Biblioteksbarometerrapport Måling afsluttet november 2010

Transkript

1 Gladsaxe Bibliotekerne Biblioteksbarometerrapport Måling afsluttet november december 2010 Moos-Bjerre Analyse og Rådgivning Torvegade 32A, 3. sal 1400 København K Mobil: michael@moos-bjerre.dk 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OM BIBLIOTEKSBAROMETERET NULPUNKTSMÅLING OG BENCHMARK KONKLUSION RESULTAT AF BAROMETERMÅLINGEN ANBEFALINGER OPBYGNING AF BIBLIOTEKSBAROMETERET BAROMETER SOM SAMMENSAT MÅL BIBLIOTEKSBAROMETERETS DIMENSIONER SPØRGSMÅLSFORMULERING OG BAROMETERSCORE BAROMETERMÅLING DEN SAMLEDE BAROMETERSCORE FORSKELLE I MÅLGRUPPERNES BAROMETERSCORE PROFILBESKRIVELSER PÅ BRUGERE DER OPLEVER STØRST HENHOLDSVIS MINDST VÆRDI RESULTAT PÅ DE ENKELTE BAROMETERDIMENSIONER SAMFUNDSVÆRDI SERVICE TILFREDSHED PERSONLIG VÆRDI PROFESSIONALISME FAMILIERUM KULTUR TILGÆNGELIGHED FORMIDLING VIDEN FORDYBELSES- OG OPLEVELSESRUM BRUGERINVOLVERING BORGEROPLYSNING INSPIRATION TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE UNDERSØGELSESMETODE DATAINDSAMLING REPRÆSENTATIVITET STATISTISK SIGNIFIKANS OG STIKPRØVEUSIKKERHED HÅNDTERING AF VED IKKE SVAR BILAG 1: BILAGSTABELLER TABELLER MED KRYDS MELLEM BAROMETER, DIMENSIONER OG BAGGRUNDSOPLYSNINGER SVARFORDELING PR. SPØRGSMÅL BILAG 2: SPØRGESKEMAET... 35

3 1 Indledning 1.1 Om biblioteksbarometeret Biblioteksbarometeret er en slags temperaturmåler, der i et enkelt kvantitativt udtryk sammenfatter, hvad bibliotekets værdi og effekt er for brugerne. De opgjorte effekter og værdier er defineret med udgangspunkt i biblioteksloven, der fastsætter, at bibliotekets overordnede formål og tilsigtede effekt er, at bidrage til: Uddannelse Oplysning og Kulturel aktivitet. I biblioteksbarometeret operationaliseres disse langsigtede effektmål til det, vi kan foretage aktuelle og anvendelige målinger på. Vi måler effekt forstået som den brugeroplevede værdi i forhold til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, som biblioteket tilfører sine brugere gennem sine materialetilbud, sin formidling i bred forstand, oplysning og kulturelle aktiviteter og arrangementer. Kilden til information om brugernes oplevede værdi er brugerne selv. Barometermålingerne baserer sig derfor på spørgeskemaundersøgelser blandt et større antal brugere. Definition af biblioteksbarometer: Biblioteksbarometeret opgør den brugeroplevede værdi af bibliotekets eksistens, ydelser og tilbud. Målingerne gennemføres årligt eller halvårligt og aktuelle målinger sammenholdes med resultatet i tidligere målinger. I biblioteksbarometeret operationaliseres målene fra biblioteksloven. Effekten måles som den brugeroplevede værdi i forhold til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet, som biblioteket tilfører brugerne gennem materialetilbud, formidling, oplysning og kulturelle aktiviteter og arrangementer. Effekten opgøres samlet som én barometerscore men værdien opdeles samtidig på hver enkelt barometerdimension. Biblioteksbarometerets formål Formålet med biblioteksbarometeret og med at gennemføre tilbagevendende og aktuelle barometermålinger er at få styringsrelevant ledelsesinformation om, hvordan biblioteket performer i forhold til sine målsætninger, hvad der virker, hvilken effekt biblioteket og forskellige indsatser har på brugerne og eventuelt udvalgte målgrupper. Det skal ses i sammenhæng med, at det er stadig mere essentielt at have mange brugere - og have mange brugere, der finder biblioteket værdifuldt og interessant. Det skal også ses i sammenhæng med de stærke krav om effektivisering, hvorefter biblioteket forventes at præstere samme serviceniveau for færre ressourcer. Endelig skal barometeret styrke dokumentationen af bibliotekets evne til at skabe effekt, levere brugerværdi samt value for money i forhold til interessenter i omgivelserne; politikere, forvaltning og samarbejdspartnere. 1

4 Konkret skal barometret bidrage til den løbende tilpasning og sikring af, at biblioteket har de rigtige tilbud og ydelser samt lykkes formidlingsmæssigt i forhold til det, der har værdi for brugerne. Formål med biblioteksbarometeret er: At holde fokus på det vigtigste: Værdi for brugerne Gennemføre aktuelle målinger, der giver input til forbedringer og tilpasninger Kvalificere vurderinger af, hvad der virker og hvad der ikke virker Anspore til systematisk læring Motivere ledere og medarbejdere (give mening, inspirere og tilskynde) Give input til ressourceovervejelser og -prioriteringer Kvalificere markedsføring og PR Tilfredsstille krav fra forvaltning og politikere om øget dokumentation for brugereffekt Bringe mere værdifuld ledelsesinformation end traditionelle undersøgelser af brugernes tilfredshed Supplere statistik om købte materialer, bestand, arrangementer, online ressourcer, udlån, besøg, deltagelse m.v. med effektmål. 1.2 Nulpunktsmåling og benchmark Hver enkelt barometermåling bidrager med ny og selvstændig viden om tingenes tilstand og brugernes aktuelle oplevelser. Men biblioteksbarometeret giver samtidig mulighed for at foretage sammenligninger over tid og med andre biblioteksvæsener Sammenligning over tid på Gladsaxe Bibliotekerne Da biblioteksbarometerundersøgelserne er tilbagevendende kan udviklingen i bibliotekets resultater følges over tid og effekter af indsatser og tilpasninger i mellemliggende perioder kan vurderes i forhold til hinanden. Den første barometermåling udgør en nulpunktsmåling, som fremtidige målinger kan sammenlignes med Sammenligning på tværs af biblioteker Da biblioteksbarometerundersøgelserne gennemføres på flere kommunale folkebiblioteker kan resultaterne på Gladsaxe Bibliotekerne fremadrettet sammenlignes med resultaterne fra andre biblioteker. Der er således mulighed for også at vurdere egne resultater i et benchmark perspektiv. 2

5 2 Konklusion Gladsaxe Bibliotekerne har valgt at bruge biblioteksbarometeret til at højne sin viden om bibliotekets effekt og værdi for sine brugere og som bidrag til fortsat kvalitetsudvikling. Den første biblioteksbarometermåling blandt brugerne af Gladsaxe Bibliotekerne er gennemført i perioden fra den 25. oktober til den 8. november 2010 blandt i alt 921 brugere på 15 år og derover. 2.1 Resultat af barometermålingen Den samlede brugerværdi opgjort på biblioteksbarometeret Barometermålingen viser, at brugerne af Gladsaxe Bibliotekerne i høj grad oplever en positiv effekt og værdi af biblioteket og dets ydelser. Der er således opnået en samlet barometerscore i denne nulpunktsmåling på 5,9 på barometerskalaen, der går fra -10 til 10. Det svarer nogenlunde til, at 90% af brugerne oplever biblioteket som værdifuldt eller meget værdifuldt Brugerværdien på de enkelte barometerdimensioner Den samlet set høje score dækker over væsentlige forskelle i de dimensioner, som biblioteksbarometeret består af. Figur 1: Score for hver enkelt barometerdimension i November Pointscore for hver barometerdimension Samfundsværdi Service Tilfredshed Personlig værdi Professionalisme Familierum Kultur Barometer ialt Tilgængelighed Formidling Viden Fordybelses- og oplevelsesrum Brugerinvolvering Borgeroplysning Inspiration 8,5 7,7 7,3 7,2 7,2 7,2 5,9 5,9 5,7 5,2 4,6 4,2 4,0 3,9 3,6-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 3

6 Det fremgår, at samtlige dimensioner opnår positive vurderinger (over nulpunktet 0 ). Det fremgår også, at der er forskelle på, hvor positivt brugerne oplever og vurderer de enkelte biblioteksbarometerdimensioner. De dimensioner der har opnået den mest positive vurdering er: Samfundsværdi Service Tilfredshed Personlig værdi Professionalisme Familierum. I den anden ende er de mindst positive vurderinger opnået ved dimensionerne: Inspiration Borgeroplysning Brugerinvolvering Fordybelses- og oplevelsesrum Viden Brugerværdien hos forskellige brugergrupper Der er forskelle på, hvor positivt forskellige brugergrupper vurderer Gladsaxe Bibliotekerne. Helt overordnet er der en tendens til, at brugerværdien er særlig høj hos: De ældre brugere Kvinder Brugere med bopæl i 2730 Herlev Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek. I den anden ende er brugerværdien mindst positiv hos: De unge brugere i alderen år Mænd Statistisk signifikans og generalisering fra stikprøve til alle brugere af Gladsaxe Biblioteker Der er foretaget en grundig statistisk analyse af barometermålingens resultater. Herunder ikke mindst af de forskelle, der er mellem de forskellige dimensioner, og mellem forskellige brugergrupper. Der vises og kommenteres som hovedregel kun de resultater, der er interessante dvs. hvor forskellen er af en vis størrelse og statistisk signifikante dvs. at det kan udelukkes, at den fundne forskel blot er en tilfældighed. Et statistisk signifikant resultat betyder, at resultatet fra denne stikprøve på 921 brugerbesvarelser er tilstrækkelig sikkert til at lade sig generalisere til at være repræsentativt for alle Gladsaxe Bibliotekers brugere. Denne lidt restriktive eller forsigtige tilgang anlægges for at være sikker på, at der kun handles på væsentlige og reelle resultater (se endvidere metodeafsnittet for uddybning) Tilfredshedsmåling Som en del af barometermålingen er der gennemført en brugertilfredshedsmåling. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at andelen af brugere, der er enig eller meget enig i, at de alt i 4

7 alt er meget tilfreds med biblioteket er hele 96 %. På barometerskalaen svarer svarfordelingen på dette enkelte spørgsmål til 7,6 point. Tilfredsheden er mindst blandt de årige. Selv i denne gruppe udtrykker 90% af brugerne dog, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Gladsaxe Bibliotekerne. Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek er mere tilfredse end de øvrige brugere. 99% af brugerne af Mørkhøj Bibliotek er tilfredse eller meget tilfredse med Gladsaxe biblioteker. Som barometermålingen i øvrigt, så viser tilfredshedsmålingen et meget flot resultat. 2.2 Anbefalinger Undersøgelsen viser altså, at brugerne alt i alt vurderer Gladsaxe Biblioteker meget positivt. På nogle dimensioner er den oplevede værdi endda så høj, at en opretholdelse af niveauet kan betragtes som meget ambitiøst. På andre dimensioner er vurderingen positiv, men formentlig mulig at forbedre. Samtidig oplever nogle brugergrupper biblioteket og dets ydelser som så værdifulde, at deres værdi næppe kan øges uden en uforholdsmæssig stor ressourceindsats. Andre brugergrupper er imidlertid mere forbeholdne i deres positive vurdering, og i disse grupper kan biblioteket formentlig forbedre brugerværdien med målrettede initiativer og indsatser Anbefalinger til indsatsområder Biblioteket kan forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere nogle indsatser på områderne: Øge brugernes oplevelse af at blive inspireret, når de kommer på biblioteket eller besøger bibliotekets hjemmeside Øge aktiviteter og tilbud, der kræver og fremmer brugernes egen involvering Øge aktiviteter, tilbud og informationsudveksling, der giver oplysning og viden om samfundsforhold, politik og om det at være borger i Gladsaxe og i Danmark Øge oplevelsen af at gå ind i rum med muligheder for fordybelse og oplevelser. Det kan være indsatser af fysisk og materiel karakter (rumopdeling, anden indretning, stillezoner, støjreduktion m.m.), men det kan formentlig også være mere symbol- og kommunikationsmæssige indsatser Øge brugernes oplevelse af at modtage et videnstilbud. Det vil formentlig kræve en kombination af materialetilbud, udstilling, vejledning og kommunikationsmæssige kampagner Anbefalinger til målrettet arbejde med brugergrupper Biblioteket kan også forbedre den samlede brugerværdi ved at fokusere og målrette nogle indsatser på bestemte brugergrupper: Øge og kvalitetsudvikle tilbud og aktiviteter rettet mod de unge brugere. Især i aldersgruppen af årige Øge og kvalitetsudvikle tilbud, der retter sig mod og appellerer til mænd. 5

8 3 Opbygning af biblioteksbarometeret 3.1 Barometer som sammensat mål Rent teknisk består barometeret af et såkaldt additivt indeks. Barometeret er således et sammensat mål, der afdækkes og beregnes på baggrund af 14 dimensioner og tilhørende i alt 20 spørgsmål (plus en række baggrundsspørgsmål). Alle vurderingsspørgsmål besvares med en tilkendegivelse af, hvorvidt man er meget enig, enig, uenig eller meget uenig i udsagn om biblioteket. Det er således en skala bestående af 4 punkter gående fra et meget negativt udtryk til et meget positivt udtryk. I biblioteksbarometeret er det valgt at tilknytte pointene til disse svar på følgende måde: Tabel 1 viser pointtildeling pr. svarmulighed. Tabel 1: Pointtildeling Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved at opgøre besvarelsen i point kan der beregnes en gennemsnitlig besvarelse pr. spørgsmål; en pointscore imellem -10 og 10. Positive tal udtrykker således, at der opleves værdi. Der er herefter beregnet en score pr. dimension ved at tage gennemsnittet af pointtallet på hvert af de spørgsmål, der indgår i pågældende dimension. Hvis der indgår 1 spørgsmål til belysning af 1 dimension er dimensionsscoren lig spørgsmålsscoren, og spørgsmålet indgår med 1/14 i det samlede barometer. Hvis der er anvendt 2 spørgsmål til afdækning af 1 dimension, indgår spørgsmålet med 1/28 i det samlede barometer. Af hensyn til læservenlighed og sammenlignelighed opgøres barometerscoren som gennemsnitstal (i stedet for som sumtal). Der er en række metodiske fordele ved at operere med et sammensat mål som et barometer i stedet for enkelte spørgsmål: Bedre validitet: et enkelt aspekt eller spørgsmål er ikke tilstrækkeligt til at indfange det komplekse begreb værdi for brugerne ift. uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet Bedre reliabilitet: flere spørgsmål rammer mere effektivt end et enkelt, man undgår fejlbedømmelser og man siger noget mere generelt om tendenser og forskelle. Keep it simple : For biblioteket er der mulighed for at overskue et komplekst effektmål som brugerværdi på en simpel, velunderbygget og handlingsorienteret måde. Biblioteket kan nøjes med at analysere på et enkelt nøgletal; barometerscoren, men har samtidig let adgang til mere nuanceret og detaljeret information. 3.2 Biblioteksbarometerets dimensioner De 14 barometerdimensioner er udvalgt på baggrund af kendskab til folkebibliotekets formål, opgave og kontekst samt erfaringer med brugerundersøgelser på biblioteksområdet såvel som andre offentlige serviceydelser. Figur 2 nedenfor vises de dimensioner, der tilsammen afdækker den effekt og den værdi, som brugerne oplever og bedes forholde sig til. 6

9 Figur 2: Biblioteksbarometeret dimensioner. 3.3 Spørgsmålsformulering og barometerscore Hver dimension afdækkes som sagt ud fra et eller flere spørgsmål. Dog således, at hver dimension vægtes lige højt i det samlede barometer. Dette for at sikre at en enkelt dimension ikke får større indflydelse på den samlede barometerscore bare fordi aspektet er mere vanskeligt at måle og derfor skal måles med flere spørgsmål. Dvs. hvis en dimension afdækkes med to spørgsmål, så vægtes hvert af disse spørgsmål med 50 procent af dimensionen. Spørgsmålene skal så præcist som muligt beskrive den ønskede biblioteksdimension. For at brugerne svarer på præcis det tiltænkte forhold skal spørgsmålsformuleringen være præcis og konkret. Spørgsmålene er formuleret som udsagn, brugernes skal vurdere sig enig eller uenig i. Se eksempel i tabel 2 nedenfor. Hele spørgeskemaet fremgår sidst i rapporten. Tabel 2: Eksempel på anvendte spørgsmålsformuleringer. 3. Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? (Sæt ét kryds for hvert udsagn) Når jeg besøger biblioteket og/eller deres hjemmeside, bliver jeg inspireret til mere læsning, lytning m.v. Bibliotekets tilbud giver mig oplysninger og informationer, der er relevante for mig som borger Bibliotekets tilbud giver mig viden om aktuelle og relevante samfundsforhold Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 7

10 I forbindelse med konstruktionen barometeret er svarmulighederne på hvert spørgsmål som sagt tildelt en værdi fra -10 til point tildeles den svarmulighed, der svarer til den mest positive opfattelse af biblioteket på den givne parameter, -10 tildeles den svarmulighed, der svarer til den mest negative opfattelse af biblioteket på den givne parameter. Det vil eksempelvis sige at - i forhold til spørgsmålet Bibliotekets tilbud giver mig viden om aktuelle og relevante samfundsforhold - vil respondenter, der er Meget enig, få værdien 10 på dette udsagn, mens respondenter, der er Meget uenig vil blive tildelt værdien -10. Figur 3: Teoretisk gengivelse af biblioteksbarometeret: -10 point 0 point 10 point Mest negative vurdering af bibliotekets brugerværdi Teoretisk midtpunkt Mest positive vurdering af bibliotekets brugerværdi Det teoretiske midtpunkt på biblioteksbarometeret er Fortolkning af barometerscore Hvordan kan en given barometerscore eller dimensionsscore fortolkes? Pointtal under 0 indebærer, at den samlede vurdering af biblioteket, dets ydelser tilbud og evne til at tilføre brugerne værdi er utilfredsstillende og effekten lille. Omvendt vil pointtal større end 0 indikerer en samlet vurdering af, at biblioteket tilfører brugerne værdi. Hvis gennemsnittet af besvarelserne er 0, så vil det sige, at der er lige mange og/eller ligeså markante positive svar som negative. Et gennemsnit på 5 vil derimod sige, at der er en overvægt af positive vurderinger af biblioteket, og pointscoren kan oversættes til besvarelsen, at brugerne er enige i, at biblioteket tilfører værdi og har positiv effekt på brugerne. 8

11 Barometerscore 4 Barometermåling 4.1 Den samlede barometerscore Undersøgelsens overordnede og samlede resultat udtrykkes i biblioteksbarometerets score. Nedenstående figur 4 viser den samlede vurdering, som biblioteket har opnået hos sine brugere i November 2010, og vil på sigt vise udviklingen i den brugeroplevede værdi. Figur 4: Den samlede barometerscore opnået i måling gennemført November ,5 Barometer ialt 6,0 5,9 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 November 2010 Maj 2011 November 2011 Den samlede barometerscore i den første biblioteksbarometermåling nulpunktsmålingen - gennemført i November 2010 er 5,9. Det er et flot resultat. Den samlede score ligger væsentlig over det teoretiske midtpunkt 0, hvor brugerværdien bliver positiv, og noget over de 5 point, der udtrykker den forholdsvis positive gennemsnitlige brugervurdering; at brugerne er enige i, at biblioteket og dets tilbud og ydelser tilfører sine brugere værdi. Oversat til en svarfordeling svarer det nogenlunde til, at 90% af brugerne er enig eller meget enig i, at biblioteket tilfører brugerne værdi. Gennemsnittet dækker over et væsentligt spænd i brugernes vurderinger. Ud af de i alt 921 brugere, der har deltaget, er der afgivet enkelte meget negative vurderinger og en langt større andel meget positive vurderinger. Minimum er 1 respondent, der sammenlagt har givet -3,5 point og maksimum er 10 respondenter, der har givet de maksimale 10 point. 56% af brugerne ligger over de 5 point, og 27% ligger også over 7 point. 9

12 Figur 5: Gengivelse af biblioteksbarometerets interval: -3,5 point 5,9 point 10 point Mest negative afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi Gennemsnitlig score Mest positive afgivne vurdering af bibliotekets brugerværdi 4.2 Forskelle i målgruppernes barometerscore Barometerscoren er forskellig nogle af brugergrupperne imellem. Der er med andre ord forskelle på, hvor positivt Gladsaxe Biblioteker og deres evne til at give brugerne værdi vurderes afhængigt af brugernes alder, bopæl, uddannelse, om de har børn under 15 eller ej, primære brugsformål og primære bibliotek. Nedenfor kommenteres de forskelle, der er interessante og samtidig statistisk signifikante Hvilken forskel gør alder? Figur 6 viser barometerscoren i de forskellige aldersgrupper. 10

13 Figur 6: Barometerscore i forskellige aldersgrupper. Barometer i forskellige aldersgrupper Uoplyst 6,2 70 år + 7, , , , , , ,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Figuren viser, at de ældste brugere er væsentlig mere positive i deres vurdering end de øvrige aldersgrupper. Gruppen af 70 årige og derover er markant og statistisk signifikant mere positive end de øvrige grupper. I den anden ende er de yngste de årige markant og statistisk signifikant mindre positive end de øvrige aldersgrupper. De ældre brugere oplever altså biblioteket mere positivt og værdifuldt end de yngre grupper. Og det er bemærkelsesværdigt, at de årige er så tydeligt mindre positive end de øvrige Hvilken forskel gør køn? Der er en forskel i besvarelserne mellem kønnene. Figur 7 viser barometerscoren blandt mænd henholdsvis kvinder. 11

14 Figur 7: Barometerscore fordelt på køn. Barometer fordelt på køn Mand 5,7 Kvinde 6,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Kvinder er generelt lidt mere positive end mænd. Forskellen på den samlede barometerscore er ikke så stor (5,7 henholdsvis 6,0), men resultatet er statistisk signifikant, hvilket skyldes, dels at der er mange besvarelser i hver gruppe, dels at den såkaldte standardafvigelse inden for gruppen af mænd henholdsvis kvinder er forholdsvis lille. Forskellen er med andre ord solid. Det afspejler sig også i de forskelle mellem mænd og kvinder, som fremgår af de efterfølgende afsnit om de enkelte barometerdimensioner. I flere af disse tilfælde er forskellen mellem mændenes og kvindernes vurderinger væsentlig større. I alle tilfældene er kvinder mere positive end mænd Hvilken forskel gør bopælen (postnummer)? Figur 8 viser barometerscoren i de forskellige postnumre i kommunen. 12

15 Figur 8: Barometerscore i forskellige postnumre. Barometer fordelt på postnummer Andet 6, Herlev 6, Kgs. Lyngby 6, Søborg 5, Bagsværd 5,8 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Figuren viser, at brugere bosiddende i postnummer 2730 Herlev vurderer biblioteket mere positivt og værdifuldt end de øvrige grupper. Forskellen er stor og samtidig statistisk signifikant Hvilken forskel gør uddannelsesniveau? Der er ofte en sammenhæng mellem vurderingen af biblioteker og brugernes uddannelsesniveau. Sammenhængen er den, at personer med mellemlang og lang videregående uddannelse er mere positive end personer med anden uddannelsesmæssig baggrund. Denne sammenhæng fremkommer ikke i den aktuelle undersøgelse af brugerne af Gladsaxe Bibliotekerne. Der er en svag tendens til, at personer der aktuelt går i folkeskolen eller har folkeskolen som højest afsluttede uddannelse er lidt mindre positive end de øvrige grupper. Men forskellen er hverken stor eller statistisk signifikant. Det kan derfor konkluderes, at den gennemgående positive vurdering af Gladsaxe Bibliotekerne går på tværs af forskellige uddannelsesniveauer. 13

16 4.2.5 Hvilken forskel gør det, om man har børn under 15 år? Der er ingen væsentlig og statistisk signifikant forskel mellem barometerscore blandt brugere med henholdsvis uden børn under 15 år Hvilken forskel gør det primære brugsformål? Der er ingen væsentlig og statistisk signifikante forskelle i barometerscore afhængig af brugernes primære brugsformål. Brugerne af de vidensrelaterede tilbud ser ud til at være lidt mindre positiv end de øvrige, og omvendt ser brugerne af avis, PC m.v. ud til at være lidt mere positiv end de øvrige. Begge forskelle er dog små og ingen af dem er statistisk signifikante Hvilken forskel gør det primære bibliotek? Figur 9 viser barometerscoren fordelt på brugernes primære biblioteker. Figur 9: Barometerscore og primære bibliotek. Barometer fordelt på primære bibliotek Værebro Bibliotek 5,8 Mørkhøj Bibliotek 6,6 Høje Gladsaxe Bibliotek 5,7 Hovedbiblioteket i Gladsaxe 5,8 Bibliografen Bagsværd 5,7 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Figuren viser, at brugerne af Mørkhøj Bibliotek er mere positiv end brugerne af de øvrige biblioteker. Forskellen er stor og statistisk signifikant. Resultatet stemmer godt overens med det fundne resultat ovenfor med hensyn til forskelle i brugervurderinger mellem postnumre (jf. afsnit 4.2.3). Resultatet er samtidig vist i figur 10 nedenfor, der viser, i hvilket postnummer de forskellige bibliotekers brugere er bosiddende. 14

17 Figur 10: Bibliotekets brugere fordelt på postnummer. Hvor kommer bibliotekets brugere fra (procent) 2730 Herlev 2800 Kongens Lyngby 2860 Søborg 2880 Bagsværd Andet Værebro Bibliotek 2 98 Mørkhøj Bibliotek Høje Gladsaxe Bibliotek 100 Bibliografen Bagsværd Hovedbiblioteket i Gladsaxe I alt Figuren illustrerer blandt andet, at Mørkhøj Biblioteks brugere for 79% vedkommende er bosiddende i 2730 Herlev, hvorfor den meget positive vurdering fra disse brugere kan aflæses i både fordelingen efter postnummer og fordelingen efter primært benyttede bibliotek. 4.3 Profilbeskrivelser på brugere der oplever størst henholdsvis mindst værdi På denne baggrund kan der udarbejdes en samlet profil på de brugere, der er mest positive i sin vurdering af biblioteket og dets værdi henholdsvis de brugere, der er mindst positive og mindst tilbøjelige til at finde biblioteket værdifuldt. Opstillingen er stilistisk og ekstrem, og må naturligvis ikke forstås derhen, at fx alle årige eller alle mænd er forbeholdne og kun oplever en mindre værdi af biblioteket. Også blandt disse grupper er der en stor overvægt af brugere, der gennemgående er meget positive i deres vurdering af biblioteket og brugerværdien. 15

18 Tabel 3: De mest loyale og begejstrede hhv. mest forbeholdne brugere. Faktor Loyale og begejstrede brugere Forbeholdne brugere Alder Brugere over 60 år Brugere på år Uddannelsesniveau - - Postnummer 2730 Herlev - Primære bibliotek Mørkhøj Bibliotek - Primære brugsformål - - Køn Kvinder Mænd Brugere m. børn u

19 5 Resultat på de enkelte barometerdimensioner Den samlede barometerscore på 5,9 dækker over væsentlige forskelle i vurderingen af de enkelte dimensioner, som barometeret består af. Nedenstående figur 11 viser vurderingen for hver enkelt barometerdimension, som den score, biblioteket har opnået hos sine brugere i November Figur 11: Score for hver enkelt barometerdimension i November Pointscore for hver barometerdimension Samfundsværdi Service Tilfredshed Personlig værdi Professionalisme Familierum Kultur Barometer ialt Tilgængelighed Formidling Viden Fordybelses- og oplevelsesrum Brugerinvolvering Borgeroplysning Inspiration 8,5 7,7 7,3 7,2 7,2 7,2 5,9 5,9 5,7 5,2 4,6 4,2 4,0 3,9 3,6-10,0-5,0 0,0 5,0 10,0 Først er det værd at bemærke, at samtlige dimensioner opnår positive vurderinger. Dernæst er det interessant, at der er store forskelle i, hvor positivt de enkelte dimensioner vurderes og dermed hvor meget, de bidrager til den samlede positive barometerscore. De dimensioner der har opnået den mest positive vurdering er samfundsværdi (8,5), Service (7,7), Tilfredshed (7,3), Personlig værdi (7,2), Professionalisme (7,2) og Familierum (7,2). 17

20 I den anden ende er de mindst positive vurderinger opnået ved dimensionerne; Inspiration (3,6), Borgeroplysning (3,9), Brugerinvolvering (4,0), Fordybelses- og oplevelsesrum (4,2) og Viden (4,6). I de følgende afsnit undersøges hver barometerdimension nærmere. Heraf fremgår også hvilke faktorer, der især kan arbejdes med for at forbedre den samlede oplevelse af bibliotekets effekt og værdi for brugerne. De kommenteres i rangorden fra den mest positive til den mindst positive score. De grundlæggende tabeller og kryds bag den følgende analyse fremgår af Bilag 1: Bilagstabeller, afsnit 8.1 Tabeller med kryds mellem barometer, dimensioner og baggrundsoplysninger. Herudover er der som nævnt gennemført statistisk test på alle kryds. Så der i hovedreglen kun omtales de forskelle, der både er interessante OG statistisk signifikante. Der kan altså godt i bilagsmaterialet findes andre forskelle, end de her kommenterede, men i de tilfælde er det ikke tilstrækkeligt sikkert, at disse forskelle er reelle og repræsentative, så de bør ikke lægges tillægges betydning som handlegrundlag. 5.1 Samfundsværdi Barometerdimensionen Samfundsværdi opnår en score på 8,5 og er dermed den dimension, der opnår den langt mest positive vurdering fra brugerne. Brugerne vurderer således, at biblioteket har en stor samfundsmæssig værdi. Det er bemærkelsesværdigt, at anerkendelsen af den samfundsmæssige værdi er så stor, så udbredt på tværs af brugergrupperne, og at det er så udtalt, at mange af de også mere forbeholdne og mindre positive brugere i forhold til deres individuelle oplevelser og udbytte alligevel anerkender, at Gladsaxe Biblioteker har stor værdi for samfundet. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (7,2) er væsentlig mindre positive end de årige (8,7) og de 70 årige og derover (9,3) Brugere med folkeskolen som højest afsluttede uddannelse (7,5) vurderer samfundsværdien lavere end gruppen af brugere med mellemlang videregående uddannelse (8,8). 5.2 Service Barometerdimensionen Service opnår en score på 7,7 og er dermed den dimension, der vurderes næstmest positivt. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (6,5) vurderer service lavere end de øvrige grupper og i den anden ende vurderer brugere på 70 eller derover (8,9) serviceniveauet væsentlig højere end de øvrige grupper Brugerne med postnummer 2730 Herlev (8,7) vurderer serviceniveauet højere end brugere fra de øvrige postnumre Brugerne der primært benytter Mørkhøj Bibliotek (8,9) vurderer serviceniveauet højere end brugere af de øvrige biblioteker. 18

21 5.3 Tilfredshed Barometerdimensionen Tilfredshed opnår en score på 7,3 og ligger dermed over gennemsnittet. Dimensionen bidrager væsentligt til en samlet positiv barometerscore. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (5,6) er mindre tilfredse end de øvrige aldersgrupper, og brugerne på 70 år eller derover er mere tilfredse end de øvrige Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek fremstå mere tilfredse end de øvrige brugere. Tendensen er tydelig, men den er ikke statistisk signifikant på det ønskede niveau. 5.4 Personlig værdi Barometerdimensionen Personlig værdi opnår en score på 7,2 og ligger dermed over gennemsnittet, og dimensionen bidrager væsentligt til en samlet positiv barometerscore. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (5,2) oplever at have væsentlig lavere personlig værdi af biblioteket end de øvrige aldersgrupper. I den anden ende skiller brugerne på 70 og derover (8,7) sig ud ved at opleve en meget høj personlig værdi I den lidt mere pudsige afdeling er et resultat med hensyn til det primære brugsformål. Her har de brugere, der ikke har angivet et primært brugsformål de 35 respondenter svarende til ca. 4%, der har svaret ved ikke på spørgsmålet udtrykt en væsentlig lavere personlig værdi (4,9) end de øvrige brugere. Det udtrykker muligvis, at hvis man ikke har et bestemt formål med at anvende biblioteket, så er det vanskeligt at tilføre brugeren en personlig værdifuld oplevelse eller service. Det kræver formentlig mere individuel hjælp, vejledning og opsøgende kontakt at lykkes i forhold til sådanne brugere. 5.5 Professionalisme Barometerdimensionen Professionalisme opnår en score på 7,2 ligesom tilfredshed. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (5,9) vurderer niveauet af professionalisme væsentlig lavere end de øvrige aldersgrupper. I den anden ende skiller brugerne på 70 og derover (8,5) sig ud ved at opleve en meget høj grad af professionalisme på biblioteket Brugere fra 2730 Herlev (8,2) vurderer niveauet af professionalisme højere end brugerne fra de øvrige postnumre Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek (8,4) vurderer niveauet af professionalisme højere end brugerne af de øvrige biblioteker. 5.6 Familierum Barometerdimensionen Familierum opnår en score på 7,2 og ligger dermed over gennemsnittet, hvorved dimensionen bidrager væsentligt til en samlet positiv barometerscore. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (7,7) og de årige (7,3) er mere positive i deres vurdering af biblioteket som familierum end de øvrige. I den anden ende er de årige (5,3) mindre positive. 19

22 Kvinder (7,4) er mere positive end mænd (6,7) i deres vurdering af biblioteket som familierum Brugere der har børn under 15 år (7,7) er mere positive end brugergruppen uden børn under 15 år (6,8) Brugerne der har mellemlang (7,4) eller lang videregående uddannelse (7,4) er mere positive end brugerne, der har folkeskolen som højest afsluttede uddannelse Brugere af de børnerelaterede tilbud (8,4) er væsentlig mere positive i vurderingen af biblioteket som familierum end de øvrige brugergrupper. Det er altså væsentligt, at den umiddelbart primære målgruppe for børnetilbud faktisk oplever et højere familiemæssigt udbytte af biblioteket. Brugerne af Værebro Bibliotek (5,7) er mindre positive i vurderingen af biblioteket som familierum end brugerne af de øvrige biblioteker. 5.7 Kultur Barometerdimensionen Kultur opnår en positiv score på 5,9 svarende til gennemsnittetet for hele barometeret. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (4,5) vurderer bibliotekets bidrag til kultur lavere end de øvrige grupper og i den anden ende vurderer brugere på 70 år eller derover (6,8) kulturbidraget væsentlig højere end de yngste grupper Mænd (5,4) vurderer bibliotekets bidrag til kultur mindre værdifuldt end kvinder (6,2) Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek (6,6) er mere positive end brugerne af de øvrige biblioteker. 5.8 Tilgængelighed Barometerdimensionen Tilgængelighed opnår en positiv score på 5,7. Det er en positiv vurdering, men den ligger under gennemsnittet. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: Brugere der primært benytter Værebro Bibliotek vurderer tilgængeligheden til biblioteket lavere end brugerne af de øvrige biblioteker. 5.9 Formidling Barometerdimensionen Formidling opnår en score på 5,2. Det er en positiv vurdering, men den ligger under gennemsnittet. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De årige (2,6) oplever formidlingen væsentlig dårligere end de øvrige grupper og i den anden ende oplever brugere på 70 år eller derover (7,3) væsentlig bedre end især den yngste gruppe De brugere der har børn under 15 år (4,8) oplever formidlingen som dårligere end brugerne der ikke har børn under 15 år (5,4). 20

23 5.10 Viden Barometerdimensionen Viden opnår en score på 4,6. Det er en positiv vurdering, men den ligger under gennemsnittet. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: Brugere der har børn under 15 år (4,1)) vurderer videnbidraget lavere end gruppen uden børn under 15 år (5,0) Brugere af de videnrelaterede tilbud (5,3) vurderer videnbidraget højere end brugerne, der primært benytter bibliotekernes oplevelses- (4,4) og børnetilbud (4,0). Det er altså væsentligt, at den primære målgruppe for videnstilbud faktisk oplever et højere vidensmæssigt udbytte af biblioteket Brugerne af PC, avis, arrangementer m.v. er tilsyneladende de mest positive, men forskellen er ikke statistisk signifikant på det ønskede sikkerhedsniveau. Det sidste skyldes, at der er få respondenter i gruppen og at der er stor variation i de svar, som disse respondenter har afgivet Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek (5,4) vurderer videnbidraget højere end brugere af Bibliografen Bagsværd Fordybelses- og oplevelsesrum Barometerdimensionen Fordybelses- og oplevelsesrum opnår en score på 4,2. Det er en positiv vurdering, men den er væsentlig lavere end gennemsnittet, og er én af de dimensioner, der bidrager mindst positivt til det samlede barometer. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: Mænd (3,7) vurderer bibliotekets evne til at tilbyde fordybelse- og oplevelsesrum lavere end kvinder (4,6) Brugere med bopæl i 2730 Herlev (5,8) er mere positive end brugere med bopæl i 2880 Bagsværd (3,8) Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek (5,5) er mere positive end brugerne af de øvrige biblioteker Brugerinvolvering Barometerdimensionen Brugerinvolvering opnår en score på 4,0. Det er en positiv vurdering, men den ligger væsentlig under gennemsnittet, og er én af de dimensioner, der bidrager mindst positivt til det samlede barometer. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: Mænd (3,6) er mindre positive end kvinder (4,3) i deres vurdering af biblioteket som sted med brugerinvolverende tilbud. 21

24 5.13 Borgeroplysning Barometerdimensionen Borgeroplysning opnår en score på 3,9. Det er en positiv vurdering, men den ligger væsentligt under gennemsnittet, og er den dimension, der bidrager næstmindst positivt til det samlede barometer. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: De 70 årige og derover (6,3) vurderer bidraget til borgeroplysning væsentlig højere end de øvrige grupper Brugerne der har børn under 15 år (3,3) vurderer bidraget til borgeroplysning lavere end de brugere der ikke har børn under 15 år (4,3) Inspiration Barometerdimensionen Inspiration opnår en score på 3,6. Det er en positiv vurdering, men det er den klart mindst positivt bedømte dimension af barometeret, hvorfor det også er den dimension, der påvirker det samlede barometer mest negativt. Der er forskelle i vurderingerne brugergrupperne imellem: Inspirationen vurderes væsentlig højere blandt de ældre brugere end de yngre. De årige (0,5) vurderer inspirationen på tæt ved nul. De 70 årige og derover (5,6) vurderer derimod evnen til at inspirere langt mere positiv og tilnærmelsesvist på niveau med det samlede gennemsnit for barometeret. Inspiration er således den dimension, som mest deler vandene mellem brugerne. 22

25 6 Tilfredshedsundersøgelse Som en del af den samlede undersøgelse er der også gennemført en tilfredshedsmåling. Der foretages særskilt afrapportering på dette spørgsmål, fordi Gladsaxe Bibliotekerne anvender dette resultat i sin årlige afrapportering til byrådet. Derfor vises nedenfor svarfordelingen på den del af det samlede biblioteksbarometer, der vedrører det enkelte spørgsmål, der handler om brugerens samlede tilfredshed med biblioteket. Tabel 4 viser svarfordelingen på det generelle tilfredshedsspørgsmål. Tabel 4: Svarfordeling på spørgsmål om tilfredshed. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg er alt i alt meget tilfreds med biblioteket? Antal Procent Meget uenig 1 0% Uenig 23 2% Enig % Meget enig % Ved ikke 16 2% Hovedtotal % Det fremgår, at andelen af brugere, der enten er enig eller meget enig er hele 96%. Det er således en meget høj andel af brugerne, der er tilfredse. Der er enkelte mindre forskelle i graden af tilfredshed de forskellige brugergrupper imellem: De årige er mindre tilfredse end de øvrige aldersgrupper. 90% af de årige er dog tilfredse eller meget tilfredse. Brugere der primært benytter Mørkhøj Bibliotek er mere tilfredse end de øvrige brugere. 99% af brugerne af Mørkhøj Bibliotek er tilfredse eller meget tilfredse med Gladsaxe biblioteker. 23

26 7 Undersøgelsesmetode 7.1 Dataindsamling Indsamling af svar fra Gladsaxe Bibliotekernes brugere er sket ved en kombination af 2 indsamlingsmetoder: Elektronisk besvarelse via direkte invitation Fysisk besvarelse af papirskemaer udlagt på alle betjeningssteder. Hovedvægten er lagt på indsamling via direkte invitation, og det er også ad denne vej, at langt hovedparten af besvarelserne er indkommet. Denne indsamlingsmetode er anvendt fordi det øger undersøgelsens kvalitet og repræsentativitet, at der er taget direkte kontakt til et stort antal tilfældigt udvalgte brugere og fordi det har givet mulighed for at foretage rykkerprocedure blandt de inviterede brugere, der ikke har afgivet svar. Da biblioteket har adresser på en stor del af deres aktive lånere, der benytter sig af services, er der oplysninger på et bredt udsnit af bibliotekets brugere. Heraf har Moos-Bjerre tilfældigt udvalgt et udsnit af brugere i alderen 15 år og opefter. Der blev leveret i alt invitationer til et tilfældigt udsnit af brugere. Via link i mailtekst er brugerne tilgået det elektroniske spørgeskema via unik adgang pr. bruger. Biblioteket har forestået indtastning af de fysiske besvarelser, der er indkommet på papirskema. Der har været givet svarfrist på 14 dage. 7.2 Repræsentativitet Der er indkommet i alt 921 besvarelser. Det har givet et solidt datagrundlag og en væsentlig repræsentativitet samlet set og indenfor for forskellige undergrupper. Ud af de inviterede er der indkommet besvarelse fra 836 brugere. Det svarer til en svarprocent på 43%, hvilket er fuldt ud tilfredsstillende for undersøgelsen. 7.3 Statistisk signifikans og stikprøveusikkerhed Undersøgelsen omfatter et stort udsnit af bibliotekets brugere (921 personer indgår). Ikke desto mindre er der netop tale om et udsnit eller en stikprøve af populationen af alle bibliotekets brugere. Derfor er undersøgelsesresultaterne altid forbundet med en vis grad af usikkerhed. Det er vigtigt, når man vil sammenligne barometerscore over tid eller når man finder forskelle i barometerscore imellem forskellige brugergrupper. Når vi i denne undersøgelse finder en gennemsnitlig barometerscore på 5,9, så betyder det i virkeligheden, at gennemsnittet for samtlige brugere af Gladsaxe Bibliotekerne med 95% sikkerhed er mellem 5,53 og 6,26. Der er foretaget en grundig statistisk analyse af barometermålingens resultater. Herunder ikke mindst af de forskelle, der er mellem de forskellige dimensioner, og mellem forskellige brugergrupper. Der vises og kommenteres som hovedregel kun de resultater, der er interessante dvs. hvor forskellen er af en vis størrelse og statistisk signifikante på et 95% signifikansniveau dvs. at det kan udelukkes, at den fundne forskel blot er en tilfældighed. Et statistisk signifikant 24

27 resultat betyder, at resultatet fra denne stikprøve på 921 brugerbesvarelser er tilstrækkelig sikkert til at lade sig generalisere til at være repræsentativt for alle Gladsaxe Bibliotekers brugere. Denne lidt restriktive eller forsigtige tilgang anlægges for at være sikker på, at der kun handles på væsentlige og reelle resultater. 7.4 Håndtering af Ved ikke svar Ved alle de 20 spørgsmål, der indgår i biblioteksbarometeret har respondenterne i undersøgelsen også haft mulighed for at svare Ved ikke. Det er nødvendigt at medtage disse svarmuligheder, da respondenter, der ikke har kendskab til et specifikt forhold eller af anden årsag føler sig ude af stand til at svare på et specifikt aspekt ved biblioteket, ikke bør tvinges til at udtrykke en holdning. Hvis respondenter tvinges til at tage stilling til spørgsmål, som de reelt ikke føler, de ved noget om, risikeres det, at de i stedet svarer arbitrært, hvilket ødelægger validiteten af undersøgelsen. Med mindre at en respondent har svaret ved ikke til alle eller hovedparten af spørgsmålene er det naturligvis samtidig ønsket, at respondentens besvarelse indgår i afdækningen og opgørelsen af det samlede biblioteksbarometer. Problemet er løst ved at indsætte den gennemsnitlige værdi på hvert spørgsmål i de få tilfælde, hvor der er svaret ved ikke. Det vil altså sige, at for spørgsmålsvariablen Bibliotekets tilbud giver mig viden om aktuelle og relevante samfundsforhold, hvor gennemsnitsværdien er beregnet til 2,5, vil de respondenter, der her har svaret Ved ikke blive tildelt værdien 2,5. På denne måde sikres det, at effekten af Ved ikke - besvarelser bliver neutral. 25

28 8 Bilag 1: Bilagstabeller 8.1 Tabeller med kryds mellem barometer, dimensioner og baggrundsoplysninger Tabel 5: Kryds med aldersgrupper. Alder Uoplyst I alt Barometer ialt 4,4 5,4 6,0 5,6 5,8 6,2 7,1 6,2 5,9 Service 6,5 6,9 7,5 7,4 7,6 8,3 8,9 8,3 7,7 Professionalisme 5,9 7,0 6,9 7,1 7,3 7,7 8,5 7,7 7,2 Tilgængelighed 5,3 5,6 5,6 5,4 5,6 5,8 6,7 6,6 5,7 Formidling 2,6 4,4 5,1 4,7 5,0 6,1 7,3 6,5 5,2 Inspiration 0,5 2,0 3,9 3,2 3,5 4,4 5,6 4,7 3,6 Borgeroplysning 1,8 2,8 3,9 3,3 4,0 4,6 6,3 4,3 3,9 Viden 4,9 4,5 4,3 4,3 4,8 5,1 5,4 4,7 4,6 Kultur 4,5 5,6 6,0 5,5 6,0 6,2 6,8 5,8 5,9 Fordybelses- og oplevelsesrum 2,5 4,4 4,9 4,1 4,0 3,9 5,1 3,8 4,2 Familierum 5,3 6,9 7,7 7,3 7,1 6,9 6,9 7,2 7,2 Brugerinvolvering 3,2 3,4 4,5 3,7 3,7 4,4 4,8 3,4 4,0 Tilfredshed 5,6 6,9 7,6 7,2 7,4 7,3 8,1 6,7 7,3 Personlig værdi 5,2 6,5 7,2 7,1 7,2 7,6 8,7 7,2 7,2 Samfundsværdi 7,2 8,4 8,5 8,3 8,4 8,7 9,3 9,4 8,5 Tabel 6: Kryds med køn. Køn Kvinde Mand I alt Barometer ialt 6,0 5,7 5,9 Service 7,6 7,8 7,7 Professionalisme 7,3 7,2 7,2 Tilgængelighed 5,7 5,6 5,7 Formidling 5,3 5,0 5,2 Inspiration 3,7 3,4 3,6 Borgeroplysning 4,0 3,8 3,9 Viden 4,7 4,5 4,6 Kultur 6,2 5,4 5,9 Fordybelses- og oplevelsesrum 4,6 3,7 4,2 Familierum 7,4 6,7 7,2 Brugerinvolvering 4,3 3,6 4,0 Tilfredshed 7,4 7,2 7,3 Personlig værdi 7,3 7,2 7,2 Samfundsværdi 8,5 8,5 8,5 26

29 Tabel 7: Kryds med om man har børn under 15 år eller ej. Børn under 15 Ja Nej I alt Barometer ialt 5,8 6,0 5,9 Service 7,4 7,8 7,7 Professionalisme 7,1 7,4 7,2 Tilgængelighed 5,6 5,7 5,7 Formidling 4,8 5,4 5,2 Inspiration 3,4 3,7 3,6 Borgeroplysning 3,3 4,3 3,9 Viden 4,1 5,0 4,6 Kultur 5,8 6,0 5,9 Fordybelses- og oplevelsesrum 4,4 4,1 4,2 Familierum 7,7 6,8 7,2 Brugerinvolvering 3,8 4,1 4,0 Tilfredshed 7,4 7,2 7,3 Personlig værdi 7,3 7,2 7,2 Samfundsværdi 8,5 8,5 8,5 Tabel 8: Kryds med postnummer. Postnummer 2880 Bagsværd 2860 Søborg 2800 Kongens Lyngby 2730 Herlev Andet Hovedtotal Barometer ialt 5,8 5,7 6,0 6,6 6,3 5,9 Service 7,6 7,4 8,1 8,7 7,9 7,7 Professionalisme 7,0 7,1 7,4 8,2 7,7 7,2 Tilgængelighed 5,6 5,6 5,7 6,0 5,2 5,7 Formidling 5,2 5,0 5,2 5,9 5,2 5,2 Inspiration 3,8 3,3 3,8 4,2 3,5 3,6 Borgeroplysning 3,9 3,8 4,0 4,1 4,3 3,9 Viden 4,5 4,5 4,6 5,2 6,2 4,6 Kultur 5,7 5,8 5,7 6,7 6,4 5,9 Fordybelses- og oplevelsesrum 3,8 4,1 4,4 5,8 5,1 4,2 Familierum 6,9 7,2 7,6 6,9 7,7 7,2 Brugerinvolvering 3,8 3,8 4,1 5,0 4,7 4,0 Tilfredshed 7,3 7,2 7,4 7,8 7,7 7,3 Personlig værdi 7,4 7,0 7,0 8,1 7,5 7,2 Samfundsværdi 8,3 8,4 8,4 9,1 8,9 8,5 27

30 Tabel 9: Kryds med uddannelsesniveau. Uddannelse Folkeskole/ grundskole Student, HF, HH m.v. Erhvervsudd. Kort videreg. Mellemlang videreg. Lang videreg. Uoplyst Barometer ialt 5,5 5,7 6,0 6,0 6,0 5,7 6,5 5,9 Service 7,4 7,3 8,1 7,6 8,0 7,3 8,3 7,7 Professionalisme 6,9 7,2 7,3 7,4 7,5 6,9 7,7 7,2 Tilgængelighed 5,8 5,9 5,7 5,6 5,6 5,7 5,1 5,7 Formidling 4,7 4,9 5,6 5,2 5,4 4,8 6,4 5,2 Inspiration 3,0 2,8 4,0 3,6 3,7 3,5 6,4 3,6 Borgeroplysning 3,9 3,1 4,4 4,3 4,1 3,6 3,4 3,9 Viden 4,9 5,2 4,5 4,9 4,9 4,1 4,9 4,6 Kultur 5,7 6,0 5,7 6,0 6,2 5,6 6,0 5,9 Fordybelses- og 3,6 4,5 4,3 4,6 4,4 3,9 6,3 4,2 oplevelsesrum Familierum 5,9 7,0 6,6 7,2 7,4 7,4 7,1 7,2 Brugerinvolvering 4,8 4,2 4,0 4,3 3,9 3,7 5,1 4,0 Tilfredshed 6,5 7,3 7,5 7,3 7,3 7,4 7,5 7,3 Personlig værdi 6,6 6,3 7,2 7,1 7,4 7,5 7,7 7,2 Samfundsværdi 7,5 8,6 8,4 8,3 8,8 8,5 8,4 8,5 I alt Tabel 10: Kryds med primære brugsformål. Primære brugsformål PC, avis, arrangement m.v. Børnerelaterede tilbud Oplevelsesrelaterede tilbud Videnrelaterede tilbud Uoplyst Barometer ialt 6,2 6,0 5,9 5,8 5,2 5,9 Service 7,6 7,4 7,7 7,8 7,2 7,7 Professionalisme 7,4 6,9 7,3 7,4 7,1 7,2 Tilgængelighed 6,4 5,9 5,6 5,6 4,9 5,7 Formidling 5,9 5,1 5,1 5,2 4,9 5,2 Inspiration 3,7 4,1 3,8 3,1 3,0 3,6 Borgeroplysning 5,1 4,0 3,8 3,9 3,8 3,9 Viden 5,7 4,0 4,4 5,3 3,9 4,6 Kultur 5,9 6,0 6,1 5,6 5,0 5,9 Fordybelses- og 4,7 5,1 4,1 3,9 3,4 4,2 oplevelsesrum Familierum 6,0 8,4 7,0 7,0 6,7 7,2 Brugerinvolvering 4,8 4,3 4,1 3,7 3,4 4,0 Tilfredshed 7,7 7,6 7,3 7,2 6,5 7,3 Personlig værdi 6,8 7,4 7,5 7,2 4,9 7,2 Samfundsværdi 8,7 8,2 8,5 8,6 7,9 8,5 I alt 28

31 Tabel 11: Kryds med primære bibliotek. Primære bibliotek Bibliografen Bagsværd Hovedbib. Gladsaxe Høje Gl. Bibliotek Mørkhøj Bibliotek Værebro Bibliotek Barometer ialt 5,7 5,8 5,7 6,6 5,8 6,8 5,9 Service 7,4 7,5 7,8 8,9 8,2 8,9 7,7 Professionalisme 6,6 7,2 7,2 8,4 7,4 8,2 7,2 Tilgængelighed 5,7 5,8 4,2 6,0 3,9 6,6 5,7 Formidling 4,9 5,0 4,8 6,0 6,6 5,8 5,2 Inspiration 4,4 3,4 2,6 3,8 3,4 5,9 3,6 Borgeroplysning 4,1 3,7 4,6 4,0 4,5 5,6 3,9 Viden 4,1 4,6 5,0 5,4 5,4 6,0 4,6 Kultur 5,4 5,9 6,2 6,6 5,6 6,7 5,9 Fordybelses- og 3,5 4,3 3,9 5,5 3,4 5,5 4,2 oplevelsesrum Familierum 7,3 7,2 7,3 7,0 5,7 8,0 7,2 Brugerinvolvering 3,6 4,0 3,7 5,0 4,0 3,8 4,0 Tilfredshed 7,2 7,3 6,7 8,1 6,6 7,7 7,3 Personlig værdi 7,5 7,0 7,1 8,3 7,7 7,4 7,2 Samfundsværdi 8,4 8,3 8,9 9,2 8,7 9,0 8,5 Ved ikke I alt Tabel 12: Kryds mellem primære bibliotek og postnummer. Hvilket postnummer bor du i? 2730 Herlev 2800 Kongens Lyngby 2860 Søborg 2880 Bagsværd Andet I alt Hovedbiblioteket i Gladsaxe Bibliografen Bagsværd Hvilket af Gladsaxe Bibliotekerne benytter du mest? Høje Gladsaxe Bibliotek Mørkhøj Bibliotek Værebro Bibliotek Ved ikke ,5% 4,4% 0,0% 0,0% 78,7% 0,0% 15,4% ,7% 13,8% 11,8% 0,0% 0,0% 0,0% 7,7% ,8% 64,0% 1,9% 100,0% 16,9% 2,4% 7,7% ,8% 14,3% 85,1% 0,0% 0,0% 97,6% 46,2% ,1% 3,5% 1,2% 0,0% 4,5% 0,0% 23,1% 29

32 Figur 12: Bibliotekernes brugere fordelt på postnummer (andele i procent). Hvor kommer bibliotekets brugere fra (procent) 2730 Herlev 2800 Kongens Lyngby 2860 Søborg 2880 Bagsværd Andet Værebro Bibliotek 2 98 Mørkhøj Bibliotek Høje Gladsaxe Bibliotek 100 Bibliografen Bagsværd Hovedbiblioteket i Gladsaxe I alt

33 8.2 Svarfordeling pr. spørgsmål 1. Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? (Klik én gang for hvert udsagn) Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Jeg oplever en høj grad af venlighed og imødekommenhed hos personalet Jeg oplever en høj grad af professionalisme og faglig viden hos personalet Biblioteket har de materialer (bøger, tidsskrifter, Cd er, DVD er, spil, onlineressourcer m.m.), som jeg søger % 39% 1% 1% 4% % 43% 2% 0% 9% % 53% 11% 1% 4% 2. Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? (Klik én gang for hvert udsagn) Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Bibliotekets ydelser er tilgængelige for mig, når jeg vil bruge dem Personalet er gode til at formidle deres viden til mig Biblioteket er god til at formidle sine tilbud til mig % 49% 9% 1% 2% % 43% 4% 1% 15% % 42% 18% 3% 15% 3. Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? (Klik én gang for hvert udsagn) Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Når jeg besøger biblioteket eller deres hjemmeside bliver jeg inspireret til mere læsning, lytning m.v. Bibliotekets tilbud giver mig oplysninger, der er relevante for mig som borger Bibliotekets tilbud giver mig viden om aktuelle og relevante samfundsforhold % 44% 21% 2% 12% % 47% 14% 2% 20% % 39% 21% 3% 25% 4. Hvor enig eller uenig er du i de følgende udsagn? (Klik én gang for hvert udsagn) Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Biblioteket gør mig klogere på områder og emner, jeg interesserer mig for Biblioteket er, eller har været, en hjælp for mig i forhold til skole eller uddannelse Biblioteket giver mig gode læse- og/eller lytteoplevelser % 52% 5% 0% 8% % 33% 10% 3% 24% % 46% 2% 0% 6% 31