KonjunkturNyt uge 49. Industriproduktionen steg i oktober december Danmark. Internationalt. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

Transkript

1 KonjunkturNyt uge december 218 Industriproduktionen steg i oktober +1 pct Danmark Industriproduktionen steg i oktober Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Begyndende højkonjunktur Flere ledige stillinger i 3. kvartal 218 Færre konkurser, men flere tabte fuldtidsjob i november Fald i antallet af tvangsauktioner i november Fald i priserne på enfamiliehuse i september Internationalt Euroområdet: BNP steg,2 pct. i 3. kvartal USA: Uændret ledighed på 3,7 pct. af arbejdsstyrken Tyskland: Industriproduktionen faldt,5 pct. Storbritannien: Erhvervstilliden steg 2, indekspoint i november Sverige: Industriproduktionen steg 2,8 pct. i oktober Norge: Erhvervstilliden var uændret i november Kina: Erhvervstilliden steg,1 indekspoint i november Japan: Erhvervstilliden faldt,1 indekspoint i november Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC25 faldt 1,9 pct., og Eurostoxx faldt 4,2 pct. Faldende statsobligationsrenter i Danmark, USA, Japan, Tyskland og Storbritannien Olieprisen steg til 6,2 dollar pr. tønde Den effektive kronekurs faldt,3 pct. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side 2 af Dansk konjunkturnyt Industriproduktionen steg i oktober Industriproduktionen steg 1, pct. fra september til oktober, når der korrigeres for pris- og sæsonudvikling, jf. figur 1.1. Sammenlignes produktionen i august-oktober med de foregående tre måneder, er industriproduktionen steget 1,3 pct. På grund af nye oplysninger har Danmarks Statistik revideret udviklingen i industriproduktionen i august,1 pct.-point op, mens produktionen i september var uændret. Stigningen i produktionen var relativt bredt fordelt på tværs af brancher. Det største bidrag kom fra en stigning på 5, pct. i medicinalindustrien, der udgør 2,1 pct. af den samlede produktion. Ekskl. denne branche var industriproduktionen uændret i oktober. Det største negative bidrag kom fra maskinindustrien, som udgør 14, pct. af den samlede industriproduktion og blandt andet omfatter produktion af vindmøller. Her faldt produktionen 12,2 pct., hvilket dog skal ses på baggrund af en markant stigning i den foregående måned. Set over tre måneder er produktionen i denne branche faldet 1,2 pct. Industriens samlede omsætning steg 2,8 pct. i oktober, når der korrigeres for sæsonudsving. Det dækker over en stigning på eksportmarkedet på 1,3 pct. og en stigning på hjemmemarkedet på 5,1 pct. Set over perioden august til oktober steg virksomhedernes omsætning med 3,6 pct. sammenlignet med de foregående tre måneder, hvilket dækker over en fremgang på eksportmarkedet på 4,2 pct. og en stigning på hjemmemarkedet på 2,7 pct., jf. figur 1.2. Figur 1.1 Figur 1.2 Industriproduktion (215=) (215=) Industriomsætning (tre måneders glidende gennemsnit) (215=) (215=) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Omsætning i alt Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: Industriomsætningen i figur 2 er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 16 Ny prognose fra Det Økonomiske Råd: Begyndende højkonjunktur Det Økonomiske Råd (DØR) vurderer i deres efterårsprognose, at dansk økonomi nu er i begyndelsen af en bredt funderet højkonjunktur. DØR forventer vækstrater på godt 2 pct. de kommende år, mens væksten i år holdes nede af midlertidig forhold. DØR forventer, at beskæftigelsen vil stige med ca. 94. personer i årene Vækstbilledet er omtrent uændret i forhold til den seneste konjunkturvurdering fra maj. Hovedscenariet i prognosen er en blød landing, hvor højere lønstigninger vil bidrage til at dæmpe efterspørgslen efter dansk eksport og dermed bidrage til en gradvis normalisering af konjunktursituationen. DØR bemærker, at der er risici i begge retninger. På den ene side kan et tiltagende pres på arbejdsmarkedet resultere i en overophedning af dansk økonomi. På den anden side er der risiko for et internationalt tilbageslag, blandt andet som følge af yderligere optrapning af handelskonflikten. DØR vurderer, at den planlagte finanspolitik er passende, men hvis manglen på arbejdskraft øges væsentligt, vil der være behov for at stramme finanspolitikken yderligere eller på anden måde mindske presset i økonomien. Tabel 1.1 Vækstskøn i Økonomisk Redegørelse, august 218 og DØR s efterårsprognose Realvækst, pct. ØR DØR ØR DØR DØR BNP 1,8 1) 1,3 1,8 2,4 2,1 Privat forbrug 2,3 2,5 2,1 2,6 2,9 Offentligt forbrug,4 1,,4,8,5 Boliginvesteringer 7, 11,2 5,4 2,,1 Erhvervsinvesteringer 8,5 8,7 2,2,7 3, Eksport 2,5 1) -,5 2,8 4,2 4,1 Stigning, pct. Huspriser 4,2 3,9 3,3 3,2 2,1 Forbrugerpriser 1,1,8 1,6 1,8 1,9 Pct. af BNP Betalingsbalancen 6,2 5,3 6,1 5,5 5,2 Offentlig saldo, -,3 -,4, -,1 Ændring i 1. personer Beskæftigelsen ) Skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 217 for brug af intellektuelle rettigheder, jf. boks 4.1 i kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, maj 218. Skønnene er dermed i overensstemmelse med det underliggende vækstpotentiale.

4 Side 4 af 16 Flere ledige stillinger i 3. kvartal 218 Der var 35.8 ledige stillinger i den private sektor i 3. kvartal 218 (sæsonkorrigeret), hvilket er godt 3. flere end i 2. kvartal, jf. figur 1.3. Andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal besatte og ubesatte stillinger steg,2 pct.-point til 2,1 pct. Stigningen er drevet af flere ledige stillinger inden for handel og transport mv. (+2.) og bygge og anlæg (+6). Andelen af ledige stillinger er højest inden for information og kommunikation på 3,3 pct., mens den er lavest inden for finansiering, forsikring og ejendomshandel på 1,3 pct. Fordelt på arbejdsstedets størrelse var andelen af ledige stillinger højest med 2,4 pct. blandt virksomheder med færre end 1 ansatte, mens andelen var 1,8 pct. for virksomheder med mere end ansatte. Antallet af ledige stillinger har generelt været stigende siden udgangen af 211. Sammenholdt med beskæftigelsesfremgangen og virksomhedernes meldinger om stigende mangel på arbejdskraft peger det i retning af et fortsat højt tempo på arbejdsmarkedet. Figur 1.3 Ledige stillinger 1. stillinger Pct Antal Andel (h. akse) Anm.: Det faktiske antal ledige stillinger er fra og med 3. kvartal 212 ikke direkte sammenligneligt med tidligere kvartaler på grund af et forbedret opregningsgrundlag. Andelen af ledige stillinger vurderes ifølge Danmarks Statistik ikke at være påvirket. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i erhvervet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side 5 af 16 Færre konkurser, men flere tabte fuldtidsjob i november Der var 18 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i november, hvilket er 7 pct. færre end i oktober, jf. figur 1.4. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 1.81 i november. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. 28 pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i november, hvilket er under det månedlige gennemsnit siden 29. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 1.27 fuldtidsjob i november. Det er godt 14 pct. flere end i oktober. I perioden september-november gik der i gennemsnit ca. 9 fuldtidsjob tabt om måneden. Det er lidt under niveauet siden 216, jf. figur 1.5. Region Hovedstaden tegnede sig for det største antal tabte job i november og udgjorde godt 4 pct. af det samlede antal tabte job. Figur 1.4 Figur 1.5 Erklærede konkurser Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal 1. Antal 1. Fuldtidspersoner 2. Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: I figur 1.5 vises et tre måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 16 Fald i antallet af tvangsauktioner i november Der blev bekendtgjort 28 tvangsauktioner i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. Det er lidt færre i forhold til oktober, hvor der blev bekendtgjort 236 tvangsauktioner. Antallet af tvangsauktioner er dermed på det laveste niveau siden juni. Opdelt på regioner var der en stigning i antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner i Region Hovedstaden i oktober, mens antallet faldt i resten af landet. Målt ved et tremåneders glidende gennemsnit bliver der aktuelt bekendtgjort flest tvangsauktioner i Region Sjælland, jf. figur 1.7. Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner skal også ses i lyset af regionernes størrelse. Antallet af privatejede boliger er størst i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvor der er omkring 3. boliger i hver region, mens der er ca. 2. privatejede boliger i Region Sjælland og 18. i Region Nordjylland. Både i faktiske tal og relativt til antallet af boliger er antallet af tvangsauktioner størst i Region Sjælland. Figur 1.6 Figur 1.7 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Antallet af tvangsauktioner i figur 1.6 er sæsonkorrigeret. Den mørkegrønne linje i figur 1.6 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Antallet af tvangsauktioner i figur 1.7 viser et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 16 Fald i priserne på enfamiliehuse i september Priserne på ejerlejligheder steg,2 pct. i september i forhold til august (egen sæsonkorrektion), mens priserne på enfamiliehuse faldt,4 pct., jf. figur 1.8. I ikkesæsonkorrigerede tal faldt priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse med henholdsvis,4 pct. og 1,4 pct. i september. Danmarks Statistik oplyser, at offentliggørelsen i september er behæftet med større usikkerhed end normalt grundet uregelmæssige dataleverancer. I forhold til september sidste år er priserne på enfamiliehuse steget med 1,1 pct., mens priserne på ejerlejligheder i samme periode er steget med 4, pct. Antallet af solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel faldt med 11,9 pct. i september i forhold til september 217, når udviklingen måles som et tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur 1.9. Antallet af solgte enfamiliehuse faldt samtidig med 4, pct. Den årlige vækst i antallet af solgte ejerlejligheder har dermed været negativ i de sidste otte måneder. Figur 1.8 Figur 1.9 Boligpriser Antal boligsalg i almindelig fri handel (26=) (26=) Pct. (å/å) 8 Pct. (å/å) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Figur 1.9 viser et tremåneders glidende gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur 2.1 BNP steg med,2 pct. i 3. kvartal ifølge det reviderede estimat, hvilket er uændret i forhold til det første estimat. Det er den laveste kvartalsvise vækstrate siden 2. kvartal 214. Sammenlignet med 3. kvartal 217 steg BNP med 1,6 pct. Det største bidrag til den kvartalsvise vækst kom fra lagerændringer, men også privat og offentligt forbrug samt bruttoinvesteringer bidrog positivt. Nettoeksporten trak i modsat retning. Pct. (å/å) 4 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Figur 2.2 Figur 2.3 Detailsalget steg,3 pct. fra september til oktober. Stigningen kan blandt andet tilskrives et større salg af fødevarer og tobak. Sammenlignet med oktober 217 er detailsalget steget 1,9 pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt,2 indekspoint fra oktober til november og fortsatte dermed den nedadgående tendens gennem det seneste år. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt,3 indekspoint. (215=) (215=) Fremstilling Service 3 Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.3 er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang.

9 Side 9 af 16 USA Figur 2.4 Ledigheden var uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyrken i november og er dermed på det laveste niveau i 49 år for tredje måned i træk. Samtidig steg beskæftigelsen ekskl. landbrug,1 pct., således at den samlede beskæftigelse nu er på knap 128 mio. personer. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Figur 2.5 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg 1,6 indekspoint i november til 59,3. Dermed er erhvervstilliden fortsat på et højt niveau Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10 Side 1 af 16 Tyskland Figur 2.6 Figur 2.7 Industriproduktionen faldt med,5 pct. i oktober. Den lavere produktion skyldes fald inden for forbrugsgoder, energi og byggevirksomhed, mens kapitalgoder og halvfabrikata trak i modsat retning. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med,4 indekspoint i november. Det var især drevet af en lavere vurdering af antallet af nye ordrer. Erhvervstilliden har været aftagende siden udgangen af 217. (215=) (215=) Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.7 er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang. Storbritannien Figur 2.8 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg 2, indekspoint fra oktober til november. Stigningen var drevet af stærkere vurderinger af produktionen samt antallet af nye ordrer. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt 1,8 indekspoint i november og ligger nu på det laveste niveau siden juli Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

11 Side 11 af 16 Sverige Figur 2.9 Figur 2.1 Industriproduktionen steg 2,8 pct. fra september til oktober. Sammenlignet med oktober 217 er industriproduktionen steget 4,5 pct. Antallet af industriordrer steg,8 pct. Udviklingen dækker over en stigning i de udenlandske ordrer, mens antallet af indenlandske ordrer faldt. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg 1,7 indekspoint i november. Stigningen dækker blandt andet over en stærkere vurdering af produktionen. I servicesektoren steg erhvervstilliden med 5,8 indekspoint, hvillet især kan tilskrives en stigning i antallet af nye ordrer. (215=) (215=) Industriproduktion Industriordrer Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur 2.1 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Norge Figur 2.11 Erhvervstilliden i industrisektoren var omtrent uændret på 56, i november og dermed fortsat på et relativt højt niveau. Udviklingen kan tilskrives et fald i beskæftigelsen på 2,5 pct. samt en stigning i produktionen på 2,8 pct. i november. Antallet af nye ordrer faldt,6 pct Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

12 Side 12 af 16 Kina Figur 2.12 Erhvervstilliden i fremstillingssektoren steg,1 indekspoint i november. Det kan tilskrives en lille stigning i antallet af nye ordrer, mens eksportsalget faldt for ottende måned i træk. I servicesektoren steg erhvervstilliden 3, indekspoint. Udviklingen skyldes en stigning i antallet af nye ordrer og en højere beskæftigelse Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Japan Figur 2.13 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt,1 indekspoint i november til 52,3. Udviklingen kan tilskrives lav vækst i både eksport og beskæftigelse. Faldet kommer efter en kraftig stigning i erhvervstilliden i oktober Anm.: Erhvervstilliden er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang.

13 Side 13 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den forgangne uge har på de internationale aktiemarkeder været præget af negative tendenser. Det amerikanske aktieindeks, S&P, faldt 1,5 pct., mens det europæiske indeks, Eurostoxx, faldt 4,2 pct. Herhjemme faldt det danske indeks, OMXC25, med 1,9 pct., jf. tabel 3.1. Dermed er sidste uges udvikling vendt. Det amerikanske aktiemarked er i høj grad præget af usikkerhed om forhandlingerne mellem USA og Kina vedrørende den igangværende handelskonflikt. I løbet af den seneste uge har euroen har ikke ændret sig væsentligt over for den amerikanske dollar, men er til gengæld svækket over for både den kinesiske yuan og den japanske yen. Valutamarkedet i Europa er i høj grad stadig påvirket af usikkerhed vedrørende den forestående Brexit-afstemning i det engelske parlament. Den danske krone er svækket over for både den svenske og norske krone med henholdsvis,8 og,1 pct., og samtidig er den effektive kronekurs faldet,3 pct. Renterne på 1-årige statsobligationer er faldet yderligere i den seneste uge, hvilket fortsætter udviklingen fra de seneste uger. Mest markant er faldet på,16 pct.-point for den 1-årige amerikanske statsrente, mens renten på 1-årige tyske og danske statsobligationer er faldet henholdsvis,1 pct.-point og,8 pct.-point. Dermed er den amerikanske rente nu,4 pct.-point under toppunktet fra november i 218, men er fortsat over niveauet for starten af året. De danske og tyske renter er faldet henholdsvis,2 pct.-point og,3 pct.-point siden starten af året. Olieprisen steg i ugens løb med beskedne,5 amerikanske dollar, og en tønde olie koster nu 6,2 dollar. Dermed er de seneste ugers udvikling med store fald i oliepriser vendt, men prisen ligger fortsat på et lavt niveau set i forhold til de foregående måneder. Prisudviklingen i den sidste uges tid skal ses i lyset af, at det ventes, at OPEC landene samt Rusland vil skære i produktionen af olie for at imødekomme den faldende efterspørgsel.

14 Side 14 af 16 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 6/12 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,49, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 6/12 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 4 13,9 -,28 pct. (198 = ) Kort realkreditlån 2 -, -,2 pct.-point EUR/DKK 746,4,2 pct. Langt realkreditlån 2 2,8 -,1 pct.-point USD/DKK 655,71,4 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 72,86,76 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 76,9,14 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 838,18,9 pct. Indskudsbeviser -,65, pct.-point JPY/DKK 5,84,88 pct. Udlån,5, pct.-point JPY/EUR,78,86 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 112,3,7 pct. USA (federal funds rate) 2,25, pct.-point USD/EUR 87,85,2 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 12,76,89 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 688,26 -,86 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),75, pct.-point Danmark, OMXC ,9 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P ,53 pct. Danmark,19 -,8 pct.-point Japan, Nikkei ,42 pct. USA 2,87 -,16 pct.-point Kina, Shanghai composite ,47 pct. Japan,5 -,3 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 335-4,19 pct. Tyskland,22 -,1 pct.-point Storbritannien, FTSE 6.4-4,76 pct. Storbritannien 1,22 -,12 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 6,22,53 USD Kort (3-mdr.) -,17, pct.-point Brent (DKK) 394,87 3,63 DKK Langt (1-årigt): -,3,2 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. 2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 4) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

15 Side 15 af 16 Figur 3.1 Figur 3.2 Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 8 8 1,,4 6 6,5,2 4 4,, 2 2 -,5 -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -,4 dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 3 dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal Kroner Dollar (h. akse) Figur 3.5 Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser (21=) (21=) 3 3 EUR/USD 1,25 JPY/USD 1, ,2 1, 2 2 1,15, ,1,9 1,5,85 nov-16 mar-17 jul-17 nov-17 mar-18 jul-18 nov-18 OMX C2 Eurostoxx S&P Nikkei 225 Shanghai Composite 1,,8 dec-16 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3.6 angiver japanske yen pr. dollar.

16