anbefalede niveau i bee rationer. Vi antaer, at der reelt har været et højere niveau i foderet, o at der har været et betydelit tab, især af beta-caroten, under opbevarinen af prøverne før analyse, idet de tørrede prøver ved en fejl ikke blev opbevaret på frost. Fodrinsnormer vedrørende vitamin E er do under debat, o der anbefales nu i praksis enerelt højere niveauer end anivet i de refererede normtabeller. Rationerne var meet ensartede i indhold af de fleste analyserede nærinsstoffer, men GRØN ration havde et markant højere (>= 10%) indhold af protein, Ca, K, Na, Fe, Mn, Cu o beta-caroten, men et marinalt lavere indhold af Zn (5%) end GUL ration. Det er således mulit at opnå et tilstrækkelit indhold af vitaminer o mineraler i rationen i forhold til fodrinsnormen i såvel Danmark som USA med det anvendte rovfoder på GRØN uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer. Den berenede andel af mineraler o vitaminer fra foderets naturlie indhold på GUL ration varierede fra 0-100% (tabel 2B), o var især lav for mikromineraler o alfa-tocopherol. Der var således en markant forskel på rationernes naturlie indhold af mineraler o vitaminer, som primært kan tilskrives forskellene i rovfoderets sammensætnin. 35
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Tabel 2: Foderrationernes (GUL o GRØN) analyserede indhold (pr k tørstof) af A) aske, fordøjelit oranisk stof (Ford.or.stof.) råprotein, råfedt, træstof o eneri; B) mineraler (Ca, P, M, K, Na, Fe, Mn, Zn, Cu, Co, Se) o vitaminer (alfa-tocopherol/vitamin E, o beta-caroten/vitamin A precursor). Desuden er der i B) vist den tilsvarende anbefalede fodrinsnorm for mineraler o vitaminer, samt det berenede bidra fra fodermidlernes naturlie indhold i GUL ration. A) Indhold pr k tørstof Koncept Aske Ford.or.stof 1 Protein Fedt 1: in vivo fordøjelihed berenet som 0,204+0,727*EFOS (Weisbjer et al., 2007) 2: Fordøjeli eneri o FE berenet efter Weisbjer and Hvelplund (1993) Træstof Ford. E MJ GUL 69 733 163 57 196 13,4 0,89 GRØN 98 769 187 55 211 13,6 0,90 FE B) Koncept Ca P M K Na Fe m Indhold pr k tørstof Mn m Zn m Cu m Co m Se m Alfa-tocopherol m Beta-caroten m GUL 6,1 4,6 2,6 15 0,9 385 62 46 8 0,2 0,2 48 7 GRØN 7,8 4,8 2,6 22 1 535 69 43 9 0,2 0,2 47 14 Norm USA 1 6,1 3,5 2,7 10 2,3 15 14 50 11 0,1 0,3 ca. 24 ca. 22 Norm DK 2 6,2 3,5 2,2 6 2,1 100 40 50 10 0,1 0,1 20-35 10-15 GUL (foder) 3, % 89 100 86 52 72 58 19 46 0 46 100 1: NRC (2001) 2: Strudsholm et al. (1999); Aaes o Sehested (2003) 3: Bidraet fra det naturlie indhold i fodermidlerne i GUL ration, berenet ud fra rationens samlede, analyserede indhold (GUL total) fratrukket berenet bidra fra mineral- o vitamintilskud (GUL foder): GUL foder (%) = (GUL foder/gul total)*100. Bidraet fra mineral- o vitamintilskud er berenet ud fra tilskuddets sammensætnin o andel i rationen (tabel 1) samt køernes tørstofoptaelse (tabel 3) 36
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed I ræs-kløver-urte ensilaen, som blev anvendt på GRØN, var den botaniske andel (% af TS) af kløver ca. 5%, cikorie ca. 5%, vejbred ca. 20%, mens kommen stort set ikke var tilstede. I forhold til dyrkninsforsøene på Foulumaard o 5 private årde (se Søeaard et al. Urter i ræsmarken andetsteds i denne rapport) var indholdet af kløver, cikorie o kommen således markant lavere, mens indholdet af vejbred var markant højere i slettene på Ruballeaard. Resultaterne fra dyrkninsforsøene på Foulumaard o 5 private årde viser, at såvel den botaniske sammensætnin som jordtypen o manaement vil have væsentli betydnin for afrødens indhold af mineraler o vitaminer. Tabel 3: Køernes foderoptaelse, mælkeproduktion o reproduktion på GUL o GRØN fodrinskoncept. GUL GRØN P-value N Laktation nr 2,6 2,3 0,54 40 Væt efter kælvnin, k 658 633 0,19 40 Vættab 5 uer e. klv, k -28-11 0,08 39 Kalvens fødselsvæt, k 45 47 0,43 38 Foderoptaelse 1 k ts/ko/laktationsda 23,6 22,4-56 FE/ko/laktationsda 21,0 20,2-56 Mælkeproduktion 2 k mælk/da 39,5 38,3 0,64 40 k protein/da 1,26 1,20 0,49 40 k fedt/da 1,73 1,74 0,90 40 k EKM/da 40,7 40,1 0,83 40 Celletal, 10 3 celler/ml 96,5 69,3 0,49 40 Urea, mm 4,0 4,7 0,18 40 Reproduktion Dae til første inseminerin (alle observationer) 54 54 0,97 37 Insemineriner pr ko (alle observationer) 2,4 1,9 0,19 37 Insemineriner pr opnået drætihed 2,3 1,5 0,03 15 Sydomsbehandliner Kælvninsfeber, tilfælde 7 3-40 Mastitis, tilfælde 2 1-40 1: reistreret foderoptaelse på holdet inklusiv oldkøer o kælvekvier, fordelt på laktationsdae på holdet 2: baseret på data fra de første 40 dae af laktationen Resultater vedrørende køernes alder, væt, foderoptaelse, produktion o reproduktion er vist i tabel 3. Forsøsperioden løb fra 1. december 2008 til 30. april 2009, o der blev opnået en ensartet fordelin af kælvninerne hen over perioden på GUL o GRØN, liesom køernes væt ved kælvnin o paritet var sammenlineli. Der var ikke forskel på foderoptaelsen 37
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed (FE), mælkeproduktionen (k mælk, fedt, protein, EKM, celletal, urea) eller køernes vættab efter kælvnin. Tørstofoptaelsen var do lidt højere på GUL, hvilket formentli skyldes en lidt lavere enerikoncentration i foderet. Dae til første inseminerin var ens på de to hold, mens antal insemineriner både pr ko o pr drætihed var markant lavere på GRØN end på GUL. Antallet af behandliner for kælvninsfeber o mastitis var numerisk lavere på GRØN, men forsøet er for lille til at underbye konklusioner på frekvens af sydom o behandlin. Det kan konkluderes, at GRØN fodrinsstratei uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer var lieså od eller bedre end GUL stratei med hensyn til køernes foderoptaelse, mælkeproduktion o reproduktion. Køernes status med hensyn til alfa-tocopherol (Vitamin E), retinol (Vitamin A) o betacaroten (Vitamin A precursor) i plasma er vist i tabel 4. Alfa-tocopherol niveauet i plasma var lidt højere (P=0,06), beta-caroten markant højere o retinol lidt lavere hos køer på GRØN sammenlinet med GUL fodrinsstratei. Det kan konkluderes, at GRØN fodrinsstratei uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer var lieså od som GUL stratei med hensyn til niveauet af alfa-tocopherol o beta-caroten i køernes plasma, mens niveauet af retinol var lidt lavere. Tabel 4: Gennemsnitlit indhold (prøver i uerne -1, 1, 5, 12 o 24 efter kælvnin) af alfa-tocopherol (Vitamin E), retinol (Vitamin A) o beta-caroten (Vitamin A precursor) i plasma hos køer fodret med GUL o GRØN fodrinskoncept. GUL GRØN P-value Alfa-tocopherol, µ/ml plasma 5,6 6,3 0,06 Retinol, µ/ml plasma 0,31 0,29 0,03 Beta-caroten, µ/ml plasma 3,3 6,8 <0,0001 Konklusion I forsøet var det mulit at opnå et tilstrækkelit indhold af vitaminer o mineraler i foderrationen til malkekøerne i forhold til fodrinsnormen i såvel Danmark som USA uden tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer. Vitamin- o mineralforsyninen blev opnået ved at rovfoderet bestod af en ensileret blandin ræs, kløver, cikorie, vejbred o lucerne (GRØN fodrinsstratei). Såvel den botaniske sammensætnin af afrøden som jordtypen o manaement vil have væsentli betydnin for afrødens indhold af mineraler o vitaminer. GRØN fodrinsstratei var lieså od eller bedre end GUL stratei med hensyn til køernes foderoptaelse, mælkeproduktion o reproduktion. I GUL fodrinstratei bestod rovfoderet af en ensileret blandin af majshelsæd, by-/ærthelsæd, ræs o kløver, o der blev ivet standard tilskud af indkøbte mineraler o vitaminer. Køerne på GRØN fodrinsstratei havde lieså od status i plasma som køerne på GUL stratei med hensyn til niveauet af alfa-tocopherol o beta-caroten mens niveauet af retinol var lidt lavere. 38
Effekt af mineral- o vitaminrie, rønne fodermidler på malkekoens produktion o sundhed Referencer Aaes, O., o J. Sehested. 2003. Reduktion af de danske normer for fosfor til kvæ. KvæInfo nr. 1134, Dansk Kvæ. Aaes, O., J. Sehested o T. Larsen. 2003. Malkekoens mineralbehov o -forsynin. I: F. Strudsholm o K. Sejrsen (eds.): Kvæets ernærin o fysioloi, bind 2 Fodrin o produktion, DJF rapport nr 54, Danmarks JordbrusForsknin, s. 153-178. Larsen, T., o J. Sehested. 2003. Absorption o omsætnin af mineraler. I: T. Hvelplund o P. Nøraard (eds.): Kvæets ernærin o fysioloi, bind 1 Nærinsstofomsætnin o fodervurderin, DJF rapport nr 53, Danmarks JordbrusForsknin, s. 331-374. NRC. 2001. Nutrient Requirements of Dairy Cattle. Seventh Revised ed., National Academy Press, Washinton DC, 381 pp. Strudsholm, F., O. Aaes, J. Madsen, V.F. Kristensen, H.R. Andersen, T. Hvelplund, o S. Østeraard. 1999. Danske Fodernormer til kvæ. Rapport nr 84, Landskontoret for Kvæ, Skejby, 47 pp. Weisbjer, M.R., o T. Hvelplund. 1993. Bestemmelse af nettoeneriindhold (FEk) i foder til kvæ. Forskninsrapport nr. 3/1993, Statens husdyrbrusforsø, Forskninscenter Foulum, 39 pp. Weisbjer, M.R.,K. Søeaard, R. Thøersen, M. Mikkelsen, o G. Brunsaard. 2007. Bestemmelse af fordøjelihed af oranisk stof i rovfoder ved bru af in vitro-metoder baseret på vomvæske eller enzymer. DJF Husdyrbru nr 76, Det Jordbrusvidenskabelie Fakultet, 37 pp. 39