Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september

Transkript

1 KonjunkturNyt uge november 18 Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september personer Danmark Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september Arbejdskraftundersøgelsen, 3. kvartal Dankortomsætningen faldt i oktober, men er steget for året til dato Faldende, men fortsat positive forbrugerforventninger Inflationen steg i oktober, men er fortsat den laveste blandt landende i EU Internationalt Verden: OECD forventer fortsat solid, men aftagende vækst Euroområdet: Forbrugertilliden faldt i november USA: Salget af eksisterende boliger steg i oktober Verden: Verdenshandlen faldt i september Norge: Ledigheden var, pct. i september Japan: Inflationen var 1, pct. i oktober Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC5 faldt med 1,1 pct. Olieprisen faldt,1 dollars til 6,5 dollars pr. tønde Den effektive kronekurs steg,3 pct. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af Dansk konjunkturnyt Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i september Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 3.1 personer i september. Det var primært i den private sektor, at beskæftigelsen steg, mens der også blev 1 flere lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service, jf. figur 1.1. Fordelt på brancher steg beskæftigelsen især inden for handel og transport mv. samt erhvervsservice, mens beskæftigelsen aftog en anelse i både landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning. I de første tre kvartaler af 18 er der skabt knap 39. job, hvilket er den højeste stigning i tre første kvartaler i et år siden statistikken blev indført i 8. Af de 39. jobs er 5.5 skabt inden for offentlig forvaltning og service som sammen med offentlige virksomheder udgør den offentlige sektor. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 15 Fald i AKU-ledigheden i 3. kvartal 18 Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed faldt med 8. personer i 3. kvartal 18 til 1. personer, jf. figur 1.. Samlet udgjorde AKU-ledigheden i 3. kvartal,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er,3 pct.-point lavere end i. kvartal. AKU-ledigheden har overordnet været aftagende de seneste to år, hvor der sammenlignet med 3. kvartal 17 er blevet 9. færre AKU-ledige. Faldet er bredt funderet i befolkningen med lavere ledighed på tværs af alder og køn, på nær for kvinder mellem 55-6 år, hvor der er blevet 1. flere ledige det seneste år. Beskæftigelsen faldt ifølge AKU med 1. personer i 3. kvartal 18, hvilket afviger fra udviklingen i den registerbaserede opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen, hvor der er kommet mere end 1. flere beskæftigede i 3. kvartal. AKU-opgørelsen har de seneste år været behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at der har været skift i leverandør af dataindsamlingen i både 16 og 17, samt at interviewformen er gået fra ren telefonisk til både at være webbaseret og telefonisk. AKU-ledigheden er interviewbaseret og ligger generelt højere end den registerbasere-de bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at den inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. Figur 1. AKU-beskæftigelse og -ledighed 1. personer 1. personer Beskæftigede Ledige (h. akse) Anm.: De lodrette stiplede streger indikerer databrud. Kilde: Danmarks Statistik.

4 Side af 15 Dankortomsætningen faldt i oktober, men er steget for året til dato Dankortomsætningen faldt med,3 pct. i oktober sammenlignet med september, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. I de ti måneder af 18, der er gået, er dankortomsætningen steget med 1,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Der er tale om en relativt lav årsstigningstakt sammenlignet med perioden siden 13, hvor årsstigningstakten i gennemsnit har udgjort 3,3 pct. Den lavere årsstigningstakt de senere år skal ses i lyset af et nogenlunde konstant antal af transaktioner med dankort siden starten af 16. Frem til 16 blev dankortomsætningen trukket op af, at brugen af dankort blev mere og mere udbredt. Omtrent 75 pct. af dankortforbruget omsættes i fysisk handel, mens knap pct. bruges på nethandel. De resterende 5 pct. går til selvbetjening af broer, parkering, tankstationer mv. Figur 1.3 Dankortomsætningen i faste priser Indeks (1=1) Indeks (1=1) Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns. Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er ekskl. pengeoverførsler via mobilen og deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 15 Faldende, men fortsat positive forbrugerforventninger Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 5,1 i oktober til,3 i november. Dermed er forbrugertilliden faldet hver måned siden toppen i juni på 1,6. Indikatoren ligger stadig i positivt terræn og peger således fortsat på optimisme, selvom de senere måneder har budt på fald, jf. figur 1.. Udviklingen i forbrugertilliden i november dækker over, at forbrugerne ser familiens økonomiske situation som bedre i forhold til oktobers måling. Dermed er vurderingerne af både familiens økonomiske situation i dag og om et år steget. Omvendt er opfattelsen af dansk økonomi faldet, både hvad angår vurderingen af situationen i dag og om et år. Den overordnet optimistiske opfattelse af økonomien afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat forventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.5. Også her er optimismen dog aftaget lidt, idet forventningen til ledighed er steget fra -9,1 til -5,1. Figur 1. Figur 1.5 Forbrugertillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 15 Inflationen steg i oktober, men er fortsat den laveste blandt landende i EU Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), steg, pct.-point til,7 pct. i oktober, jf. figur 1.6. Det er første gang siden juli, at inflationen stiger. Det største positive bidrag til inflationen i oktober kom fra drift af transportmidler, mens det største negative bidrag kom fra beklædning. Danmark havde for tredje måned i træk den laveste inflation sammenlignet med landene i euroområdet, hvor inflationen steg med,1 pct.-point til, pct. Forskellen skyldes fortsat, at varepriserne, herunder på fødevarer, bidrager betydeligt mere til inflationen i euroområdet end i Danmark. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fraregnet prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg ligeledes med,1 pct.-point til,3 pct. i Danmark i oktober, jf. figur 1.7. Det samme gjorde sig gældende i euroområdet, hvor kerneinflationen var på 1, pct. Figur 1.6 Figur 1.7 Forbrugerprisinflationer (HICP) Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

7 Side 7 af 15. Internationalt konjunkturnyt OECD forventer fortsat solid, men aftagende vækst OECD forventer i deres nye Economic Outlook en vækst i den globale økonomi på 3,7 pct. i 18, aftagende til 3,5 pct. i 19 og. Skønnet for væksten i år er på linje med OECD s prognoseopdatering fra september, mens skønnet for 19 er lidt lavere. Det er blandt andet lidt lavere forventninger til væksten i euroområdet, herunder Tyskland, Frankrig og Italien, samt Japan og BRIK-landene, der driver nedjusteringen af skønnet for verdensøkonomien på, pct.-point i 19, jf. tabel.1. Tabel.1 Skøn for BNP-vækst i OECD s Economic Outlook 1, november 18 Prognose Skøn i tidligere prognose 1) Pct Verden 3,7 3,5 3,5 3,7 3,7 OECD-lande,,1 1,9,6,5 - Danmark 1, 1,9 1,6 1,7 1,9 - USA,9,7,1,9,7 - Euroområdet 1,9 1,8 1,6, 1,9 - Tyskland 1,6 1,6 1, 1,9 1,8 - Frankrig 1,6 1,6 1,5 1,6 1,8 - Italien 1,,9,9 1, 1,1 - Spanien,6, 1,9,8, - Japan,9 1,,7 1, 1, - Storbritannien 1,3 1, 1,1 1,3 1, Ikke OECD-lande,7,7,7,8 5,1 - Kina 6,6 6,3 6, 6,7 6, - Brasilien 1,,1, 1,,5 - Indien 7,5 7,3 7, 7,6 7, - Rusland 1,6 1,5 1,8 1,8 1,5 Anm.: 1) Ændring i forhold til september-opdateringen. For Danmark, Spanien og samlet OECD/ikke OECD er forskellen i forhold til Economic Outlook maj 18. Kilde: OECD Economic Outlook, november 18. Den globale økonomi vokser ifølge OECD fortsat med solid styrke, men væksten har toppet, og der ses ikke længere samme synkrone udvikling på tværs af lande og sektorer som i 17. Efterspørgslen understøttes fortsat af lempelig finanspolitik og fremgang på arbejdsmarkederne. Investeringerne og væksten i verdenshandlen er dog aftagende, de finansielle forhold er blevet strammere, olieprisen er steget, og tilliden er faldet i både avancerede økonomier og vækstøkonomier.

8 Side 8 af 15 Blandt avancerede økonomier er der fortsat høj vækst i USA, blandt andet drevet af finanspolitisk stimulus, mens væksten i euroområdet og Japan er aftaget i 18 i forhold til 17. I euroområdet understøttes væksten fortsat af lempelig penge- og finanspolitik i år og næste år og en solid jobvækst. I vækstøkonomierne er fremgangen i blandt andet Kina løjet af, om end den kinesiske økonomi stadig forventes at vokse med 6,6 pct. i år. OECD forventer en blød landing i verdensøkonomien, men de negative risici er intensiveret. Stigende handelsrestriktioner har ført til aftagende vækst i verdenshandlen, og en eskalering af handelskonflikten med indførelse af yderligere toldtariffer er en betydelig risiko for væksten fremadrettet. Stigende renter er en anden central risiko, særligt for en række vækstøkonomier med høj gæld, hvor højere renter i 18 har ført til betydelige fald i valutaerne over for dollaren og stigende kapitaludstrømning. Højere oliepriser kan medføre tiltagende inflation med negativ effekt på den globale økonomi til følge. For Danmark skønner OECD en vækst på henholdsvis 1, pct. i 18, 1,9 pct. i 19 og 1,6 pct. i. Væksten er især drevet af privatforbruget, som understøttes af en betydelig fremgang i indkomsterne og fortsat stigende beskæftigelse, samt private investeringer. Tilliden er fortsat høj, både blandt forbrugere og erhvervsliv. Mangel på arbejdskraft forventes at tiltage og føre til yderligere stigninger i lønstigningstakterne og gradvist stigende inflation. OECD peger på to væsentlige risici for dansk økonomi: et hårdt Brexit og risikoen for, at hvidvasksagen i Danske Bank fører til finansiel ustabilitet. OECD anbefaler Danmark at gennemføre yderligere strukturreformer, der kan øge arbejdsudbuddet, herunder antallet af arbejdstimer, som ligger lavt i forhold til andre OECD-lande. Konkret forslås at reducere skatten på arbejde og selskabsskatten samt yderligere tiltag, der kan øge beskæftigelsen blandt personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet. OECD anbefaler også en reduktion af rentefradraget.

9 Side 9 af 15 Euroområdet Figur.1 Forbrugertilliden faldt 1, indekspoint til -3,9 indekspoint i november, det laveste niveau siden marts 17. Dermed fortsatte den nedadgående tendens i forbrugertilliden, der har præget 18. Indeks 1 Indeks Anm.: Den stiplede linje i figur.1 angiver det historiske gennemsnit. Kilde: Macrobond. USA Figur. Figur.3 Salget af eksisterende boliger steg 1, pct. i oktober efter flere måneders faldt. Sammenlignet med oktober 17 er salget af eksisterende boliger faldet 5,1 pct. 1. boliger 1. boliger Antallet af påbegyndte boligbyggerier steg med 18. i oktober, hvilket svarer til en stigning på 1,5 pct. Antallet af byggeritilladelser faldt med 7. oktober, svarende til et fald på,6 pct. 1. boliger 1. boliger Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Kilde: Macrobond.

10 Side 1 af 15 Verden Figur. Verdenshandlen faldt 1,1 pct. i september. Siden årsskiftet er verdenshandlen faldet med,1 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond. Norge Figur.5 Ledigheden, opgjort som AKU-ledigheden, var uændret på, pct. af arbejdsstyrken fra august til september. Beskæftigelsen var, pct. højere i september sammenlignet med samme måned sidste år. Pct. af arbejdsstyrken 6, Mio. personer,9 5,,8,,7 3,,6,,5 1, , AKU-ledighed Beskæftigelse (h.akse) Kilde: Macrobond.

11 Side 11 af 15 Japan Figur.6 Inflationen steg, pct.-point til 1, pct. i oktober. Stigningen skyldes primært en højere prisstigningstakt på fødevarer. Kerneinflationen var uændret på 1, pct. Pct. (å/å) Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver prisstigninger ekskl. fødevarer. Kilde: Macrobond.

12 Side 1 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Der har generelt været negative takter på de internationale aktiemarkeder i løbet af den seneste uge. Det amerikanske aktieindeks, S&P 5, faldt,9 pct., mens det europæiske indeks, Eurostoxx, faldt,1 pct. Herhjemme faldt det danske indeks, OMXc5, med 1,1 pct., jf. tabel 3.1. Siden årsskiftet er det amerikanske indeks faldet,9 pct., mens det europæiske og det danske indeks er faldet med henholdsvis 1,8 pct. og 11, pct. Olieprisen er faldet med,1 amerikanske dollars siden sidste torsdag til en pris på 6,5 dollars pr. tønde. Olieprisen er faldet med,5 amerikanske dollars siden den toppede i starten af oktober og ligger nu på det laveste niveau siden december 17. Udviklingen er især drevet af en stigende olieproduktion. Renten på 1-årige amerikanske statsobligationer faldt med,5 pct.-point, mens den tilsvarende rente steg, pct.-point i både Tyskland og Danmark. Renten på 1-årige statsobligationer i Storbritannien steg,5 pct.-point, hvilket skal ses i lyset af en mulig midlertidig aftale mellem EU og Storbritannien. I løbet af den seneste uge er dollaren svækket over for en række valutaer. Den amerikanske dollar er blandt andet svækket over for euroen med,8 pct., hvilket skal ses i lyset af fald i de amerikanske renter, mens de europæiske renter steg. Den danske krone er styrket med 1,3 pct. over for den norske krone, hvilket er drevet af de faldende oliepriser. Det effektive kronekursindeks er steget med,3 pct.

13 Side 13 af 15 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag /11 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,9, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag /11 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,38,33 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,5 -,1 pct.-point EUR/DKK 76,6 -,1 pct. Langt realkreditlån,9 -, pct.-point USD/DKK 65,7 -,78 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,1 -,5 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 76,6-1,33 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 8,1 -,1 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,79 -,55 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,78 -,5 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,86 -,9 pct. USA (federal funds rate),5, pct.-point USD/EUR 87,67 -,77 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,65 -,65 pct. Sverige (repo) -,5, pct.-point USD/CNY 693,7 -,1 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,1 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P5.65 -,9 pct. Danmark,33, pct.-point Japan, Nikkei ,7 pct. USA 3,6 -,5 pct.-point Kina, Shanghai composite.65 -,85 pct. Japan,9 -,1 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 3 -,11 pct. Tyskland,37, pct.-point Storbritannien, FTSE ,1 pct. Storbritannien 1,,5 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 6,5 -,1 USD Kort (3-mdr.) -,18, pct.-point Brent (DKK) 8,9-3,37 DKK Langt (1-årigt): -,, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

14 Side 1 af 15 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point, 6 6,5,,, -,5 -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -, nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. 1-årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point 5 Pct.-point 5 DKK 6 USD nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1,5 JPY/USD 1, , 1, 1,15, ,1, ,5,85 5 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 OMX C Eurostoxx S&P 5 Nikkei 5 Shanghai Composite Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond. 5 1,,8 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

15