KonjunkturNyt uge 36. Stigning i industriproduktionen i juli september Danmark. Internationalt

Transkript

1 KonjunkturNyt uge september 218 Stigning i industriproduktionen i juli + 1,4 pct Danmark Stigning i industriproduktionen i juli Lidt flere ledige stillinger i 2. kvartal 218 Færre konkurser og færre tabte fuldtidsjob i august Lidt flere tvangsauktioner i august Lidt lavere priser på enfamiliehuse i juni Solid stigning i bilsalget i august Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den svenske centralbank fastholdt styringsrenten Negativ stemning på de internationale aktiemarkeder OMXC25 faldt 3,4 pct. Det effektive danske kronekursindeks faldt,1 pct. Olieprisen faldt med 1,1 amerikanske dollar pr. tønde. Internationalt Euroområdet: BNP steg,4 pct. i 2. kvartal USA: Ledigheden forblev uændret på 3,9 pct. Tyskland: Industriproduktionen faldt 1,1 pct. Storbritannien: Erhvervstilliden faldt inden for fremstilling og steg inden for service Sverige: Erhvervstilliden faldt i august inden for både service og fremstilling Norge: Erhvervstilliden steg i august Kina: Erhvervstilliden faldt i august inden for både service og fremstilling Japan: Erhvervstilliden var omtrent uændret i service og fremstilling i august Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side 2 af Dansk konjunkturnyt Stigning i industriproduktionen i juli Industriproduktionen steg 1,4 pct. fra juni til juli, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. I forhold til juli 217 er industriproduktionen steget med 6,3 pct. Stigningen i juli dækker over modsatrettede bevægelser i de enkelte branchegrupper. De største procentvise stigninger fandt sted i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og fremstilling af elektrisk udstyr, der steg med henholdsvis 5,1 pct. og 5, pct. I modsat retning trak blandt andet et fald i produktionen i transportmiddelindustri (-1,6 pct.) samt møbel og anden industri mv. (-1,4 pct.). Industriens samlede omsætning steg,5 pct. i juli, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over en stigning på eksportmarkedet på,8 pct., mens hjemmemarkedet fald,1 pct. Siden juli 217 er omsætningen steget,9 pct., hvilket især er drevet af en stigning på hjemmemarkedet på 4,6 pct., jf. figur 1.2. Figur 1.1 Figur 1.2 Industriproduktion (215=1) (215=1) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (215=1) (215=1) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Eksportmarked Hjemmemarked 7 Anm.: Industriomsætningen i figur 1.2 er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 16 Lidt flere ledige stillinger i 2. kvartal 218 Der var 32. ledige stillinger i den private sektor i 2. kvartal 218 (sæsonkorrigeret), hvilket er omtrent flere end i 1. kvartal 218, jf. figur 1.3. Andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal besatte og ubesatte stillinger var uændret på 1,9 pct. Stigningen er drevet af flere ledige stillinger inden for bygge og anlæg (+7) og industrien (+3). I modsat retning trækker handel og transport mv. med 5 færre ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger er højest inden for information og kommunikation på 3,2 pct. Antallet af ledige stillinger har generelt været stigende siden udgangen af 211. Sammenholdt med beskæftigelsesfremgangen og virksomhedernes meldinger om stigende mangel på arbejdskraft peger det i retning af et fortsat højt tempo på arbejdsmarkedet. Figur 1.3 Ledige stillinger 1. stillinger Pct Antal Andel (h. akse) Anm.: Det faktiske antal ledige stillinger er fra og med 3. kvartal 212 ikke direkte sammenligneligt med tidligere kvartaler på grund af et forbedret opregningsgrundlag. Andelen af ledige stillinger vurderes ifølge Danmarks Statistik ikke at være påvirket. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i erhvervet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side 4 af 16 Færre konkurser og færre tabte fuldtidsjob i august Der var 218 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i august, hvilket er 7 pct. færre end i juli, jf. figur 1.4. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikkeaktive virksomheder, var 38 i august. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. 38 pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i august, hvilket er under det månedlige gennemsnit siden 29. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 978 fuldtidsjob i juli. Det er knap 19 pct. færre end i juli. I perioden juni-august gik der i gennemsnit ca. 1.5 fuldtidsjob tabt om måneden. Det er omtrent på linje med niveauet siden 216, jf. figur 1.5. Region Hovedstaden tegnede sig for det største antal tabte job i august og udgjorde godt 37 pct. af det samlede antal tabte job. Figur 1.4 Figur 1.5 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: Antal konkurser i figur 1.3 er sæsonkorrigeret. I figur 1.2 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 16 Lidt flere tvangsauktioner i august Der blev bekendtgjort 246 tvangsauktioner i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. Det er en lille stigning sammenlignet med juli, hvor der blev bekendtgjort 236 tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er steget i de seneste to måneder, men ligger fortsat lavt. Opdelt på regionerne var der en stigning i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, mens antallet faldt en smule i Region Midtjylland. Region Sjælland tegnede sig for det højeste antal tvangsauktioner med ca. i august. Antallet af privatejede boliger imidlertid er størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 37. boliger i hver region, mens der er ca. 25. privatejede boliger i Region Sjælland og 18. i Region Nordjylland. I et historisk perspektiv ligger antallet af tvangsauktioner fortsat lavt. Antallet af tvangsauktioner toppede i 199, hvor det månedlige gennemsnit var på tvangsauktioner, jf. figur 1.7. Figur 1.6 Figur 1.7 Bekendtgjorte tvangsauktioner Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Gennemsnit pr. måned Gennemsnit pr. måned Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.6 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.6 viser et tre måneders glidende gennemsnit. Det gennemsnitlige antal bekendtgjorte tvangsauktioner i figur 1.7 i 218 viser oplysninger for året til dato. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 16 Lidt lavere priser på enfamiliehuse i juni Priserne på ejerlejligheder steg,4 pct. i juni i forhold til maj (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse faldt med,4 pct., jf. figur 1.8. I ikkesæsonkorrigerede tal var priserne på ejerlejligheder omtrent uændrede i juni, mens priserne på enfamiliehuse faldt med 1,2 pct. Priserne på såvel ejerlejligheder som enfamiliehuse har været opadgående siden 212 og ligger fortsat solidt på trenden. Sammenlignes priserne i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal, er priserne på ejerlejligheder steget med,8 pct., mens priserne på enfamiliehuse i samme periode har været omtrent uændrede. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 7,2 pct. i juni i år i forhold til juni sidste år, når udviklingen måles som et tre-måneders glidende gennemsnit, jf. figur 1.9. Det er femte måned i træk, at antallet af solgte ejerlejligheder er faldet, når udviklingen måles på denne facon. Omvendt steg antallet af solgte enfamiliehuse en smule i juni i forhold til juni sidste år. Figur 1.8 Figur 1.9 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (26=1) (26=1) Pct. (å/å) 8 Pct. (å/å) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Figur 1.9 viser et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 16 Solid stigning i bilsalget i august Der blev købt og leaset biler i august, hvilket er en stigning på godt 9 pct. sammenlignet med juli, jf. figur 1.1. Fremgangen var især drevet af en 17,5 pct. stigning i tilgangen (køb og leasing af biler) til erhverv, men også tilgangen til husholdningerne steg pænt med 3,6 pct. Bilsalget var i slutningen af sidste år og i begyndelsen af i år præget af indhentning af det efterslæb, som skyldes forhandlingerne om en lavere registreringsafgift sidste efterår. Bilsalget synes nu at have indhentet dette og ligger aktuelt på et relativt højt niveau. Mens tilgangen af biler til husholdningerne målt på antal er steget moderat de senere år, er tilgangen målt i værdi øget betydeligt siden slutningen af 217. For erhverv har tilgangen målt i antal biler og i kroner stort set fulgtes ad. I faktiske tal er tilgangen af nye biler i alt steget med knap 3 pct. for året til dato sammenlignet med samme periode sidste år. Dette dækker over, at antallet af leasede biler er faldet med knap 13 pct., mens antallet af købte biler er steget med godt 14 pct. Figur 1.1 Antal nyregistrerede biler, sæsonkorrigeret 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler omfatter såvel køb som leasing af biler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur 2.1 Figur 2.2 BNP steg,4 pct. i 2. kvartal ifølge det reviderede estimat. Årsvæksten blev nedjusteret fra 2,2 pct. til 2,1 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med,5 indekspoint i august, hvormed indekset var på det laveste niveau siden december 216. Erhvervstilliden i servicesektoren steg med,2 indekspoint. Pct. (å/å) 4 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Fremstilling Service USA Figur 2.3 Ledigheden var uændret på 3,9 pct. af arbejdsstyrken i august. Den samlede beskæftigelse steg med 21. personer, hvilket dækker over en stigning i den private beskæftigelse og et lille fald i den offentlige beskæftigelse. Væksten i timelønningerne tiltog desuden med,2 pct.-point i august til 2,9 pct. (år/år). Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Ledighed Beskæftigelse (h. akse)

9 Side 9 af 16 Figur 2.4 Figur 2.5 Forbrugertilliden målt ved den samlede indikator faldt 1,7 indekspoint i august. Udviklingen var især drevet af et fald i vurderingen af den nuværende situation, mens forventningerne til fremtiden var omtrent uændrede. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg med 3,2 indekspoint i august. et for service og øvrige steg med 2,8 indekspoint. Begge indeks ligger på et højt niveau Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Fremstilling Service og øvrige 3 Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.4 er opgjort af ISM ved PMI. Et niveau over 5 indikerer fremgang. Tyskland Figur 2.6 Figur 2.7 Industriproduktionen faldt med 1,1 pct. fra juni til juli, hvilket især kan tilskrives et fald i produktionen af kapitalgoder. Sammenlignet med juli 217 er industriproduktionen steget med 1,2 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 1, indekspoint i august. Nedgangen skyldes især svag vækst i eksportordrer og lavere forventninger til fremtiden. (215=1) (215=1) Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.7 er mål ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang

10 Side 1 af 16 Storbritannien Figur 2.8 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med 1, indekspoint i august som følge af lavere vurdering af produktion og ordreindgang. I servicesektoren steg erhvervstilliden en smule. Stigningen dækker over stigende forretningsaktivitet og nye ordrer, mens lavere forventninger til fremtiden trak i modsat retning Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er mål ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang Sverige Figur 2.9 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt 4,9 indekspoint i august. Nedgangen skyldes lavere forventninger til både produktion, nye ordrer og beskæftigelse. I servicesektoren faldt erhvervstilliden med 1,9 indekspoint, hvilket skyldes lavere forventninger til nye ordrer. I modsat retning trak højere forventninger til forventet produktion og beskæftigelse Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er mål ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang.

11 Side 11 af 16 Norge Figur 2.1 Erhvervstilliden steg med 11,6 indekspoint i august og er på det højeste niveau siden juli sidste år. Stigningen i august mere end modsvarer det store fald i juli. Den store stigning er bredt funderet, men en høj produktion trækker det samlede indeks mest op. Gennemsnittet for de seneste tre måneder er lidt over 55, men stadig et stykke under niveauet i starten af året Anm.: Erhvervstilliden er opgjort ved PMI af NIMA. Et niveau over 5 indikerer fremgang. Kina Figur 2.11 Erhvervstilliden, opgjort af Caixin, faldt inden for service- og fremstillingssektoren i august med henholdsvis 1,3 indekspoint og,2 indekspoint. Udviklingen i servicesektoren var især drevet af øgede omkostninger, mens udviklingen i fremstillingssektoren var drevet af en svagere vurdering af antallet af nye ordrer samt beskæftigelse Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang.

12 Side 12 af 16 Japan Figur 2.12 Erhvervstilliden var omtrent uændret i både fremstillings- og servicesektoren i august. Inden for fremstilling er vurderingen af antallet af nye eksportordrer faldet, mens vurderingen af produktion og beskæftigelse steg. Udviklingen inden for servicesektoren dækker over forbedrede vurderinger af beskæftigelse og antallet af nye ordrer, mens omkostningerne steg Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over 5 indikerer fremgang.

13 Side 13 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den svenske centralbank, Riksbanken, fastholdt styringsrenten på -,5 pct. på rentemødet den 6. september, hvilket skal ses i lyset af den fortsat lave underliggende inflation i Sverige. Banken annoncerede yderligere, at en renteforhøjelse på næste møde i oktober er udelukket, men at en renteforhøjelse omkring årsskiftet virker sandsynligt, såfremt økonomien udvikler sig, som banken forventer. Den seneste uge har budt på negative tendenser på de internationale aktiemarkeder, jf. tabel 3.1. Det amerikanske indeks, S&P5, faldt således med,8 pct. (torsdag til torsdag), mens det europæiske indeks, Eurostoxx, faldt med hele 3,6 pct. Herhjemme faldt det danske indeks, OMXC25, med 3,4 pct. De faldende aktieindeks skal ses i sammenhæng med fortsat frygt for en eskalerende handelskonflikt. Renterne på de 1-årige statsobligationer var mere eller mindre uændrede sammenlignet med sidste uge, jf. tabel 3.1. På trods af moderate stigninger i ugens løb bidrog frygten for handelskrig også til at ligge et nedadgående pres på renterne. Renten på 1-årige danske og tyske statsobligationer ligger således på henholdsvis,29 pct. og,35 pct., mens den 1-årige amerikanske statsrente er 2,87 pct. Over den seneste uge har dollaren genvundet en smule momentum over for euroen og er således styrket med,2 pct., jf. figur 3.6. Euroen er derimod styrket med,2 pct. over for pundet, jf. tabel 3.1. Den svenske krone er i ugens løb blevet styrket med,4 pct. over for den danske krone, men ligger fortsat i et lavt niveau. Udviklingen bidrog til et fald i den effektive krone kurs på,1 pct. Olieprisen er over den seneste uge faldet med 1,1 amerikanske dollar og bliver nu handlet til 76,6 dollar pr. tønde. De seneste par måneder har olieprisen svinget mellem 7 og 8 dollar. Siden årsskiftet er olieprisen steget med omtrent 1 dollar.

14 Side 14 af 16 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 6/9 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,5, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 6/9 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 4 14,16 -,11 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån 2 -,5 -,3 pct.-point EUR/DKK 745,74,2 pct. Langt realkreditlån 2 2,8,1 pct.-point USD/DKK 641,11,23 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,44,42 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 76,21 -,66 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 83,2 -,21 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,78,65 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,78,63 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 111,3 -,23 pct. USA (federal funds rate) 2,, pct.-point USD/EUR 85,97,21 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 12,59,43 pct. Sverige (repo) -,5, pct.-point USD/CNY 682,8 -,22 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,37 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P ,8 pct. Danmark,29 -,2 pct.-point Japan, Nikkei ,67 pct. USA 2,87,1 pct.-point Kina, Shanghai composite ,69 pct. Japan,1, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 369-3, pct. Tyskland,35, pct.-point Storbritannien, FTSE ,62 pct. Storbritannien 1,41 -,5 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 76,6-1,9 USD Kort (3-mdr.) -,18, pct.-point Brent (DKK) 491,3-5,82 DKK Langt (1-årigt): -,6 -,2 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. 2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

15 Side 15 af 16 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,4 6 6,5,2 4 4,, 2 2 -,5 -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -,4 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1 årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3.4 Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 3 sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 Ireland Frankrig Italien Spanien Portugal Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (21=1) (21=1) 3 3 EUR/USD 1,25 JPY/USD 1, ,2 1, 2 2 1,15, ,1, ,5, sep-16 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 OMX C2 Eurostoxx S&P 5 Nikkei 225 Shanghai Composite 1,,8 sep 16 jan 17 maj 17 sep 17 jan 18 maj 18 sep 18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg.

16