Lang Skole AFTALE JUNI 2010

Transkript

1 Lang Skole AFTALE JUNI

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Lang Skole og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Den overordnede błrn og unge politikken En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleomr det M l og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov llesskaber udar- I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessef bejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tv rfagligt samarbejde L ringsmiljłer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet L ringsmiljłer. 2

3 3. Pr sentation af skolen Elever 564 elever fordelt p 22 normalklasser fra klassetrin og 8 specialklasser (heraf 3 H-klasser og 5 klasser i Satellitten). P-klasserne er specialklasser for elever med behov for s rlige vilk r. Satellittens elever er alle diagnosticerede (autisme, asperger etc) og har behov for forudsigelighed og udfordringer i et s rligt trygt og stimulerende miljł. Personale 10 rengłringsassistenter, 13 SFO-p dagoger (heraf 1 leder og 1 souschef) 12 p dagoger (heraf 10 i Satellitten) 3 sekret rer 4 tekniske servicemedarbejdere (heraf 1 leder og 3 ansat i f llesskab med Munkholmskolen) 58 l rere mv. (heraf 2 ledere, 1 afdelingsleder og 6 l rere i Satellitten, 3 błrnehaveklasseledere) Organisering Skolen er ikke afdelingsopdelt, hverken personale- eller bygningsm ssigt. De mindste klasser har dog lokaler i samme omr de. SFO (178 błrn) har egne lokaler. Specialcentret har sit eget omr de og det samme g lder naturligvis skolebiblioteket mv. De tre P-klasser er placeret hver for sig og de fem klasser i Satellitten er i selvst ndige bygninger i yderkanten af matrikelnummeret. (af p dagogiske grunde). Vi opfatter os som en samlet arbejdsplads og arbejder for at udvikle oplevelsen af f llesskabet. P dagogisk profil Lang Skole er en folkeskole, som udover de ambitioner, krav og forventninger, som ligger i folkeskoleloven, słger at videreudvikle et trygt og stimulerende undervisningsmiljł. Vi stiller krav til den enkelte om en rimelig arbejdsindsats, en respektfuld adf rd og vi appellerer til vores for ldre om engagement og loyal opbakning. Vi har et t t samarbejde mellem special- og normalklasser, hvor udgangspunktet altid tages i den enkelte elev, s ledes at udfordringerne matcher elevens sociale og faglige kompetence. Samarbejdet best r i indt nkning i f llesarrangementer (motionslłb, morgensang, emnedage etc), i undervisning med enkeltintegration og i konkrete undervisningsforlłb, hvor special- og normalklasser arbejder sammen. Vi planl gger skole ret s ledes, at der altid er en nłje afvejet balance mellem den almindelige skoledag med klasser, skema mv. og łvrige arbejdsdage. (temauger, fagdage, lejrskoler, hytteture, ture, alternative skoledage etc.) Vi tilstr ber inspirerende f llesoplevelser, som ogs giver identitet og fłlelsen af mangfoldighed. Vi słger at udnytte store elevers sociale og faglige potentialer i undervisningen og opdragelsen af mindre elever. 3

4 4. Udviklingsm l for skolen Udviklingsm l (F lles udviklingsm l for F rup Skole, Lang Skole og Rismłlleskolen) M l M let er at iv rks tte indsatser p tv rs af fag, inden for fag og p tv rs af fagligheder igennem skoleforlłbet for at videreudvikle l ringsmiljłer. Hensigten er at styrke fagligheden og differentieringen i undervisningen. Skolens begrundelse for valg af tema Lang Skole har gode erfaringer p omr det og er derfor blevet inspireret til at sk rpe indsatsen og videreudvikle metoderne. P indskolingsomr det med et frugtbart samarbejde mellem p dagoger og l rere og p andre klassetrin har vi konstateret muligheder for lłft af undervisningens kvalitet, n r sammenh nge tydeliggłres via tv rfagligt samarbejde, og n r differentiering t nkes ind i planl gningen af den konkrete undervisning. Initiativer Hver skole v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejde med det f l- les udviklingsm l. L sning og l ringsmiljłer L sning er et kulturredskab, som formidler de begreber og det ordforr d, der hłrer til de enkelte skolefag. Derfor er det vigtigt, at l seundervisning is r faglig l sning udbredes til alle fag og er et anliggende for alle l rere. Det er vigtigt, at alle l rere f r kendskab til de metoder og redskaber, der kan medvirke til at styrke den faglige l sning. Alle fagl rere skal kende til relevante l sef rdigheder, l sem der og l seforst elsesstrategier, s ledes at disse kan medt nkes i elevernes arbejde med at l se fagets tekster. Desuden skal fagl rere kende deres fags s rlige genrer og faglige begreber, s ledes at der kan undervises heri med henblik p at udvikle forskellige l seforst elsesstrategier og l sem der i młdet med forskellige teksttyper og forskellige l seform l. Udbredelse af kendskabet til faglig l sning i alle fag Med henblik p at sikre, at alle l rere f r kendskab til l sning i alle fag herunder faglig l s- ning, gennemfłres der p dagogiske dage, hvor alle l rere introduceres til arbejdet med faglig l sning i alle fag. Derefter vil arbejdet foreg i de enkelte afdelingsteams, fagteams og klasseteams, hvor der skal udarbejdes handleplaner for arbejdet med l sning i de enkelte fag eksempelvis med inddragelse af viden og erfaringer fra l sekonsulenten. Det er nłdvendigt, at alle teaml rere samarbejder om at f den nye viden bragt i anvendelse fx ved at arbejde ud fra f lles l sefaglige m l og udarbejde en handleplan for teamets arbejde med l sning og l seforst else. Kompetenceplan gensidige forventninger N r der arbejdes med l sning i alle fag og gennem hele skoleforlłbet, bliver det nłdvendigt at f afstemt gensidige forventninger afdelingerne imellem, s ledes at l rere i indskolingen og p mellemtrinnet sammen er kommet frem til, hvilken l seforst else, eleverne błr have, n r de kommer fra indskolingen op i mellemtrinnet. Og ligeledes n r eleverne g r fra mellemtrinnet til udskolingen. 4

5 IT og l ringsmiljłer IT og andre sociale medier er blevet en stor del af elevernes hverdag, og det er vigtigt, at de ligeledes l rer at anvende dem i undervisningssammenh ng og i forhold til de enkelte fag, s ledes de bliver i stand til at beg sig i et stadigt mere it-baseret samfund. Eleverne skal i hłjere grad s ttes i stand til at deltage frem for at modtage, s ledes de via de digitale faglige l ringsmiljłer vil opleve en hłj grad af faglig differentiering og opn en fortrolighed med mediet inden for de forskellige fagomr der. Dette kr ver, at der udvikles digitale l ringsmiljłer, hvor l rerne anvender digitale undervisningsprogrammer i forhold til de enkelte fag. Styrke de fagdidaktiske kompetencer hos medarbejderne For at sikre den stadige udvikling af l rernes it-kompetencer og styrke de fagdidaktiske kompetencer i forhold til at anvende digitale undervisningsprogrammer i de forskellige fag, vil der blive iv rksat et forlłb, der skal understłtte l rerne i at anvende programmerne didaktisk i undervisningen. Hensigten er ligeledes at s tte fokus p elevernes it-kompetencer og sikre, at der sker en faglig progression igennem skoleforlłbet eksempelvis ved, at l rerne hele vejen op skaber klarhed omkring, hvorn r elever skal have opn et centrale it-kompetencer. Det er derfor nłdvendigt, at der udarbejdes handleplaner for udviklingen af elevernes it-kompetencer p de forskellige trin, s ledes der skabes en bevidsthed og et f lles ansvar for, at eleverne har tilegnet sig bestemte it-kompetencer eksempelvis n r de g r fra indskolingen til mellemtrinnet og ligeledes fra mellemtrinnet til udskolingen. Fortrolighed med IWB (interaktive whiteboards) i klasserummet Med henblik p at skabe en stłrre fortrolighed hos l rerne med interaktive whiteboards vil der blive skabt łget mulighed for teknisk og p dagogisk vejledning. Dette kan v re i form af kollegaopl ring, workshops og studiekredse, hvor der evt. er en niveau- og interessedeling, s ledes der er fokus p mulighederne i anvendelsen af det nye undervisningsredskab i forhold til de enkelte afdelinger, klasse- og fagteams. Hensigten er, at det vil give l rerne flere p dagogiske muligheder som eksempelvis nye m der at t nke undervisning p og bedre mulighed for refleksion. Ligesom det kan skabe bedre vilk r for at inspirere eleverne i undervisningen. Materialevurdering Med henblik p at sikre, at it integreres som et digitalt l ringsmiljł i fagene p alle rgange, vil der blive udarbejdet en beskrivelse af relevante undervisningsprogrammer og metoder, som skal pr senteres for eleverne i fagene i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Ligesom der skal udarbejdes vejledende forslag til afdelingerne om, hvilke metoder der kan v re relevante i de humanistiske som naturvidenskabelige fag. Et andet opm rksomhedspunkt er, hvordan der kan/błr arbejdes med Web 2.0 tjenester, hvor relevans, lłdighed, etik og sociale kompetencer er v sentlige momenter. Samarbejde p tv rs (tv rfagligt samarbejde) Samarbejde p tv rs af fag og fagligheder er med til at understłtte videreudvikling af l ringsmiljłer og er en af foruds tningerne, n r det handler om at skabe de bedste rammer og vilk r for błrns udvikling og l ring. Samarbejdet p tv rs kr ver koordination, samarbejde og dialog mellem de mange forskellige aktłrer, og det er vigtigt, at der er overordnede principper og m ls tninger for samarbejdet. 5

6 Samarbejde p tv rs af fag i en klasse eller en rgang Med henblik p at skabe nye og videreudvikle l ringsmiljłer iv rks ttes initiativer, hvor der arbejdes p tv rs af fag i en klasse eller en rgang. Eleverne vil eksempelvis blive sammensat p hold p tv rs af en rgang efter kompetencer, interesser, temaer, kłn og behov i stedet for at fłlge en normal klasseundervisning. Dette iv rks ttes som forsłg p udvalgte rgange, det kan enten v re ved, at hele rgangen fungerer som en hel samlet klasse eller ved at rgangen er opdelt i 2 overordnede klasser. Ligesom der iv rks ttes initiativer, hvor klasser arbejder med bestemte temaer p tv rs af fag, eksempelvis kan eleverne have et tema om PH (Poul Henningsen), hvor de i dansk l ser tekster om Poul Henningsen, i matematik ser p design og matematiske modeller, i historie hłrer om samtiden og lampernes betydning m.v. Hensigten er, at erfaringerne fra forsłgene p de udvalgte rgange skal bredes ud, s ledes der p sigt arbejdes med at videreudvikle l ringsmiljłerne og samarbejdet p tv rs i alle r- gange. Samarbejde p tv rs af fagligheder Med henblik p at videreudvikle indskolingen og v re klar til at implementere den nye indskolingsmodel, vil der blive iv rksat initiativer i forhold til at skabe samarbejde p tv rs af fagligheder i dette tilf lde l rere og p dagoger. Der vil blive iv rksat inspirations- og samarbejdsdage for medarbejderne i indskolingen, hvor de i f llesskab drłfter, hvordan de kan udvide samarbejde i hverdagen, og hvordan de kan anvende hinandens s rlige kompetencer i planl gningen og implementeringen af den nye indskolingsordning. Dette giver mulighed for, at faggrupperne kan supplere hinanden med deres s rlige kompetencer og p dagogiske tilgange og p denne m de medvirke til at udvikle nye l ringsmiljłer i indskolingen. Succeskriterier Eleverne oplever en ensartethed i forhold til anvendelse af l sestrategier og itkompetencer i undervisning. Eleverne er blevet mere motiverede i forhold til at anvende l sestrategier i forskellige fag, og de oplever, at de bedre kan overskue teksterne og tilegne sig fagindholdet. Eleverne oplever, at de i langt hłjere grad er aktive i l ringsprocessen ved hj lp af interaktive l ringsmiljłer. Der sker en faglig progression hos eleverne igennem skoleforlłbet i forhold til centrale kompetencer som l sning og it. Der er beskrivelser af elevernes arbejde med forskellige v rktłjer inden for l sning og it. Der skabes en kultur, hvor det er naturligt at t nke p tv rs og inddrage hinanden. Det skabes bedre mulighed for at differentiere i undervisningen. 6

7 5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsm l vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsm l indg r som kvalitetsrapportens afsnit om de p dagogiske l reprocesser. Der vil derfor p skoleomr det ikke blive udarbejdet en selvst ndig evaluering af den enkelte skoles udviklingsm l. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt p skolen og med forvaltningen om de opn ede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for skolens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne tr der i kraft For ret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal ogs indg i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne tr der i kraft 7

8 6. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Lang Skole: 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indt gter 0 SFO-del Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger 0 Satelitten - undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Satelitten - SFO-del Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt p skole og SFO. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indt gter, som prim rt kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8