Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i april

Transkript

1 KonjunkturNyt uge juni 18 Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i april personer Danmark Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i april Betydeligt færre offentligt forsørgede i 1. kvartal 18 Prisstigninger på huse og lejligheder i 1. kvartal Forbrugertilliden steg i juni Inflationen steg både i Danmark og euroområdet i maj Internationalt Euroområdet: Forbrugertilliden faldt svagt i juni USA: Boligbyggeriet steg med, pct. i maj Sverige: Ledigheden steg til, pct. i maj Japan: Inflationen var,7 i maj Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of England fastholdt den ledende rente på, pct. Overvejende negative tendenser på de internationale aktiemarkeder Det effektive danske kronekursindeks steg,1 pct. Olieprisen faldt med, amerikanske dollars pr. tønde. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af Dansk konjunkturnyt Fortsat stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i april Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med mere end 3.3 personer i april. De nye job blev skabt i den private sektor, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor faldt med knap personer, jf. figur 1.1. Fordelt på brancher steg beskæftigelsen især inden for handel og transport mv. samt erhvervsservice. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget hver måned siden april 13. I alt er der blevet skabt knap 19. nye lønmodtagerjob i løbet af de fem år. Det svarer til 3. job om måneden. Udviklingen i april er dermed på linje med tendensen de seneste fem år. På trods af den store fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen er lønmodtagerfrekvensen fortsat 1, pct.-point lavere end i. kvartal 8, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen senest toppede. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Dvs. alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen i privat og offentlig sektor 1. personer 1. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 13 Betydeligt færre offentligt forsørgede i 1. kvartal 18 Der var.8 færre offentligt forsørgede 1--årige (ekskl. SU-modtagere og målt i fuldtidspersoner) i 1. kvartal set i forhold til det foregående kvartal. Dermed var der godt 71. offentligt forsørgede i kvartalet, jf. figur 1.. Opgjort inkl. SU-modtagere faldt antallet af offentligt forsørgede med. fuldtidspersoner. I 1. kvartal faldt antallet af personer på tilbagetrækningsordninger med 3.7 personer, især trukket af efterløn (ca..8) og førtidspension (ca. 1.), jf. figur 1.3. Der var også et betydeligt fald i antallet af nettoledige. Modsat trak en stigning blandt personer i fleksjob og ressourceforløb på henholdsvis ca. 1.3 og 3 personer. Der er generelt blevet færre offentligt forsørgede siden 1. kvartal 1, hvor antallet toppede på knap 8. fuldtidspersoner (ekskl. SU-modtagere). Der er i dag godt 13. færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ekskl. SU-modtagere end i starten af 1. Udviklingen siden 1 er især drevet af et fald i antallet på tilbagetrækningsordninger på ca fuldtidspersoner, ligesom der er færre på blandt andet dagpenge og sygedagpenge. Modsat er der kommet flere i især ressourceforløb og fleksjob samt kontanthjælpsmodtagere, der står uden for arbejdsstyrken. Figur 1. Figur 1.3 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner 1. personer 1. personer personer 1. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension Anm.: I figur 1. er kontanthjælpsmodtagere hverken jobparate eller aktiverede. Visse overførselsindkomstmodtagere, fx voksenlærlinge, er ikke omfattet af Danmarks Statistiks opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af 13 Prisstigninger på huse og lejligheder i 1. kvartal Priserne på ejerlejligheder for hele landet steg med 1, pct. i 1. kvartal 18 (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse i samme periode steg med 1, pct. Priserne på sommerhuse steg ligeledes i 1. kvartal, jf. figur 1.. Stigningen i priserne på enfamiliehuse afspejlede sig på tværs af regionerne. Der var således prisstigninger på enfamiliehuse i alle regioner i 1. kvartal på nær Region Nordjylland, hvor priserne faldt en smule. De største procentvise stigninger fandt sted i henholdsvis Region Syddanmark og Region Sjælland, hvor priserne på enfamiliehuse steg med 3, pct. og 3, pct. i 1. kvartal (egen sæsonkorrektion). Der var større forskel på prisudviklingen på ejerlejligheder i 1. kvartal. Den største procentvise stigning i priserne på ejerlejligheder fandt sted i Region Syddanmark, hvor priserne steg med,3 pct. i 1. kvartal. Omvendt var der prisfald i Region Sjælland og Region Midtjylland på henholdsvis, pct. og 1, pct. i 1. kvartal, jf. figur 1.. Figur 1. Figur 1. Boligpriser Priser på ejerlejligheder fordelt på regioner Indeks (=1) Indeks (=1) 1 1 Indeks (=1) Indeks (=1) Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 13 Forbrugertilliden steg i juni Forbrugertillidsindikatoren steg til 1, i juni fra 9,3 i maj. Indikatoren ligger dermed fortsat på et relativt højt niveau og over gennemsnittet for de seneste seks måneder på 8,7, jf. figur 1.. Den positive udvikling i forbrugertilliden i juni dækker over fremgang i hovedparten af de underliggende komponenter. Især vurderes det, at den nuværende økonomiske situation i Danmark er bedre end for et år siden, mens der ligeledes er forventninger til, at den økonomiske situation i Danmark om et år vil være bedre end i dag. Også indikatoren for familiernes økonomiske situation om et år er steget sammenlignet med maj, mens indikatoren for familiernes økonomiske situation i dag sammenlignet med sidste år er faldet en smule. Sidstnævnte er dog stadig positiv, svarende til at familierne vurderer, at deres økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Den høje forbrugertillid afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat forventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.7. Figur 1. Figur 1.7 Forbrugstillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur 1.7 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 13 Inflationen steg både i Danmark og euroområdet i maj Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), steg med,3 pct.-point til 1, pct. i maj, jf. figur 1.8. I euroområdet steg inflationen med, pct.-point til 1,9 pct. Det er anden måned i træk, at den danske inflation stiger. Udviklingen øger dermed afstanden mellem inflationen i Danmark og i euroområdet til,9 pct.-point. Stigningen i både den danske og europæiske inflation er særligt drevet af højere brændstofpriser. I Danmark er det desuden produktgrupperne alkoholiske drikkevarer og tobak og bolig, der bidrager positivt til inflationen. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger på energi- og ikke-forarbejdede fødevarer var uændret på,7 pct. i Danmark i maj, jf. figur 1.9. I euroområdet steg kerneinflationen, pct.-point til 1,3 pct. Figur 1.8 Figur 1.9 Forbrugerprisinflation Kerneinflation Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 13. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Forbrugertilliden faldt med,7 indekspoint til -, i juni. Tilliden er dog fortsat på et højt niveau. Indeks 1 Indeks Anm.: Den stiplede linje angiver det historiske gennemsnit fra januar 198 til juni 18. Kilde: Macrobond. USA Figur. Boligbyggeriet steg med, pct. i maj til en annualiseret rate på Det er den højeste vækstrate siden juli 17 og skal ses i lyset af et fald på 3,1 pct. i april. Byggeritilladelser faldt med, pct. 1. boliger 1. boliger Påbegyndte boligbyggerier Byggetilladelser Kilde: Macrobond.

8 Side 8 af 13 Figur.3 Figur. Salget af eksisterende boliger faldt med, pct. fra april til maj. Udviklingen dækker over et fald i salget af én-familiehuse på, pct., der dog delvist modvejes af en stigning i salget af lejligheder. 1. boliger 1. boliger 1.. Huspriserne steg,1 pct. fra marts til april. Det er den laveste månedlige prisstigning siden januar 1. Sammenlignet med april 17 er huspriserne steget, pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse) Anm.: Tal for salget af nye huse opdateres mandag d.. juni. Kilde: Macrobond. Sverige Figur. Ledigheden steg, pct.-point til, pct. i maj. Dermed har ledigheden været stigende siden februar i år. Sammenlignet med maj 17 er ledigheden,3 pct.-point lavere. Beskæftigelsen var uændret på,1 millioner personer i forhold til april, hvilket er. flere end i maj 17. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer, 9, 8,8 7,,, , Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Kilde: Macrobond.

9 Side 9 af 13 Japan Figur. Inflationen var,7 pct. i maj, hvilket er en stigning på,1 pct.-point sammenlignet med april. Udviklingen er drevet af højere prisstigningstakter på fødevarer og transport, mens prisstigningstakten på boligbenyttelse faldt. Kerneinflationen var ligeledes,7 pct. i maj, hvilket er uændret sammenlignet med april. (å/å) (å/å) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. fødevarer. Kilde: Macrobond.

10 Side 1 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den britiske central bank, Bank of England, fastholdt som forventet styringsrenten på, pct. ved rentemødet den 1. juni. En renteforhøjelse er imidlertid inden for rækkevidde, idet endnu et medlem af rentekomitéen nu er af den overbevisning, at en snarlig renteforhøjelse er nødvendig. Også den norske centralbank, Norges Bank, holdt rentemøde i ugens løb. Her fastholdt man ligeledes styringsrenten, men indikerede samtidig, at man forventer en renteforhøjelse i september. De internationale aktiemarkeder har i ugens løb været præget af overvejende negative tendenser, hvor især frygten for en global handelskrig påvirker markederne, jf. tabel 3.1. Det kinesiske indeks, Shanghai composite, er således faldet med, pct. sammenlignet med sidste torsdag, mens det europæiske indeks, Eurostoxx, er faldet 3, pct. Det danske indeks, OMXC, er uændret. Renterne på de 1-årige statsobligationer er faldet moderat i løbet af den seneste uge, jf. tabel 3.1. Renterne på danske og tyske 1-årige statsobligationer er således faldet med,9 pct.-point, mens renten på 1-årige amerikanske statsobligationer er faldet, pct.-point til et niveau på,9 pct. Dette er en smule under årets hidtil højeste niveau på 3,1 pct. I løbet af den seneste uge er den amerikanske dollar blevet styrket over for en række af de større valutaer, jf. tabel 3.1. Dollaren er således steget med 1, pct. og, pct. over for henholdsvis den kinesiske yuan og euroen. Euroen er derimod blev styrket med, pct. over for det britiske pund, som dog oplevede en smule medvind oven på gårsdagens rentemøde i Bank of England. Det effektive danske kronekursindeks er steget,1 pct., hvilket blandt andet kan tilskrives en styrkelse af den danske krone over for både den norske og svenske krone. Olieprisen er faldet med, amerikanske dollars siden sidste torsdag og bliver nu handlet til 73, dollars pr. tønde. Faldet i olieprisen skal blandt andet ses i sammenhæng med spekulationer om øget global olieproduktion. Olieprisen er steget,8 dollars siden årsskiftet, men var helt oppe og runde 8 dollars pr. tønde i maj.

11 Side 11 af 13 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 1,88,1 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,, pct.-point EUR/DKK 7,17, pct. Langt realkreditlån,1, pct.-point USD/DKK,, pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,9 -,3 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 78,9 -, pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 81,17 -,18 pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,8, pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,78, pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,3 -,18 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 8,1, pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 13,7-1,3 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 9,1 1, pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),, pct.-point Danmark, OMXC 978,9, pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.7-1,18 pct. Danmark, -,9 pct.-point Japan, Nikkei.93 -, pct. USA,9 -, pct.-point Kina, Shanghai composite.87 -,3 pct. Japan,, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 379-3, pct. Tyskland,3 -,9 pct.-point Storbritannien, FTSE ,7 pct. Storbritannien 1,8 -, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 73,39 -,9 USD Kort (3-mdr.) -,1, pct.-point Brent (DKK) 71,19-1, DKK Langt (1-årigt):,, pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. Seneste opdatering var i uge 3, hvorfor realkreditrenterne er identisk med sidste uges angivelser. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks betyder, at den danske kronekurs er svækket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

12 Side 1 af 13 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland 8 8 1, -point,,,,, -, -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, jun 1 okt 1 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 jun 18 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD -point -point DKK USD jun 1 okt 1 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 jun 18 3 jun 1 okt 1 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 jun 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, ,1, ,,8 jun 1 okt 1 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 jun 18 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Shanghai composite Anm: Figur 3. angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg. 1,,8 jun 1 okt 1 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 jun 18 EUR/USD JPY/USD (h. akse)

13