Stevnstrup Børnehave AFTALE DECEMBER 2010

Transkript

1 Stevnstrup Børnehave AFTALE DECEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Stevnstrup Błrnehave og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer. 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Stevnstrup Błrnehave Błrnehave bningstid , fredag Adresse Bymarksvej 16, Stevnstrup 8870 Lang Tlf Stevnstrup.boernehave@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Helle Nielsen Jytte Jłrgensen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 296 timer inkl. lederen P dagogmedhj lpere 81 timer PGU/PAU vrigt personale 62 timer inkl. rengłring Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 0 Błrn 3 til 6 r 83 I alt 83 P dagogiske/ faglige profil I Stevnstrup Błrnehave arbejder vi ud fra vores v rdiord og den anerkendende p dagogik Vi er en funktionsopdelt institution. Stevnstrup Błrnehave er funktionsopdelt. Det vil sige, at den ikke er stueopdelt, men at alle rum i błrnehaven har en bestemt funktion. Vi har musikrum, puderum, udkl dningsrum, v rksted, dukkekrog, spillerum, samt rum til gulvlege, f.eks. biler og klodser. Vi kan let ndre de forskellige funktioner, hvis behovet opst r. 3

4 For at give błrnene tryghed, har de stadigv med deres kontaktvoksne. k tilknytning til stuerne, n r de spiser og har samling Stevnstrup Błrnehaves grundv Rummelighed rdier er: Tryghed Medbestemmelse Sociale relationer En grundregel i Stevnstrup Błrnehave er, at vi i hverdagen er bevidste om, at vi er błrnenes forbilleder. Og at det er os, personalet, der har ansvaret for, at vi lever op til ovenn vnte v rdier. Rummelighed: I Stevnstrup Błrnehave er der plads til alle błrn og for ldre. Vi młder alle ligev rdigt, uanset social status og kulturel baggrund. Vores menneskesyn er, at hvert barn har sin egen personlighed. Vi anerkender det enkelte barn og arbejder ud fra samspilstemaerne i ICDP, hvor vi viser gl de og positivitet overfor błrnene. Vi er en rummelig błrnehave, hvor der er plads til forskellighed og błrn med s rlige behov. Vi anerkender, hvert enkelt barn kommer til os med sin egen baggrund og opdragelse. Ved at v re i lłbende dialog med for ldrene, forsłger vi, s vidt det er muligt, at imłdekomme łnsker, s barnet trives bedst muligt. Vi forholder os til, hvad barnet siger og signalerer. Dette er med til at łge barnets selvv rd og identitet. Barnet kommer til at opleve, at det głr en forskel, at det har indflydelse og at det bliver hłrt. Vi skal hj lpe barnet, n r det młder udfordringer, men uden at overskride dets gr nser. Tryghed: Błrn og for ldre skal v re trygge ved at komme i Stevnstrup Błrnehave. Foruds tningen for, at barnet kan udvikle sin personlighed og kompetencer er, at de skal have en tryg hverdag. N r barnet er trygt, tłr det bev ge sig ud i omverdenen for at udforske, undersłge og l re af den. Vi skaber tryghed for błrnene ved at give dem en genkendelig hverdag med faste holdepunkter, men ogs med plads til spontanitet. Et fast holdepunkt i hverdagen er for eksempel morgensamlingen klokken 9.00, hvor błrnene er p deres stue med en af de voksne, der er tilknyttet stuen. N r barnet starter i błrnehaven, f r familien tilknyttet en kontaktperson. Dette betyder, at b de błrn og for ldre har en bestemt person, som de altid kan komme til, og som har et s rlig kendskab til familien. Medbestemmelse: Ved at błrn tr ffer beslutninger i deres egen hverdag, f r de fłlelsen af, at de har indflydelse, og det głr dem mere selvst ndige. Afh ngig af deres alder og udvikling f r błrnene lov til at tage egne beslutninger. Błrnene bestemmer selv, s l nge vi som personale kan vurdere, at de magter ansvaret og betydningen af de valg, de tr ffer. Vi arbejder efter ICDP samspilstemaerne, og justerer os efter błrnene og taler med błrnene om det, de er optaget af. Hvis flere af błrnene i en periode interesserer sig for f.eks. cirkus, kan vi lave et cirkusforlłb. Medbestemmelse giver błrnene stłrre selvtillid og selvv rd. Og det giver dem mulighed for at v re kritiske i deres valg/ og fravalg. Samtidig łnsker vi, at błrnene l rer, at de ikke altid kan bestemme, men at deres meninger, p demokratisk vis, altid bliver hłrt. Og at de bliver taget alvorligt. 4

5 Sociale relationer: Vi styrker f llesskabet og hj lper błrnene til at indg i relationer/venskaber. Vi l rer dem at tale til hinanden i stedet for at sl eller sparke, n r de fłler sig l st fast i en konflikt. Błrnene l rer at respektere hinandens gr nser og ideer og at afl se, hvad de andre fłler. De l rer at samarbejde, forhandle og lłse konflikter. Det er meget vigtigt for barnet at have kammerater. I samspil med andre mennesker udvikler barnet sociale kompetencer, s det l rer at beg sig socialt og at respektere andre. Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende diagram viser Stevnstrup Błrnehaves fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Stevnstrup Błrnehave priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Hłrhaven Fiskerg rden, Błrnehuset blehaven, Błrnehaven Skovly, Romalt Błrnehave, Stevnstrup Błrnehave, Daginstitutionen Lindehuset, Spentrup Błrnehave og Vuggestue, Błrnehuset Himmeldalen, Błrnehuset Jennumparken og Gr shoppen. M let er: at błrnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at głre brug af nye uprłvede kreative udtryksformer. M let er: at de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes (naturlige) sanser og kreative udtryksformer stimuleres og understłttes. Det kan fx ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materialer, redskaber og optr dener, og hvor de fysiske rum understłtter dette. Der skal v re en bredde i kreativiteten, s man tilgodeser błrnenes st rke sider og ogs udfordrer dem til at eksperimentere med nye udtryksformer. Dette er med til at styrke błrnenes fantasi og kreativitet, ligesom de l rer at udtrykke sig p forskellige m der, og deres begrebsapparat udvides. Derudover er kreative og f lles oplevelser og eksperimenter med til at styrke błrnenes relationer og deres selvtillid og selvv rd. At arbejde med kreativitet kan bne op for andre temaer og s tte spor. lles udviklingsm l. Den enkelte dagin- Initiativer Her beskrives daginstitutionernes initiativer i forhold til de f stitution arbejder med et eller flere af initiativerne. Kreative aktiviteter i naturen og p legepladsen Videreudvikling af de kreative aktiviteter i naturen, bl.a. ved brug af naturens materialer. Derudover skal der v re et łget fokus p, hvordan det fysiske rum ude som inde, kan inddrages som l rings og oplevelsesrum p en kreativ m de. Genbrugs- og naturmaterialer En udvikling i brugen af affald, genbrugs- og naturmaterialer mv., som understłtter barnets l - ringsproces, kreativitet og fantasi og stłtter en udvikling, der fremmer en kultur, der overvejer muligheder for brug af kasserede materialer og dermed tager medansvar for miljł og kultur. Teater/drama, cirkus og fort lling Der łnskes at arbejde med forskellige former for kropsligt og sproglige udtryk ved at głre brug af forskellige former for teater som fx skygge- og dukketeater, virkeliggłrelse af fort llinger og eventyr m.m. Błrnenes indtager en aktiv rolle i den indledende idø-fase, i fremstillingen af kostumer, rekvisitter og udsmykning og i afviklingen af teaterprocessen eller cirkusforestillingen. Aktiviteterne kan have en sammenh ng med den kommende Teaterfestival og Cirkus Krone. Musik, dans og bev gelse Błrnene pr senteres for nye sange, rim og remser, musik, dans og bev gelse, s błrnene udforskes motorisk og kreativt anvender nye musiske udtryk. I den sammenh ng kan błrnene introduceres til forskellige musikinstrumenter, som appellerer til łget fysiske udfoldelse. I aftaleperio- 6

7 den er der fokus p, om błrnene p eget initiativ łger deres kreative udtryk ved at danse, digte, synge og spille musik, n r musikinstrumenterne er tilg ngelige i błrnehłjde. Det kreative rum Der łnskes at eksperimentere med at skabe fysiske rum, som giver mulighed og plads for en mere kreativ udfoldelse. I nogle institutioner skal der fx arbejdes med at skabe stłjd mpende foranstaltninger for derved at give mulighed for mere ro til fordybelse. Andre steder łnskes der at arbejde med det foranderlige rum, s rummet skiftevis kan fungerer som fx malerv rksted, tr v rksted eller dramav rksted el.lign. Flere łnsker at arbejder med legepladsen som et kreativt uderum, der understłtter błrnenes kreative processer. Det kreative samarbejde I aftaleperioden arbejdes der p at indg samarbejdsrelationer p tv rs af institutioner. Det kan v re f lles forestillinger, kunstudstillinger, temaer, videndeling eller finansiering af en kunstner el.lign. De professionelles rolle Inspirerende og udfordrende professionelle voksne er en foruds tning for błrns engagement og l ring i forhold til kreative udtryksformer. Der er I aftaleperioden fokus p, at de professionelle skaber rum for błrnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at sikre, at forskellige former for materialer fx. papir, maling, udkl dningstłj og musikinstrumenter er tilg ngelig i błrnehłjde ogs i vuggestuer, hvor det er forsvarligt. Derudover skal personalet agere som rollemodeller og młde błrnene i deres naturlige kreative processer og sammen med dem eksperimentere og videreudvikle disse. Personalet skal ogs tilegne sig ny viden, inspiration og kompetencer, s det kreative nyt nkes, og man ikke altid głr det, man plejer. Succeskriterier: at błrnene p eget initiativ opsłger kreative aktiviteter og processer, at błrnene p eget initiativ synger, danser og bruger musikinstrumenter, at błrnene fort ller om de kreative processer, der har v ret igennem, at błrnene gennemg r en personlig udvikling fx f r styrket selvtillid og selvv rd eller bliver bedre til at m rke egne lyster og behov, at błrnene udvikler deres egne kreative udtryk, at błrnene indg r i nye legerelationer, at błrnene agerer nysgerrigt, eksperimenterende og bruger deres fantasi, at alle błrn deltager i aktiviteter, de ikke har prłvet fłr, at błrnene har f et styrket deres sanser og motoriske kompetencer at błrnene f r łje p egne nye kompetencer. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Stevnstrup Błrnehave resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Sprog og l ring. F lles udviklingsm l for Błrnehaven Bredstrupsgade, Błrnehaven Nyvang, Kombi, Midgaard, Randers Błrneasyl, Romalt Błrnehave, Stevnstrup Błrnehave. M let er at udvikle błrnenes mange sprog, s ledes de forst r og anvender et nuanceret tale- og kropssprog blandt andet ved at benytte mangfoldige udtryk i et sprogstimulerende l ringsmiljł. M let er ligeledes gennem sprogarbejde at styrke błrnenes evner til at indg i gode sociale relationer. Initiativer Błrnehaverne og de integrerede institutioner har haft fokus p at t nke sprogudviklende aktiviteter ind i błrnenes dagligdag, s ledes der i s vel de daglige som de planlagte aktiviteter er en łget opm rksomhed p błrnenes sproglige kompetencer. Arbejdet med błrnenes sproglige kompetencer er i institutionerne blevet koblet med arbejdet med błrnenes relationer, som blandt andet har resulteret i, at błrnene er blevet bedre til at s tte ord p deres fłlelser, afl se hinandens kropssprog og lłse konflikter via sproget. Błrnehaven Bredstrupsgade har haft fokus p, hvordan de i bedst muligt kan tilrettel gge błrnenes dagligdag s de stimuleres sprogligt og indl ringsm ssigt. De har bl.a. lavet poser med forskelligt indhold, som de taler ud fra sammen med błrnene. Poser anvendes forskelligt afh ngigt af błrnenes aldersgruppe. Błrnehaven Nyvang har arbejdet med sprogets betydning for relationerne błrnene imellem, hvor de bl.a. via Trin for trin har haft fokus p kropssprog og lłsning af konflikter. De har erfaret, at det er et godt afs t for arbejdet og for at udvikle błrnenes empati. Daginstitutionen Kombi har via forskellige tiltag som feriekasser, bogstavlege Hit med lyden, skolestuen og sanggrupper p tv rs af stuer oplevet, at błrnene tłr st frem b de n r det handler om fort lle i grupper, og n r de laver teater. I arbejdet med błrnenes sprogudvikling har de f et positive tilbagemeldinger fra for ldre og skole. Daginstitutionen Midgaard har oplevet, at ved at arbejde med videndeling blandt błrnene, f r de et mere nuanceret ordforr d, og de kan fort lle de andre błrn, hvad de arbejder med i grupperne. Gennem arbejdet med at s tte ord p fłlelser og at kunne l se de andre błrns fłlelser og signaler, har de erfaret, at błrnene er blevet bedre til at samarbejde og til at forhandle sig gennem uenigheder. Randers Błrneasyl har via kreative tiltag, hvor de fort ller l ser og digter rłverhistorier (teater) med błrnene som aktive deltagere, oplevet, at błrnene bliver stłttet i at s tte ord p begreber for det der foreg r i historien. ( F. eks. i deres opdigtede historier om Eliot og Dodo). Ligesom de har arbejdet med at l re błrnene sprogrytme gennem musik, vrłvlesange, rim og remser. Ved at iv rks tte forskellige aktiviteter rettet mod błrnenes sproglige udvikling har Romalt Błrnehave observeret, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen f.eks. ved at pjatte med ord/rim og remser, og ved at hj lpe hinanden med udtale og s tningsopbygning. Derudover oplever de, at błrnenes koncentration til samling omkring weekendbłger/talehatten er forbedret. 9

10 Stevnstrup Błrnehave har bl.a. arbejdet med hłjtl sning, hvor błrnene l rer at stille undrende spłrgsm l, hvor błrnene bliver bedre til at fort lle, til at danne s tninger og bruge deres fantasi. I abc-grupper har de stłrre błrn arbejdet med at s tte ord p fłlelser, lłse konflikter verbalt, og afl se hinandens kropssprog. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Ved at have łget fokus p inddragelse af sprogudviklende aktiviteter eksempelvis i forbindelse med samling, oplever institutionerne, at błrnene er blevet mere nysgerrige p, at l re hvilket bogstav deres eget navn begynder med, samt bogstaver og begreber generelt. Kreative tiltag som poser med forskelligt indhold, arbejde med vrłvlehistorier og teater har fłrt til, at błrnene leger mere med sproget i hverdagen som f.eks. at pjatte med ord/rim og remser samt at błrnene generelt er blevet mere sikre i at udtrykke sig nuanceret, b de n r det handler om faktiske oplevelser, og om fantasi. Flere institutioner har f et positive tilbagemeldinger fra for ldregrupper og skoler om, at de kan m rke det łgede fokus og arbejdet med błrnenes sproglige udvikling blandt andet i form af, at błrnene har en łget sproglig opm rksomhed. Gennem arbejdet med Trin for trin, hvor błrnene l rer at s tte ord p deres fłlelser og at afl se hinandens kropssprog og mimik, har błrnene f et mere mod p at bruge sproget, og de er blevet meget bedre til at argumentere sig ud af konflikter. Flere institutioner har gennem arbejdet med fort llinger erfaret, at błrnene via aktiviteter som eksempelvis feriekasser, Talehatten og weekendbłger styrkes i at st frem og fort l- le deres egen historie. 10