Flere i beskæftigelse i 3. kvartal 2018 ifølge arbejdstidsregnskabet

Transkript

1 KonjunkturNyt uge december 18 Flere i beskæftigelse i 3. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet + 1. personer Danmark Flere i beskæftigelse i 3. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet Den offentlige beskæftigelse steg i 3. kvartal 18 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i september Flere udenlandske lønmodtagere i oktober Firmaernes salg steg i oktober Uændret inflation i november Eksporten af varer og tjenester steg i oktober Mindre overskud på betalingsbalancen i oktober Husholdningerne trækker bilsalget op i november Internationalt Euroområdet: Industriproduktionen steg, pct. i oktober USA: Inflationen var, pct. i november Tyskland: Inflationen var,3 pct. i november Storbritannien: Ledigheden var uændret i oktober Sverige: Inflationen var, pct. i november Norge: Inflationen var 3, pct. i november Kina: Inflationen var, pct. i november Japan: BNP faldt, pct. i 3. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC steg, pct. Svag stigning i renten på 1-årige statsobligationer Olieprisen steg til 1,7 dollar pr. tønde Den effektive kronekurs steg, pct. Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af Dansk konjunkturnyt Flere i beskæftigelse i 3. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med knap 1. personer i 3. kvartal 18, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Udviklingen er primært drevet af den private sektor, men beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg også. Jobskabelsen var bredt funderet på tværs af brancher med den største procentvise fremgang inden for bygge og anlæg og erhvervsservice samt finansiering og forsikring. Siden 1. kvartal 13, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet vendte, er den private beskæftigelse samlet set steget med mere end 1. personer, jf. figur 1.1. Størstedelen af arbejdspladserne er skabt i den private sektor. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg i 3. kvartal 18 med ca. 3. personer og er nu knap. højere end i 1. kvartal 13. ATR er hovedkilde til beskæftigelse og præsterede timer mv. i nationalregnskabet, som derfor viser omtrent samme udvikling. Både antallet af præsterede timer og beskæftigelsen steg med,3 pct. i 3. kvartal 18, hvilket betyder at den gennemsnitlige arbejdstid forblev uændret. Lønningerne målt ved det implicitte lønindeks (lønsummen over antal præsterede timer blandt lønmodtagere) steg med,1 pct. Siden 1. kvartal 13 er antallet af præsterede timer samlet set steget mindre end den samlede beskæftigelse. Fremgangen i de præsterede timer skyldes dermed overvejende, at flere er kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden 13, jf. figur 1.. Figur 1.1 Figur 1. Privat beskæftigelse 1. personer 1. personer.. Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i den private sektor Mio. timer Indeks (8=1) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Implicit lønindeks (h. akse) 9 Anm.: De forskellige niveauer i figur 1.1 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandling af sort arbejde.

3 Side 3 af 19 Den offentlige beskæftigelse steg i 3. kvartal 18 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med knap fuldtidspersoner i 3. kvartal 18 (sæsonkorrigeret). Den offentlige beskæftigelse er steget lidt siden 1. kvartal 17, men der var stadig mere end 9. færre offentligt fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal 18 end i. kvartal 1, hvor antallet toppede, jf. figur 1.3. Udviklingen i 3. kvartal 18 var drevet af staten og kommunerne, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis ca. 3 fuldtidspersoner og ca. fuldtidspersoner, jf. figur 1.. Beskæftigelsen i regionerne aftog derimod med lidt flere end 1 fuldtidspersoner. Efter formål var den største fremgang i 3. kvartal 18 inden for social beskyttelse, hvor der blev knap 8 flere fuldtidsbeskæftigede. Omvendt aftog beskæftigelsen inden for sundhedsvæsen og undervisning med henholdsvis og fuldtidspersoner. Fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik er ikke direkte sammenlignelig med nationalregnskabet, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal beskæftigede, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 18 viste en stigning i den offentlige beskæftigelse på. personer sammenlignet med. kvartal. Figur 1.3 Figur 1. Offentligt fuldtidsbeskæftigede 1. fuldtidsbeskæftigede 1. fuldtidsbeskæftigede Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner 1. fuldtidsbeskæftigede 1. fuldtidsbeskæftigede Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede er opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret 13 reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse opgjort i fuldtidspersoner.

4 Side af 19 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i september Der var ca. 18. modtagere af kontanthjælpsydelser i september, hvilket er godt færre end måneden forinden og knap. 1. færre end i september 17, jf. figur 1.. Kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og særlig støtte. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er aftaget med næsten en tredjedel siden 1. Faldet er drevet af færre modtagere på tværs af kontanthjælpsydelserne, herunder særligt færre modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Antallet af integrationsydelsesmodtagere steg betydeligt fra 1 og toppede i august 1 på knap 7. modtagere, jf. figur 1.. Siden er antallet af personer på integrationsydelse aftaget med mere end pct., til knap 1. integrationsydelsesmodtagere i september 18. Figur 1. Figur 1. Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt 1. personer 1. personer Integrationsydelsesmodtagere 1. personer 1. personer Anm.: Tallene i figur 1. og 1. er ikke sæsonkorrigerede. Integrationsydelse mv. dækker over kategorien kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt.

5 Tusinde Side af 19 Flere udenlandske lønmodtagere i oktober Ifølge oplysninger fra Jobindsats steg antallet af udenlandske lønmodtagere med 1. personer i oktober 18, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Antallet af udenlandske lønmodtagere har været støt stigende siden 1, og i oktober 18 var der knap 7. udenlandske lønmodtagere i Danmark, jf. figur 1.7. Det svarer til omtrent 9 pct. af den samlede beskæftigelse. Inden for EU blev der særligt flere lønmodtagere fra Tyskland, Polen og Rumænien i oktober, mens det uden for EU især var lønmodtagere fra Ukraine, Filippinerne og Syrien, der trak op. Hvor udviklingen i udenlandsk arbejdskraft tidligere i overvejende grad var drevet af lønmodtagere fra EU-lande, har der de seneste år været en ca. lige stor tilgang fra EU-lande og tredjelande, jf. figur 1.8. Fordelt på brancher var det særligt inden for handel, industrien samt sundhed og socialvæsen at der blev flere udenlandske lønmodtagere. I modsat retning trak et fald inden for landbruget, bygge og anlæg samt rejsebureau og rengøring mv. Figur 1.7 Figur 1.8 Beskæftigelse 1. personer 1. personer 3 3. Årlig udvikling i udenlandsk arbejdskraft 1. personer 1. personer Udenlandske lønmodtagere Beskæftigelse i alt (h. akse) EU/EØS Tredjelande uden for EU Anm.: På grund af efterregistreringer er de seneste måneder opregnet. Udenlandsk arbejdskraft er opgjort ekskl. udenlandske tjenesteydere (RUT). Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

6 Side af 19 Firmaernes salg steg i oktober Firmaernes salg ekskl. energi steg 1, pct. fra september til oktober, jf. figur 1.9. Udviklingen er korrigeret for sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Stigningen i oktober var blandt andet drevet af en stigning i salget inden for handel på 1, pct., hvorunder navnlig handel med biler og motorcykler steg,7 pct. Stigningen i oktober skal ses i lyset af et stort fald i september, som primært kan tilskrives indførelsen af et nyt system til måling af bilernes brændstofforbrug. Der var ligeledes fremgang i industrien, hvor salget steg 1,3 pct. i oktober. Branchen udgør godt pct. af firmaernes samlede salg ekskl. energi. Salget i branchen transport trak ligeledes op med en stigning på 1,7 pct. (omtrent 1 pct. af salget ekskl. energi). I modsat retning trak et fald i bygge og anlæg, hvor salget faldt,8 pct. Firmaernes salg til eksportmarkederne mv. var omtrent uændret i oktober, mens det indenlandske salg ekskl. energi steg, pct. Målt ved et tre-måneders glidende gennemsnit steg det samlede salg ekskl. energi, pct., mens firmaernes salg til eksportmarkederne steg 1,3 pct., jf. figur 1.1. Det bemærkes, at firmaernes salg løbende revideres, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur 1.9 Figur 1.1 Firmaernes salg ekskl. energi 3 3 Firmaernes salg ekskl. energi (tre måneders glidende gennemsnit) Indeks (1=1) Indeks (1=1) I alt Indenlandsk salg Eksport mv. Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Eksport mv. omfatter både eksport samt indberetning af ikkemomspligtige varer og ydelser. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning.

7 Side 7 af 19 Uændret inflation i november Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var,8 pct. i november, jf. figur Inflationen var dermed uændret i forhold til oktober. Udviklingen skyldes dels en prisstigningstakt på varer på, pct. og dels en prisstigningstakt på tjenester, der faldt,1 pct.-point til 1, pct. Det er i høj grad undergruppen boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, der trækker den samlede årsstigningstakt op, hvor vækstbidraget fra husleje er steget til, pct.-point i november. Faldende bidrag fra sommerhusleje, charterrejser og tøj trækker derimod det samlede indeks ned. Kerneinflationen, der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, steg,1 pct.-point til,7 pct. i november, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Figur 1.1 Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation

8 Side 8 af 19 Eksporten af varer og tjenester steg i oktober Eksporten af varer steg med 1, pct. i oktober i forhold til september, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur Set over de seneste tre måneder er vareeksporten vokset med,1 pct. Den traditionelle vareeksport (ekskl. skibe og fly mv.), som foregår fra dansk grund, er steget med,8 pct. i oktober. Det er drevet af fremgang i en lang række varer, hvor kun eksporten af kemiske produkter mv. faldt. Set over de seneste tre måneder er den traditionelle vareeksport faldet med, pct. Eksporten af tjenester steg med,3 pct. i oktober, og en tilsvarende stigning ses over de seneste tre måneder, jf. figur 1.1 For året til dato er vareeksporten vokset med, pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Tjenesteeksporten er steget med 1, pct. sammenlignet med samme periode i 17, når der korrigeres for en ekstraordinær betaling for brug af et patent i 1. kvartal 17. Importen af varer steg med 1, pct. i oktober, mens importen af tjenester steg med,7 pct. I den seneste tre-måneders periode er vareimporten vokset med, pct., mens tjenesteimporten er faldet med,7 pct. Figur 1.13 Figur 1.1 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder.

9 Side 9 af 19 Mindre overskud på betalingsbalancen i oktober Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 11,7 mia. kr. i oktober, hvilket er 1,8 mia. kr. mindre end i september, jf. figur 1.1. Det er især en større import af tjenester, der trækker overskuddet ned. Tjenestebalancen viste et underskud på,7 mia. kr., hvilket er 1, mia. kr. mindre end i september. Overskuddet på varebalancen udgjorde, på linje med september, 11,3 mia. kr. i oktober. Overskuddet af løn- og formueindkomst faldt med, mia. kr. til 3,8 mia. kr., mens underskuddet på de løbende overførsler var,3 mia. kr. mindre end i september. For året til dato var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 11,7 mia. kr., hvilket er ca. mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur 1.1. Det skyldes især et mindre overskud på vare- og tjenestebalancerne, som ligger henholdsvis, mia. kr. og, mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Det er især en højere import af både varer og tjenester, der har trukket overskuddet på handelsbalancen ned i år. Underskuddet på de løbende overførsler er også større end sidste år, mens overskuddet af løn- og formueindkomsten til gengæld ligger 8,7 mia. kr. højere end i oktober 17. Figur 1.1 Figur 1.1 Betalingsbalance og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster i alt År til dato (oktober) Resterende måneder

10 Side 1 af 19 Husholdningerne trækker bilsalget op i november Der blev købt og leaset 17. biler i november, hvilket er en stigning på, pct. sammenlignet med oktober, jf. figur Derved fortsatte bilsalget med at indhente det store fald i september, som var drevet af en ændring i målemetoden for brændstofforbrug. Mens tilgangen til husholdningerne steg med, pct. i november, faldt tilgangen til erhverv i mindre grad med, pct. Det følger en større stigning i oktober for tilgangen til erhverv på, pct. Faldet i september skal ses i sammenhæng med ikrafttrædelsen af en ny målemetode for brændstofforbrug d. 1. september. Det gav desuden et øget salg af biler godkendt med den gamle metode i august. I faktiske tal er tilgangen af nye biler i alt faldet svagt med, pct. for året til dato sammenlignet med samme periode sidste år. Dette dækker over, at antallet af leasede biler er faldet med knap 8 pct., mens antallet af købte biler er steget med godt pct. Figur 1.17 Antal nyregistrerede biler 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler omfatter såvel køb som leasing af biler.

11 Side 11 af 19. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Figur. Industriproduktionen steg, pct. i oktober. Udviklingen var primært drevet af stigende produktion af investeringsgoder, mens produktionen af energi aftog. Sammenlignet med oktober 17 er industriproduktionen steget med 1, pct. Erhvervstilliden faldt i både service- og fremstillingssektoren i december med henholdsvis, og, indekspoint. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Indeks 7 Indeks Fremstilling Service 3 Anm.: Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond. USA Figur.3 Figur. Inflationen var, pct. i november, hvilket var,3 pct.-point lavere end i oktober. Den lavere inflationsrate skal ses i lyset af faldende energipriser. Kerneinflationen var ligeledes, pct. i november, hvilket var,1 pct.-point højere end i oktober Inflation Kerneinflation - - Forbrugertilliden var uændret i december. Det dækker over en stærkere vurdering af den nuværende situation og svagere forventninger til fremtiden. Indeks Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit Indeks Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. energi og fødevarer.

12 Side 1 af 19 Figur. Figur. Detailsalget var omtrent uændret i november. Sammenlignet med november 17 er detailsalget steget med, pct. Kernedetailsalget steg med, pct. i november og,7 pct. over det seneste år. Indeks (1=1) Indeks (1=1) 1 1 Industriproduktionen steg, pct. i november. Det var primært drevet af en stigende produktion inden for råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Sammenlignet med november 17 er industriproduktionen steget med 3,9 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Detailsalg Kernedetailsalg Kilde: Macrobond. Tyskland Figur.7 Figur.8 Inflationen var,3 pct. i november, hvilket er, pct.-point lavere end i oktober. Udviklingen kan tilskrives en lavere prisstigningstakt på serviceydelser og fødevarer. Kerneinflationen faldt, pct.-point til 1, pct. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren faldt med,3 indekspoint i december. Indekset for erhvervstilliden er på det laveste niveau siden marts 1. Indeks 7 Indeks Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur.7 er inflationen fratrukket prisudviklingen i energi og fødevarer. Erhvervstilliden i figur.8 er målt ved PMI, hvor et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

13 Side 13 af 19 Storbritannien Figur.9 Figur.1 Ledigheden var uændret i oktober på,1 pct. af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen steg med 81. personer, svarende til,3 pct. Industriproduktionen faldt, pct. i oktober. Faldet skyldes en lavere produktion i fremstillingssektoren samt lavere produktion af elektricitet og gas. Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer 3 Indeks (1=1) Indeks (1=1) Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Kilde: Macrobond. Sverige Figur.11 Figur.1 Inflationen var, pct. i november, hvilket er,3 pct.-point lavere end i oktober. Udviklingen var blandt andet drevet af lavere prisstigningstakter for transport og fødevarer. Den underliggende inflation var 1, pct. i november, hvilket er,1 pct.-point lavere end i oktober. Ledigheden steg,1 pct.-point til,1 pct. af arbejdsstyrken i november. Beskæftigelsen steg til,1 mio. personer og er dermed steget,3 pct. siden november 17. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer 1, 9, 8,8 7,, , Forbrugerprisinflation Underliggende inflation Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Kilde: Macrobond og egne beregninger.

14 Side 1 af 19 Norge Figur.13 Inflationen steg, pct.-point til 3, pct. i november. Det er den højeste inflationsrate siden december 1. Stigningen dækker over højere prisstigningstakter på fødevarer, transport og boligbenyttelse. Kerneinflationen var, pct. i november, hvilket er en stigning på, pct.-point fra oktober Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser renset for energipriser og skatteændringer. Kilde: Macrobond. Kina Figur.1 Inflationen var, pct. i november, hvilket er,3 pct.-point lavere end i oktober. Faldet var blandt andet drevet af en lavere prisstigningstakt på fødevarer Kilde: Macrobond.

15 Side 1 af 19 Figur.1 Figur.1 Detailsalget steg 8,1 pct. i november sammenlignet med november 17. Det er den laveste stigningstakt siden maj 3. Industriproduktionen steg, pct. i november sammenlignet med november 17, hvilket er den laveste stigningstakt siden november Kilde: Macrobond. Japan Figur.17 BNP faldt, pct. i 3. kvartal ifølge det endelige estimat. Det er,3 pct.-point lavere end det foreløbige estimat. Faldet kan blandt andet tilskrives et lavere privatforbrug og færre investeringer. Den årlige BNP-vækst var,1 pct. 1 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst

16 Side 1 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den seneste uges udvikling på de internationale aktiemarkeder har været overvejende positiv. Undtagelsen var det amerikanske aktiemarked, hvor S&P faldt 1,7 pct. i løbet af ugen. Det danske OMXC indeks er steget, pct., jf. tabel 3.1. Den seneste uge har både ECB samt den norske centralbank, Norges Bank, holdt rentemøde. Begge fastholdt deres renter, således at den ledende rente i Norge er,7 pct., mens den for euroområdet fortsat er på pct. Renterne på 1-årige statsobligationer er steget svagt i ugens løb, og dermed ser de seneste ugers udvikling med faldende renter ud til at være bremset. Renten på 1-årige danske statsobligationer er således steget med, pct.-point, mens renterne på de amerikanske og tyske statsobligationer er steget hhv., pct.-point og, pct.-point. Olieprisen er i ugens løb steget yderligere med 1, amerikanske dollar, således at prisen for en tønde Brent-olie nu ligger på 1,7 dollar. Den seneste uges stigning i olieprisen skal ses i lyset af, at OPEC-landene og Rusland har besluttet at skære i deres olieproduktion for 19. På trods af de seneste ugers stigninger ligger prisen fortsat på et lavt niveau for 18. Olieprisen er, dollar lavere end toppunktet fra oktober og dollar under niveauet fra starten af året. Det britiske pund er svækket 1 pct. over for euroen i ugens løb, en udvikling der er præget af den aflyste Brexit-afstemning i det britiske parlament. Euroen og kronen er også styrket lidt over for norske og svenske kroner, men til gengæld svækket i forhold til den amerikanske dollar og den kinesiske yuan. Samlet set er den effektive danske kronekurs steget, pct.

17 Side 17 af 19 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 13/1 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,8, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 13/1 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,,1 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,9,1 pct.-point EUR/DKK 7,, pct. Langt realkreditlån,7 -,1 pct.-point USD/DKK 7,93,3 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,1 -,3 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 7,7 -, pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 83,9 -,97 pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,79 -,81 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,78 -,83 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 111,19 -,98 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 88,13,3 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,81,3 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 88,7 -,3 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC 1.,9 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.1-1,8 pct. Danmark,, pct.-point Japan, Nikkei , pct. USA,91, pct.-point Kina, Shanghai composite.3 1,11 pct. Japan,, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 31 1,8 pct. Tyskland,7, pct.-point Storbritannien, FTSE 1.878,9 pct. Storbritannien 1,7, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 1, 1,3 USD Kort (3-mdr.) -,17, pct.-point Brent (DKK),1 1,7 DKK Langt (1-årigt): -,,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

18 Side 18 af 19 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 8 8 1,,,,,, -, -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -1, -, dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. 1-årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 3 dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, ,1, ,,8 dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite 1,,8 dec-1 apr-17 aug-17 dec-17 apr-18 aug-18 dec-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3. angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond.

19