Kvalitetsrapport 2010

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2010 Randers Kommunes Folkeskoler

2 1. Indledning Fakta om skolerne Skolestłrrelse og gennemsnitlig klassekvotient Elever pr. l rer rsv rk Andel af l rernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Aflyste undervisningslektioner Skolefritidsordninger ( klasse) Elever Elevfrav r Karaktergennemsnit for 9. og 10. klasse Overgang til ungdomsuddannelser Personale Linjefagsd kning Efteruddannelse Sygefrav r IT i skolen Indledning IT i undervisningen IT som kommunikationsmiddel Strategier og tiltag vedr. IT i skolen Opsamling Specialp dagogisk indsats Den specialp dagogiske indsats Enkelt- og gruppeintegration Specialklasser Specialskoler Regionale undervisningstilbud Specialskoler i andre kommuner Klager over vidtg ende specialundervisning Specialskoler i Randers Kommune Firklłverskolen Vesterbakkeskolen Oust Młlleskolen Slutevaluering af p dagogiske l reprocesser (aftalem l) L ringsmiljłer Undervisningsmetoder Naturfag IT skoleintra L sning Sundhed og trivsel Udvikling af skolen som organisation Familieskole/familieklasse Anbefalinger til den videre proces...47 Kvalitetsrapport

3 9. Konklusion Bilag...53 Bilag 1: Antal normalklasseelever fordelt p klassetrin og skole...54 Bilag 2: Antal spor fordelt p klassetrin og skole...55 Bilag 3: Gennemsnitligt antal błrn i normalklasser fordelt p klassetrin og skole...56 Bilag 4: Antal rsv rk, antal elever pr. l rer rsv rk, planlagte undervisningstimer pr. skole...57 Bilag 5: Elevfrav r...58 Bilag 6: Linjefagsd kning for den enkelte skole specificeret p fag og klassetrin. Skole ret 09/ Bilag 7: Gennemsnitlige karakterer for 9. og 10. klasse ved afgangsprłverne Bilag 8: Udgifter til efteruddannelse af l rere...62 Bilag 9: Sygefrav r...63 Bilag 10 Antal elever pr. computer og antal interaktive whiteboards...64 Bilag 11 Aflyste undervisningslektioner 1. januar til 30. juni Bilag 12 Uddrag af samtlige skolers individuelle slutevalueringer...66 Kvalitetsrapport

4 1. Indledning Indev rende rapport er fjerde udgave af Randers Kommunes kvalitetsrapport p skoleomr det. Rapporten omhandler det samlede skolev sen i kommunen inklusiv specialskoler, og refererer til skole ret 2009/10. Rapporten er blevet til i et t t samarbejde mellem skolerne og Błrn og Skole. Det overordnede sigte med rapporten er at tilvejebringe relevant og kvalificeret viden og dokumentation om det kommunale skolev sen til brug for s vel den enkelte skole, forvaltningen som byr - det med henblik p en fortsat kvalitetssikring og udvikling af Randers Kommunes skolev sen. Baggrund Det er et lovgivningsm ssigt krav, at der rligt udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunens skolev sen jf. bekendtgłrelse af 30. november Form let er bl.a. at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for folkeskolen. Kvalitetsrapporten har ydermere til form l at fremme dialogen og systematisere det lłbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling i det kommunale skolev sen, ligesom rapporten skal bidrage til en łget benhed omkring skolev senets kvalitet. Opfłlgning og dialog Med henblik p at sikre en fortsat dialog om skolernes kvalitetsudvikling, fłlges den rlige kvalitetsrapport op af en kvalitetssamtale mellem den enkelte skoles ledelse, skolechefen samt en konsulent fra forvaltningen. Efter gennemfłrelsen af kvalitetssamtalerne, orienteres błrn og skoleudvalget om indholdet og forlłbet af samtalerne. Struktur og indhold Kvalitetsrapporten er bygget op omkring bekendtgłrelsens krav. Dette med det form l at udarbejde en kvalitetsrapport, der giver stłrst mulig mening og anvendelsesmuligheder for s vel skolerne, forvaltningen og byr det i Randers Kommune. Konkret er kvalitetsrapporten bygget op omkring en kvantitativ og kvalitativ del. Kvalitetsrapport

5 Del 1 Rapporten indledes med en pr sentation af den kvantitative del, der refererer til bekendtgłrelsens krav om rammebetingelser og resultater. Efterfłlgende et afsnit, der beskriver arbejdet med IT i skolerne. Afslutningsvis pr senteres den specialp dagogiske indsats, der bl.a. omhandler kommunale udgifter til specialklassetilbud og enkelt- og gruppeintegration. For skolernes individuelle data henvises til bilagsoversigten. Del 2 I anden del pr senteres den kvalitative del af rapporten, der omhandler en vurdering af skolernes p dagogiske processer. I r er vurderingen baseret p skolernes slutevalueringer af deres udviklingsm l, der fremg r af den to rige aftale, skolerne har indg et med byr det. Der pr senteres uddrag fra udvalgte skolers slutevalueringer med udviklingsm lene som overskrifter. Skolerne evaluerer aftalerne - herunder udviklingsm lene - af to omgange. Dels en midtvejsevaluering efter fłrste r, dels en slutevaluering efter andet r. Fremover indg r s ledes enten skolernes midtvejs- eller slutevaluering som dokumentation for kvaliteten af de p dagogiske processer p skolerne. Specialskoler For specialskolerne udarbejdes der et selvst kvantitative som kvalitative del. ndigt afsnit i rapporten indeholdende s vel den Den samlede kvalitetsrapport samt eventuelle handlingsplaner offentliggłres p Randers Kommunes hjemmeside og sendes elektronisk til skolerne. Indsamling af data Til indsamling af de kvantitative data til kvalitetsrapport, er der udarbejdet en individuel skabelon til hver af kommunens skoler. For at sikre dataenes validitet, har forvaltningen udarbejdet en manual over opgłrelses- og beregningsmetoder som supplement til den individuelle skabelon. Kvalitetsrapport

6 Fremadrettet proces Udviklingen af Randers Kommunes kvalitetsrapport skal betragtes som en fortlłbende proces, idet rapporten er et dynamisk redskab, der lłbende bliver gjort til genstand for udvikling p s vel form som indholdssiden. Kvalitetsrapport

7 2. Fakta om skolerne I dette afsnit pr senteres kort de oplysninger, der er karakteristiske for Randers Kommunes skoler. Det drejer sig bl.a. om skolestłrrelse, gennemsnitlig klassekvotient, elever pr. l rer samt planlagte undervisningstimer. Idet hensigten med kvalitetsrapporten er at tegne et samlet billede af Randers Kommunes skolev sen, pr senteres der ikke specifikke oplysninger for den enkelte skole. Kun i de tilf lde, hvor der fremg r m rkbare forskelle, vil oplysningerne fremg p skoleniveau. For specifikke oplysninger om den enkelte skole henvises til bilagsoversigten. 2.1 Skolestłrrelse og gennemsnitlig klassekvotient Figur 1 pr senterer den enkelte skoles stłrrelse baseret p antallet af normalklasseelever i skoleret 2009/10. I figur 2 den gennemsnitlige klassekvotient beregnet p baggrund af elever i normalklasser. Figur 1: Spredning i skolestłrrelse m lt p antal elever i normalklasser, skole ret 2009/ Det fremg r af figuren, at der er v sentlige variationer i skolernes elevgrundlag. Elevgrundlaget varierer mellem 102 elever p Hald-K rby skole og 693 elever p Assentoft Skole. Den grłnne Kvalitetsrapport

8 stolpe markerer en kommunal gennemsnitlig skolestłrrelse p 384 elever. For en n rmere oversigt over den enkelte skoles klassetrin og spor henvises til bilag 1 og 2. Figur 2: Gennemsnitlig klassekvotient 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Den gennemsnitlige klassekvotient varierer betydeligt fra knap 13 elever p Hald-K rby Skole og op til 24 elever p Blicherskolen. Den grłnne markering indikerer en kommunal gennemsnitlig klassekvotient p 20,2 elever. For en n rmere oversigt over antal błrn i normklasser fordelt p skole og klassetrin henvises til bilag 3. Der kan konstateres en st rk sammenh ng mellem skolestłrrelse og klassekvotient. Sammenh ngen viser, at jo stłrre elevgrundlag jo hłjere gennemsnitlig klassekvotient. Kvalitetsrapport

9 2.2 Elever pr. l rer rsv rk Antallet af elever pr. l rer rsv rk er udregnet p baggrund af skolernes egne indberetninger, der vedrłrer skolernes planlagte timer til normalundervisning, den specialp dagogiske indsats, timer til enkelt- og gruppeintegration samt anden tildeling (indskoling). P denne baggrund er der udregnet et samlet rsv rk. Figur 3: Antal elever pr. l rer rsv rk Det fremg r af figuren, at det er variationer mellem antallet af elever pr. l rer rsv rk. Det laveste antal elever pr. l rer rsv rk er p Gjerlev-Enslev Skole med 9,4 elever, mens det hłjeste antal elever pr. l rer rsv rk er p Tirsdalens Skole og Vestervangsskolen med 14,4 elever. Det gennemsnitlige antal elever pr. l rer rsv rk er p 12,4. Sammenlignet med sidste r var det samlede antal elever pr. l rer rsv rk 12,6. Der henvises til bilag Andel af l rernes arbejdstid, der anvendes til undervisning L rernes gennemsnitlige undervisningsprocent er beregnet til 40% for Randers Kommunes skoler (med reference til det klassiske undervisningsbegreb). Langt hovedparten af skolerne har undervisningsprocenter mellem 39 og 42. For mere specifikke informationer henvises til bilag 4. Kvalitetsrapport

10 2.4 Planlagte undervisningstimer Nedenst ende tabel viser elevernes gennemsnitlige rlige skemalagte klokketimer for skole ret 2009/10. De skemalagte klokketimer skal ses i forhold til de vejledende timetal. Tabel 1: Planlagte undervisningstimer skole ret 2009/10. Planlagte klokketimer i alt rlige planlagte undervisningstimer Gennemsnit for skolerne i Randers Kommune Vejledende tim etal fra Undervisningsministeriet (svarende til budgettildelingen) Minimumstimetal fra Undervisningsministeriet Tabel 1 illustrerer de gennemsnitlige planlagte undervisningstimer for Randers Kommunes samlede skolev sen for 1. til 9. klasse (Asferg Skole, Gjerlev-Enslev skole samt Hald-K rby Skole er ikke medregnet grundet antallet af klassetrin). Det kan umiddelbart konstateres, at de gennemsnitlige planlagte undervisningstimer befinder sig under det vejledende timetal, der er meldt ud fra Undervisningsministeriet (fra Randers Kommunes side udmeldes der ressourcer til den enkelte skole til udmłntningen af det vejledende timetal uafh ngigt af elevtallet). Der optr der dog v sentlige variationer skolerne i mellem jf. nedenst ende figur. Kvalitetsrapport

11 Figur 4: Planlagte undervisningstimer for skole ret 2009/10. Pr. skole, gennemsnitlig og vejledende antal klokketimer Det fremg r af figur 4, at der er v sentlige variationer skolerne imellem i forhold til de rlige planlagte undervisningstimer. Timetallet varierer mellem 6990 og 7930 rlige planlagte undervisningstimer. De f rreste planlagte timer kan henfłres til Nłrrevangsskolen og Nyvangsskolen med 6990 timer, mens F rup Skole og Blicherskolen har henholdsvis 7800 og 7930 rlige planlagte timer. Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallet er 6900, mens det vejledende timetal er angivet til 7470 timer. I folkeskoleloven er der fastsat dels et minimums timetal, dels et vejledende timetal. Ved tildelingen af resurser til skolerne i Randers Kommune tages der udgangspunkt i det vejledende timetal. Skolerne har mulighed for at fordele undervisningstimerne p andre m der, s dan at hensynet błrnenes l ring tilgodeses mest muligt. Det betyder, at man p nogle skoler v lger at bruge undervisningstimerne til holddeling, to-l rerordninger, s rlig stłtte eller lignende, n r man synes, det er bedst for eleverne. S danne ordninger betyder, alt andet lige, at eleverne ikke n r op p det vejledende timetal til geng ld skulle de gerne have l rt mere, i de timer de har f et. Minimumstimetallet skal naturligvis opfyldes. Kvalitetsrapport

12 Blicherskolen, Bjerregrav Skole og F rup Skole modtager en s rlig indskolingspulje, hvilket er en af forklaringerne p, at de befinder sig i den hłjere ende af skalaen. Fjernes disse tre skolers s r- lige indskolingspulje, ndres billedet af kommunens gennemsnitlige rlige planlagte timer i nedadg ende retning til ca timer. 2.5 Aflyste undervisningslektioner Tabel 2: Aflyste undervisningslektioner i perioden til Aflyste undervisningslektioner Gennemsnit pr. klasse for folkeskolerne i Randers Kommune 1,4 Gennemsnittet for aflyste undervisningslektioner er lavt. Aflyste undervisningslektioner forekommer prim rt i udskolingen. Ogs p mellemtrinnet er der enkelte aflysninger, mens der i indskolingen n rmest ikke er aflysninger. Aflysninger sker alts prim rt i de store klasser og oftest p grund af akut sygdom, og hvor det kan v re sv rt at finde vikarer fx hjemkundskab i 6. kl. Aflysninger ledsages desuden ofte af opgaver, som kan lłses af eleverne hjemme eller p skolen. Der skal dog fokus p yderligere at nedbringe antallet af aflyste undervisningslektioner. For mere specifikationer se bilag Skolefritidsordninger ( klasse) Der er skolefritidsordninger p alle skoler p n r Nłrrevangsskolen og der er 7 fritidshjem, hvoraf de 4 ligger i Nłrrevangsskolens distrikt. I klasse g r der 3880 elever, hvoraf 3042 frekventerer en skolefritidsordning, mens der er 279 elever, der g r i fritidshjem. Dette betyder, at 86 % af eleverne i klasse benytter skolefritidsordning eller fritidshjem. Sidste r var der 84 % af eleverne, der benyttede ovenn vnte tilbud. I godt halvdelen af skolefritidsordningerne er det over 80 % af eleverne, der benytter sig af tilbuddet, mens det i de łvrige skolefritidsordninger kun er mellem 52 % og 80 % af eleverne. Kendetegnende for de skoler, der har en meget lav d kningsgrad er fłlgende: Kvalitetsrapport

13 lder specielt skolerne i den tidligere Pur- Skoler har en udvidet indskolingsordning, det g hus Kommune. Der er fritidshjem som alternativ i n rheden. Kvalitetsrapport

14 3. Elever I det fłlgende pr senteres oplysninger omhandlende elevernes frav r, elevernes videre f rden p ungdomsuddannelser for henholdsvis 9. og 10 klasse samt elevernes gennemsnitlige karakterer for 9. og 10. klasse fordelt p fag. 3.1 Elevfrav r Med bekendtgłrelsen af 19. maj blev skolernes indberetning af elevernes frav r sk rpet. Det betłd, at skolernes kontrol med elevernes frav r skulle registreres i forhold til fłlgende rsager: Frav r p grund af sygdom Frav r med skolelederens tilladelse Ulovligt frav r Skolernes frav rslister skal ved hver anden m neds begyndelse indsendes til forvaltningen. Opgłrelse af elevfrav 2009 til 31. juli ret klasse for skole ret 2009/10 omhandler perioden fra 1. august Tabel 3: Opgłrelse af elevfrav ret klasse Frav r Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit)* Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit)* Forrige skole r Frav r p grund afsygdom Frav r med skolelederens tilladelse 7,1 2,3 6,4 2,2 Ulovligt frav r 0,9 0,9 Samlet frav r i alt 10,2 9,5 *Opgłrelsen er baseret p indberetninger fra folkeskolerne og specialskolerne Det gennemsnitlige frav r pr. elev er p 10,2 dage, sidste r var det gennemsnitlige frav r i samme periode p 9,5 dage. Spredningen i elevernes frav r varierer imidlertid meget fra skole til skole. Det laveste samlede frav r pr. elev er p 2 dage og det hłjeste er p 16,1 dage jf. bilag 5. 1 Bekendtgłrelse om elevers frav r fra undervisningen i folkeskolen Kvalitetsrapport

15 Tabel 4: Opgłrelse af elevfrav ret i 10. klasserne Frav r Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit) Frav r p grund afsygdom 7,5 Frav r med skolelederens tilladelse 0,3 Ulovligt frav r 1,1 Samlet frav r i alt 8,9 Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit) Forrige skole r 8,2 0,5 2,4 11,2 Det fremg r af tabel 3, at det gennemsnitlige frav r for 10. klasserne er p 8,9 dage pr. elev. Sidste r var elevfrav ret for 10. klasserne i samme periode p 11,2 dage. Det kan konstateres, at frav ret i 10. klasserne er lavere end elevfrav ret i klasserne. Der skal dog głres opm rksomt p, at der ikke er kigget s rskilt p elevfrav ret (0.-9. kl.) opgjort p klassetrin. 3.2 Karaktergennemsnit for 9. og 10. klasse For 9. klasse er der tale om bundne prłvefag, afgangsprłver (FSA). For 10. klasse obligatoriske fag 10. klasse, 10. klasses prłve. Figur 5: Karaktergennemsnit for kommunens 9. klasses elever ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kvalitetsrapport

16 Figur 6: Karaktergennemsnit for kommunens 10. klasses elever ,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kvalitetsrapport

17 3.3 Overgang til ungdomsuddannelser Nedenst ende figurer illustrerer 9. og 10. klasses uddannelsesłnsker pr. 15 marts Figurerne illustrerer s ledes ikke de unges reelle placering og fordeling ved uddannelsesstart. Figuren omfatter kommunens folkeskoler samt de frie grundskoler i Randers Kommune. Kategorien anden uddannelse/ łvrige d kker bl.a. over erhvervsgrunduddannelsen (EGU), anden uddannelse samt elever, der ikke g r direkte i gang med uddannelse eller endnu ikke har udfyldt en uddannelsestilmelding. Figur 7: Uddannelsesłnsker for 9. klasses elever for 2009 Landsgennemsnit 47% 37% 12% Kommunegennemsnit 52% 29% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 10. Klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Anden uddannelse/ vrige I alt omhandler figuren 1115 elevers uddannelsesłnsker. 52% af eleverne (571 elever) v lger at forts tte i 10. klasse enten i et kommunalt 10. klasses tilbud, p en privatskole eller efterskole. 29% (319 elever) v lger en gymnasial uddannelse, mens 16% (172 elever) v lger en erhvervsfaglig uddannelse. Kategorien anden uddannelse/ łvrige omhandler 3% af eleverne (42 elever) og omfatter elever, der v lger en anden uddannelse, ikke g r direkte i gang med uddannelse eller elever der endnu ikke har udfyldt en uddannelsestilmelding. Kvalitetsrapport

18 Figur 8: Uddannelsesłnsker for 10. klasses elever for 2009 Landsgennemsnit 63% 28% Kommunegennemsnit 70% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Anden uddannelse/ vrige I alt omhandler ovenst ende figur 399 elevers uddannelsesłnsker. Heraf v lger 70% af eleverne (281 elever) en gymnasial uddannelse, mens 27% af eleverne (108 elever) v lger en erhvervsfaglig uddannelse. 3% af eleverne (9 elever) v lger en anden uddannelse, g r ikke direkte i gang med uddannelse eller har endnu ikke udfyldt en uddannelsestilmelding. Kvalitetsrapport

19 4. Personale I dette afsnit pr senteres kort oplysninger, der vedrłrer medarbejderkarakteristika og s rlige kompetencer. Det omhandler bl.a. graden af linjefagsd kning, fokus og v gtning af efteruddannelse samt sygefrav r. 4.1 Linjefagsd kning I nedenst ende tabel illustreres den gennemsnitlige linjefagsd kning eller tilsvarende kompetencer for kommunens skoler. Tilsvarende kompetencer refererer til l rere med minimum fem rs undervisningserfaring i et givent fag eller rskurser. Linjefagsd kningen omfatter klassetrinene 1. til og med 9. Figur 9: Linjefagsd kning 100% 90% 80% 96% 92% 90% 77% 84% 92% 76% 81% 83% 89% 87% 80% 74% 70% 65% 60% 50% 40% 30% 20% 10 % 0% Figur 9 illustrerer den procentvise andel af det samlede antal spor p kommunens skoler, der undervises af l rere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. Figuren viser, at der i s rdeleshed er en hłj linjefagsd kning i fagene dansk, engelsk, tysk, matematik og fysisk/kemi, mens fag som kristendom, historie, naturfag og billedkunst har en lav grad af linjefagsd kning. Sammenlignet med sidste r kvalitetsrapport er der sket en markant forbedring af linjefagsd kningen i kristendom med en stigning p 25%, samfundsfag 8%, natur/teknik 7% og geo- Kvalitetsrapport

20 grafi 7%. Modsat er der sket et fald i linjefagsd kningen i tysk med 5%, fysik/kemi 11% og billedkunst 8%. 4.2 Efteruddannelse Efteruddannelse omfatter temadage, p dagogiske dage, teamudvikling, hvor der er tilknyttet en ekstern underviser, samt individuelle kompetenceudviklingsforlłb. Lłn, kłrsels- og kursusudgifter til efteruddannelse omhandler kun l rergruppen. Der er meget store variationer i skolernes udgifter til efteruddannelse. Dette skyldes dels lokale prioriteringer af efteruddannelse, dels kan der v re markante udsving fra skole r til skole r. For specifikke oplysninger om de enkelte skoler henvises til bilag Sygefrav r Sygefrav ret p skolerne inklusive specialskolerne i Randers d kker 1794 medarbejdere i perioden fra 1. august 2009 til 31. juli 2010 (skole ret 2009/10). Sygefrav ret d kker kun frav rsdage grundet sygdom. De omfatter ikke frav rsdage grundet graviditet, barnets 1. sygedag og omsorgsdage. Kvalitetsrapport

21 Figur 10: Sygefrav ret pr. skole i procent af antal fuldtidsarbejdsdage 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Grłnhłjskolen Hobrovejens Skole Munkholmskolen Vorup Skole Nyvangsskolen Korshłjskolen Oust Młlleskolen Gjerlev-Enslev Skole Blicherskolen Rismłlleskolen Assentoftskolen Rytterskolen Hadsundvejens Skole Bjerregrav Skole Nłrrevangsskolen Vestervangsskolen Hornb k Skole Lang Skole Skoler i alt Havndal Skole Kristrup Skole Tirsdalens Skole stervangsskolen Słndermarksskolen Asferg Skole F rup Skole Vesterbakkeskolen Hald-K rby Skole Firklłverskolen Som det fremg r af ovenst ende figur er der markante forskelle skolerne imellem. Det gennemsnitlige frav r for skolerne generelt er p 4,8%. Sidste r var det gennemsnitlige frav r p 4,5% og det foreg ende r p 5,1%. Der er łget opm rksomhed p sygefrav r og i Randers Kommune er der indfłrt et system Opus Overblik, hvor b de forvaltning og institutioner kan fłlge udviklingen i sygefrav ret. I denne sammenh ng ses der is r p sygefrav rsprocenter, hvor en sygefrav rsprocent p mellem 5 7,9 % betegnes som kritisk og en sygefrav rsprocent p over 7,9 % som alarmerende (d rlig). Der er ingen skole, som har en sygefrav rsprocent, der er alarmerende, men 10 skoler, der er under kategorien kritisk. Sidste r var der 1 skole med et alarmerende sygefrav r og 9 skoler med et kritisk sygefrav r. Kvalitetsrapport

22 5. IT i skolen 5.1 Indledning Byr det besluttede i 2008 med IT-strategien, at der skulle ske en fremtidssikret udbygning af skolernes IT-udstyr og kommunikationsveje. Dette skulle v re med til at sikre driftsikkerhed og brugervenlighed p skolerne. Som en del af beslutningen blev der afsat en anl gsbevilling p i alt 32,420 mio. kr. til IT-udbygning p folkeskolerne i perioden 2008 til Investeringen i IT har betydet, at skolerne har f et centrale servere med hurtigere adgang for brugerne. Et tidssvarende netv rk med fiberforbindelse til hver skole og forbedret adgang til servere og hurtigere adgang til det tr dlłse netv rk. Ligesom der med bevillingen er blevet indkłbt computere og interaktive whiteboards, der skal fłre til, at IT i hłjere grad kan integreres i undervisningen. Nogle skoler har satset endnu mere p IT og foretaget en medfinansiering i forhold til den afsatte bevilling for bl.a. at kunne opgradere antallet af computere og interaktive whiteboards p skolen. En ny opgłrelse viser, at gennemsnittet for antal elever pr. computer ligger p 2,2. Hvis de computere, der er 5 r eller derover ikke medregnes, lander gennemsnittet for antal elever pr. computer p 2,6. Undersłgelsen viser ligeledes, at der i łjeblikket er 443 interaktive whiteboards fordelt p de 25 folkeskoler. For at s tte dette i perspektiv kan det n vnes, at der pr. 5. september 2010 var 477 klasser p de 25 skoler. Ses der separat p specialskolerne viser undersłgelsen, at der er en elev pr. computer eller mindre, og i forhold til interaktive whiteboards er der 46 fordelt p de 3 specialskoler. Opgłrelsen fremg r af bilag 10. IT adgange og udstyr er foruds tningen for den p dagogiske anvendelse af IT i undervisningen. For at f et overordnet indblik i, hvor langt skolerne er i arbejdet med IT b de p dagogisk og organisatorisk, er skolerne (skolelederne) blevet spurgt om de p dagogiske tiltag inden for temaerne: IT i undervisningen IT som kommunikationsmiddel Strategi og tiltag vedr. IT i skolen Undersłgelsen er et łjebliksbillede, der viser, hvor skolerne ser sig henne i udviklingen p nuv - rende tidspunkt. Dette betyder ligeledes, at hvis en tilsvarende undersłgelse gennemfłres i slutningen af indev rende skole r, kan billedet se anderledes ud. Kvalitetsrapport

23 5.2 IT i undervisningen IT anvendes i hłj grad som en integreret del af undervisningen p de fleste skoler. Det kan v re i form af elevernes brug af computere og digitale undervisningsmidler som eksempelvis Danske Dyr m.v. I forhold til at udnytte de nye p dagogiske potentialer, som de interaktive whiteboards giver i forhold til faglig l ring, er alle skoler kommet godt i gang, og mange skoler kommet rigtig langt i processen. Eksempelvis har 600 l rere v ret p uddannelse i anvendelsen af interaktive whiteboards i forbindelse med det f lles kommunale indkłb, og der er uddannet en r kke superbrugere. Ses der p anvendelse af IT i forbindelse med undervisningsdifferentiering, er der mange skoler, der i hłj grad anvender IT til at understłtte undervisningsdifferentiering. Eksempelvis anvender flere skoler programmet CD-ORD, hvor eleverne via v rktłjslinjen kan f teksterne l st op og f stłtte til at skrive. Eleverne kan anvende CD-ORD p nettet, i tekstbehandling, i mailprogrammer og i forbindelse med indskannede undervisningsmidler. Dette betyder, at l sesvage elever har bedre muligheder for at fłlge den daglige undervisning. I specialundervisningsłjemed anvender langt de fleste skoler IT til at hj lpe eleverne, og det sker oftest i form af IT-rygs kke eller programmer og v rktłjer, som kan understłtte skrive- og l sevanskeligheder. 5.3 IT som kommunikationsmiddel Der er etableret intra-net p alle skoler, hvor det is r er L rerintra, Elevintra og For ldreintra, der er de mest brugte. L rerintra anvendes i hłj grad p stort set alle skoler, hvilket viser, at det er blevet et almindeligt redskab, som ledere og l rere anvender til intern kommunikation. I forhold til Elevintra anvendes det is r til information vedr. lektier og formidling af elevplaner. I kommunikationen med for ldrene anvendes intra-nettet i hłj grad af godt halvdelen af skolerne (61%), mens der er enkelte skoler, hvor intra-nettet kun anvendes i mindre grad i kommunikationen mellem skole og hjem (18%). Kvalitetsrapport

24 5.4 Strategier og tiltag vedr. IT i skolen I forhold til brugen af kommunikationsmidler har 15 skoler tilkendegivet, at de har udarbejdet retningslinjer for, i hvilket omfang kommunikationsmidler skal anvendes i skolen. Det er is r klare regler for brugen af L rerintra, som skolerne har udarbejdet, og flere skoler tilkendegiver, at de har anvendt L rerintra som eksempelvis den eneste kommunikationsplatform p skolen de seneste r. Flere skoler har ligeledes arbejdet med retningslinjer for brug af For ldreintra, der retter sig b de til l rere og for ldre. Nogle skoler har minimumskrav til, hvor ofte l rere skal tjekke deres beskeder, ligesom nogle skoler har udarbejdet etiske regler omkring den elektroniske kommunikation. Eksempelvis har en skole beskrevet, at beskeder og positiv kommunikation gives via intranettet, mens problematikker eller negativ information gives p anden vis eksempelvis ved at arrangere et młde. Ses der separat p, hvorvidt skolerne har udarbejdet en politik eller materiale omkring anvendelse af sociale medier har 12 skoler tilkendegivet, at de ikke har en specifik politik eller retningslinjer for anvendelse af sociale medier. Enkelte skoler beskriver, at der er udarbejdet en politik for alle medier, eller at anvendelse af sociale medier er beskrevet i deres etiske regler eller indg r i skolens v rdigrundlag. get anvendelse af IT i undervisningen og łget brug af IT som kommunikationsmiddel kr ver, at der s ttes tid og ressourcer af til opkvalificering. P langt de fleste skoler er der lłbende faglige drłftelser af, hvordan IT kan understłtte faglig l ring og undervisningen generelt. Drłftelserne kan foreg i fagudvalg, rgangsteams, i p dagogisk r d, i forbindelse med specialundervisning og lignende. Det er helt klart et fokusomr de p skolerne, og det gribes meget forskelligt an fra skole til skole. En skole fort ller om en IT-baseret undervisningsplatform Elevunivers, som de p skolen lige har drłftet og f et en gennemgang i. P en anden skole har l rerne vist eksempler for hinanden af forskellige forlłb med IT, hvilket har fłrt til etableringen af et medieudvalg, der skal koordinere videndeling. Mens en tredje skole har lagt erfaringsudveksling og opkvalificeringen ud til det p dagogiske servicecenter. Og som en skole fort ller, har de interaktive whiteboards medfłrt en markant interesse for videndeling, hvilket m ske er udtryk for det behov og den udvikling, som investeringen i interaktive whiteboards har fłrt til. Mens der lłbende forekommer drłftelser af anvendelse af IT til at understłtte faglig l ring og undervisningen generelt p de fleste skoler, er billedet lidt anderledes, n r der spłrges ind til, hvorvidt det indg r i MUS (medarbejder-udviklingssamtaler) eller TUS (teamudviklingssamtaler) samtaler, samt om der er en fast praksis for opkvalificering af l rere og p dagoger. Enkelte skoler har Kvalitetsrapport

25 anvendelsen af IT, som en integreret del i samtalerne, og p enkelte skoler drłftes anvendelsen af Elev- og For ldreintra i samtalerne, men p de fleste skoler indg r det ikke som en naturlig del. Spłrges der ind til, hvorvidt der er en fast praksis for opkvalificering, n r det handler om anvendelse af IT, tilkendegiver de fleste skoler, at opkvalificeringen sker, n r der indfłres nye systemer eller redskaber. Ligesom en del af skolerne har IT- vejledere, som understłtter de łvrige l rere i anvendelsen af IT, og som st r for vedligeholdelse. Afslutningsvist spłrges der ind til, hvorvidt skolen har en lokal strategi for udbygning af den tekniske infrastruktur, og flere skoler tilkendegiver, at de har en plan for udbygning af den tekniske infrastruktur. Nogle skoler har valgt at satse p de ldste elever i forhold til udbygning af interaktive whiteboards, b rbare computere og tr dlłst netv rk, mens andre skoler beskriver, at den tekniske infrastruktur drłftes i IT-udvalg, p dagogiske servicecentergrupper eller mellem ledelsen og skolens IT-vejledere. 5.5 Opsamling Det overordnede billede af arbejdet med IT i skolen er, at vi er kommet langt. Kommunegennemsnittet for antal elev pr. computer er 2,2, og der er 443 interaktive whiteboards fordelt p de 25 skoler. P specialskolerne, er der en elev pr. computer eller mindre, og der er 46 interaktive whiteboards fordelt blandt specialskolerne. I forhold til at anvende IT til at understłtte undervisningsdifferentiering og de nye p dagogiske muligheder i undervisningen er halvdelen af skolerne kommet langt i processen, mens den anden halvdel er godt p vej. IT i special-undervisningen anvendes i hłj grad, hvilket bl.a. h nger sammen med, at anvendelsen af IT giver helt nye faglige muligheder for mange af eleverne i specialklasserne og i specialundervisningen generelt. Det anbefales, at skolerne forts tter ovenn vnte udvikling, s ledes der p sigt p alle skoler anvendes interaktive whiteboards eller tilsvarende teknologier i undervisningen i alle fag, samt at IT anvendes i vid udstr kning p alle skoler b de til at understłtte undervisningsdifferentiering og i specialundervisningen. For at sikre en fortsat udvikling af den p dagogiske anvendelse af IT anbefales det ligeledes, at der planl gges uddannelsesforlłb, der skal understłtte udviklingen p de enkelte skoler. Ligesom det anbefales at fastholde et hłjt investeringsniveau i forhold til at udbygge og vedligeholde den tekniske infrastruktur dels p skolerne dels centralt. Kvalitetsrapport

26 IT som kommunikationsmiddel er en af de andre centrale faktorer i udviklingen, og is r L rerintra er meget anvendt p skolerne, mens anvendelse af Elev- og For ldreintra kun sker i nogen grad. Det anbefales derfor, at en łget anvendelse af Elev- og For ldreintra bliver et fokusomr de p skolerne, s ledes at al information p skolerne i lłbet af f r kommer til at foreg elektronisk. I forhold til skolernes strategier og tiltag vedr. IT i skolen arbejder en del af skolerne med mange forskellige tiltag, og flere tilkendegiver, at det łgede brug af IT giver et stłrre behov for nye tiltag, opfłlgning og strategier p omr det. Kvalitetsrapport

27 6. Specialp dagogisk indsats Den specialp dagogiske indsats omfatter mange forskellige tilbud. Det kan eksempelvis omhandle midler til en specialp dagogisk bistand, hvor det er den enkelte skole, der iv rks tter en specialp dagogisk indsats (6.1). Det kan ligeledes v re indsatser i form af enkelt- eller gruppeintegration og specialklassetilbud, der bevilliges via et centralt visitationsudvalg. 6.1 Den specialp dagogiske indsats Skolerne tildeles i alt ca. 30 mio. kr. til den specialp dagogiske indsats p skolerne. Midlerne tildeles ud fra fłlgende tildelingsmodel: 60 % tildeles p baggrund af skolens elevtal og 40 % tildeles efter de 4 mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer, der er fłlgende. Om en af for ldrene har en erhvervsuddannelse. For ldrenes indkomstforhold. For ldrenes besk ftigelsesforhold. Hvorvidt der er 2 for ldre i hjemmet. M let er: at der iv rks ttes en hurtig og forebyggende indsats i forhold til de elever, der kan inkluderes p skolen, at inklusionen p skolen styrkes gennem łgede frihedsgrader og flere handlemuligheder, at eleven i stłrst muligt omfang sikres et individuelt tilrettelagt tilbud i n rmiljłet, og at den didaktiske nyt nkning p skolen styrkes. 6.2 Enkelt- og gruppeintegration Ved enkelt- og gruppeintegration forst s, at en elev eller flere elever tildeles det nłdvendige antal timer til faglig og personlig stłtte i den almindelige klasse. Herved opn r klassen som helhed flere ressourcer til at understłtte undervisningen og den faglige indl ring generelt. Et centralt visitationsudvalg fordeler timerne til enkelt- og gruppeintegration p baggrund af ansłgningerne fra skolerne, der omfatter skolelederens indstilling om elevens eller elevernes udvidede stłttebehov. Kvalitetsrapport

28 I indstillingsskemaet skal der redegłres for fłlgende forhold: Tilrettel ggelse og organisering af elevens undervisning og fritid. Elevens faglige ressourcer. Elevens sociale kompetencer. Elevens personlige og fłlelsesm ssige udvikling. Skole hjem samarbejdet. Skolelederens indstilling. Ud over indstillingsskemaet skal der vedl gges en udredning fra p dagogisk psykologisk r dgivning eller regionshospitalet, der redegłr for elevens stłttebehov. Der anvendes rligt ca.14 mio. kr. til enkelt- og gruppeintegration, og tildelingen af timer til den enkelte elev eller elever ndrer sig lłbende. Tildelingen af timer til enkelt- og gruppeintegration er baseret p elevernes individuelle stłttebehov, hvormed antallet af bevilligede timer til den enkelte skole varierer betydeligt. 6.3 Specialklasser Der er specialklasser p 14 skoler i Randers Kommune med i alt 379 elever i skole ret 2009/10, hvilket er en stigning p 47 elever sammenlignet med foreg ende skole r. Specialklasserne omfatter mange forskellige specialp dagogiske tilbud og elevkarakteristika. Udgifterne til specialklasserne afh nger i hłj grad af, hvor specialiseret og ressourcekr vende tilbuddet er. I alt anvendes der ca. 40 mio. kr. rligt p specialklasseundervisning. 6.4 Specialskoler Randers Kommune har tre specialskoler, Firklłverskolen, Vesterbakkeskolen samt Oust Młlleskolen (samt Satellitten). I alt anvendes der ca. 47 mio. kr. p specialskoleundervisningen. 6.5 Regionale undervisningstilbud Udgiften til elever der modtager et regionalt undervisningstilbud er p ca. 6,5 mio. kr. rligt (prim rt Mellerup Skolehjem og Himmelbjergg rden). Kvalitetsrapport

29 6.6 Specialskoler i andre kommuner Udgiften til elever der frekventerer en specialskole i en anden kommune er p ca. 6,6 mio. kr. (prim rt i Norddjurs- og Syddjurs Kommune samt rhus Kommune). 6.7 Klager over vidtg ende specialundervisning Visitationsudvalgets afgłrelse om henvisning, afslag p henvisning eller tilbagekaldelse af henvisninger til f.eks. specialskoler eller specialklasser kan indbringes for Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning. I skole ret 2009/2010 er der 5 klager til Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning. Kvalitetsrapport

30 Tabel 9: Oversigt over klager til Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning 2009/2010 Klage rsag Antal klager Beslutning Kommunens afgłrelse om: Antal af bevilgede stłttetimer. 2 Klagen vnet har givet for ldrene medhold. Elev 1 var tildelt 4 ugentlige stłttetimer, hvilket ndres til 12 pr Elev 2 var tildelt 7 ugentlige stłttetimer, hvilket ndres til 12 pr Kommunens afgłrelse om: Det n rmere indhold af undervisningsforanstaltningen for den stłttede elev samt antal stłttetimer. 1 Klagen vnet har givet for ldrene medhold. Eleven var tildelt 6 ugentlige stłttetimer til gruppeintegration, som i overensstemmelse med kendelsen ndres til 12 ugentlige stłttetimer til enkeltintegration pr Kommunens afgłrelse om: Antal stłttetimer 1 Klagen vnet har ikke givet for ldrene medhold Kommunens afgłrelse om: Afslag om stłttetimer var mangelfuld, for ldrene łnskede den uddybet 1 Klagen vnet har ikke givet for ldrene medhold. Kvalitetsrapport

31 7. Specialskoler i Randers Kommune Randers Kommune har tre specialskoler, der tilsammen retter sig mod et bredt spekter af elever: Firklłverskolen, Vesterbakkeskolen og Oust Młlleskolen. Hver af skolerne er kendetegnet ved et unikt elevgrundlag og organisering af undervisningen. I nedenst ende foretages en individuel pr - sentation af skolerne ud fra relevante parametre. Afslutningsvis fłlger et indblik i de p dagogiske l reprocesser p specialskolerne. 7.1 Firklłverskolen Firklłverskolen er et heltidstilbud til elever fra 0. til 10. klasse. Elevgrundlaget er karakteriseret ved potentielt normalt begavede błrn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og med sv re ADHD problematikker(damp). I alt har skolen 170 elever, heraf 50 elever fra Randers Kommune. 7.2 Vesterbakkeskolen Vesterbakkeskolen er et heldagstilbud for błrn og unge i alderen 6 til 18 r. Den overordnede m l- gruppe er karakteriseret ved błrn og unge med bl.a. vidtg ende indl ringsvanskeligheder og varig nedsat funktionsevne. Eleverne er opdelt i klasser best ende af 3-5 elever, hvor der tages hensyn til alder og funktionsh mning(er). I alt har skolen 71 elever, heraf 51 elever fra Randers Kommune. 7.3 Oust Młlleskolen Oust Młlleskolen er folkeskolens heldagstilbud til normalt begavede błrn fra 6 til 12 r. Eleverne er karakteriseret ved gennemgribende adf rdsm ssige- eller psykiske problemer, hvor eleverne har behov for et periodevis ophold borte fra den almindelige folkeskole. I alt har skolen 36 elever, alle fra Randes Kommune. 31

32 8. Slutevaluering af p dagogiske l reprocesser (aftalem l) Skolerne indgik i for ret 2008 aftaler med byr det g ldende fra 1. august Som en del af evalueringen af aftalerne udarbejder skolerne en midtvejsevaluering efter skole ret 2008/09 og en slutevaluering efter skole ret 2009/10. Slutevalueringen indg r i denne kvalitetsrapport for Randers Kommunes skolev sen og fungerer som en proces- og statusevaluering af skolens arbejde med deres udviklingsm l. Den beskriver de p dagogiske l reprocesser, der er sat i gang p skolen, for at n de opstillede udviklingsm l, og effekterne heraf. For at opn en ensartethed i skolernes evalueringer er der udarbejdet en skabelon, som understłtter skolerne i deres beskrivelser af status, herunder hvordan de har indsamlet deres viden, og hvordan de har udfoldet deres initiativer, samt i deres refleksioner af, hvad arbejdet har betydet for skolen som helhed og for eleverne, samt hvad de har l rt af processen. Skabelonen skal lłbende revideres i et samarbejde mellem skoler og forvaltning, s ledes den hele tiden optimeres og justeres b de i forhold til skolernes og forvaltningens behov for dokumentation og indsigt i praksis. Skolernes udviklingsm l tager afs t i temaerne i den overordnede błrn og ungepolitik og i helhedsplanen for folkeskolerne i Randers: Relationer L ringsmiljłer Undervisningsmetoder L ring og uddannelse Naturfag L sning Sundhed, kost og motion Sundhed og trivsel 32

33 Błrn med s rlige behov Famileskole/famileklasse Helhedsplanen Skolen som organisation IT Skolerne har udarbejdet en slutevaluering for hvert af deres udviklingsm l, som indeholder nogle rigtig gode refleksioner over udviklingsprocessen, samt beskriver hvilke tegn skolerne oplever, samt refleksioner over, hvordan der skal arbejdes videre med udviklingsm l og initiativer i skoleret 2009/10. I denne kvalitetsrapport er der fokus p, hvilke tegn eller effekter som skolerne har oplevet ind til nu, og dette giver dog kun et lille indblik i skolernes arbejde, men alligevel en oplevelse af alle de gode og vellykkede indsatser og initiativer, som skolerne har sat i gang. Slutevalueringerne vil indg i de kommende kvalitetssamtaler, og de vil i denne sammenh ng danne et godt grundlag for drłftelser af de p dagogiske processer p skolen, og derved medvirke til at kvalificere det p dagogiske tilsyn med skolerne. 33

34 8.1 L ringsmiljłer 11 skoler 2 har valgt at arbejde med at udvikle nye l ringsmiljłer, hvor der er fokus p elevernes l ringsstile, trivsel og sociale kompetencer. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Nye l ringsmiljłer for at fremme rummelighed og inklusion. Holddeling for at understłtte, at undervisningen i hłjere grad tilgodeser den enkelte elevs ressourcer og tager udgangspunkt i elevens behov. Nye og eksperimenterende l ringsmiljłer herunder etablering af kreative udearealer Udvikling af AKT-indsatsen for at styrke elevernes sociale kompetencer. Fokus p at udvikle motiverende og udfordrende l ringsmiljłer for skolens ldste elever (udskolingen). Nedenst ende eksempel viser, hvordan der arbejdes med l det har for elever, medarbejdere og for ldre. ringsmiljłer, samt hvilken betydning Eksempler p tilbagemeldinger vedr. tegn fra skolerne stervangsskolen M l: at skabe et bedre skoleliv for de ldste elever, hvor rammerne for at styrke fagligheden głres mere fleksible, hvor alle elever bevarer og udvikler motivation for skolearbejdet og lysten til at l re. at skolen bidrager optimalt til at udvikle livsduelige unge mennesker, som trives med de faglige, sociale, fysiske og fłlelsesm ssige udfordringer, de oplever. at etablere fysiske og p dagogiske rammer, hvor de unge kan intensivere deres daglige fysiske udfoldelse, l re via bev gelse og forbedre deres kostvaner. : Eleverne har taget det meget naturligt, at de hen over ret bliver inddelt p forskellige hold alt efter undervisningens indhold. Det kan v re opdelinger, der er sket efter interesser, kłn, faglig niveau osv. Dette er med til at łge elevernes l ring og udbytte af undervisningen. Der er i dette skole r arbejdet videre med Cooperativ Learning, og vores erfaring er, at det er bedst for udskolingselever. Eleverne ser frem til fagdage, hvor tiden til fordybelse er stłrre end p almindelige skoledage. L rerne har ligesom eleverne oplevet stłrre engagement ved alternative undervisningsformer som Cooperative Learning og teamsamarbejde er helt naturligt i forbindelse med planl gning, gennemfłrelse og evaluering af undervisningsforlłb. 2 Det er Asferg Skole, Assentoftskolen, Blicherskolen, F rup Skole, Hald-K rby Skole, Munkholmskolen, Rismłlleskolen, Rytterskolen, Vesterbakkeskolen, Vorup Skole, stervangsskolen. 34

35 Rismłlleskolen M l: vil give łget mulighed for holddeling p tv rs af klasser, s eleverne oplever, at undervisningen i hłjere grad er s rligt tilrettelagt for den enkelte, og łget samarbejde mellem l rere og p dagoger : Der er, som resultat af de skemalagte holddelingstimer p rgangene, kommet et langt stłrre fokus p de muligheder det rummer at kunne dele eleverne i hold p tv rs af en rgang. I skole ret er der i skemaet v sentlig flere parallellagte timer p de enkelte rgange. Der er generelt et langt stłrre fokus p at etablere l ringsmiljłer, hvor eleverne aktiveres meget mere i undervisningen og mulighederne for differentiering łges. Fra at arbejde t t i eget klassetrin, er det nu praksis at ogs rgangsteamene arbejder t t sammen. Alle rgangsteam har łnsket mulighed for f lles planl gningstid i forl ngelse af skema. F lleskurset omkring Cooperative Learning har haft stor betydning i praksis. Den didaktiske tilgang blev afprłvet i alle afdelinger. Der var positive tilbagemeldinger fra eleverne ogs p 9. rgang, hvor det is r blev anvendt i danskundervisningen. Her oplevedes aktivitetsniveauet for den enkelte elev generelt hłjt. P baggrund af slutevalueringen, vil vi fortsat arbejde med at udvikle og etablere nye l bl.a. skal omfatte holddelt undervisning og fleksibelt skema. ringsmiljłer, som De łvrige skolers tilbagemeldinger fremg r af bilag 11. Erfaringerne viser, at arbejdet med l - ringsmiljłerne og iv rks ttelse af initiativer for at skabe et bedre l ringsmiljł er af stor betydning dels for elevernes faglige udbytte, dels for undervisningsmiljłet og det sociale miljł. 8.2 Undervisningsmetoder 5 skoler 3 har valgt at arbejde med undervisningsmetoder, hvor der er fokus p samspillet og elevernes indbyrdes relationer i klasserne og l ringssituationen. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Fokus p l ringsmiljłer og inddragelse af elever i l ringsprocessen via undervisningsmetoden Cooperative Learning. Etablering af gode l ringsmiljłer ved implementering af undervisningsmetoden LPmodellen som et p dagogisk v rktłj. Med henblik p at give indblik i, hvilken betydning udviklingsarbejdet har haft p skolerne vil der i nedenst ende blive givet nogle eksempler p, hvordan enkelte skoler har arbejdet med undervisningsmetoderne LP-modellen og Coorperative Learning, samt hvilke erfaringer de har gjort sig. Eksempler p tilbagemeldinger vedr. tegn fra skolerne Grłnhłjskolen 3 Det er Gjerlev-Enslev Skole, Grłnhłjskolen, Kristrup Skole, Słndermarkskolen og Tirsdalens Skole, 35

36 M l: fokus p Cooperative Learning i indskolingen : Alle voksne giver udtryk for, at arbejdet med Cooperative Learning har inspireret til videreudvikling af de forskellige strukturer i metoden. Det har v ret enormt givende at inddrage metoden i arbejdet b de fagligt og socialt. Vi har haft det sjovt og har grinet meget, b de n r vi har udviklet og n r vi har afprłvet Cooperative Learning--aktiviteterne og tilhłrende materialer. Metoden er blevet brugt p for ldremłderne, og det er som om, det siver ud og bliver taget i brug i flere og flere sammenh nge, fx har vi ogs brugt metoden i udviklingsarbejdet med den kommende indskoling samt i udviklingen af udeskole p Grłnhłjskolen. Cooperative Learning er en metode, der er kommet for at blive. Eleverne indl rer og husker bedre via de mange forskellige m der at gentage/łve tingene p. Alle sanser bruges det auditive, visuelle og kropslige - og sammen med sproget og det sociale giver det forst elsen for det, som łves. Dette g lder emner i alle fag. Eleverne finder det naturlig og ok at f hj lp. Eleverne hj lper og samarbejder med alle i klassen uden skelen til bedste ven, fx n r der arbejdes med Quiz og byt. Eleverne hj lper hinanden p tv rs af rgange og klasser fx i emnearbejde, i emneuger, ved l seb nd/ store l ser for sm. Eleverne har taget Cooperative Learning til sig og beder selv om at bruge det til fx at arbejde i makkerpar. Eleverne udvikler sig og lłser opgaven via interaktion (v re p og lytte/tr de tilbage). Eleverne bliver s optaget, at de glemmer tid og sted. Der er en god stemning, n r CL bruges. Kristrup Skole M l: vil implementere LP-modellen (L ringsmiljł og P dagogisk analyse) som nyt p dagogisk v rktłj : Vi har p Kristrup Skole arbejdet med LP-modellen i snart 3 r: Det fłrste r med selve processen inden beslutningen blev taget, og de sidste 2 r har vi arbejdet med modellen i praksis. Vi bruger LP-modellen i flere og flere sammenh nge fx p netv rksmłder med for ldre. Her bruger vi ogs modellen til at analysere de positive opretholdende faktorer. I hverdagen er medarbejderne hurtige til at hente sparring i LP-teamet og s tte handlinger i v rk. Derudover er der en t ttere for ldrekontakt. Flere afholder netv rksmłder uden ledelsens deltagelse, idet de selv fłler sig rustet til at holde dem (de har deres LP team i ryggen). P Kristrup Skole oplever vi: at vi taler samme sprog at medarbejderne ikke st r alene med en problematik/en vanskelig situation at medarbejderne bruger deres bagland (LP teamet) som stłtte i fx. den sv re samtale at błrnene tages p LP młderne, fłr de kommer p fx. koordineringskonferencerne at mange błrn kun bliver drłftet p LP młderne (de n r ikke at blive en sag) allerede efter LP młdet sker der en positiv forandring faldende tal i henvisninger til PPR De łvrige skolers tilbagemeldinger vedr. tegn fremg r af bilag 11. Indfłrelse af nye undervisningsmetoder, hvor der blandt andet arbejdes med strukturer og inddragelse af eleverne i l reprocessen har blandt andet fłrt til, at eleverne er blevet mere bevidste om deres egen l ringsproces, 36

37 deres relationer og samarbejdsformer med de andre elever. Flere skoler beskriver, at indfłrelsen af undervisningsmetoderne ligeledes har stor betydning for medarbejdernes hverdag og oplever, at de anvender metoderne i teamene, i undervisningen og nogle ogs i for ldresamarbejdet. 8.3 Naturfag 3 skoler 4 har valgt at arbejde med de naturfaglige fag med henblik p at styrke den naturfaglige dimension p skolerne blandt ved at skabe nye motiverende former for l ring. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Fokus p de naturfaglige fag for at styrke elevernes interesse og skabe nye motiverende former for l ring. Skabe kontinuitet i den naturvidenskabelige undervisning. Skolerne har p forskellig vis arbejdet med at głre naturfagene mere attraktive og eksperimenterende, s eleverne i hłjere grad finder de fag interessante og tilv lger dem i deres videre skoleforlłb. Der er iv rksat forsłg og indsatser, som bl.a. har styrket den naturfaglige kultur p skolerne. Eksempel p en tilbagemelding vedr. tegn Hornb k skole M l: vil styrke den naturfaglige dimension ved at styrke elevernes interesse og hłjne deres faglige niveau. : Den naturfaglige kultur p skolen er styrket gennem l rernes konkrete arbejde med det specifikke omr de den naturvidenskabelige arbejdsmetode, som alle 9 undervisningsforlłb har haft som grundelement. Dette er ogs styrket i kraft af materielindkłb til netop disse undervisningsforlłb og antallet af l linjefag er łget gennem rekruttering og efteruddannelse. rere med Af FSA karaktergennemsnittet for rene ses for sidste tre r en tendens til et bedre resultat. Karaktererne er steget fra 4,6 til 7,9, n r man ser p de tre naturfag (biologi, geografi og fysik/kemi) under Øt. Med hensyn til słgningen til de tekniske uddannelser er billedet mere uklart. For 2010 er der en tendens til at eleverne efter 9. klasse i hłjere grad v lger STX og tekniskskole frem for 10. kl. og HHX. ndringen er fra 22% til 50% af eleverne. Det kan dog ikke entydigt afgłres, hvor mange af de elever, der słger STX, der v lger naturfaglige forlłb p gymnasiet. Vi er opm rksomme p v rdien af den effekt et udviklingsprojekt og ledelsens deltagelse i det faglige team har. Arbejdet med den naturfaglige kultur har betydet, at vi i n ste skole r vil prioritere den faglige ajourfłring af faggruppen gennem samlet deltagelse i konferencen Fremtidens naturfag eller tilsvarende. Den samme mulighed gives den humanistiske og praktisk/musiske faggruppe p skolen. 4 Det er Hobrovejens Skole, Hornb k Skole og Kristrup Skole. 37