Dimittendevaluering Hold: Erg509 Dato: 24/02 2013. Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Dimittendevaluering Hold: Erg509 Dato: 24/02 2013 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup

Indholdsfortegnelse: Svarprocent 78,9% 1.0 Baggrundsoplysninger...6 1.1 Hvad er dit køn?...6 1.2 Hvad er din alder?...7 2.0 Arbejds- og ansættelsesspørgsmål...8 2.1 Har du søgt arbejde?...8 2.2 Hvis nej, hvorfor har du ikke søgt arbejde?...9 2.3 Hvornår begyndte du første gang at søge job indenfor ergoterapi?...10 2.4 Hvor har du søgt arbejde indenfor ergoterapi? (Der kan sættes flere krydsere)...11 2.5 Hvad er afgørende for, hvor du søger arbejde indenfor ergoterapi? (der kan sættes flere krydsere)...12 2.6 Hvad er afgørende for, at du søger arbejde indenfor et bestemt arbejdsområde?...13 2.7 Hvor mange ansøgninger har du sendt?...14 2.8 Har du fået arbejde indenfor ergoterapi?...15 2.9 Indenfor hvilket arbejdsfelt er du ansat?...16 2.10 I hvilket geografiske område har du fået ansættelse?...17 2.11 Er der noget ergoterapeutuddannelsen kan gøre for at forbedre dine jobmuligheder?...18 3.0 Uddannelsens læringsudbytte/læringsmål....19 3.1 Har der i uddannelsen været tydelige læringsmål for, hvilken viden, færdigheder og kompetencer der skal opnås som professionsbachelor i ergoterapi?...19 3.2 Uddyb herunder hvad der har gjort det tydeligt og/eller hvad der manglede at blive tydeliggjort!...20 3.3 Har du på enkelte moduler savnet tydeligere læringsmål?...21 3.3a Har du på enkelte moduler savnet tydeligere læringsmål? - Ja, hvilket modul...21 4.0 Undervisning og læringsformer...22 4.1 I hvilket omfang har du oplevet at...22 a) Der har været anvendt varierende undervisningsformer igennem uddannelsen....22 b) Opgavebaseret læring har bidraget til kobling mellem teori og praksis...23 c) Problembaseret projektarbejde har bidraget til kobling mellem teori og praksis....24 d) Der har været progression i undervisningen og der er bygget ovenpå det der er lært tidligere i studiet....25 4.2 Har kravene generelt i uddannelsen været for små, passende eller for høje for at nå de ønskede læringsudbytte...26 4.3 Uddyb hvad der har medvirket til at kravene har været for store eller små...27 4.4 I hvilket omfang har du oplevet at...28 a) undervisningen har været differentieret i forhold til dine behov?...28 b) der er inddraget eksempler fra praksis i undervisningen?...29 c) teorien er anvendt på praksissituationer i den kliniske undervisning?...30 2

d) der har været mulighed for at indgå i udviklingsarbejde, pr. arbejde m.v. udover undervisningen....31 4.5 Uddybende kommentarer til spørgsmål 4.4...32 4.6 I hvilket omfang har du oplevet at...33 a) de interne undervisere har bidraget til din læring så de nødvendige kompetencer til ergoterapeut opnås...33 b) den personlige kontakt til underviserne har haft betydning for dit faglige udbytte af studiet?...34 5.0 Bedømmelseskriterier ved prøver...35 5.1 Har der på uddannelsen været tydelige bedømmelseskriterier ved modul prøverne?...35 5.2 Uddyb hvor at bedømmelseskriterierne ikke har været tydelige....36 6.0 Studiemiljøet...37 6.1 Hvilken betydning har studiemiljøet på uddannelsen haft for din gennemførsel af studiet?...37 a) Studiemiljøet på Blangstedgaardsvej...37 b)studiemiljøet på holdet...38 6.2 Uddybning til spørgsmål 6.1 - a) Hvilke forhold har haft positiv betydning?...39 6.2 Uddybning til spørgsmål 6.1 - b) Hvilke forhold har haft negativ betydning som kan forbedres?...40 7.0 Studievejledning...42 7.1 Har du anvendt studentervejledning i løbet af din uddannelse...42 7.2 Har du anvendt studievejleder i løbet af din uddannelse...43 7.3 Har du i dialogen med studievejlederen følt dig forstået i forhold til den problemstilling du kom med?...44 7.4 Hvilke problemer/typer af hjælp mener du studievejledningen især kan anvendes til?...45 8.0 Kompetencer som professionsbachelor i ergoterapi...46 8.1 At kunne udføre, formidle og lede ergoterapi, hvor godt føler du dig nu i stand til...46 a) Selvstændigt at udføre opgaver indenfor ergoterapi...46 b) Planlægge og udføre ergoterapeutisk intervention som muliggør aktivitet og deltagelse...47 c) Med et tilstrækkeligt teoretisk grundlag at udføre ergoterapi...48 d) Udvælge og anvende professionens teori ved udførsel af ergoterapi...49 e) Udførelse af komplekse opgaver...50 f) Skriftlig formidling af ergoterapeutisk arbejde....51 g) Mundtligt formidling af ergoterapeutisk arbejde....52 h) At leder job indenfor ergoterapi...53 8.2 Kommentar til Spørgsmål 8.1...54 8.3 At kunne vurdere, begrunde og udvikle tiltag professionelt i forhold til pt. klienter, borgere m.v. hvor godt føler du dig nu i stand til at...55 a) Reflektere over faglige tiltag indenfor ergoterapi...55 b) Reflektere over aktiviteters indflydelse på menneskers sundhed og livskvalitet....56 3

c) Målrette den ergoterapeutiske intervention til forskellige befolkningsgrupper i samfundet....57 e) Begrunde mine faglige handlinger og løsninger....58 f) Arbejde innovativt og udvikle nye løsninger i arbejdet med forskellige målgrupper...59 g) Tilpasse mig nye situationer og være kreativ i problemløsninger....60 h) Identificere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer...61 8.4 Kommentar til Spørgsmål 8.3...62 8.5 At samarbejdet med borgere, pårørende, kollegaer og andre professioner. hvor godt føler du dig nu i stand til at...63 a) Udvise situationsfornemmelse (f.eks. ved kontakt, krav, vurdering af behov, hjemmebesøg m.v.)...63 b) Indgå i nye arbejdsrelationer, partnerskaber ved løsning af den ergoterapifaglige opgave...64 c) Samarbejde med borger/pt vurdere, løse og forebygge aktivitetsproblemer...65 e) Kommunikere med borger/pt....66 f) Indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper...67 8.6 Kommentar til Spørgsmål 8.5...68 8.7 Evaluering, dokumentation og udvikling af ergoterapi. Hvor godt føler du dig nu i stand til at...69 a) evaluere eget ergoterapeutiske arbejde...69 b) dokumentere virkningen af ergoterapi...70 c) arbejde med kvalitetsudvikling indenfor ergoterapi...71 e) indgå i udviklingsarbejde på min fremtidige arbejdsplads, hvis det er nødvendigt....72 f) indgå i forskningsarbejde på min fremtidige arbejdsplads, hvis det er nødvendigt...73 g) analysere videnskabelige undersøgelser....74 h) læse videnskabelige artikler...75 i) søge ny viden via databaser....76 8.8 Kommentar til Spørgsmål 8.7...77 8.9 Som helhedsbetragtning - hvor kompetent ser du dig selv på nuværende tidspunkt til at bestride arbejdet som ergoterapeut?...78 9.0 Videreuddannelse...79 9.1 Har du opnået kompetencer på uddannelsen, som gør dig parat til at starte på en videreuddannelse?...79 9.2 Har du overvejet at tage en videregående uddannelse og i givet fald hvornår?...80 9.4 Hvilke(n) af nedenstående uddannelse har du overvejet?...81 10.0 Afsluttende bemærkninger...82 10.1 Hvilke forhold på uddannelsen/uddannelsesstedet har især bidraget til at du har gennemført uddannelsen?...82 10.2 Er der nogle styrker ved uddannelsen som du specielt vil fremhæve??...83 10.3 Er der noget ved uddannelsen du har manglet.?...84 4

5

1.0 Baggrundsoplysninger 1.1 Hvad er dit køn? Mand 3 10,0% Kvinde 27 90,0% I alt 30 100,0% 6

1.2 Hvad er din alder? 20-25 17 56,7% 26-30 6 20,0% 31-35 3 10,0% 36-40 1 3,3% 41-45 3 10,0% 46-50 0 0,0% over 50 0 0,0% I alt 30 100,0% 7

2.0 Arbejds- og ansættelsesspørgsmål 2.1 Har du søgt arbejde? Ja: Indenfor ergoterapiområdet 21 70,0% Ja: men ikke indenfor ergoterapi 3 10,0% Nej 6 20,0% I alt 30 100,0% 8

2.2 Hvis nej, hvorfor har du ikke søgt arbejde? Jeg vil vente til jeg har mit eksamensbevis 3 50,0% Jeg går på barsel 1 16,7% Jeg ønsker en "sabbat" periode 1 16,7% Jeg vil påbegynde videreuddannelse 0 0,0% Jeg vil påbegynde anden uddannelse 0 0,0% Andet 1 16,7% I alt 6 100,0% Andet rejse i to måneder 9

2.3 Hvornår begyndte du første gang at søge job indenfor ergoterapi? Inden afslutning på uddannelse 15 71,4% Efter afslutning af uddannelsen 6 28,6% I alt 21 100,0% 10

2.4 Hvor har du søgt arbejde indenfor ergoterapi? (Der kan sættes flere krydsere) Fyn 18 85,7% Sjælland 4 19,0% Sønderjylland 8 38,1% Midtjylland 9 42,9% Nordjylland 2 9,5% Andet sted 3 14,3% I alt 21 100,0% Andet sted Midtfyn i udlandet Langeland 11

2.5 Hvad er afgørende for, hvor du søger arbejde indenfor ergoterapi? (der kan sættes flere krydsere) Jeg var i klinisk undervisning det pågældende sted 7 33,3% Det ligger i nærheden af min bopæl 12 57,1% Jeg helst bo i det område 9 42,9% Jeg er interesseret i arbejdsområdet 21 100,0% Jeg har været vikar indenfor området 3 14,3% Jeg kender arbejdsstedet 4 19,0% Jeg kender nogen der arbejder indenfor området 2 9,5% Andet 1 4,8% I alt 21 100,0% Andet Ikke fysisk for belastende pga arbejdsskade Vil bare gerne i gang så jeg kan bruge den uddannelse jeg har taget 12

2.6 Hvad er afgørende for, at du søger arbejde indenfor et bestemt arbejdsområde? Jeg var i klinisk undervisning det pågældende sted 7 33,3% Det ligger i nærheden af min bopæl 8 38,1% Jeg helst bo i det område 4 19,0% Jeg er interesseret i arbejdsområdet 21 100,0% Jeg har været vikar indenfor området 2 9,5% Jeg kender arbejdsstedet 3 14,3% Jeg kender nogen der arbejder indenfor området 0 0,0% Andet 1 4,8% I alt 21 100,0% Andet Jeg har arbejdet med området i et projekt 13

2.7 Hvor mange ansøgninger har du sendt? 10 og derover 3 14,3% 9 0 0,0% 8 0 0,0% 7 0 0,0% 6 4 19,0% 5 3 14,3% 4 2 9,5% 3 3 14,3% 2 2 9,5% 1 4 19,0% I alt 21 100,0% 14

2.8 Har du fået arbejde indenfor ergoterapi? Ja 5 23,8% Nej 16 76,2% I alt 21 100,0% 15

2.9 Indenfor hvilket arbejdsfelt er du ansat? Psykiatri 0 0,0% Socialpsykiatrien 2 40,0% Somatisk 1 20,0% Børn 0 0,0% Arbejdsmiljø 0 0,0% Sundhedsfremme 0 0,0% Forebyggelse 0 0,0% Sagsbehandling 0 0,0% Rehabilitering 2 40,0% Hjælpemidler 0 0,0% Undervisning 0 0,0% Andet 0 0,0% I alt 5 100,0% 16

2.10 I hvilket geografiske område har du fået ansættelse? Fyn 3 60,0% Sjælland 1 20,0% Sønderjylland 0 0,0% Midtjylland 0 0,0% Nordjylland 0 0,0% Andet sted 1 20,0% I alt 5 100,0% Andet sted i udlandet 17

2.11 Er der noget ergoterapeutuddannelsen kan gøre for at forbedre dine jobmuligheder? Det tror jeg ikke ved ikke :) Nej, det tror jeg ikke Ikke lige umiddelbart. Måske lave en samlet liste over hjemmesider hvor man kan tilmelde sig og søge Jobs man kunne måske se et udkast til en ansøgning til et ergoterapeutstilling.... Måske lidt mere samarbejde med praksis, sådan at de finder ud af at vi er derude. Nej, jeg har følt mig godt rustet og har fået arbejde straks efter endt uddannelse. dat vi fik udtalelser fra vores kl. undervisning. som vi kunne lægge ved ansøgningen Mere forberedelse hvordan vi kan sælge os som terapeuter Det er svært at svare på. Lige efter endt uddannelse, kunne man have en dag hvor man fik flere informationer omkring ansøgningsmuligheder, da man der har mere ro. Inkludere AMPS kursus i uddannelsen ville være en fordel. Nej, det tror jeg ikke. Syntes vi er blevet "klædt" godt på. Udtalelser far de kliniske undervisningssteder kunne være rigtig godt mere paktik, så man kan få mere praktisk erfaring, og derved være mere sikker, når man skal ud og søge job Ikke lige noget jeg kan komme i tanke om nu, da mit hovedet er et andet sted lige nu. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der ikke allerede er sket ift. besøg fra ETF og DSA Hvis der er mulighed for at lave et samarbejde med de kliniske undervisningssteder, således der er mulighed for at få en udtalelse med videre fra stedet, så ville det nok gøre det lidt lettere. Det giver samtidig et større engagement blandt den de studerende for at yde en god indsats under praktikken Holde forelæsninger om de muligheder der er, når vi skal ud og søge job. En slags appetitvækker på hvor vi kan "bruges", så vi får øjnene op for alternativer til det vi har mulighed for at vælge i vores praktikker, for det er kun en brøkdel af de områder, hvor vi faktisk kan bruges indenfor. Nej det mener jeg ikke Synes vi har fået gode informationer fra ETF og DSA tidligere i uddannelsen, give os konkrete færdigheder så vi føler os bedre rustet Nej Ikke noget jeg lige kan komme på Nej ikke umiddelbart Evt. gøre lidt mere ud af hvordan man skriver en god ansøgning. Både målrettet en bestemt annonce, men også hvordan man skriver en god uopfordret ansøgning. Hvordan skal man specifikt skrive om sine faglige kvalifikationer Jeg synes der er rigtig fint, at I giver noget hjælp til hvordan et CV og en jobansøgninger skal være og at I havde ergoterapeutforeningens formand ude og fortælle om jobsituationen i øjeblikket. Ved ikke Gøre os bedre til at sælge os selv. I modul 13 kan der arbejdes mere målrettet på at lave CV og ansøgninger. Et par timers information én dag er måske ikke nok, når jobsituationen er så svær i øjeblikket. Evt. studievejledning omkring hvordan situationen håndteres bedst. Som det er nu er det fantastisk hvor meget støtte der er i perioden op til fra både skolen, ETF og DSA, så hvis man vælger at møde op til de timer, så er man godt rustet til hvad der venter en. 18

3.0 Uddannelsens læringsudbytte/læringsmål. 3.1 Har der i uddannelsen været tydelige læringsmål for, hvilken viden, færdigheder og kompetencer der skal opnås som professionsbachelor i ergoterapi? Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 7 25,0% I høj grad 19 67,9% I meget høj grad 2 7,1% I alt 28 100,0% 19

3.2 Uddyb herunder hvad der har gjort det tydeligt og/eller hvad der manglede at blive tydeliggjort! I modulbeskrivelsen er det ikke tydeligt, hvad I ønsker der skal opnåes. Der er blevet tydeliggjort hvor vigtigt det er at have stærke faglige OG personlige kompetencer Der har været klare retningslinjer Til Jeres overvejelse, Jeg fandt først rigtig ud af hvad ergoterapi handlede om i modul 6.. modulbeskrivelserne har været med til at tydelig gøre det.... Læringsmålene har været svære at gennemskue i starten af modulet og er meget overordnede. Men underviserne og de kliniske vejledere har været gode til at gennemgå det sammen med mig. Formuleringen af læringsmålene for de forskellig moduler, kan være formuleret så bredt, at det kan være vanskeligt at relatere dem til netop det område, eller de opgaver som vi hver især arbejder med i modulet. sproget modulbeskrivelsen er skrevet i har nogen gange været svært at forstå, for der har stået rigtig mange punkter. De har til tider været svært at gennemskue hvad de lige betød. Det er blevet tydeliggjort i modulbeskrivelserne. Dog med enkelte undtagelser, da nogle af modulbeskrivelserne har været sværere at forstå end andre. Meget tydeligt i de oplyste læringsmål for hvert modul. Det gør det muligt at bruge som rettesnor. Det der har gjort det tydeligt er, at de blev forklaret grundigt inden et modul startede, og der blev fulgt op på dem løbende i modulet og praktikforløbene Modulbeskrivelserne har været med til at tydeliggøre det. Jeg synes det har været godt, at man har gennemgået læringsmålene i starten af hvert modul. Det beskrevne læringsmål for hvert modul har været gode retningslinjer. Det har været godt at der har stået "beskrive, redegøre eller benytte", så man vidste hvilket niveau det var på. Ja det eneste er, at det nogen står på en forvirrende måde, og steder står det på to forskellige måder, men beyder det samme. Så det bliver forvirrende Jo mere de har været "skåret ud i pap", jo lettere har de været at forstå. Læringsmålene i modulbeskrivelsen har gjort det muligt at se hvad der forventes af en. Dog er de meget bredt formuleret, så det kan være svært helt at vide hvad der menes. Men samtidig er det jo bare nød til at være sådan, fordi fx de læringsmål for klinisk undervisning skal i visse tilfælde både passe på somatisk og psykiatriske praktikpladser, derfor tænker jeg at det kan være svært at lave dem 100% konkrete. Det kan dog forbedres hvis der laves selvstændige læringsmål for henholdsvis psykiatri, somatisk og kommunale praktikområder. Modulbeskrivelserne med læringsmål og bedømmelseskriterierne er gode som støtteredskab, og guideline for modulets formål. Dog er de til tider noget tvetydige i deres udformning/beskrivelser så man ikke kan gennemskue kravene 100%. I modulbeskrivelsen har det til de fleste moduler fremgået tydeligt hvad vi skulle opnå i modulet. Læringsmål/læringsudbytte har vi skulle følge op på ved hvert modul Ved hvert modul har der været en lang række retningslinier/mål der skulle opfyldes. Ved hver klinisk undervisning har vi udfyldt læringsmål der har hjulpet med personlig og faglig udvikling Læringsmålene er tit meget højtflyvende og det kan derfor blive svært at finde ud af om det rent faktisk er det man kan Gode modulbeskrivelser. Tror dog at mange ville have glæde af hvis målfor læringsudbytte blev skrevet i et mere hverdagssprog og der blev givet eksempler på hvad der kan høre under de enkelte mål. Modulbeskrivelsen har været et rigtig godt redskab både som retningslinje, forberelsesredskab og netop for at se hvilke læringsmål der skulle arbejdes med Jeg synes mere det er praktikkerne som har gjort det tydeligt, her har vi fået et indblik i hvilke jobfunktioner en ergoterapeutforeningens kan have. Målene er nedskrevet, men kan nogle gange være lidt dårligt formuleret og derved svære at forstå. Det faktum at læringsmålene fremgår af modul beskrivelserne, gør at det er alt rigeligt tydeligt. 20

3.3 Har du på enkelte moduler savnet tydeligere læringsmål? Ja, hvilket modul 15 53,6% Nej 13 46,4% I alt 28 100,0% 3.3a Har du på enkelte moduler savnet tydeligere læringsmål? - Ja, hvilket modul 6,10,11,14 1,2,3,4,5 5 9 12 12 12 modul 5 husker desværre ikke 6+9+12 Bl.a. modul 9, 12 og 13 5 og 13 mange hvor det godt kunne være lidt tydligere?? 21

4.0 Undervisning og læringsformer 4.1 I hvilket omfang har du oplevet at a) Der har været anvendt varierende undervisningsformer igennem uddannelsen. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 8 28,6% I høj grad 16 57,1% I meget høj grad 4 14,3% I alt 28 100,0% 22

b) Opgavebaseret læring har bidraget til kobling mellem teori og praksis Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 3 10,7% I høj grad 20 71,4% I meget høj grad 5 17,9% I alt 28 100,0% 23

c) Problembaseret projektarbejde har bidraget til kobling mellem teori og praksis. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 4 14,3% I høj grad 17 60,7% I meget høj grad 7 25,0% I alt 28 100,0% 24

d) Der har været progression i undervisningen og der er bygget ovenpå det der er lært tidligere i studiet. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 2 7,1% I høj grad 17 60,7% I meget høj grad 9 32,1% I alt 28 100,0% 25

4.2 Har kravene generelt i uddannelsen været for små, passende eller for høje for at nå de ønskede læringsudbytte Alt for små 0 0,0% For små 3 10,7% Tilpas 24 85,7% For høje 1 3,6% Alt for høje 0 0,0% I alt 28 100,0% 26

4.3 Uddyb hvad der har medvirket til at kravene har været for store eller små Synes det var uklart ved eksamner hvilket mål man havde nået, og hvilke der skal arbejdes på Nogle af underviserne kunne godt være lidt for hurtige til at gennemgå tingene på tavlen Studerende som ikke gider engagere sig, kan blive væk fra både undervisning og gruppearbejde, og alligevel gå til eksamen og til tider score høje karakterer, trods det at de ikke yder noget i løbet af modulet... Jeg synes det er lidt for nemt at blive ergoterapeut. Det er for let at bestå eksamen og for nemt at tage en reeksamen uden det får yderligere konsekvenser. 27

4.4 I hvilket omfang har du oplevet at a) undervisningen har været differentieret i forhold til dine behov? Alt for lidt 0 0,0% For lidt 4 14,3% Tilpas 23 82,1% For meget 1 3,6% Alt for meget 0 0,0% I alt 28 100,0% 28

b) der er inddraget eksempler fra praksis i undervisningen? Alt for lidt 0 0,0% For lidt 11 39,3% Tilpas 17 60,7% For meget 0 0,0% Alt for meget 0 0,0% I alt 28 100,0% 29

c) teorien er anvendt på praksissituationer i den kliniske undervisning? Alt for lidt 0 0,0% For lidt 7 25,0% Tilpas 21 75,0% For meget 0 0,0% Alt for meget 0 0,0% I alt 28 100,0% 30

d) der har været mulighed for at indgå i udviklingsarbejde, pr. arbejde m.v. udover undervisningen. Alt for lidt 0 0,0% For lidt 5 17,9% Tilpas 23 82,1% For meget 0 0,0% Alt for meget 0 0,0% I alt 28 100,0% 31

4.5 Uddybende kommentarer til spørgsmål 4.4 - Der er især godt at inddrage eksempler fra det virkelige liv i undervisningen. Dette har især været relevant i psykiatri undervisningen. Flere tilbud? Ellers forstår jeg ikke spørgsmålet rigtigt.... Men jeg ved at der er kommet mere fokus på udviklingsarbejde udover undervisningen i dag, end under min uddannelse. Det kunne være godt at repetere noget undervisning og samtidig bygge videre på det. Det har været super godt, at skolen i Odense går meget op i at finde sammenhæng mellem praksis og teori. Det har fungeret super godt, og mange lærere er rigtig gode til at relatere undervisningen til praksis. Det er har været rigtig godt med ekspempler fra praksis, der har jeg fået et bedre indblik i det. Det jeg tænker er, at noget teoorien fra modul 7 og 8 godt må komme før klinisk undervisning på modul 6, for følte mig lidt lost nogle gange, og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, da jeg skulle bevæge en arm igennem Jeg er ikke helt med på spørgsmål D. Savner mere borger/patient kontakt i flere af opgaverne især i starten af studiet. Cases på papir hvor man ikke ser personerne fysisk, og man lige er startet på studiet, så man ikke har noget fra en praktik tilfældigvis at sætte "rigtige" billeder på udfra, det giver ikke ret meget forståelse for opgaven ift. den virkelige verden. Det virker rigtig godt/øger forståelsen, når der inddrages eksempler fra praksis. det kan der ikke gøres for lidt C/ jeg har været i klinisk undervisning i psykiatrien et par gange, og der var meget lidt af teorien der blev brugt på stederne. (behandlingsprincipper, copm) B Nogle undervisere er gode til det, andre gør det ikke rigtig. Det er eksempler fra praksis som mange gange giver et godt billede af det ergoterapeutiske arbejde. C ja i nogle praktikker, men i andre opleve jeg at det ikke havde det store kendskab til den teori fx brugte de en ældre udgave af cmop-e det ene sted og det andet sted havde de kun læst om moho, men brugte det ikke rigtig... Jeg synes der har været en del undervisning hvor undervisere har været gode til at differentiere og inddrage deres viden, så man har haft en fornemmelse af at de er andet end bare undervisere. Der er dog en lære der ikke formår dette, og det er blevet nævnt flere gange gennem uddannelse både til andre lære og til hende slev at hendes undervisning er ringe, mangelfuld og uinspirerende - på tidligere moduler var der under halvdelen af de studerende tilstede til hendes undervisning, og de fleste der var til eksamen hos hende på modul 10 fik en karakter mindre, fordi man ikke forstår hvad hun siger. 32

4.6 I hvilket omfang har du oplevet at a) de interne undervisere har bidraget til din læring så de nødvendige kompetencer til ergoterapeut opnås Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 6 21,4% I høj grad 20 71,4% I meget høj grad 2 7,1% I alt 28 100,0% 33

b) den personlige kontakt til underviserne har haft betydning for dit faglige udbytte af studiet? Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 4 14,3% I nogen grad 7 25,0% I høj grad 12 42,9% I meget høj grad 5 17,9% I alt 28 100,0% 34

5.0 Bedømmelseskriterier ved prøver 5.1 Har der på uddannelsen været tydelige bedømmelseskriterier ved modul prøverne? Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 14 50,0% I høj grad 14 50,0% I meget høj grad 0 0,0% I alt 28 100,0% 35

5.2 Uddyb hvor at bedømmelseskriterierne ikke har været tydelige. - Synes tit at formuleringen af bedømmelses kriterierne i modulbeskrivelserne er uklare. Modulebeskrivelsernes kriterier har ikke altid været lige lette at forstå. jeg synes der er et få tal af studerende, der har fået for meget hjælp igennem studiet og som måske ikke egner sig til uddannelsen og som vil få meget svært ved at klare sig i praksis. Det er for dårligt af uddannelsen, at man ikke vejleder dem i en anden uddannelses retning. Det har til de mundtlige prøver været svært at gennemskue, om jeg har levet op til bedømmelseskriterierne, fordi de er så brede. Men jeg har været heldig at der har været nogle enkelte undervisere som har givet sig tid til at forklare mig det. Det er ikke så meget bedømmelseskriterierne, men mere en oplevelse af at der til de mundtlige eksamener ikke altid stilles kvalificerede spørgsmål, som lægger op til at man kan bedømmes ud fra kriterierne. Desuden mener jeg at det er en stor fejl, at vi som studerende ikke har mulighed for at få indblik i hvordan de skriftlige prøver er vurderet, idet vi derved ikke får mulighed for at reflektere over vores arbejde og lære af vores fejl. Det har ikke været tydeligt ved Skt eksamner hvad karakteren er givet ud fra, da Nan ikke får en udtagelse, så man ved ikke hvad man har skrevet der er rigtigt eller forkert Fx hvor meget det skriftlige gælder mod den mundtlige præstation. Uacceptabelt at der i mundtligt eksamen i en af modullerne (7 eller 8) er kun én underviser til at dømme, og ingen censor eller andre til stede, for at sikre retfærdig bedømmelse. Det er ikke i orden. Der har været nogen moduler, hvor man er blevet oplyst om, at man skal kun op i opgaven. Fx modul 7 og 8. Men når man så kommer til eksamen, så blev der spurgt ind til forskellige diagnoser og hvilke ICD-10 krav den diagnose havde. Der ku det havde været bedre, hvis man blev oplyst ordentligt. Nogle steder har det været forvirrende modul 5 og 13 føler jeg ikke at der har være tydelige krav. Det har været svært at vide præcist havd der blev lagt vægt på og derfor har det været svært at opfylde kravene helt Synes det var svært at finde ud af i modul 13 Til trods for at læringsmålene fremgår af modulbeskrivelserne er det en gang imellem svært at finde ud af hvordan de hver især vægter til trods for ects point fordeligen... 36

6.0 Studiemiljøet 6.1 Hvilken betydning har studiemiljøet på uddannelsen haft for din gennemførsel af studiet? a) Studiemiljøet på Blangstedgaardsvej Meget negativ betydning 0 0,0% Negativ betydning 5 17,9% Ingen betydning 4 14,3% Positiv betydning 17 60,7% Meget positiv betydning 2 7,1% I alt 28 100,0% 37

b)studiemiljøet på holdet Meget negativ betydning 0 0,0% Negativ betydning 1 3,6% Ingen betydning 0 0,0% Positiv betydning 14 50,0% Meget positiv betydning 13 46,4% I alt 28 100,0% 38

6.2 Uddybning til spørgsmål 6.1 - a) Hvilke forhold har haft positiv betydning? Jeg synes, at undervisere og omgivelserne for læringen i klasselokalerne er rigtigt gode. a) Synes der er en dejlig atmosfære på skolen. Holdet har en bred omfang af personligheder men vi accepterer hinanden og har haft det godt sammen. Glade mennesker og folk har tid til 'dumme' spørgsmål. Fysiske rammer man har ikke den store kontakt med de andre studier igennem uddannelse og har derfor heller ikke haft den store betydning. Det her betydet meget at have en godt hold og at uddannelsen i starten gør meget for at skabe et fællesskab.... Vi har haft det rigtig godt på holdet. Vi har været forskellige personligheder som har haft en fælles interesse for mennesker. Jeg synes, at UCL's undervisere har været gode til at give plads til kompetenceudvikling. Jeg har haft et rigtig godt forhold til alle i klassen, og det har været en fornøjelse at komme hver dag. at holdet jeg gik på var godt og der var en god stemning. Meget gruppearbejde Man har altid kunne gå til studievejlederne hvis man har haft behov for det. Gode undervisningslokaler, lyse og indbydende. Super service på biblioteket. Det har haft en positiv betydning, da jeg altid kunne finde de bøger eller hjælp jeg skulle bruge i studiet. Og studiemiljøet på holdet har været rigtigt positivt, da vi har haft et meget godt sammenhold og hjulpet hinanden meget. At man har haft et godt sammenhold på klassen. Det betyder meget for ens læring. Man har følt sig velkommen alle steder på skolen. det har været en god klasse hvor man har kunnet snakke med de fleste. Ingen mobning eller træls tone. Det har været positiv betydning, det der kun at der er for få gruppegrum. Selvom grupperummene er blevet færrere, så virker det meget godt med det nye Learning Support Center, og det virker hyggeligt. Selvom vi ikke har været den mest snaksalige klasse, synes jeg vi har haft et godt sammenhold i klassen, og hvis man ikke lige har været i skole nogle dage eller man måske trist ind, er der kommet nogen hen til en og snakket og spørge til hvordan man har det. Socialt samvær i klassen, gruppearbejde. Godt socialt miljø, herunder gode medstuderende hvor vi alle har været gode til at respektere hinanden og samtidig tage hånd om dem som havde det svært. Underviserne har også været gode til at rumme forskelligheder hos eleverne og lyttet til dem som havde brug for det Gode muligheder for at sidde på skolen og arbejde. Både alene og i grupper. Altid adgang til undervisere, studievejledere og andet personale. Studiemiljøet har været godt på holdet - der har været plads til alle. studiekammeraterne. Der har været god mulighed for at lære andre at kende, fx via kantine, fredagsbar. Der er et tværfagligt modul på uddannelsen Vi har haft en klasse hvor vi har støttet op om hinanden. Jeg har haft gode venner på studiet som man også har kunne lave ting med i fritiden. Man har fået et netværk God klasse Mulighed for at arbejde i grupperum. Det har helt klart været en fordel for mig at der foregår holdundervisning og ikke forelæsninger. Man har lettere ved at stille spørgsmål og sparre med sine medstuderende. A at der er steder man kan sidde og snakke fx sofaer og at der er en fredagscafe B at vi har haft en god stemning på holdet. Jeg synes vi har super sammenhold på holdet. Det har været fantastisk at vi på holdet har haft en god energi og et godt forhold til hinanden, og det faktum at der først er blevet vist klør i forbindelse med BA, synes jeg har været helt naturligt og i orden. 39

6.2 Uddybning til spørgsmål 6.1 - b) Hvilke forhold har haft negativ betydning som kan forbedres? Forlæsningslokalet kan man på de bagerste pladser ikke følge med i undervisningen. Det studiemiljø der lige er blevet lavet om ved biblioteket, er ikke optimalt, da der er meget støj, og de små borde og sofaer er ikke gode at sidde og arbejde lang tid i. b)det eneste negative der har været på holdet er bekymringen om en med studerendes tilstand og manglende deltagelse i undervisningen. Forstår ikke hvorfor skolen ikke træder ind og fraråder denne person om at fortsætte for personens eget bedste. Dette har været en frustrerende process. For få og for åbne grupperrum. Ventilation g skærme i grupperum?... Manglende grupperum Jeg har ikke oplevet noget negativt i forhold til studiemiljø. at der ikke er grupperum nok, at det er svært at finde et stille sted og arbejde i grupper. For lidt grupperum Det har været et meget stort hold, så man har ikke fået det samme sammenhold som man måske vil kunne opnå på et mindre hold. ALT for få grupperum på skolen, går ud over kvaliteten og udbyttet af de mange gruppeprojekter. Stikkontakter mangler i næsten alle lokaler, da elever har også brug for strøm til at kunne tage noter og bruge PC. Syntes ikke jeg kan komme på nogle?? Efter min menings er det en stor klasse. Man kunne måske være delt op i to hold, så man blev tættere og mere tryg. Ved dog det er svært pga. for få klasse lokaler. Det negative er gruppefordelingen til BA, det var ikke rart, og der synes jeg klassen var egoistisk, men de har været søde og spørge til ham, og her til sidst har de fortalt at de synes det er flot klaret af mig, at jeg ikke har givet op og kæmper videre. Det var jeg glad, og det gav et boost til at virkelig give den en skalle. Der skal på en eller anden måde gøre sådan, at en alle kan komme i en gruppe, jeg ved ikke helt hvordan, for ved også i dårlig erfaring med at tvinge folk til det. Manglende plads i form af små lokaler, åbne studierum hvor støj kan være et problem. Sært indrettet studiemiljø foran biblioteket. Sofaerne indbyder til afslapning, ikke koncentreret læsning og fordybelse. Enkelte elever, som har haft det svært er blevet hjulpet gennem uddannelsen. Dette ser jeg som positivt, at skolen er i stand til at hjælpe de svage. Dog mener jeg ikke, at det er positivt i alle henseener. fx hvis en elev har det svært psykisk og kun lige, med en massiv støtte, har klaret sig igennem de enkelte moduler. Her mener jeg at skolen bør være reel og anbefale sådanne elever at tage orlov få løst de psykiske problemer. Ellers vil eleven ikke få det bedre psykisk, og vil bare opleve en masse nederlag hele uddannelsen igennem, når eksamen kun lige kan bestås. Dette er samtidig også med til at devaluere uddannelsen for os andre, fordi vedkommende vil komme ud, uden at have de kompetencer, som jeg mener at alle ergoterapeuter bør have. Stor aldersspredning på holdene, og mange studerende, giver grupperinger, og det gør desværre, at nogen bliver skubbet ud til siden, og vil føle at der ikke er plads til dem. Det er korrekt, at det burde være voksne mennesker som selv har ønsket at gå på studiet, det handler om, men sådan fungerer det bare ikke i praksis. Der burde være mere støtte og faglig sparring f.eks. supervision på faste tidspunkter som skal være obligatorisk for hele holdet, så de stærke ikke knuser de mindre stærke, når de moser derud ad med rundsavene på albuerne, og kun har øje for sig selv, og dem de kan lide. Sådan kan man ikke agere på en arbejdsplads, der bliver man nødt til at lære at spille sammen med de kollegaer, man nu engang er ansat sammen med. Der har været enkelte på holdet som tydeligvis har haft det svært, med at engagere sig og deltage aktivt i undervisningen. Det har givet problemer når der har skulle dannes grupper eks. til bachelorprojektet. Måske kunne der fra skolens side gribes ind noget før, med vejledning, så det ikke blev op til holdet at skulle finde en løsning på at der er en der ikke kan finde en gruppe. Det er utrolig ubehageligt at skulle afvise en medstuderende. Svært at få rum med projekter/skærm. Det har meget at sige for samarbejdet? 40

Vi har ikke været en del af det generelle studiemiljø på skolen, dvs vi har haft meget lidt kontakt til andre udd og andre klasser på vores egen udd. modul 5 kan gøres bedre, mere specifikt og mere samarbejde på tværs ad udd ud over gruppearbejdet. Ikke nok grupperum. For stor klasse. Jeg synes der var rigtig ærgeligt at der blev fjernet grupperum sidst på uddannelsen. Det var problematisk i vores BA periode at der ikke var grp. rum nok til alle studerende. Nogle studernede var nødt til at sidde i det "frie" rum og arbejde, hvilket ikke er optimalt. A det er mest ift. Studie, det er ikke nok grupperum når man skal sidde og arbejde og der er for meget larm på gangene til at sidde og arbejde der. Vi har ikke haft meget kontakt til øvrige hold eller uddannelser. Dette kunne optimeres, bl.a. ved opfordring til deltagelse i fredagsbar o. lign. Der opleves pladsproblemer i kantinen og i grupperum i perioder. Mangel på undervisningslokaler kan også være et problem (undervisningen flyttes til Lucernemarken eller til sene eftermiddagstimer) Jeg synes de fysiske rammer hvis man skal arbejde på skolen er under kritik, og specielt efter der er blevet bygget om synes jeg det er under al kritik! Derudover synes jeg det er forfærdeligt at vi som klasse nogen gange har siddet i lokaler der er så små at der ikke har været stole eller borde til alle - og når man skal sidde i fire lektioner er det simpelthen for dårligt. 41

7.0 Studievejledning 7.1 Har du anvendt studentervejledning i løbet af din uddannelse Ja: 1-4 gane 2 7,1% Ja: 4-8 gange 1 3,6% Ja: 8- og derover 0 0,0% Nej 25 89,3% I alt 28 100,0% 42

7.2 Har du anvendt studievejleder i løbet af din uddannelse Ja: 1-4 gane 10 35,7% Ja: 4-8 gange 1 3,6% Ja: 8- og derover 4 14,3% Nej 13 46,4% I alt 28 100,0% 43

7.3 Har du i dialogen med studievejlederen følt dig forstået i forhold til den problemstilling du kom med? Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 2 13,3% I høj grad 8 53,3% I meget høj grad 5 33,3% I alt 15 100,0% 44

7.4 Hvilke problemer/typer af hjælp mener du studievejledningen især kan anvendes til? Gruppekonflikt Finde hjælpemidler og støtte i at gennemfører studiet Hjælp til de studerende som ikke selv har overblik over egne problemer Orlov, gruppekonflikter, personlige ting som niveau i undervisning og orlov Reeksamener personlige problemer der påvirker ens evne til at studere.... Hvis man har svært ved at få tingene til at fungere studiemæssigt. Jeg har selv henvendt mig i forhold til overvejelser om praktiksteder. hvis der er vanskeligheder på holdet, hvis man ikke kan finde en gruppe. eller hvis du har problemer uden for skolen Løsning af problemer med gruppearbejde. Alt, synes man har kunne komme til dem alle mulige problemer og de har forsøgt at hjælpe bedst muligt og lyttet til en. Hvis der er problemer med det faglige, at få vejledning i studieteknik eller hvis der er personlige problemer, eller problemer med det sociale på holdet/i klassen. De problemer jeg snakkede med studievejlederen om, var omkring problemer i et gruppeforløb. Og det syntes jeg hun fik løst meget godt. Jeg skulle flytte skole Problematikker ift. gruppearbejde prioritering af studie og fritid Ja for min del var det, at de kom med forslag til at jeg kunne kontakte studenterrådgivningen, for den problemstilling jeg har i modul 6 klinisk undervisning med min selvtillid Efteruddannelsesmuligheder, personlige problematikker som har betydning for læring. pas. Både faglige og personlige problemstillinger. Især de personlige, da underviserne langt hen ad vejen er gode til at hjælpe, med det faglige, hvis man spørger. Det er godt at have et sted at gå hen, hvis man bliver indebrændt pga problemer på holdet, eller har andet på hjertet, som ikke behøver være fagligt, man har brug for at få åbnet op for, overfor en neutral person. Hvis der er samarbejdsproblemer på holdet, vejledning i forhold til orlov, eller hvis der er problemer i den kliniske undervisning ift. gruppearbejde, personlige problemer/sygdomme, mobning, orlov mm Hvis man er i tvivl om, om man har valgt den rigtige uddannelse, om man skal bruge orlov osv Personlige problemer som har indflydelse på studiet. Problemer i forhold til at vælge den rigtige udd. Både personligt og fagligt Jeg tænker at der har været flere problematikker på vores hold ift. gruppearbejde. Her har det været en god ide at inddrage studievejledere Få overblik. Sende en videre til andre der kan hjælpe. Gennemskue næste trin for at komme ovenpå igen. - Problemer med samarbejde i gruppe. - Optimering af studievaner, lektielæsning o. lign. Jeg har kun brugt det i forbindelse med jeg dumpede et enkelt modul i starten af uddannelsen. 45

8.0 Kompetencer som professionsbachelor i ergoterapi 8.1 At kunne udføre, formidle og lede ergoterapi, hvor godt føler du dig nu i stand til a) Selvstændigt at udføre opgaver indenfor ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 1 3,6% I nogen grad 12 42,9% I høj grad 12 42,9% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 46

b) Planlægge og udføre ergoterapeutisk intervention som muliggør aktivitet og deltagelse Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 12 42,9% I høj grad 13 46,4% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 47

c) Med et tilstrækkeligt teoretisk grundlag at udføre ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 10 35,7% I høj grad 15 53,6% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 48

d) Udvælge og anvende professionens teori ved udførsel af ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 11 39,3% I høj grad 14 50,0% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 49

e) Udførelse af komplekse opgaver Slet ikke 1 3,6% I mindre grad 3 10,7% I nogen grad 16 57,1% I høj grad 7 25,0% I meget høj grad 1 3,6% I alt 28 100,0% 50

f) Skriftlig formidling af ergoterapeutisk arbejde. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 2 7,1% I nogen grad 9 32,1% I høj grad 13 46,4% I meget høj grad 4 14,3% I alt 28 100,0% 51

g) Mundtligt formidling af ergoterapeutisk arbejde. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 1 3,6% I nogen grad 11 39,3% I høj grad 11 39,3% I meget høj grad 5 17,9% I alt 28 100,0% 52

h) At leder job indenfor ergoterapi Slet ikke 1 3,6% I mindre grad 10 35,7% I nogen grad 13 46,4% I høj grad 3 10,7% I meget høj grad 1 3,6% I alt 28 100,0% 53

8.2 Kommentar til Spørgsmål 8.1 - Jeg føler mig godt i stand til at udføre alle pk i 8.1. Jeg har stærke personlige kompetencer og føler mig klar til at finde det perfekte job. Selvfølgelig skal der erfaring til at blive en dygtig ergoterapeut men det skal jeg nok blive :) "Man skal først lære at køre bilen, når man har kørekortet" vi har fået en masse teori fra praksis og de områder man har været i længere varende praktiker indenfor føler man sig bedre rustede til at varetage som job. Dog synes jeg stadig man føler sig usikker på hvordan man helt skal gribe det an i praksis, især hvis man ikke har været i praktik inden for området- Jeg mangler praksisviden!! Synes stadig jeg mangler praksis erfaring. føler ikke jeg er kompetent nok til at vare tage et job, hvor jeg er eneste ergoterapeut. godt at have øvrige terapeuter at spare med, da vi mangler erfaring og rutine. Jeg føler at jeg har kompetencerne, men min selvtillid er bare ikke helt i top, men det er faktisk blevet bedre efter jeg har afleveret min BA, at jeg godt kan det. Forstår ikke spørgsmål H. Jeg tror at kompetencerne kommer sammen med et job. Det er svært at forholde sig til hvad man kan og hvad man ikke kan, det vil situationen vise, og jeg har en klar forventning om, at det nok skal komme når jobbet kommer Jeg har brug for mere praktisk erfaring, hvor jeg bliver bekræftet i at jeg forstår at bruge alt den teori jeg har lært, inden jeg vil føle mig sikker i planlægning og udførelse af interventioner eller ledelse. Meget kommer med tiden, altså i arbejdet. Vi fortsætter med at udvikle os Jeg synes at man som nyuddannet sidder lidt med en følelse af at man ved lidt om meget, men at man ikke føler sig som ekspert eller lign. på nogle områder. Det kan stadig være svært at formulere hvad det præcist er vi kan som ergoterapeuter. Jeg sammenligner det lidt i forhold til at tage kørekort. Når man har fået kørekortet ved man hvordan man skal køre bilen, men man lærer det først rigtig efter meget øvelse. Jeg tror at jeg til trods for at jeg har været i praktik, føler jeg mig en smugle usikker her til en start, men jeg er ret sikker på at det vil ændre sig i takt med at man får et arbejde. 54

8.3 At kunne vurdere, begrunde og udvikle tiltag professionelt i forhold til pt. klienter, borgere m.v. hvor godt føler du dig nu i stand til at a) Reflektere over faglige tiltag indenfor ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 7 25,0% I høj grad 13 46,4% I meget høj grad 8 28,6% I alt 28 100,0% 55

b) Reflektere over aktiviteters indflydelse på menneskers sundhed og livskvalitet. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 2 7,1% I høj grad 17 60,7% I meget høj grad 9 32,1% I alt 28 100,0% 56

c) Målrette den ergoterapeutiske intervention til forskellige befolkningsgrupper i samfundet. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 11 39,3% I høj grad 14 50,0% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 57

e) Begrunde mine faglige handlinger og løsninger. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 13 46,4% I høj grad 12 42,9% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 58

f) Arbejde innovativt og udvikle nye løsninger i arbejdet med forskellige målgrupper Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 5 17,9% I nogen grad 9 32,1% I høj grad 12 42,9% I meget høj grad 2 7,1% I alt 28 100,0% 59

g) Tilpasse mig nye situationer og være kreativ i problemløsninger. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 6 21,4% I høj grad 19 67,9% I meget høj grad 3 10,7% I alt 28 100,0% 60

h) Identificere etiske dilemmaer og anvende etiske retningslinjer Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 6 21,4% I høj grad 15 53,6% I meget høj grad 7 25,0% I alt 28 100,0% 61

8.4 Kommentar til Spørgsmål 8.3 - Svar som 8.2 Tror det er vigtigt at være positiv og tænke kreativt for at kunne opfylde alle punkterne i 8.3 Igen kommer en vis usikkerhed som nyuddannet til at stå frem... Jeg synes ikke at vi er kommet ind på forskellige befolkningsgrupper dybdegående nok. Det er meget svært at svare på, da man mangler erfaring fra erhvervslivet. Det samme gælder her om min selvtillid, men at den er blevet bedre efter jeg har klaret BA selv. Det viser at jeg godt kan. Men skal stadig arbejde mere med mig og min selvtillid Lidt det samme som sidste spg. Har brug for at blive bekræftet i at jeg forstår at bruge min teori i praksis, inden jeg kan føle mig sikker på det jeg gør. Det er igen et område, hvor vi fortsat vil udvikle os Jeg er ret sikker på jeg kan, men det er noget andet i praksis - spørg mig om et års tid ;) 62

8.5 At samarbejdet med borgere, pårørende, kollegaer og andre professioner. hvor godt føler du dig nu i stand til at a) Udvise situationsfornemmelse (f.eks. ved kontakt, krav, vurdering af behov, hjemmebesøg m.v.) Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 1 3,6% I nogen grad 4 14,3% I høj grad 12 42,9% I meget høj grad 11 39,3% I alt 28 100,0% 63

b) Indgå i nye arbejdsrelationer, partnerskaber ved løsning af den ergoterapifaglige opgave Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 5 17,9% I høj grad 16 57,1% I meget høj grad 7 25,0% I alt 28 100,0% 64

c) Samarbejde med borger/pt vurdere, løse og forebygge aktivitetsproblemer Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 6 21,4% I høj grad 15 53,6% I meget høj grad 7 25,0% I alt 28 100,0% 65

e) Kommunikere med borger/pt. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 2 7,1% I høj grad 16 57,1% I meget høj grad 10 35,7% I alt 28 100,0% 66

f) Indgå i tværfagligt samarbejde med andre faggrupper Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 1 3,6% I nogen grad 4 14,3% I høj grad 17 60,7% I meget høj grad 6 21,4% I alt 28 100,0% 67

8.6 Kommentar til Spørgsmål 8.5 - Her spiller ens egen personlighed ind i høj grad. Har har jeg også meget erfaring fra tidligere job og erfaring Tværprofessionelle samarbejde er stadig... Jeg synes at vi er blevet trænet meget til at indgå et samarbejde. Mangler erhvervserfaring for at kunne svare mere fyldestgørende. Jeg havde gode oplevelser i modul 9 praktikken i forhold til det, og det gik godt i den prakti, og det mig også noget selvtilid, at jeg godt kan. Skal tro noget mere på mig selv Igen... Har brug for at afprøve tingene i praksis, inden jeg kan føle mig sikker. Modul 5 var et godt modul til at øve dette. Praktikperioderne har ligeledes været et middel til at opnå dette mål Jeg er vant til at arbejde indenfor service og handel, hvor der ofte er stor udskiftning og man møder en masse forskellige mennesker - så det er kompetencer jeg havde inden jeg startede - men ift ergoterapi er det blevet tydeligt for mig hvorfor jeg gør som jeg gør. 68

8.7 Evaluering, dokumentation og udvikling af ergoterapi. Hvor godt føler du dig nu i stand til at a) evaluere eget ergoterapeutiske arbejde Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 12 44,4% I høj grad 14 51,9% I meget høj grad 1 3,7% I alt 27 100,0% 69

b) dokumentere virkningen af ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 3 11,1% I nogen grad 13 48,1% I høj grad 10 37,0% I meget høj grad 1 3,7% I alt 27 100,0% 70

c) arbejde med kvalitetsudvikling indenfor ergoterapi Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 6 22,2% I nogen grad 13 48,1% I høj grad 6 22,2% I meget høj grad 2 7,4% I alt 27 100,0% 71

e) indgå i udviklingsarbejde på min fremtidige arbejdsplads, hvis det er nødvendigt. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 2 7,4% I nogen grad 9 33,3% I høj grad 14 51,9% I meget høj grad 2 7,4% I alt 27 100,0% 72

f) indgå i forskningsarbejde på min fremtidige arbejdsplads, hvis det er nødvendigt Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 5 18,5% I nogen grad 11 40,7% I høj grad 9 33,3% I meget høj grad 2 7,4% I alt 27 100,0% 73

g) analysere videnskabelige undersøgelser. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 4 14,8% I nogen grad 13 48,1% I høj grad 8 29,6% I meget høj grad 2 7,4% I alt 27 100,0% 74

h) læse videnskabelige artikler Slet ikke 1 3,7% I mindre grad 2 7,4% I nogen grad 8 29,6% I høj grad 13 48,1% I meget høj grad 3 11,1% I alt 27 100,0% 75

i) søge ny viden via databaser. Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 3 11,1% I nogen grad 8 29,6% I høj grad 13 48,1% I meget høj grad 3 11,1% I alt 27 100,0% 76

8.8 Kommentar til Spørgsmål 8.7 - Synes vi har arbejder grundigt med alle pk og glæder mig til at arbejde videre med den viden --- Jeg mangler mere teoretisk viden og praksiserfaring. Ingen kommentare. Det er ikke min stærke side i forhold til forskning. Synes det er svært, men er blevet bedre i forhold til arbejdet med min BA Disse pkt føler jeg mig mere sikker i end de praktiske opgaver med pt/borger kontakt, fordi bacheloropgaven har rustet mig til den slags, og her har jeg netop arbejdet med både teori og praksis og fået det helt ind under huden. Det kræver vist NOGET mere træning at forske og søge litteratur Jeg tror det har stor betydning hvor man har været i klinisk undervisning i forhold til at skulle dokumentere sin egen indsats. Jeg synes de fleste af kompetencer er opnået i forbindelse med arbejdet med bachelor opgaven - de har nok været der løbende i uddannelsen, men er blevet skarpe og præcise her på modul 14. 77

8.9 Som helhedsbetragtning - hvor kompetent ser du dig selv på nuværende tidspunkt til at bestride arbejdet som ergoterapeut? Ikke kompetent 0 0,0% Mindre kompetent 1 3,7% Kompetent 20 74,1% Meget kompetent 6 22,2% I alt 27 100,0% 78

9.0 Videreuddannelse 9.1 Har du opnået kompetencer på uddannelsen, som gør dig parat til at starte på en videreuddannelse? Slet ikke 0 0,0% I mindre grad 1 3,7% I nogen grad 14 51,9% I høj grad 11 40,7% I meget høj grad 1 3,7% I alt 27 100,0% 79

9.2 Har du overvejet at tage en videregående uddannelse og i givet fald hvornår? Ja, indenfor et år 0 0,0% Ja, indenfor 2-5 år 4 14,8% Ja, men ikke hvornår 14 51,9% Nej 9 33,3% I alt 27 100,0% 80

9.4 Hvilke(n) af nedenstående uddannelse har du overvejet? Diplomuddannelse 11 61,1% Masteruddannelse 9 50,0% Kandidatuddannelse 13 72,2% Anden videreuddannelse 4 22,2% I alt 18 100,0% Anden videreuddannelse noget med kost og ernæring 81