KonjunkturNyt uge 32. Lille stigning i industriproduktionen i 2. kvartal august Internationalt. Danmark

Transkript

1 KonjunkturNyt uge august 18 Lille stigning i industriproduktionen i. kvartal +,3 pct Danmark Lille stigning i industriproduktionen i. kvartal Uændret inflation i juli Vare- og tjenesteeksporten faldt i. kvartal Større overskud på betalingsbalancen i juni Flere konkurser og flere tabte fuldtidsjob i juli Lidt flere tvangsauktioner i juli Internationalt USA: Inflationen var uændret på,9 pct. i juli Tyskland: Industriproduktionen faldt med,9 pct. i juni Storbritannien: BNP steg, pct. i. kvartal Sverige: Inflationen var uændret på,1 pct. i juli Norge: Inflationen steg til 3, pct. i juli Kina: Inflationen var,1 pct. i juli Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Positive takter på de ledende aktieindeks Det britiske pund er svækket over for euroen Olieprisen er faldet med 1, amerikanske dollars Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af 1 1. Dansk konjunkturnyt Lille stigning i industriproduktionen i. kvartal Industriproduktionen steg,3 pct. fra maj til juni, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Den lille stigning kommer efter et fald i maj på 1,1 pct. Set over. kvartal som helhed er industriproduktionen steget med, pct. i forhold til 1. kvartal. Den lille stigning i. kvartal dækker over modsatrettede bevægelser i de enkelte branchegrupper. De største procentvise stigninger fandt sted i møbelindustrien og de to mindre brancher kemisk industri og olieraffinaderier mv. samt transportmiddelindustri, der steg med henholdsvis, pct., 3,5 pct. og, pct. I modsat retning trak blandt andet et fald i produktionen i metalindustrien (-3,5 pct.) samt i maskinindustrien (-3,3 pct.). Industriens samlede omsætning steg 1,3 pct. i juni, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over stigninger på både hjemme- og eksportmarkedet på henholdsvis 1, pct. og 1,1 pct. Siden juni 17 er omsætningen steget,3 pct., hvilket især er drevet af en stigning på hjemmemarkedet på 3,9 pct., jf. figur 1.. Figur 1.1 Figur 1. Industriproduktion Indeks (15=1) Indeks (15=1) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) Indeks (15=1) Indeks (15=1) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Eksportmarked Hjemmemarked 7 Anm.: Industriomsætningen i figur 1. er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 1 Uændret inflation i juli Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var 1,1 pct. i juli, jf. figur 1.3. Inflationen er dermed uændret i forhold til maj og juni efter en opadgående tendens siden marts. Prisstigningstakten for varer og tjenester var henholdsvis, pct. og 1,9 pct. Det er i høj grad undergruppen fritid og kultur, der trækker den samlede årsstigningstakt op, hvor vækstbidraget fra charterrejser er steget til, pct.-point i juli. Leje af sommerhuse, husleje og stigende brændstofpriser trækker ligeledes det samlede indeks op. Faldende bidrag fra fjernvarme trækker det samlede indeks ned, hvilket også er afspejlet i den faldende vareprisinflation. Kerneinflationen, der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg til,9 pct. i juli, hvilket svarer til en stigning på, pct.-point, jf. figur 1.. Figur 1.3 Figur 1. Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af 1 Vare- og tjenesteeksporten faldt i. kvartal Eksporten af varer faldt med 1, pct. i. kvartal. når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur Set over det seneste halve år har der dog været en stigning på, pct. sammenlignet med første halvår 17. Stigningen er drevet af den del af eksporten, der foregår uden for Danmarks grænser, som er steget med knap 8, pct. i første halvår 18 i forhold til første halvår 17. Den traditionelle udenrigshandel er derimod aftaget med,7 pct. i samme periode. Eksporten af tjenester faldt med,8 pct. i juni og med 1,1 pct. i. kvartal sammenlignet med 1. kvartal, jf. figur 1.5. I første halvår 18 er eksporten af tjenester aftaget med, pct. sammenlignet med første halvår 17. Det var eksporten af øvrige tjenester, der drev faldet i. kvartal, mens eksporten af søtransport var uændret. Især eksporten af bygge- og anlægstjenester trak ned, mens blandt andet eksporten af computertjenester, lufttransport og turisme steg. Importen af varer faldt med 1,5 pct. i juni og med 1,3 pct. i. kvartal, jf. figur 1.. Importen af tjenester faldt med,8 pct. i juni og steg med 3,1 pct. i. kvartal. Figur 1.5 Figur 1. Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser henholdsvis indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

5 Side 5 af 1 Betalingsbalancen over for udlandet, juni Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 11,3 mia. kr. i juni, hvilket er,9 mia. kr. højere end i maj, jf. figur 1.7. Overskuddet er drevet af varehandlen. Varebalancen viste således et overskud på 1, mia. kr. i juni, mens der modsat var et underskud på tjenestebalancen på,9 mia. kr. Overskuddet af løn- og formueindkomster var på 5, mia., kr., mens der på de løbende overførsler var et underskud på 3, mia. kr. For første halvår 18 er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 5, mia. kr., hvilket er ca. mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur 1.8. Det skyldes især et mindre overskud på vare- og tjenestebalancen, som ligger henholdsvis 1,5 mia. kr. og 1,7 mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Det er blandt andet en højere import af skibe, der har trukket overskuddet på varebalancen ned. Nedgangen på tjenestebalancen er både drevet af højere import og lavere eksport. Betalingsbalancen er generelt underlagt betydelige revisioner. I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancen for årets første fem måneder nedjusteret med 1,5 mia. kr. Figur 1.7 Figur 1.8 Betalingsbalance og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster i alt År til dato (juni) Resterende måneder Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 1 Flere konkurser og flere tabte fuldtidsjob i juli Der var 33 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i juli, hvilket er 13 pct. flere end i juni, jf. figur 1.9. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder var 5 i juni. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. 3 pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i juli, hvilket er under det månedlige gennemsnit siden 9. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 1.5 fuldtidsjob i juli. Det er knap 5 pct. flere end i juni. Lidt over pct. af de tabte fuldtidsjob i juli kan henføres til én specifik konkurs i Region Hovedstaden. I perioden maj-juli gik der i gennemsnit ca fuldtidsjob tabt om måneden. Det er omtrent på linje med niveauet siden 1, jf. figur 1.1. Region Hovedstaden tegnede sig for det største antal tabte job i juli og udgjorde 7 pct. af det samlede antal tabte job. Figur 1.9 Figur 1.1 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: Antal konkurser i figur 1.9 er sæsonkorrigeret. I figur 1.1 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 1 Lidt flere tvangsauktioner i juli Der blev bekendtgjort 3 tvangsauktioner i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Efter en lille stigning først på året er antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner de seneste måneder faldet til et niveau, der omtrent svarer til niveauet i andet halvår 17. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i juni lå på godt. I ikke-sæsonkorrigerede tal steg antallet af tvangsauktioner en smule i juli. Fordelt på regioner var der færrest tvangsauktioner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, mens der blev bekendtgjort flest tvangsauktioner i Region Sjælland. Det gælder på tværs af regionerne, at antallet af tvangsauktioner generelt ligger på et lavt niveau. Antallet af tvangsauktioner toppede i 199, hvor det månedlige gennemsnit var på 1.95 tvangsauktioner. De seneste tre år har der gennemsnitligt været omtrent tvangsauktioner om måneden, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Gennemsnitligt antal bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Gennemsnit pr. måned. Gennemsnit pr. måned Tvangsauktioner, 3mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.11 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.11 viser et tre måneders glidende gennemsnit. Det gennemsnitlige antal bekendtgjorte tvangsauktioner i figur 1.1 viser oplysninger for året til dato. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 1. Internationalt konjunkturnyt USA Figur.1 Inflationen var uændret på,9 pct. i juli. Inflationen er dermed fortsat på det højeste niveau siden februar 1. Kerneinflationen, der er inflationen renset for fødevare- og energiprisstigninger, steg til, pct Inflation Kerneinflation Kilde: Macrobond. Tyskland Figur. Industriproduktionen faldt med,9 pct. i juni. Dermed fortsatte den mere afdæmpede udvikling, der har præget 18. Sammenlignet med juni 17 er industriproduktionen steget med,5 pct. Indeks (15=1) Indeks (15=1) Kilde: Macrobond.

9 Side 9 af 1 Storbritannien Figur.3 Figur. Den kvartalsvise BNP-vækst var, pct. i. kvartal, ifølge det foreløbige estimat. Det er en fremgang på, pct.-point sammenlignet med 1. kvartal. Øget privatforbrug og investeringer trækker væksten op. Den årlige BNP-vækst var 1,3 pct. Industriproduktionen steg,5 pct. i juni sammenlignet med maj. Stigningen var blandt andet drevet af fremstillingssektoren. Sammenlignet med juni sidste år er industriproduktionen steget med 1,1 pct. Pct. (k/k) Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Macrobond. Sverige Figur.5 Figur. Forbrugerprisinflationen var uændret på,1 pct. i juli. Inflationen var blandt andet drevet af højere priser på el og transport. Den underliggende inflation faldt med,1 pct.-point til 1,3 pct. i juli. Industriproduktionen steg, pct. i juni. I forhold til juni 17 er industriproduktionen steget 5, pct. Antallet af industriordrer faldt med 5,8 pct. i juni, hvilket dækker over både faldende indenlandske og udenlandske ordrer. I forhold til juni 17 er antallet af industriordrer faldet 3,1 pct. Indeks (15=1) Indeks (15=1) Forbrugerprisinflation Underliggende inflation Industriproduktion Industriordrer Anm.: Den underliggende inflation i figur.5 er stigninger i forbrugerprisindekset renset for omkostninger forbundet med renteændringer og energipriser. Kilde: Macrobond.

10 Side 1 af 1 Norge Figur.7 Inflationen steg til 3, pct. i juli, hvilket svarer til en stigning på, pct.-point. Dette er den højeste stigning siden december 1. Det er blandt andet prisstigninger inden for bolig, transport og fødevarer, der trækker det samlede indeks op. Kerneinflationen steg til fra 1,1 pct. til 1, pct Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver stigninger i forbrugerprisindekset renset for skatteændringer og prisstigninger indenfor energi. Kilde: Macrobond. Kina Figur.8 Inflationen var,1 pct. i juli, hvilket er en stigning på, pct.-point sammenlignet med juni. Udviklingen var drevet af stigende prisstigningstakter på både fødevarer og ikke-fødevarer Kilde: Macrobond.

11 Side 11 af 1 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Der har generelt været positive takter på de ledende internationale aktieindeks i løbet af den seneste uge. Det amerikanske, japanske, kinesiske, europæiske og britiske indeks (henholdsvis S&P 5, Nikkei 5, Shanghai Composite, Eurostoxx og FTSE 1) er alle steget, jf. tabel 3.1. Stigningen i det amerikanske indeks kan i primært tilskrives den amerikanske jobrapport for juli hvor de seneste måneders jobvækst blev revideret op. Den seneste tids gode regnskaber trækker ligeledes det amerikanske indeks op. Det danske indeks, OMXC, er modsat faldet med, pct. som følge af et dårligt regnskab og et nedjusteret vækstskøn fra Pandora. Renterne på de 1-årige statsobligationer i Danmark, Tyskland, og USA er faldet en smule i løbet af den seneste uge. Renterne er omtrent på niveau med juni måned. Renten på tyrkiske 1-årige statsobligationer er steget til over pct. i løbet af den seneste uge. Dette er det højeste niveau nogensinde. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af, at den tyrkiske centralbank ikke hævede renterne for at dæmpe den høje inflation. Det tiltagende dårlige forhold til USA er med til at svække investorernes tillid yderligere. Den tyrkiske lira er ligeledes svækket. Det britiske pund blev svækket over for euroen med,9 pct. i løbet af den seneste uge. Faldet skal ses i sammenhæng med tiltagende frygt for sammenbrud i Brexitforhandlingerne. Dollaren er styrket med,3 pct. over for euroen. Den norske og svenske krone er begge svækket en anelse over for den danske krone. Samlet set er den effektive kronekurs omtrent uændret. Olieprisen er faldet med 1, amerikanske dollars og ligger nu på 7, amerikanske dollars pr. tønde. Faldet skal formentligt ses i sammenhæng med risikoen for større handelsændringer, samt at den kinesiske import er stagneret. Faldet modvejes dog delvist af den første implementering af de amerikanske sanktioner mod Iran, som isoleret set mindsker olieudbuddet fremover. Olieprisen er i løbet af de seneste to uger faldet til niveauet fra medio april, men ligger fortsat højere end ved indgangen af året. Sammenlignet med sommeren 17 er olieprisen aktuelt 5 amerikanske dollars højere.

12 Side 1 af 1 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 9/8 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,9, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 9/8 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,7 -,8 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,9,3 pct.-point EUR/DKK 75,8, pct. Langt realkreditlån,1,1 pct.-point USD/DKK,3,39 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7, -, pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 77,93 -,1 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 89,1 -,88 pct. Indskudsbeviser -,5, pct.-point JPY/DKK 5,81,89 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,78,83 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 111, -,9 pct. USA (federal funds rate) 1,75, pct.-point USD/EUR 8,1,33 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,7, pct. Sverige (repo) -,5, pct.-point USD/CNY 81,85 -,33 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),5, pct.-point Danmark, OMXC 993,53 -, pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P5.75 -,8 pct. Danmark,1 -,8 pct.-point Japan, Nikkei 5.598,38 pct. USA,93 -, pct.-point Kina, Shanghai composite.79,95 pct. Japan,1 -,1 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 388,83 pct. Tyskland,38 -,9 pct.-point Storbritannien, FTSE 1 7.7,19 pct. Storbritannien 1,3 -,8 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 7, -1,38 USD Kort (3-mdr.) -,1, pct.-point Brent (DKK) 3, -7, DKK Langt (1-årigt):,, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

13 Side 13 af 1 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,,5,,, -,5 -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 aug 18 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point 5 Pct.-point 5 DKK USD aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 aug 18 3 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 aug 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.5 Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1,5 JPY/USD 1, , 1, 1,15, ,1, ,5, aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 aug 18 Eurostoxx Nikkei 5 S&P 5 OMX C Shanghai composite Anm: Figur 3. angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg. 1,,8 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 aug 18 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

14