Lønmodtagerbeskæftigelsen når historisk højt niveau i januar. januar

Transkript

1 KonjunkturNYT uge marts 18 Lønmodtagerbeskæftigelsen når historisk højt niveau i januar +7. personer Danmark Lønmodtagerbeskæftigelsen når historisk højt niveau i januar Detailsalget steg i februar Betydeligt færre offentligt forsørgede i. kvartal Overskud på den offentlige saldo på knap 1 pct. af BNP i 17 Prisstigninger på huse og lejligheder i.kvartal Uændret, høj forbrugertillid i marts Inflationen faldt i Danmark og er fortsat lavere end i euroområdet Internationalt Euroområdet: Forbrugertilliden var uændret i marts USA: Boligpriserne steg med,8 pct. Verden: Verdenshandlen steg,9 pct. i januar Tyskland: Erhvervstilliden faldt i marts Storbritannien: Ledigheden faldt til,3 pct. af arbejdstyrken i januar Norge: Ledigheden faldt til, pct. af arbejdsstyrken i januar Japan: Inflationen var 1,5 pct. i februar Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder FED hævede styringsrenten til 1,75 pct. OMXC faldt med,1 pct. Den effektive danske kronekurs faldt med,6 pct. Olieprisen steg med 3,8 amerikanske dollars Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af Dansk konjunkturnyt Lønmodtagerbeskæftigelsen når historisk højt niveau i januar Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med yderligere 7. personer i januar og nåede dermed et historisk højt niveau, jf. figur 1.1. Der var samlet set.78.8 beskæftigede lønmodtagere i januar, hvilket er 6.8 flere end sidste gang beskæftigelsen toppede i foråret 8. Fremgangen i januar var primært drevet af den private sektor, hvor beskæftigelsen steg med knap 6.5 personer. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg især inden for handel og transport mv., bygge og anlæg samt industri mv. Den offentlige beskæftigelse steg en smule med ca. 57 personer. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen skal dog også ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen. Lønmodtagerfrekvensen antallet af lønmodtagere i forhold til antallet af personer i den erhvervsaktive alder er således fortsat noget under niveauet i 8. I foråret 8 var ca. 75, pct. af befolkningen i alderen 15-6 år i lønmodtagerjob, andelen var på ca. 73,7 i januar 18 og dermed omtrent 1½ pct.- point lavere. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur 1.1 Lønmodtagerbeskæftigelsen 1. personer Pct Lønmodtagerbeskæftigelse Lønmodtagerfrekvens (h. akse) Anm.: Lønmodtagerfrekvensen er opgjort som antal beskæftigede lønmodtagere i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-6 år). Frekvensen er opgjort på kvartalsbasis. For 1. kvartal 18 antages antallet af beskæftigede lønmodtagere at svare til niveauet i januar. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 16 Detailsalget steg i februar Detailsalget steg med,5 pct. i februar, når der tages højde for normale sæsonudsving, prisudviklingen og effekten af handelsdage, jf. figur 1.. Sammenlignet med februar 17 er detailsalget steget med 1,5 pct. Det samlede detailsalg har haft en opadgående tendens siden 13, men med betydelige udsving. Udviklingen i februar dækker over stigende salg inden for beklædning mv. samt fødevarer og andre dagligvarer, hvor omsætningen steg med henholdsvis 1, pct. g 1, pct. Modsat faldt salget inden for andre forbrugsvarer med -,1 pct. Sammenlignet med februar 17 har detailsalget værende stigende inden for fødevarer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer, mens der har været en nedadgående udvikling inden for beklædning mv., jf. figur 1.3. Figur 1. Figur 1.3 Mængdeindeks for detailomsætningen Detailomsætningens underkomponenter Indeks (15=1) Indeks (15=1) Indeks (15=1) Indeks (15=1) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 9 Anm.: Basisåret for detailsalget er med denne offentliggørelse skiftet fra 1=1 til 15=1, hvilket skyldes et krav fra Eurostat. Derudover er der tilføjet nye branchekoder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af 16 Betydeligt færre offentligt forsørgede i. kvartal Antallet af offentligt forsørgede (ekskl. SU-modtagere) faldt med 9. fuldtidspersoner i. kvartal set i forhold til det foregående kvartal og udgjorde dermed godt 718. personer, jf. figur 1.. Opgjort inkl. SU-modtagere faldt antallet af offentligt forsørgede med 9.3 fuldtidspersoner i. kvartal. I. kvartal faldt antallet af personer på tilbagetrækningsordninger med 3.5 personer, især trukket af efterløn (ca..) og førtidspension (ca. 1.), jf. figur 1.5. Der var også et betydeligt faldt i antallet af nettoledige. Modsat trak en stigning blandt personer i fleksjob og ressourceforløb på henholdsvis ca. 1.3 og 55 personer. Der er generelt blevet færre offentligt forsørgede siden 1. kvartal 1, hvor antallet toppede på knap 85.. Der er i dag godt 17. færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ekskl. SU-modtagere end i starten af 1. Udviklingen siden 1 er især drevet af et fald i antallet på tilbagetrækningsordninger på ca. 19. fuldtidspersoner, ligesom der er færre på blandt andet dagpenge og sygedagpenge. Modsat er der kommet flere i især ressourceforløb, fleksjob samt kontanthjælpsmodtagere, der står uden for arbejdsstyrken. I 17 som helhed faldt antallet af offentligt forsørgede (ekskl. SU-modtagere) med knap. personer i forhold til 16. Figur 1. Figur 1.5 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner 1. personer 1. personer personer 1. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere Efterløn Støttet beskæftigelse Kontanthjælp Førtidspension (h. akse) Anm.: I figur 1.5 er kontanthjælpsmodtagere hverken jobparate eller aktiverede. Visse overførselsindkomstmodtagere, fx voksenlærlinge, er ikke omfattet af Danmarks Statistiks opgørelse. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 16 Overskud på den offentlige saldo på knap 1 pct. af BNP i 17 Den offentlige saldo udviste et overskud på 6, mia. kr. i. kvartal 17. Set for året som helhed var der et overskud på 1,5 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af BNP, jf. figur 1.6. Overskuddet i 17 var især trukket af højere indtægter sammenlignet med året før. Det var blandt andet indtægter fra personskatter, selskabskat og moms som følge af de bedre konjunkturer, der bidrog positivt. Den offentlige nettogæld, som inddrager både finansielle aktiver og passiver, var godt 7 mia. kr. ved udgangen af 17, svarende til 1,3 pct. af BNP, jf. figur 1.7. Det er ca. 5 mia. kr. mindre end for et år siden. ØMU-gælden, som er en bruttostørrelse, der primært omfatter gældsposter, var godt 78 mia. kr. ved udgangen af 17, svarende til ca. 36, pct. af BNP. Figur.6 Figur 1.7 Offentlig saldo Offentlig nettogæld Pct. af BNP 6 Pct. af BNP 6 Pct. af BNP 1 Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 16 Prisstigninger på huse og lejligheder i. kvartal Priserne på ejerlejligheder steg landet over med 1,7 pct. i. kvartal 17 (egen sæsonkorrektion), jf. figur 1.8. I ikke-sæsonkorrigerede tal var priserne på ejerlejlighederne uændrede fra 3. til. kvartal. Det var særligt Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der bidrog til prisstigningerne på ejerlejligheder i. kvartal med prisstigninger på henholdsvis,1 pct. og,7 pct. (egen sæsonkorrektion). Modsat trak særligt Region Nordjylland med fald i ejerlejlighedspriserne på 1,9 pct., jf. figur 1.9. I. kvartal steg priserne på enfamiliehuse på landsplan med, pct. (egen sæsonkorrektion). I ikke-sæsonkorrigerede tal var der i. kvartal et fald i priserne på enfamiliehuse på 1, pct. Det ses ofte, at efterspørgslen på huse falder i vinterperioden. Med til at trække den lille fremgang var blandt andet prisstigninger på 1,1 pct. i Region Hovedstaden og 1, pct. i Region Nordjylland, mens Region Syddanmark og Region Midtjylland trak lidt i modsat retning. Priserne på sommerhuse faldt med, pct. i. kvartal (egen sæsonkorrektion). Faldet var drevet af lavere priser i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland, mens Region Sjælland trak op med prisstigninger på 1,3 pct. i. kvartal. Figur 1.8 Figur 1.9 Boligpriser Indeks (6=1) Indeks (6=1) Priser på ejerlejligheder fordelt på regioner Indeks( 6=1) Indeks (6=1) Enfamiliehuse Sommerhuse Ejerlejligheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 6 Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 16 Uændret, høj forbrugertillid i marts Forbrugertillidsindikatoren var uændret i marts sammenlignet med februar. Indikatoren ligger dermed fortsat på et relativt højt niveau og lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder på 7,7, jf. figur 1.1. Udviklingen i forbrugertilliden i marts dækker over mindre forskydninger i de underliggende indikatorer. Vurderingen af familiernes økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden er steget, mens vurderingen af familiernes økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag er faldet. Derudover vurderes der at være sket en forbedring af Danmarks nuværende økonomiske situation, mens forventningen til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag er faldet. De underliggende indikatorer ligger fortsat på høje niveauer og indikerer optimisme blandt forbrugerne. Forbrugerne vurderer imidlertid, at det ikke vil være fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder. I marts var indikatoren -5,, hvilket ligger lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder på -7,. Den høje forbrugertillid afspejles i forventningerne til ledigheden, der fortsat ventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur Figur 1.1 Figur 1.11 Forbrugertillidsindikatoren Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur 1.11 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 1 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 16 Inflationen faldt i Danmark og er fortsat lavere end i euroområdet Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), faldt med,1 pct.-point til,5 pct. i februar, jf. figur 1.1. I euroområdet faldt inflationen med,1 pct. point til 1,1 pct. Dermed var inflationen i euroområdet højere end i Danmark for fjerde måned i træk. Inflationen i Danmark er faldet hurtigere end inflationen i euroområdet siden november 17. Den faldende inflation i Danmark skyldes blandt andet, at priserne på køb af biler samt elektricitet og brændstof trækker mere ned i Danmark end i EU. Modsat steg fødevarepriser og priser på alkoholiske drikkevarer og tobak, dog langsommere i Danmark end i euroområdet, hvilket bidrog til forskellen i prisstigningstakterne. Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflation fratrukket prisstigninger på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg med, pct.-point til,8 pct. i Danmark i februar, jf. figur I euroområdet forblev kerneinflationen på 1, pct. i februar. Figur 1.1 Figur 1.13 Forbrugerprisinflation (HICP) Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 16. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Forbrugertilliden var uændret i marts ifølge den foreløbige opgørelse. Tilliden ligger dog fortsat på et højt niveau set i et historisk perspektiv. Indeks 1 Indeks Forbrugertillid Historisk gns. ( ) - Kilde: Macrobond. USA Figur. Figur.3 Salget af eksisterende boliger steg med 3 pct. i februar i forhold til januar 18. Salget af nye boliger faldt,6 pct. i februar. 1. boliger 1. boliger Boligpriserne steg,8 pct. i januar. Sammenlignet med januar 17 er priserne på boliger steget med 7,3 pct. Siden starten af 1 har boligpriserne haft en stigende tendens. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse) Kilde: Macrobond.

10 Side 1 af 16 Verden Figur. Verdenshandel steg med,9 fra december til januar. Sammenlignet med januar 17 er den samlede verdenshandel steg et med 5,7 pct. Derved fortsatte opsvinget i verdenshandlen, som er tiltaget siden andet halvår 16. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond. Tyskland Figur.5 Den samlede indikator for erhvervstilliden faldt med,7 indekspoint i marts, hvilket både dækker over en svagere vurdering af den nuværende situation samt lavere forventninger til fremtiden. Erhvervstilliden ligger imidlertid på et højt niveau. Den samlede erhvervstillid er steget med,3 indekspoint siden marts 17. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden 7 Kilde: Macrobond.

11 Side 11 af 16 Storbritannien Figur.6 Detailsalget steg med,8 pct. i februar, hvilket afspejler stigende salg inden for omtrent alle sektorer. Sammenlignet med februar 17 er detailsalget steget med 1,5 pct. Væksten i detailsalget har været afdæmpet siden udgangen af 16. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond. Figur.7 Figur.8 Ledigheden faldt med,1 pct.-point til,3 pct. af arbejdsstyrken i januar og er dermed fortsat på et meget lavt niveau historisk set. Beskæftigelsen steg med 71. personer, hvilket er en stigning på, pct. Inflation var,7 pct. i februar, hvilket er et fald på,3 pct.-point sammenlignet med januar. Udviklingen kan tilskrives lavere prisstigningstakter på både varer og tjenesteydelser. Kerneinflationen var, pct. i februar, hvilket ligeledes var et fald på,3 pct.-point i forhold til januar. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Pct. (å/å) Pct. (å/å) Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Inflation Kerneinflation Kilde: Macrobond.

12 Side 1 af 16 Norge Figur.9 AKU-ledigheden faldt med,1 pct.-point i januar (gennemsnit af december-februar) til, pct. AKUbeskæftigelsen steg med. personer, svarende til, pct., set over tremåneders-perioden decemberfebruar i forhold til september-november. Pct. af arbejdsstyrken 5, Mio. personer,8,,7 3,,6, 1,,5, , AKU-ledighed Beskæftigelse (h.akse) Kilde: Macrobond. Japan Figur.1 Inflationen var 1,5 pct. i februar, hvilket er en stigning på,1 pct.-point sammenlignet med januar. Den moderate stigning er primært drevet af forhøjede priser på transport og fødevarer. Kerneinflationen var 1, pct., hvilket ligeledes er en stigning på,1 pct.-point sammenlignet med januar. Pct. (å/å) Pct. (å/å) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur.1 angiver prisstigninger ekskl. fødevarer Kilde: Macrobond.

13 Side 13 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den amerikanske centralbank, FED, forhøjede som forventet styringsrenten med,5 basispoint på ugens rentemøde til et niveau på 1,75 pct. Samtidig signalerede FED også, at de forventer yderligere to renteforhøjelser i år samt tre renteforhøjelser i 19. Den engelske centralbank, Bank of England, fastholdt styringsrenten på,5 pct. Renten på de 1-årige statsobligationer er omtrent uændrede i forhold til sidste uge, jf. tabel 3.1. Renten på danske og tyske 1-årige statsobligationer er faldet med,5 pct.-point, mens japanske 1-årige statsobligationer er faldet,1 pct.-point. Frygten for en internationale handelskrig præger stadig de finansielle markeder, hvilket kan ses på de internationale aktiemarkeder, som i ugens løb har udvist negative takter, jf. tabel 3.1. Det amerikanske indeks, S&P 5, faldt med 3,8 pct. sammenlignet med sidste torsdag. Det europæiske indeks, Eurostoxx, er faldet 1,9 pct., mens det danske indeks, OMXC, faldt,1 pct. I løbet af den seneste uge er euroen svækket over for de fleste udenlandske valutaer, jf. tabel 3.1. Det britiske pund steg 1, pct. over for euroen, hvilket formentlig kan ses i lyset af et tiltagende lønpres og deraf forventninger om, at BoE snarligt vil forhøje renten. Den effektive danske kronekurs er faldet med,6 pct. Olieprisen steg i ugens løb 3,8 amerikanske dollars og bliver nu handlet til 68,8 dollars pr. tønde. Stigningen kan blandt andet forklares på baggrund af, at EIA s rapport viste et uventet fald i olielagrene i sidste uge.

14 Side 1 af 16 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag /3 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,8, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag /3 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,9 -,6 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,5 -,5 pct.-point EUR/DKK 7,81 -,1 pct. Langt realkreditlån, -,8 pct.-point USD/DKK 65,1,7 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 73,37 -,73 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 78, -,51 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 85,97 1,1 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,7,77 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,77,78 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,5 1,15 pct. USA (federal funds rate) 1,75,5 pct.-point USD/EUR 81,3,7 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,83 -,1 pct. Sverige (repo) -,5, pct.-point USD/CNY 633,6,19 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),5, pct.-point Danmark, OMXC 97,91 -,1 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P5.6-3,77 pct. Danmark,6 -,5 pct.-point Japan, Nikkei ,97 pct. USA,8, pct.-point Kina, Shanghai composite ,8 pct. Japan, -,1 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 373-1,9 pct. Tyskland,53 -,5 pct.-point Storbritannien, FTSE ,6 pct. Storbritannien 1,, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 68,83 3,83 USD Kort (3-mdr.) -,1,1 pct.-point Brent (DKK) 16,3 3, DKK Langt (1-årigt):,6,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks betyder, at den danske kronekurs er svækket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

15 Side 15 af 16 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point, 6 6,5,,, -,5 -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17 mar 18 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17 mar 18 3 mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17 mar 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 Udvalgte valutakurser EUR/USD 1,5 JPY/USD 1, , 1, 1,15, ,1, ,5, mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17 mar 18 Eurostoxx Nikkei 5 S&P 5 OMX C Shanghai composite Anm: Figur 3.6 angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg. 1,,8 mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17 mar 18 EUR(USD JPY/USD (h. akse)

16