BEDRE STØTTE TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG. SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
|
|
- Rasmus Jessen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEDRE STØTTE TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
2 VIDENSCENTER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE Formål: At styrke kvaliteten i anbringelser af børn og unge. Vi gennemfører løbende aktionsforskningsundersøgelser, hvor vi inddrager anbragte børn, forældre, plejefamilier og medarbejdere. Vi omsætter undersøgelserne til praksisnære redskaber til plejeforældre, medarbejdere og anbragte børn og unge Vi er VISO-leverandører 2
3 SKOLEPROJEKTET I KØBENHAVNS KOMMUNE ( ) HVORFOR OG HVORDAN? Baggrund: Færre anbragte børn og unge gennemfører 9. klasses afgangseksamen, de har mere skolefravær og får lavere karakterer. Dette skal vendes! Projektets formål: At generere viden om, hvordan anbragte børn og unge oplever kommunens støtte til deres skolegang og hvad der skal til, for at flere anbragte børn oplever at klare sig fagligt godt og trives i skolen.
4 METODER OG DATAGRUNDLAG Kvalitativ undersøgelse forankret i aktionsforskning: interviews med institutions- og familieplejeanbragte børn og unge normalt begavede, alder år 2. Ungeforskergruppen (8 unge) 3. 7 fokusgruppeinterviews med: - Skolelærere i folkeskolen og på intern skole - Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter - Plejeforældre og kontaktpædagoger - Stabens skoleteam
5 POINTER FRA FORSKNINGEN SOM HAR INSPIRERET OS TIL FOKUS FOR UNDERSØGELSEN: SFI s trivselsundersøgelse fra 2015 viser, at anbragte børn og unge og særligt de institutionsanbragte er mindre gunstigt stillede end deres jævnaldrende, når det kommer til almendannelse og omverdensforståelse. Vinnerljungs undersøgelser fra Sverige bekræfter, at plejefamilier, lærere, socialrådgivere og pædagoger ofte undervurderer plejebarnets kognitive formåen og derfor har lave forventninger til barnet, hvorfor der ikke altid bliver stillet relevante faglige krav Den tyske forsker Rosenthal beviste allerede i 1968 sammenhængen mellem læreres forventninger og elevers faktiske præstationer. 5
6 FOKUSPUNKTER: 1. Hvad oplever de unge og fagpersoner har betydning for, at de unge har en god skolegang? 2. Hvilken betydning har voksnes forventninger, og hvordan kan voksne både motivere og demotivere? 3. Hvordan oplever de professionelle samarbejdet med hinanden omkring anbragte børn og unges skolegang? 4. Kommunens tiltag til forandring på området 6
7 1. HVAD OPLEVER DE UNGE OG FAGPERSONER HAR EN BETYDNING FOR AT DE UNGE HAR EN GOD SKOLEGANG? At komme væk fra sine forældre er det, der betyder mest for, at de oplever at kunne få en god skolegang: Jeg ville ikke få hjælp, hvis jeg boede der. Jeg ville ikke en gang være sikker på, at hun ville være hjemme. Eller hun ville være hjemme og ikke lave noget. Og så ville jeg ikke lave noget. Hvis jeg havde vokset op der, havde jeg ikke fået særlig meget ud af min skolegang. Det giver lidt sig selv. Hun er ikke hvad skal jeg sige social arv og sådan noget der. Det er jeg jo kommet rigtig, rigtig meget væk fra ved at bo her [i plejefamilie]. Der er en virkelig lille chance for, at jeg falder tilbage til det, hun er. (Irene, 14 år) 7
8 NORMAL ELLER ANDERLEDES. BETYDNINGEN AF HVAD DE ANDRE VED OM ÉN. De unge kredser i interviewene om at være normale. Det er vigtigt for de unge, at de selv vælger om og til hvem i skolen de vil fortælle om deres baggrund Da jeg startede på min nye skole, blev jeg hentet i starten. En af pigerne fra min klasse spurgte, om mine forældre var bøsser, fordi der var to mandlige pædagoger med mig. Hvad er der med dig, sagde hun. Jeg måtte fortælle, at jeg boede på opholdssted, og at jeg ikke kunne være derhjemme. Man bliver på en måde sat i bås, når man ikke bor derhjemme. Men det går. ( ungeforsker, bor på opholdssted) 8
9 AT BLIVE SET, HØRT OG LYTTET TIL Når jeg ikke hører efter, det er, når jeg har møde med kommunen. Hver gang, jeg har de der samtaler, så sidder jeg der: Okay, hvad vil min mor sige? Hvad kommer der til at ske? Jeg kan ikke tænke på andet end det dagen inden eller nogle dage før, jeg skal noget med kommunen. ( ) Og nogle gange kan jeg godt være sådan ked af det i skolen, og jeg kan ikke fortælle hvorfor. Det er jo bare sådan, at jeg har jo ikke lyst. (Ayah, folkeskoleelev, bor i plejefamilie) 9
10 SKOLEKULTUR Der var nogle, der blev mobbet ud. der var alligevel sådan en kultur for, at man skulle passe på, hvad man sagde. Der var en frygt for hinanden og for, at man skulle blive udstillet. At man blev den næste. Der var i hvert fald også en periode, hvor man følte, at hver gang, der var en, der ikke var der, så snakkede man om personen. Man gjorde ikke direkte nar, men man grinte alligevel af dem og havde det sjovt på deres bekostning. Det giver også en følelse af, hvad når man ikke selv er der, ikk. Den der følelse af, at man alligevel ikke er så tætte, og at lige så snart, man ikke er der, så bliver man gjort nar af. (Rune, plejefamilie). 10
11 HJÆLP TIL LEKTIER Fysiske rammer, rutiner og relationer i plejefamiliehjemmet er også vigtige for, at de unge kan finde ro og støtte til skolearbejde Nogle plejebørn oplever at få megen hjælp til lektier: Rune, folkeskoleelev, flyttede fra specialskole til alm. folkeskole: Mine plejeforældre er meget strikse med lektier og sådan noget. Derfor er jeg kommet op på det niveau, som jeg er nu. Skal man have en god uddannelse, skal man også gøre noget for det. 11
12 TILFØRSEL AF SOCIAL OG KULTUREL KAPITAL Plejefamilien og forbilleder: Jeg minder meget om min plejefar og min plejesøster. De er kloge. De ved meget om ting. Her er det som om, det er sjovt, når de ved nogle ting. Det er tit de samme ting, som jeg gerne vil lære om. Også fordi min [pleje]søster hun går på universitetet, og hun har fået et rigtig godt job. Jeg lærer rigtig meget af dem. Det er bare den måde, jeg gerne vil være på. Gøre alle de ting de gør (pige i plejefamilie). 12
13 MANGLENDE TILFØRSEL AF KULTUREL KAPITAL Jonas, der bor i netværkspleje fortæller om sin klasse: De fleste kommer fra familier, hvor forældrene er højtuddannede, ikk. Nu går jeg jo i en samfundsfaglig klasse, hvor vi er sådan nogle, der ikke er vokset op med samtaler og snakke om politik. Det betyder naturligvis ikke, at de andre interesserer sig mere for det, men de har alligevel fået det mere ind, sådan Jeg tror bare, de andre ligesom har haft det lettere ved at komme ind i hele det her gymnasieliv, fordi de har forældre, der selv kender til uddannelsessystemet og derfor har lettere ved det. 13
14 HVAD MOTIVERER? AT KUNNE KLARE SIG SELV: Jeg går der [i gymnasiet], fordi jeg føler, at jeg skal lære noget, så jeg kan gå på universitetet og få mig et godt job. Interviewer: Hvorfor er det vigtigt? Fordi jeg gerne vil have et godt liv, selvfølgelig. Jeg vil ikke stå og have en masse økonomiske problemer som voksen ( ). (Jonas, gymnasieelev, netværkspleje fra han var helt lille) 14
15 BØRNENES OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTION Nadia, der bor på døgninstitution, taler positivt om en ny afdeling hun er flyttet til: Man føler sig også ja mere hjemme fordi det er et lille hus. Hvor det er, det er ikke bare sådan et kæmpe hus, hvor der er en hel masse andre børn også. Så det ligner, altså hvis man ikke ved hvad det er, så hvis man kommer ind ville det jo også ligne et helt normalt hjem.( ) Så sætter jeg mig ned i stuen. Fordi jeg kan bedst lide at lige at sidde sammen med nogle andre (..), Og så får jeg lavet mine skole ting. 15
16 HVORDAN FREMMER INSTITUTIONER OG PLEJEFAMILIER BØRNS ALMENE DANNELSE OG OMVERDENSFORSTÅELSE? Kontaktpædagoger: Styrken hos os det er, at vi har en kultur, hvor vi laver lektier, ja det går vi meget op i, og vi forsøger at skabe en dannelsesproces, ( )og man kan få den hjælp, man ønsker. Ja, jeg tænker også det her med dannelsesprocesser, som man jo også har i sin egen familie med sine børn, hvor man sidder der om bordet, og barnet fortæller, jeg fik denne her opgave for om f.eks. 1864, og så snakker man noget historie og noget politik, og man ser nogle nyheder og sådan noget. Alt det, tror jeg, er vigtigt, for det har de jo heller ikke med sig hjemmefra.( ) Det er ikke bare skolelæring, det er også almindelig dannelse, almenviden og social bevidsthed. (Kontaktpædagog) 16
17 HVORDAN FREMMER INSTITUTIONER OG PLEJEFAMILIER BØRNS ALMENE DANNELSE OG OMVERDENSFORSTÅELSE? Plejemor: Man kan altid mærke på Tanja, at der er et stort hul i hendes viden ( ) Interviewer: Hvad kunne det være? Plejemor: Jamen det kunne være, om der findes havfruer? Det var hun helt overbevidst om, at de fandtes. Det kunne være. og hun kommer og spørger, og jeg har sagt, at "der er ikke noget, du ikke kan spørge om og kom hellere og spørg end gå og være i tvivl". Der har jo aldrig været en mor eller far, hun kunne spørge, så der er et meget stort hul. Men vi har efterhånden fået hende lært. og hun kommer og spørger, og jeg har sagt "der er ikke noget man ikke kan spørge om" 17
18 2. VOKSNES FORVENTNINGER - HVORDAN KAN VOKSNE BÅDE MOTIVERE OG DEMOTIVERE? Børnene og de unge taler om lærernes forventninger. Det værste er, når lærerne på forhånd har negative forventninger. Jeg begyndte at blive bedre til alle de faglige ting. Meget bedre, synes jeg selv. Fordi de nye lærere ligesom startede på en frisk. For de der [gamle] lærere havde bare hængt fast i, at jeg var så dum og så dårlig. Og så fik jeg de her nye lærere, og så var det bare som om, jeg fik gejsten tilbage. (Ditte, folkeskoleelev, plejefamilie) 18
19 PLEJEFORÆLDRES FORVENTNINGER: Og hvor har jeg tit frydet mig, når jeg har siddet og hørt plejeforældrene skælde ud over at, ja, den matematiklærer han tror jo, drengen er dum. Så tænker jeg: Yes altså! Fordi den plejefar han er stolt af sit plejebarn. Og han vil gøre alt, hvad han kan, for at han nok skal komme igennem en uddannelse. Og om det bliver en altså en tømreruddannelse eller de bliver sosu-assistenter, eller medhjælpere eller... Men det, at de skal ud og have et arbejde, det er en æressag for stort set alle de plejeforældre, jeg har mødt. [familieplejekonsulent] Min nye plejefar siger fra, hvis lærerne siger, at jeg er dum. Det er lidt pinligt, men også ret fedt. [Isak, ungeforsker] 19
20 3. FAGPERSONERS SAMARBEJDE OM BØRNENE OG DE UNGES SKOLEGANG. Familieplejekonsulenter er af den opfattelse at der bør være flere fælles besøg sammen med sagsbehandler ude i plejefamilierne: Hvis nu jeg som konsulent er usikker på, hvorvidt en plejefamilie faktisk laver lektier og læser med plejebarnet, og om barnet konkret oplever at blive støttet, har jeg i dag ikke rigtig mulighed for at efterprøve det ved at tale med barnet. Det er jo sagsbehandlers opgave at tale med børnene, og de er jo ofte ikke med på besøget. (Familieplejekonsulent) 20
21 FAMILIEPLEJEKONSULENTER Der kan være rolleforvirring i forhold til hvem der tager skolemøderne: Og i nogle sager er vi der sammen og nogle, der siger sagsbehandlerne, jamen altså, de har ofte ikke tid til at køre til f.eks. Næstved for en halv times møde på en skole. Og der skal først sættes, de har lige været til opfølgning for to måneder siden, så de skal først til børnesamtale om fire måneder, og så er der ingen grund til at køre til Næstved, vel? Og altså så kommer de ikke Men det er der, det er vigtigt at være der, ikke? (Familieplejekonsulent) 21
22 SAGSBEHANDLERE Ja, vores samarbejde med familieplejekonsulenterne er rigtig vigtigt, og der er brug for nogle flere samarbejdsmøder, hvor vi også får nogle holdningsdiskussioner (...)Der er store forskelle mellem os og familieplejekonsulenterne i synet på skole, efterværn og sådan nogle ting. Familieplejekonsulenterne er med til ligesom at pylre meget omkring de her børn. Børnene kan ikke tåle noget, de kan ikke komme i samvær efter skolen, og de skal være i de her plejefamilier, til de bliver 30 nogle gange, ikke? 22
23 SAGSBEHANDLERE Øget samarbejde mellem skole og socialforvaltning: Noget jeg tænkte på måske også godt kunne hjælpe, det var, at man stillede krav til skolerne om, at når børn skulle anbringes, at de lavede en PPV Det er en pædagogisk/psykologisk vurdering af barnet, hvor man bl.a. tester: Hvor intelligent er barnet, er det normalt begavet eller ej? Og kom med nogle beskrivelser af hvordan det fagligt fungerer. 23
24 4. HVORDAN HAR VI OMSAT UNDERSØGELSEN I KØBENHAVNS KOMMUNE? Vi har fremlagt foreløbige resultater for døgninstitutioner, familieplejekonsulenter og deres ledere, og på den baggrund iværksat nye tiltag: Fokus på skolegang i Forundersøgelsesvejledning og i Vejledning til råd-og vejledningsbesøg Kurser for plejefamilier, hvor vi fortæller om undersøgelsen (grundkursus og efteruddannelse) og hvad plejefamilier kan gøre Vi har afviklet en fælles faglig temadag hvor døgninstitutioner, familieplejekonsulenter og sagsbehandlere har været i dialog med hinanden. 24
25 HVORDAN HAR VI OMSAT UNDERSØGELSEN I KOMMUNEN? Projekt Makkerlæsning - projektets formål er at styrke anbragte børns læsefærdigheder målgruppen er børn i 3. og 5. klasse Vi går i dialog med plejeforældrene om børnenes skolefravær Vi formidler undersøgelsens resultater for forskellige børnefamilieenheder i socialforvaltningen! Inspirationsmaterialer til plejefamilier, familieplejekonsulenter, skolelærere, plejebørn m. fl. på vej 25
26 HVAD KAN PLEJEFORÆLDRENE GØRE MERE AF? Værdisætte læring og skolegang i dialogen med barnet Indgå konstruktivt i skole-hjemsamarbejdet Skabe rutiner omkring lektielæsning og gode rammer (plads, ro og tid, internet og bøger til rådighed). Hjælpe barnet konkret med lektier i de fag, hvor der er behov og følge op dagligt! 26
27 HVAD KAN PLEJEFAMILIER GØRE? Læse højt for barnet, gerne hver dag f.eks. godnatbog eller som eftermiddagshygge. Gøre ting sammen med barnet: bibliotek, ture i skoven,udflugter, lave mad, tage i biografen eller i teatret, besøge et museum, zoo osv. Bakke op om fritidsinteresser som f.eks. sport eller musik og støtte op om venskaber Tal med barnet dagligt om, hvad det oplever i børnehaven, i skolen eller om, hvad der foregår i verden (se f.eks. nyheder eller læs avis med barnet ) 27
28 FÆLLES DRØFTELSE Er der noget, I er blevet inspirerede til at gøre mere eller mindre af fremover, i arbejdet med anbragte børn og unge? 28
29 TAK FOR I DAG! Læs mere om Videnscenter for Anbragte Børn og Unge og find vore undersøgelser og praksisnære vejledninger: 29
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereHVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?
HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter
Læs mereInspirationsmateriale om anbragte børn og unges skolegang og læring
Inspirationsmateriale om anbragte børn og unges skolegang og læring - til plejeforældre, kontaktpædagoger, familieplejekonsulenter, sagsbehandlere og lærere på døgninstitutioner og folkeskoler Udarbejdet
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereDet har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed 2 okt 13
Trivselsundersøgelse enhed 2 okt 13 Indhold Indhold... 1 Klassens liv... 4 I1: Har du det godt i din klasse?... 4 med valgmuligheder... 4 med valgmuligheder... 5 I1: Har du det godt i din klasse?... 6
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereGenerelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn
Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter
Læs mereEfteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner
Efteruddannelseskurser for plejefamilier, institutioner og kommunale fagpersoner Samvær, tilknytning og forældresamarbejde Plejebørn i teenagealderen Efterværn og ungdomsuddannelse Samtaler og kommunikation
Læs mereDet har du ret til! Unge på år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Unge på 15-17 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode. Pjecen er til dig, hvor du og
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereBilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.
Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereTrivselsundersøgelse enhed1 okt 13
Indhold Indhold... 1 Lokaler og fællesområder... 3 Er du glad for dit klasselokale?... 3 med valgmuligheder... 3 Er der plads nok i klassen?... 4 med valgmuligheder... 4 Er legeområderne på skolen gode?...
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereDE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereSurvey blandt børn i Lær for Livet
Survey blandt børn i Lær for Livet Egmont Fonden 31. maj 2017 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Resume... 4 3. Svar... 6 4.
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereKABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning
KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBedre støtte til anbragte børn og unges skolegang - Perspektiver fra Københavns Kommune
Bedre støtte til anbragte børn og unges skolegang - Perspektiver fra Københavns Kommune Line Klyvø og Mette Larsen, maj 2016 Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Bedre støtte til anbragte børn og unges
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereInterview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)
nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereBilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.
Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og
Læs mereEn stemme fra praksis. Dan H. Pedersen uddannet i 2018, Skive Kommune
En stemme fra praksis Dan H. Pedersen uddannet i 2018, Skive Kommune Holdstart på PAU 2016 på Social- og Sundhedsskolen Skive DAN H. Pedersen Dans fortælling: efter godt 10 år som ufaglært, på opholdssted,
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereTransskribering af interview med Nanna
Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet. Velkommen til undersøgelsen.
Læs mereDin tilfredshed med institutionen
Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereBilag 1: Interview med Søren
1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereInterviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:
Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med
Læs mereNyhedsbrev Marts 2015
Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære
Læs mereSupervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
Læs mereGør jeg det godt nok?
Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereTIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn
TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereNÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE
NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan kontakte
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereRapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold
4.-9. klasse Indhold 1 Information Besvarelser medtaget i denne rapport Filtrer på køn Drenge Piger Er medtaget i dette diagram X X 2 Fagligt læringsmiljø 26: Hvor mange timer om ugen bruger du på at lave
Læs mereNÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE
NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereBodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra
Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereHvad siger du til forældrene? Hvad siger du?
Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12
Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereBilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2
Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereCFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereFra delebørn til hele børn
Fra delebørn til hele børn Når far og mor bliver skilt kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er de r ikke plads til så meget andet. Projektet Delebørn
Læs mereKommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.
Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier
Læs mereProjekt Forstærkede plejefamilier
Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereBMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole
BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole Dato: D. 1. juni 2010. Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til: Skoleåret 2012 BMV en indeholder de
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere