KonjunkturNyt uge 16-17

Transkript

1 KonjunkturNyt uge april 19 Flere beskæftigede i byggeriet i 1. kvartal personer Danmark Flere beskæftigede i byggeriet i 1. kvartal 19 flere private lønmodtagere i februar Flere udenlandske lønmodtagere i februar Detailsalget steg i marts Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation omtrent på niveau med euroområdets i marts Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den svenske og japanske centralbank fastholdte renten på henholdsvis -, pct. og -,1 pct. Renten på -årige danske og tyske statsobligationer faldt Den effektive kronekurs var omtrent uændret Olieprisen steg til 7,3 dollar pr. tønde Internationalt Euroområdet: Inflationen var 1, pct. i marts USA: Detailsalget steg 1, pct. i marts Verden: Verdenshandelen faldt med 1,7 pct. i februar Tyskland: Erhvervstilliden faldt, indekspoint i april Storbritannien: Ledigheden var uændret på 3,9 pct. i februar Sverige: Ledigheden steg, pct.-point i marts Kina: Den kvartalsvise BNP-vækst var 1, pct. i 1. kvartal 19 Japan: Inflationen var, pct. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte jefr@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af Dansk konjunkturnyt Flere beskæftigede i byggeriet i 1. kvartal 19 Byggebeskæftigelsen udgjorde godt 17. personer (sæsonkorrigeret) i 1. kvartal 19, hvilket er en stigning på ca.. personer i forhold til. kvartal 18, jf. figur 1.1. Siden midten af 13 har beskæftigelsen i byggeriet udvist en stigende tendens, men den er fortsat omkring 1. personer lavere end ved overophedningen i 7. I 1. kvartal 19 blev der særligt flere beskæftigede inden for reparation og vedligeholdelse samt nybyggeri, jf. figur 1.. Fordelt på branchegrupper har beskæftigelsesfremgangen været bredt funderet med den største fremgang, målt i personer, inden for maler- og glarmestervirksomhed samt tømrer- og bygningsvirksomhed. Kun i VVSog blikkenslagerforretninger gik beskæftigelsen tilbage. Opgørelsen af byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertilhørende usikkerhed. Udviklingen i byggebeskæftigelsen svarer dog nogenlunde til udviklingen i beskæftigelsen i byggeriet ifølge nationalregnskabet og kan derfor anvendes som en første indikator for denne. Figur 1.1 Figur 1. Byggebeskæftigelsen Ændring i gennemsnitlig byggebeskæftigelse efter arbejdets art,. kvartal kvartal personer 1. personer 1. personer 1, 1. personer 1, 19 1, 1, 17,, 3 1,, Nybyggeri og tilbygning i alt Nationalregnskabet (h. akse) -, 1. kvartal 19 Rep. og vedligeholdelse Nybyggeri Kontorarbejde Anden virksomhed Anlægsvirksomhed -, Anm.: Figur 1. viser ændringen i den gennemsnitlige byggebeskæftigelse fra. kvartal 18 til 1. kvartal 19. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 18 flere private lønmodtagere i februar Den private lønmodtagerbeskæftigelse steg med godt personer i februar. Den forholdsvis moderate beskæftigelsesfremgang skal ses i sammenhæng med en stigning på 7. personer i januar, hvilket er den største månedlige fremgang i den private beskæftigelse siden statistikken blev indført i 8, jf. figur 1.3. Der blev knap færre offentligt beskæftigede lønmodtagere i februar. Fordelt på brancher var der fremgang i alle brancher med undtagelse af handel og transport, hvor beskæftigelsen faldt med flere end. personer. Dette skal ses i lyset af, at der i januar blev godt 3. flere beskæftigede i handel og transport, hvilket er markant flere end den gennemsnitlige månedlige fremgang for branchen de seneste tre år. Lønmodtagerbeskæftigelsen opgør antallet af lønmodtagere uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen for de seneste måneder er foreløbig og kan derfor blive revideret. Figur 1.3 Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Tusinde Side af 18 Flere udenlandske lønmodtagere i februar Ifølge oplysninger fra Jobindsats steg antallet af udenlandske lønmodtagere med knap personer i februar 19, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Fremgangen er den mindste i de seneste 1 måneder, men skal ses i sammenhæng med en meget stor fremgang i januar på knap. personer. Særligt de seneste måneder er behæftet med usikkerhed, og stigningen skal derfor tolkes med forbehold. Antallet af udenlandske lønmodtagere har været støt stigende siden, og i februar 19 var der knap 7. udenlandske lønmodtagere i Danmark, jf. figur 1.. Det svarer til ca. 9 pct. af den samlede beskæftigelse. Stigningen i februar var i den foreløbige opgørelse særligt drevet af udenlandske lønmodtagere fra andre EU-lande. Hvor oprindelseslandet er oplyst, var det især fra Polen og Rumænien, at der blev flere lønmodtagere, mens der blev færre lønmodtagere fra Litauen og Storbritannien. Fra tredjelande var det navnlig lønmodtagere fra Kina og Syrien, der bidrog til stigningen i februar. Hvor udviklingen i udenlandsk arbejdskraft siden 1 i stigende grad har været drevet af lønmodtagere tredjelande, har der de seneste år været en omtrent lige stor tilgang fra EU-lande og tredjelande, jf. figur 1.. Figur 1. Figur 1. Beskæftigelse Årlig udvikling i udenlandsk arbejdskraft 1. personer 1. personer personer 1. personer Udenlandske lønmodtagere Beskæftigelse i alt (h. akse) EU/EØS Tredjelande uden for EU Anm.: På grund af efterregistreringer er de seneste måneder opregnet. Udenlandsk arbejdskraft er opgjort ekskl. udenlandske tjenesteydere (RUT). Opgørelsen omfatter alle udenlandske statsborgere med en lønindkomst (1 år +), uanset hvornår de er kommet til landet, og uanset om de er kommet til landet som barn eller voksen. Udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, indgår kun i opgørelsen i de perioder, hvor de var udenlandske statsborgere. Udenlandske statsborgere, der får dobbelt statsborgerskab udgår også af opgørelsen fra tidspunktet for det danske statsborgerskab. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

5 Side af 18 Detailsalget steg i marts Detailsalget steg,7 pct. i marts, når der tages højde for sæsonudsving, effekten af handelsdage og prisudviklingen, jf. figur 1.. Dermed endte detailsalget i 1. kvartal 19 på omtrent samme niveau som i. kvartal 18 på trods af en lidt svag start på året. Detailsalget har generelt set været opadgående siden 13, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet vendte. I marts var stigningen i detailsalget drevet af varegrupperne beklædning mv. og andre forbrugsvarer, hvor salget steg henholdsvis 1,8 pct. og 1, pct. sammenlignet med februar, jf. figur 1.7. Omvendt fortsatte salget af fødevarer og andre dagligvarer med at falde og har således været faldende gennem hele 1. kvartal. Detailsalget af andre forbrugsvarer har generelt været stejlt opadgående de seneste år, hvilket hænger sammen med, at salg over internettet omfattes af denne varegruppe. Dog dækker detailomsætningsindekset kun danske firmaer, hvorved det faktiske forbrug af andre forbrugsvarer underdrives. Det skyldes, at en stigende mængde forbrugsvarer købes over internettet fra udenlandske virksomheder. Figur 1. Figur 1.7 Mængdeindeks for detailomsætningen Detailomsætningens underkomponenter Indeks (1=) Indeks (1=) Indeks (1=) Indeks (1=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 18 Uændret forbrugertillid i april Forbrugertilliden var i april på 3,7 mod 3,8 i marts, jf. figur 1.8. Forbrugertillidsindikatoren er et gennemsnit af fem indikatorer for familiens samt landets økonomiske situation. Et positivt nettotal indikerer, at husholdningerne generelt ser positivt på den økonomiske situation. Det aktuelle nettotal flugter omtrent med den samlede vurdering i starten af og slutningen af 13. Forbrugertillidsindikatoren indikerer, at der generelt er forsigtig optimisme at spore blandt danskerne. Indikatoren er samtidig faldet noget i niveau siden 18, hvor nettotallet var omkring. Udviklingen i under-indikatorerne siden begyndelsen af 18 viser, at det særligt er vurdering af landets økonomiske situation som helhed, der er gået tilbage. Husholdningernes vurdering af familiens egen økonomiske situation er omvendt blot en smule lavere end begyndelsen af 18, mens nettotallet for anskaffelse af varige forbrugsgoder, der er den sidste indikator i den samlede forbrugertillid, også har ligget rimelig stabilt i perioden. Nettotallet for forventningerne til arbejdsløsheden om ét år sammenlignet med i dag faldt til -,8 i april mod ca. i marts, jf. figur 1.9. Det indikerer, at danskerne overvejende forventer, at arbejdsløsheden vil være lidt lavere om ét år sammenlignet med i dag. Indikatoren har generelt været negativ siden 1, således at danskerne overvejende har forventet lavere kommende arbejdsløshed i perioden. Figur 1.8 Figur 1.9 Forbrugstillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur 1.9 betyder et positivt tal, at forbrugerne overvejende forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 18 Dansk inflation omtrent på niveau med euroområdets i marts Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), steg med,1 pct.-point til 1, pct. i marts, mens inflationen i euroområdet faldt med,1 pct.-point til 1, pct., jf. figur 1.. Forskellen til euroområdet blev dermed indsnævret lidt igen, og Danmark har ikke længere en særskilt lav inflation i forhold til euroområdet. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fraregnet prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg til 1,1 pct. og overstiger nu kerneinflationen i euroområdet på 1, pct. i euroområdet, jf. figur Det er især prisændringer på fødevarer, der i løbet af de seneste måneder har bragt den danske inflation på niveau med euroområdets. Figur 1. Figur 1.11 Forbrugerprisinflationer (HICP) Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

8 Side 8 af 18. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Figur. Inflationen var 1, pct. i marts, hvilket er et fald på,1 pct.-point i forhold til februar. Kerneinflationen faldt med, pct.-point i forhold til februar til,8 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg,3 indekspoint i april, mens erhvervstilliden i servicesektoren faldt,8 indekspoint. Samlet faldt erhvervstilliden,3 indekspoint. Indeks Indeks Inflation Kerneinflation Fremstilling Service Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. fødevarer og energi. Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI-indekset. Et niveau over indikerer fremgang. Figur.3 Forbrugertilliden faldt,7 indekspoint til -7,9 indekspoint i april. Forbrugertilliden er dermed tilbage på samme niveau som i januar efter måneder med stigninger i forbrugertilliden. Indeks Indeks Anm.: Den stiplede linje i figur.3 angiver det historiske gennemsnit.

9 Side 9 af 18 USA Figur 1. Detailsalget steg 1, pct. i marts og er steget 3, pct. siden marts 18. Kernedetailsalget steg 1 pct. i marts. Indeks (=) Indeks (=) Detailsalg Kernedetailsalg Anm.: Kernedetailsalget angiver detailsalget uden salg af biler, energi og fødevarer. Figur. Figur. Industriproduktionen faldt,1 pct. i marts, men er siden marts 18 steget,8 pct. Indeks (=) Indeks (=) 1 1 Huspriserne steg,3 pct. i februar. I forhold til samme måned sidste år var priserne,9 pct. højere i februar 19. Indeks (=) Indeks (=)

10 Side af 18 Figur.7 Figur.8 Hussalget af nye boliger steg, pct., mens hussalget af eksisterende boliger faldt,9 pct. i marts. Det samlede hussalg er faldet 3,9 pct. Tal for forbrugertilliden viser et fald på 1, indekspoint i april. Det dækker over fald i forventninger til fremtiden på 3, indekspoint og en stigning i vurderingen af den nuværende situation på,9 indekspoint. 1. boliger 1. boliger 1.. Indeks 13 Indeks Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse) Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Anm.: Den stiplede linje i figur.8 angiver det historiske gennemsnit på 87, pct. Verden Figur.9 Verdenshandelen faldt med 1,7 pct. i februar efter en pæn stigning på,1 pct. i januar. Sammenlignet med februar 18 er verdenshandlen aftaget med 1,1 pct. Indeks (=) Indeks (=)

11 Side 11 af 18 Tyskland Figur. Erhvervstilliden, målt ved IFO indekset, faldt, indekspoint i april. Udviklingen er drevet af et fald på, indekspoint i vurderingen af den nuværende situation samt et fald på, indekspoint i forventninger til fremtiden. Indeks (1=) Indeks (1=) Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden 7 Storbritannien Figur.11 Inflationen var uændret på 1,9 pct. i marts. Priser på fødevare og ikke-alkoholiske drikkevarer faldt en smule, mens transportpriserne omvendt steg. Kerneinflationen, der er inflationen fratrukket prisudviklingen på energi, fødevarer og tobak, var uændret på 1,8 pct Inflation Kerneinflation

12 Side 1 af 18 Figur.1 Figur.13 Ledigheden var uændret på 3,9 pct. i februar, hvilket er den laveste ledighed siden 197. Beskæftigelsen steg med omtrent 13. personer til et niveau på 31, mio. Detailsalget steg 1, pct. i marts. Udviklingen kan primært tilskrives øget salg af fødevarer samt øget e-handel. Sammenlignet med marts 18 er detailsalget steget, pct. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer 3 Indeks (1=) Indeks (1=) Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Anm.: I figur.1 er ledigheden og beskæftigelsen udregnet som et gennemsnit over de seneste tre måneder. Det vil sige, at februar 19 dækker over perioden december 18 til februar 19. Beskæftigelsen opgøres for personer i alderen 1- år. Sverige Figur.1 Figur.1 Ledigheden steg, pct.-point i marts, mens beskæftigelsen faldt,1 pct. Sammenlignet med marts 18 er beskæftigelsen steget 1, pct. Detailsalget steg, pct. i marts. Sammenlignet med marts 18 har der været en stigning på 1,9 pct. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer, Indeks (1=) Indeks (1=) , 1 1,8,, , Ledighed Beskæftigelse (højre akse)

13 Side 13 af 18 Kina Figur.1 Den kvartalsvise BNP-vækst var på 1, pct. i 1. kvartal 19. Sammenlignet med 1. kvartal 18 er væksten på, pct. 1 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Figur.17 Figur.18 Detailsalget steg med 8,7 pct. i marts sammenlignet med marts 18. Industriproduktionen steg i marts med 8, pct. sammenlignet med marts 18. Det er den største årlige stigning i industriproduktionen siden

14 Side 1 af 18 Japan Figur.19 Figur. Inflationen var, pct. i marts, hvilket er en stigning på,3 pct.-point i forhold til februar. Sammenlignet med marts 18 er inflationen, pct.-point lavere. Kerneinflationen var,8 pct. i marts. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren var 9, indekspoint i april, hvilket er en stigning på,3 indekspoint sammenlignet med marts. Indeks Indeks Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur.19 angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. friske fødevarer. Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

15 Side 1 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den svenske centralbank (Sveriges Riksbank) fastholdt reporenten på -, pct. på deres rentemøde torsdag d.. april. Riksbanken sænkede dog rentebanen og udtalte, at man først forventer at hæve reporenten hen mod slutningen af året eller i begyndelsen af næste år. Ifølge Riksbanken er aktiviteten i svensk økonomi høj, og inflationen er tæt på målet, som er pct. Dog påpeger Riksbanken, at den seneste udvikling er tegn på, at inflationstrykket er svagere end forventet. I Japan fastholdt centralbanken (Bank of Japan) den ledende rente på -,1 pct. på rentemødet torsdag d.. april. I udtalelsen efter mødet fremgår det, at Bank of Japan vil fastholde renten på dette niveau i hvert fald indtil foråret. Banken begrundede deres udmelding med usikkerhed om den økonomiske aktivitet og priserne i Japan såvel som den økonomiske udvikling i udlandet. Ugen bød på fald i de lange renter. Renten på -årige danske statsobligationer faldt,8 pct. point til,8 pct. Samtidig faldt renten på -årige tyske statsobligationer med,3 pct. point til -,1 pct. Renten på -årige amerikanske statsobligationer faldt endvidere, pct. point. Den effektive kronekurs var omtrent uændret, selvom den danske krone blev styrket over for den svenske krone med 1, pct. og,8 pct. overfor den norske krone. Euroen blev svækket overfor den amerikanske dollar med,9 pct. og samtidig svækket overfor den japanske yen med 1, pct. På aktiemarkedet faldt det kinesiske indeks, Shanghai composite 3,9 pct., mens det japanske Nikkei-indeks faldt 1 pct. Det ledende danske C-indeks var omtrent uændret. Olieprisen steg, amerikanske dollar til 7,3 amerikanske dollar pr. tønde på baggrund af tiltag fra USA om at håndhæve sanktionerne mod Iran og dermed begrænse Irans olieeksport.

16 Side 1 af 18 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag / Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag / Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks,1 -, pct. (198 = ) Kort realkreditlån -,, pct.-point EUR/DKK 7,7,1 pct. Langt realkreditlån 1,8, pct.-point USD/DKK 9,99,89 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,3-1,9 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 77,3 -,8 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 8,73,11 pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,1 1, pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,8 1,1 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,81,11 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 89,73,89 pct. Japan (unc. call rate) -,, pct.-point CNY/EUR 13,31,37 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 7,3, pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC ,18 pct. Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.9,73 pct. Danmark,8 -,8 pct.-point Japan, Nikkei.38,98 pct. USA,3 -, pct.-point Kina, Shanghai composite 3.1-3,89 pct. Japan -,, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 38 -,39 pct. Tyskland -,1 -,3 pct.-point Storbritannien, FTSE 7.3 -,3 pct. Storbritannien 1,1 -, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 7,3,37 USD Kort (3-mdr.) -,3, pct.-point Brent (DKK) 97,8,1 DKK Langt (-årigt):,9 -, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

17 Side 17 af 18 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,,,,, -, -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -, apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 apr-19 3-mdr., rentespænd (h.a.) -årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk -årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. -årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 apr-19 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 apr-19 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, 1 1 1,,9 1,,8 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite Anm: Figur 3. angiver japanske yen pr. dollar. 1,,8 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 apr-19 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

18