Kvalitetsrapport. Randers Kommunes folkeskoler. Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 Randers Kommunes folkeskoler Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Kvalitetsrapporten Øt blandt flere styringsredskaber p s. 4 skoleomr det 3. Fakta om skolen s. 5 Spredning i skolestłrrelse s. 5 Antal klasser pr. skole s. 6 Gennemsnitlig klassekvotient s. 6 Antal elever pr. l rer rsv rk s Fritidsdelen s. 8 Antal błrn i SFO s. 8 Andelen af elever i SFO ift. det samlede antal elever s konomi og ressourcer s.10 Materialeudgift i gennemsnit pr. elev s. 10 Gennemsnitlig udgift pr. elev pr. skole s Elevernes udbytte s. 11 Karaktergennemsnit i 9. klasse s. 11 Karaktergennemsnit i 9. klasse redigeret for sociołk. s. 12 Karaktergennemsnit i 9. klasse - l sning s. 13 Karaktergennemsnit i 10. klasse s. 13 Tilmelding til ungdomsuddannelserne s. 14 Samlet frav r pr. elev opgjort i dage s. 14 Sygdom og frav r for klasse i perioden s Undervisningstid og fagligt udbytte s. 16 Undervisningstidens procentvise andel af nettoarbejdstiden s. 16 Planlagte undervisningstimer s. 17 Planlagte undervisningstimer pr. skole s. 17 Linjefagsd kning s. 18 Aflyste undervisningstimer s. 19 Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. l rer til efteruddannelse s. 19 Sygefrav r personalet s. 20 Andel af sygefrav r udover 21 dage fordelt p skoler s IT i skolen s. 22 Elev pr. PC s Specialp dagogisk indsats s. 23 Elevtal i specialklasserne s. 23 Gennemsnitlig klassekvotient specialklasserne s. 24 Fordeling af ressourcer til specialundervisning s. 24 2

3 Fordeling af ressourcer til enkelt- og gruppeintegration s. 25 Specialskoler s. 26 Fordelingen af elever p specialskolerne s. 26 Specialtilbud regionalt, i andre kommuner mv. s Tosprogede elever s. 28 Antal elever med andet modersm l end dansk s. 28 Antal elever med behov for intensiv undervisning s Opfłlgningen p indev rende kvalitetsrapport s. 30 hvad s nu? Model for łget evalueringsudbytte s. 31 Bilag 1: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter Bilag 2: Aflyste undervisningstimer fłrste halv r 2011 Bilag 3: Udgifter til efteruddannelse af l rere Bilag 4: Privatskolefrekvens 3

4 Kvalitetsrapport Indledning Randers Kommune udgiver her den rlige kvalitetsrapport for kommunens samlede skoleomr de. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og for ldre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens 40a, skole ret 2010/11 for kommunens 25 skoler og 3 specialskoler med fokus p skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er iv rksat for lłbende at udvikle skoleomr det. I forl ngelse af indev rende rapport udarbejder skoleafdelingen et koncept for opfłlgningen p resultaterne, som skal foreg i en t t dialog med skoleledelser og bestyrelser. Opfłlgningen tager, ud over resultaterne i denne rapport, udgangspunkt i erfaringerne fra kvalitetsrapporten 2010 og de afholdte kvalitetssamtaler med skolelederne. Danmarks Evalueringsinstitut har i efter ret 2011 evalueret kvalitetsrapportens betydning for praksis p skoler og i kommuner. En af konklusionerne i EVA-rapporten er netop, at kvalitetsrapporten kan styrke evalueringskulturen i kommuner og p skoler, men at det foruds tter et s rligt fokus p vurderingen af skolernes styrker og svagheder. Herudover fremh ves det i rapporten, at forvaltninger og politikere błr fłlge t t op p kvalitetsrapporten og overveje v rdien af i hłjere grad at p l gge skolerne at foretage ndringer p baggrund af resultaterne. Afslutningsvis i rapporten skitseres kort forvaltningens forelłbige overvejelser i forhold til opfłlgningen p indev rende kvalitetsrapport. Fremadrettet tilstr bes det at skabe en łget sammenh ng mellem kvalitetsrapporten og aftalestyringen i Randers Kommune. De nye decentrale aftaler aktualiserer overvejelserne om, hvilke p dagogiske processer, der fremover skal beskrives i kvalitetsrapporten og form let med det. Opfłlgning p kvalitetsrapporten, kvalitetssamtalerne med skolelederne og de iv rksatte p dagogiske processer decentralt p skolerne skal s ledes danne f lles afs t for nye indsatser p skoleomr det. M let p sigt er s ledes en mere tydelig og systematisk anvendelse af kvalitetsrapporten som et styringsredskab p flere niveauer. 4

5 2. Kvalitetsrapporten Øt blandt flere styringsredskaber p skoleomr det Skolernes rammebetingelser og resultater som beskrevet i indev rende rapport skal ses i forhold til de initiativer, der i łvrigt er iv rksat p skoleomr det i 2010/11 samt i forhold til relevante fokusomr der i Błrn og ungepolitikken, Vision 2017 og regeringsgrundlaget. Kvalitetsdialogen Kvalitetsrapport 2011 Temaer p skoleomr det nu og her og lidt frem SFO-bedre udnyttelse af ressourcerne i ferieperioder Tosprogede evaluering af undervi s- ningstilbuddet Fremskudte socialr dgivere IT-strategi Inklusion herunder udl gning af specialressourcerne F lles indsats mod elevers ulovlige frav r Et hłjere fagligt udbytte l sning og sprog Evaluering Elevernes udbytte Kompetenceudvikling 5

6 3. Fakta om skolerne I dette afsnit pr senteres de oplysninger, der er karakteristiske for Randers Kommunes skoler. Det drejer sig bl.a. om skolestłrrelse, gennemsnitlig klassekvotient samt elever pr. l rer Skolestłrrelse, antal spor og gennemsnitlig klassekvotient Figur 1 pr senterer den enkelte skoles stłrrelse baseret p antallet af normalklasseelever i skole ret 2010/ Hald - K rby skole Gjerlev-Enslev skole Figur 1: Spredning i skolestłrrelse m lt p antal elever i normalklasser, skole ret 2010/2011 Hadsundvejens skole Asferg skole Havndal skole F rup skole Bjerregrav skole Grłnhłjskolen Nyvangsskolen Munkholmskolen Kommunegennemsnit Korshłjskolen Tirsdalens skole Rismłlleskolen Hobrovejens skole stervangsskolen Vorup skole Blicherskolen Rytterskolen Vestervangsskolen Słndermarkskolen Lang skole Hornb k skole Kristrup skole Nłrrevangsskolen Assentoftskolen *Faktiske klasse- og elevtal pr. 5. september 2010 for skole ret 2010/2011 Som det fremg r af figur 1 varierer elevgrundlaget v sentligt fra skole til skole. Hald-K rby Skole har s ledes som den mindste af skolerne i kommunen et elevgrundlag p 89 elever pr. 5. september 2010 (tallet er faldet til 58 elever pr. 5. september 2011), mens Assentoft Skole som den stłrste af skolerne har et elevgrundlag p 718 elever. Som bekendt lukkes Hald- K rby Skole med virkning fra skole ret 2012/13, som fłlge af det vigende 6

7 elevtal, skolen oplever. Kommunegennemsnittet er 384 elever i Randers Kommune. Gennemsnittet for 6-byerne er til sammenligning 460 elever. 1 Krevi har kortlagt de danske kommuners skolestruktur over de sidste 10 r og har studeret nordiske undersłgelser af skolestrukturens betydning. 2 Undersłgelsen viser, at den gennemsnitlige skolestłrrelse er stort set u ndret i Danmark i perioden I 2008 var den gennemsnitlige skolestłrrelse 326 elever. I 2010 er den gennemsnitlige skolestłrrelse p 359 elever. Antal klassetrin og spor pr. skole, jf. figur 2, illustrerer ogs forskellen p skolernes stłrrelse. S ledes har de mindste skoler i alt 8. klasser (til og med 6. klasse), mens den stłrste skole Assentoftskolen har mellem 3-4 klasser pr. rgang svarende til i alt 32 klasser (til og med 9. klasse). Figur 2: Antal klasser pr. skole skole ret 2010/ Assentoftskolen Nłrrevangsskolen Kristrup skole Hornb k skole Vestervangsskolen Słndermarkskolen Lang skole Vorup skole Rytterskolen stervangsskolen Hobrovejens skole Blicherskolen Tirsdalens skole Rismłlleskolen Korshłjskolen Munkholmskolen Nyvangsskolen Grłnhłjskolen Bjerregrav skole F rup skole Havndal skole Hadsundvejens skole Asferg skole Hald - K rby Gjerlev-Enslev skole 1 6-by nłgletal for skole ret 2010/11 Kłbenhavn, Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense og rhus. 2 Krevi. Skolestruktur i Danmark, august

8 Den gennemsnitlige klassekvotient jf. nedenst ende figur 3 varierer ogs betydeligt fra 11 elever p Hald-K rby Skole til 23 elever p Lang Skole. Kommunegennemsnittet er 20,1 elever pr. klasse. Til sammenligning er landsgennemsnittet 19,4 elever i en normalklasse. Det er klart, at der vil v re forskel p klassekvotienten p sm skoler / landskoler og stłrre skoler, og at der skal v re plads til lokale differencer og forskellige m der at tilrettel gge undervisningen p. I virkeligheden siger antallet af elever i en skoleklasse alene ikke meget om kvaliteten i undervisningen og elevernes udbytte af undervisningen. En hłj klassekvotient kan v re forbundet med tol rerordninger og et hłjt undervisningstimetal, mens lave klassekvotienter kan d kke over minimumstimetal for fagene og ringe udnyttelse af muligheder for holddannelse. Figur 3: Gennemsnitlig klassekvotient 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Lang skole Assentoftskolen Słndermarkskolen Blicherskolen Rytterskolen Hornb k skole Vestervangsskolen F rup skole Kristrup skole Rismłlleskolen Vorup skole Tirsdalens skole Korshłjskolen Kommunegennemsnit stervangsskolen Nłrrevangsskolen Hobrovejens skole Bjerregrav skole Nyvangsskolen Havndal skole Asferg skole Munkholmskolen Grłnhłjskolen Gjerlev-Enslev skole Hadsundvejens skole Hald - K rby Af nedenst ende figur 4 fremg r antallet af elever pr. l rer rsv rk. Det samlede rsv rk er beregnet p baggrund af skolernes planlagte timer til normalundervisning, den specialp dagogiske indsats, timer til enkelt- og gruppeintegration samt anden tildeling (indskoling). Som det fremg r, er den gennemsnitlige elev-l rer ratio i Randers Kommune lig med 10,8 elever pr. l rer rsv rk. Den samlede elev-l rer ratio i skole ret 2009/ 10 for hele landets folkeskoler er 11,4. I denne beregning fra Uni-C er special- 8

9 klasseelever og specialundervisning imidlertid ikke inkluderet, hvilket er tilf ldet i beregningerne for Randers Kommune. Skoler med mange specialklasselever vil typisk have en lavere elev-l rer ratio, ligesom głr sig g ldende for skoler med mange enkeltintegrerede specialundervisningselever. Figur 4: Antal elever pr. l rer rsv rk. Skole ret 2010/ ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Vestervangsskolen Rismłlleskolen Hobrovejens Skole Kristrup Skole Assentoftskolen Rytterskolen Blicherskolen Korshłjskolen Hornb k Skole Vorup Skole Munkholmskolen Bjerregrav Skole Gennemsnit Nłrrevangsskolen Lang Skole Słndermarkskolen F rup Skole Asferg Skole Havndal Skole Tirsdalens Skole Gjerlev-Enslev stervangsskolen Hadsundvejens Nyvangsskolen Grłnhłjskolen Hald-K rby skole 9

10 4. Fritidsdelen Der findes 24 skolefritidsordninger i Randers Kommune til błrn i klasse. Skolefritidsordningen er en integreret del af folkeskolen. Herudover findes der 4 fritidshjem til aldersgruppen. Fritidshjemmene lłser mange af de samme opgaver som skolefritidsordningerne, men aktiviteterne foreg r i bygninger adskilt fra skolerne og med en hłjere personalenormering end i SFO erne. Fritidshjemmene er underlagt dagtilbuds-loven Af figur 5 fremg r antallet af błrn i de respektive skolefritidsordninger i kommunen. De stłrste fritidsordninger har over 200 błrn mens de mindste har under 40 błrn. Gennemsnittet for antal elever i kommunens skolefritidsordninger er 118 błrn. Figur 5: Antal błrn i SFO Hornb k Assentoft Słndermark Kristrup Vestervang Blicher Tirsdalen stervang Lang Hobrovejens Munkholm Korshłj Nyvang Gennemsnit Rismłlle Bjerregrav Vorup Rytter Havndal F rup Hadsundvejens Asferg Grłnhłj Gjerlev (Grłftekanten) Hald (Błrnehuset) * Opgjort efter bel gningslister fra KMD Institution pr. 22/

11 Andelen af ental elever i skolefritidsordning set i forhold til det samlede antal elever p skolen fremg r af nedenst ende figur 6. Der głres opm rksom p, at tilbuddet om optagelse i skolefritidsordning udelukkende vedrłrer elever i klasse, og at andelen nedenfor illustreres i forhold til det samlede antal elever p skolen. Hornb k skole har den hłjeste sfo-frekvens med 43 % af eleverne fra skolen tilknyttet skolefritidsordningen. Gennemsnittet for kommunen er 32 %. Figur 6: Andelen af elever i skolefritidsordning ift. det samlede antal elever p skolen - pr. august ,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Grłnhłjskolen Rytterskolen Vorup skole F rup skole Rismłlleskolen Lang skole Gjerlev Asferg skole Kristrup skole Assentoft skole Gennemsnit Korshłjskolen Blicherskolen Hobrovejens skole stervangsskolen Vestervangsskolen Tirsdalens skole Bjerregrav skole Słndermark Hadsundvejens Havndal skole Nyvangsskolen Munkholm skole Hald (Błrnehuset) Hornb k skole I Randers Kommune er der et t t samarbejde mellem skole og sfo, og sfolederen indg r som en integreret del af skoleledelsen. Til trods for dette, er der dog stadig fortsat behov for at s tte łget fokus p samspillet mellem undervisning og sfo-p dagogik. Udfordringen er reelt at t nke dagen som en helhed for barnet, og at t nke skolen som en f lles skole. Udviklingen mod heldagsskoler med skoletid fra kl. 8:00 til 17:00 sigter netop mod at stłtte elevernes individuelle udvikling ved at skabe sammenh ng mellem faglige udfordringer og fritidsaktiviteter. 11

12 5. konomi og ressourcer Ressourcerne til folkeskolen i Randers Kommune udgłr 13,3 % af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen i regnskab Randers Kommune har s ledes den mindste andel af summen af driftsudgifterne til skoleomr - det af de samlede nettodriftsudgifter, hvis sammenholdes med Herning, Holstebro, Horsens, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner, jf. bilag 1. Opgłres de samlede materialeudgifter pr. elev inklusiv elever i specialklasser, fremg r det, at den gennemsnitlige materialeudgift er knap 1300 kr. pr. elev i 2010, jf. nedenst ende figur 7. Figur 7: Materialeudgift i gennemsnit pr. elev - Regnskab Havndal skole Rismłlleskolen Nłrrevangsskolen Tirsdalens skole Hadsundvejens Hornb k skole stervangsskolen Słndermarkskolen Nyvangsskolen Lang skole Hobrovejens skole Grłnhłjskolen Hald - K rby Gennemsnit Gjerlev-Enslev Assentoftskolen Vorup skole F rup skole Kristrup skole Rytterskolen Korshłjskolen Blicherskolen Munkholmskolen Asferg skole Vestervangsskolen Bjerregrav skole De laveste materialeudgifter har Bjerregrav Skole i 2010 med 453,- kr. pr. elev, mens Havndal Skole har de stłrste gennemsnitlige materialeudgifter med kr. pr. elev. Ses p de samlede gennemsnitlige udgifter pr elev i nedenst ende figur 8, fremg r det, at Assentoft skolen har den laveste udgift med knap kr. pr. elev, mens Hald-K rby Skole har den stłrste udgift med ,- kr. pr. elev. De mindre skoler har typisk en stłrre gennemsnitlig udgift pr. elev end de stłrre skoler. 12

13 Den gennemsnitlige udgift pr. elev er knap kr. i Randers Kommune. Til sammenligning oplyser Ministeriet for Błrn og Undervisning, at en elev i folkeskolen skłnnes at koste ca kr. i Figur 8: De gennemsnitlige udgifter pr. elev pr. skole. Regnskab Hald - K rby stervangsskolen Havndal skole Tirsdalens skole Gjerlev-Enslev Asferg skole Hadsundvejens F rup skole Grłnhłjskolen Nyvangsskolen Nłrrevangsskolen Gennemsnit Słndermarkskolen Bjerregrav skole Vorup skole Hornb k skole Rytterskolen Blicherskolen Korshłjskolen Kristrup skole Lang skole Hobrovejens skole Rismłlleskolen Munkholmskolen Vestervangsskolen Assentoftskolen 13

14 6. Elevernes udbytte Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og stłrst muligt udbytte af undervisningen. Ifłlge form lsparagraffen i Folkeskoleloven skal folkeskolen give eleverne kundskaber og f rdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at l re mere. Form let med undervisningen er p den ene side fagligt, forst et som indhold og metode i de enkelte fag og tv rfagligt, forst et som evnen og lysten til at l re, s tte sig ind i nyt stof, arbejde selvst ndigt samt evnen til problemlłsning og samarbejde. Foruds tningen for at błrn kan l re er, at de trives i det l ringsmiljł de f rdes i. Derfor er elevernes trivsel ogs et parameter for, om eleverne f r den bedst mulige skolegang. Med det nye regeringsgrundlag s ttes der fokus p, at eleverne skal v re undervisningsparate og respektere undervisningen. For ldrene skal inddrages og leve op til deres del af ansvaret, s błrnene kan indg i et f llesskab. Det er vigtigt at s tte fokus p, hvordan det faglige niveau og elvernes faglige udbytte af undervisningen kan h ves. Der er flere forhold, der konkret spiller en rolle, herunder antal undervisningstimer, den professionelle l rer, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. Indikatorer der fort l- ler om fagligheden er blandt andet elevernes afgangsprłver, nationale test samt overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. I bilag 2 er der en gennemgang af den opn ede gennemsnitskarakter i de bundne prłvefag i folkeskolens 9. klasses afgangsprłve fordelt p de respektive skoler i Randers Kommune. Sammenlignes resultaterne af afgangsprłverne fremg r det, at det er v - sentlige forskelle p karaktererne b de n r der sammenlignes p tv rs af fag og p tv rs af skolerne. Generelt fremg r det, at skolerne i Randers Kommune p de fleste prłver ligger under landsgennemsnittet dette er is r en udfordring i forhold til engelsk, fysik/kemi og matematik. Nedenst ende figur 9 sammenligner Randers Kommune med landsgennemsnittet fordelt p fag i 9. klasse. 14

15 Figur 9: Karaktergennemsnit 9. klasse ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Randers Kommune Landsgennemsnit 2,0 1,0 0,0 Matematiske f rdigheder Matematisk problemlłsning Fysik/kemi mundtlig Engelsk mundtlig Dansk skriftlig Dansk retskrivning Dansk orden Dabnsk mundtlig Dansk l sning I ovenst ende tal indg r ikke sociołkonomiske faktorer. Undervisningsministeriet har udarbejdet et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne p landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prłverne. Den sociołkonomiske beregning refererer til elevernes sociale og łkonomiske baggrund. I beregningen indg r faktorer p individniveau som for eksempel kłn, etnisk oprindelse samt for ldrenes uddannelse og indkomst alts faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse p. Indg r den sociołkonomiske faktor betyder det for halvdelen af skolerne et fald i de gennemsnitlige karakterer, mens det for den anden halvdel af skolerne omvendt betyder en stigning af karaktererne i forhold til resultatet, hvor sociołkonomiske faktorer ikke indg r. Som det fremg r af nedenst ende figur 10 er ndringerne dog stort set marginale, n r medtages den sociołkonomiske faktor, dog bortset fra engelsk og fysik/kemi, hvor gennemsnittet h ves som fłlge af faktoren. I retskrivning og matematiske f rdigheder falder gennemsnittet imidlertid en anelse som fłlge af den sociołkonomiske faktor. 15

16 Figur 10. Karakterer 9 klasse Redigeret for sociołkonomiske faktorer 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 L sning Mundtlig Sociołk. Gennemsnit Gennemsnit RK Gennemsnit landet Orden Retskrivning Skriftlig Mundtlig Mundtlig Matematisk problemlłsning Dansk Engelsk Fysik/kemi Matematik Matematiske f rdigheder Af figur 11 fremg r et s rskilt tr k p karaktergennemsnittet p l sning, n r medtages sociołkonomiske faktorer. Her er stadig forholdsvis stor forskel p resultaterne med Munkholmskolen med et gennemsnit p 7,4 og Nyvangsskolen og Hadsundvejens skole p 4,7. Figur 11. Dansk l sning karakterer 9. klasse 2010 Redigeret for sociołk. faktorer Hadsundvejens Skole Ses der p karaktergennemsnittet i Randers Kommune i 10. klasse sammenlignet med resten af landet, jf. figur 12, ser resultatet bedre ud end i 9. klasse. S ledes ligger Randers Kommune s ledes over landsgennemsnittet i flere af fagene, bortset fra de mundtlige fag mundtlig dansk, mundtlig engelsk og mundtlig matematik. Nyvangsskolen Havndal Skole Grłnhłjskolen Nłrrevangsskolen Korshłjskolen Vorup Skole Assentoftskolen Bjerregrav Skole Hobrovejens Skole Kristrup Skole Blicherskolen Hornb k Skole Rytterskolen Słndermarkskolen Vestervangsskolen Tirsdalens Skole stervangsskolen Rismłlleskolen F rup Skole Lang Skole 16 Munkholmskolen

17 Figur 12: Karaktergennemsnit 10. klasse ,3 6,9 7,0 6,8 6,9 6,3 6,3 6,7 6,9 6,4 6 5,9 5,8 5,6 5, Randers Hele landet Mundtlig Orden Skriftlig Mundtilig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Dansk Engelsk Matematik En indikator p elevernes udbytte af undervisningen b de i forhold faglighed og trivsel, er blandt andet hvor mange elever, der kommer videre i systemet og v lger en ungdomsuddannelse. Sammenlignes Randers Kommune med landsgennemsnittet fremg r det, at der er v sentligt flere elever i Randers, der v lger at forts tte i 10. klasse end p landsplan. Dette opvejes til geng ld af, at der er tilsvarende f rre unge i Randers, der v lger en gymnasial uddannelse sammenlignet med landsgennemsnittet. Herudover v lger de unge i Randers, i lidt videre udstr kning en EGU (individuelt tilrettelagt erhvervsgrunduddannelse), almindelig erhvervsuddannelse og produktionsskoler, VUC mv. jf. nedenst ende tabel

18 Tabel 13: Tilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2011 Randers Kommune Hele landet 10. klasse 40,1 33,4 Erhvervsuddannelserne 14,7 14,5 Gymnasiale uddannelser 38,3 47,1 EGU (individuelt tilrettelagt erhvervsgrunduddannelse) 2,0 0,9 Andet 4,9 4,1 100,0 100,0 Andet d kker bl.a. over produktionsskole, ungdomshłjskole, VUC, udlandsophold, arbejde mv. Elevernes faglige udbytte afh nger ogs af deres fremmłde. Det gennemsnitlige antal samlede frav rsdage pr. elev i skole ret 2010/11 er 9,6 dag pr. elev. Dette tal d kker b de over sygdom, lovligt frav r (med skolelederens tilladelse) og ulovligt frav r. Gennemsnitligt frav r blandt eleverne opgjort p de forskellige skoler fremg r af nedenst ende figur 15. Figur 14: Samlet frav r pr. elev opgjort i antal dage. Skole ret 2010/ ,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Nyvangsskolen Hobrovejens Skole Vestervangsskolen Nłrrevangsskolen Kristrup Skole Grłnhłjskolen stervangsskolen Havndal Skole Rismłlleskolen Lang Skole Korshłjskolen Oust Młlleskolen Słndermarkskolen Hald- K rby Skole Gjerlev-Enslev Skole Gennemsnit pr. elev Asferg Skole Tirsdalens Skole Assentoft Skole Munkholmskolen Vorup Skole Hadsundvejens Skole Rytterskolen Blicherskolen Hornb k Skole F rup Skole Bjerregrav Skole 18

19 Ses der p udviklingen af sygefrav ret blandt eleverne i Randers Kommune, kan der konstateres en forbedring i udviklingen af sygefrav ret. Siden skole ret 2008/2009 er det gennemsnitlige antal frav rsdage pr. elev s - ledes reduceret med 1,5 dag. Dette skyldes udelukkende et fald i antallet af frav rsdage som fłlge af sygdom, da antallet af dage som fłlge af ulovligt frav r eller lovligt frav r er u ndret eller endda svagt stigende fra 2008/2009 til 2009/2010. Tabel 15: Sygdom og frav r for klasse i perioden Sygdom pr. elev Ulovligt frav r pr. elev Lovligt frav r pr. elev Samlet frav r pr. elev Gennemsnit pr. elev 2010/11 6,3 0,9 2,4 9,6 Gennemsnit pr. elev 2009/10 7,1 0,9 2,3 10,3 Gennemsnit pr. elev 2008/2009 8,2 0,5 2,4 11,1 Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet f lles procedurer for frav r. M let er, at der kommer en f lles forst else blandt skolerne for, hvad der er bekymrende frav r, og hvordan det skal h ndteres. Dette ud fra princippet om, at jo tidligere indsats, jo stłrre mulighed er der for at skabe forandring. Procedurerne skal medvirke til at s tte fokus p, hvorledes skoler samt błrn - og familiecentrene kan samarbejde og koordinere indsatsen s tidligt som muligt i forhold til unge med bekymrende frav r. 19

20 7. Undervisningstid og fagligt udbytte I det fłlgende beskrives l rernes gennemsnitlige undervisningsprocent i Randers Kommune, planlagte undervisningstimer, aflyste timer og linjefagsd kning. Form let er at s tte fokus p udnyttelsen af l rerressourcerne og det deraf ledte faglige udbytte for eleverne. Det er klart, at elevernes faglige udbytte ikke alene afh nger af fłlgende indikatorer, men det er nłgletal, der medvirker til at beskrive den konkrete udnyttelse af ressourcerne p omr det. Undervisningsminister Christine Antorini l gger op til, at l rernes undervisningstid skal łges. Selvom der er sket en stigning p knap 1 procentpoint i undervisningstiden i forhold til forrige skole r, vurderer ministeren, at det ikke er nok. Det er vigtigt, at vi styrker fagligheden i folkeskolen, ved at l rerne bruger mere tid p det, de er bedst til nemlig at undervise. Der er stor forskel fra kommune til kommune i den gennemsnitlige undervisningstid, hvilket blandt andet afh nger af de konkrete arbejdstidsaftaler, der er indg et lokalt i kommunerne. Figur 16 nedenfor illustrerer den gennemsnitlige undervisningsprocent af nettoarbejdstiden i Randers Kommune. Det fremg r, at den gennemsnitlige undervisningsprocent i skole ret 2010/11 er 38,7 %. Undervisningsprocenten varierer fra 36,9 %, hvor den er lavest til 40,6 %, hvor den er hłjest. Figur 16: Undervisningens procentvise andel af nettoarbejdstiden Skole ret 2010/ ,0% 40,0% 39,0% 38,0% 37,0% 36,0% 35,0% Havndal skole Hadsundvejens Hald - K rby skole Nłrrevangsskolen Tirsdalens skole stervangsskolen Bjerregrav skole Vestervangsskolen Korshłjskolen Kristrup skole Grłnhłjskolen F rup skole Słndermarkskolen Munkholmskolen Vorup skole Rismłlleskolen Rytterskolen Gennemsnit *Fra KL s analyse af l rernes arbejdstid i Randers Kommune, maj 2011 Lang skole Asferg skole Nyvangsskolen Blicherskolen Hornb k skole Hobrovejens skole Assentoftskolen Gjerlev-Enslev 20

21 De planlagte undervisningstimer fremg r af tabellen nedenfor. Minimumstimetallet er 6960 timer i skole ret 2010/11, mens det vejledende timetal er Minimumstimetallet tilkendegiver det antal timer, kommunerne som minimum skal tilbyde p folkeskolerne, mens det vejledende timetal er det antal timer, som Ministeriet for Błrn og Undervisning anbefaler. Det gennemsnitlige timetal i Randers Kommune i skole ret 2010/11 er til sammenligning 7953 timer. En af rsagerne til det hłje timetal skal ses i sammenh ng med implementeringen af den nye indskolingsmodel p skoleomr det, der sikrer 900 timer for alle skoler i 0. til og med 3. klasse. En del af disse timer er p dagogtimer i indskolingen, og de indg r i det beregnede gennemsnitlige undervisningstimetal for Randers Kommune nedenfor. Dette betyder da ogs en stigning p 543 timer, hvis der sammenlignes med skole ret 2009/ 2010, hvor det gennemsnitlige undervisningstimetal i Randers Kommune var 7410 timer. Planlagte undervisningstimer skole ret 2010/2011. Planlagte klokketimer i alt rlige planlagte undervisningstimer Gennemsnit for skolerne i Randers Kommune 7953 Vejledende timetal fra Undervisningsministeriet (svarende til budgettildeleingen) 7470 Minimumstal fra Undervisningsministeriet 6960 *Tallene d kker klasse og er s ledes ekskl. błrnehaveklasserne. Ekskl. Asferg, Gjerlev-Enslev og Hald K rby skoler. 21

22 Af figur 17 nedenfor fremg r de planlagte undervisningstimer fordelt p de enkelte skoler i kommunen. Assentoft skole har det hłjeste antal planlagte undervisningstimer med 8280 timer, mens Korshłjskolen har det laveste antal planlagte undervisningstimer med 7740 timer alts en difference p 540 timer i skole ret 2010/11. Det er dog positivt, at de gennemsnitlige planlagte undervisningstimer for alle skolerne befinder sig over det vejledende timetal fra ministeriet. Dette h nger, som tidligere n vnt, sammen med den nye indskolingsmodel, der er implementeret i Randers Kommune. Figur 17: Planlagte undervisningstimer for skole ret 2010/2011 pr. skole Minimumstimetal Vejledende timetal Korshłj Tirsdalen Rismłlle Vorup Havndal F rup Lang Nyvang Nłrrevang Bjerregrav Blicher Hobro Grłnhłj Gennemsnit Munkholm Vestervang Kristrup Rytter stervang Słndermark Hadsund Hornb k Assentoft *Fra KL s analyse af l rernes arbejdstid i Randers Kommune, maj 2011 Af regeringsgrundlaget fremg r det, at folkeskolen skal reformeres, og at nogle af m ls tningerne er: o At alle błrn senest ved afslutningen af 2. klasse har l rt at l se, skrive, regne, og at elever der har problemer med at l re, f r hj lp hurtigst muligt. o At folkeskolens l rere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag. 22

23 I nedenst ende figur 18 illustreres den gennemsnitlige linjefagsd kning eller tilsvarende kompetencer for kommunens skoler. Tilsvarende kompetencer refererer til l rere med minimum fem rs undervisningserfaring i et givent fag eller rskurser. Linjefagsd kningen omfatter klassetrinnene 1. til og med 9. klasse. I Randers Kommune, som i mange andre kommuner, er det udfordrende at leve op til m let om ren linjefagsd kning. Kun i dansk er linjefagsd k- ningen total. I engelsk, tysk, matematik og idr t er linjefagsd kningen dog ogs meget hłj. Fagene kristendom og musik har den laveste grad af linjefagsd kning. Sammenlignes med skole ret 2009/10 har der imidlertid v ret en s rdeles positiv udvikling i linjefagsd kningen. S ledes er d kningen steget fra 90 % til 97 % i tysk, fra 77 % til 83 % i kristendom, fra 65 % til 86 % i historie, og denne udvikling głr sig stort set g ldende i alle fagene bortset fra musik. For en gennemgang af linjefagsd kningen p de respektive skoler henvises i łvrigt til bilaget til kvalitetsrapporten. Figur 18: Linjefagsd kning 100% 90% 80% 100% 99% 97% 83% 86% 84% 96% 89% 90% 91% 91% 96% 82% 86% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Dansk Engelsk Tysk Kristemdom Historie Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idr t Musik Billedkunst 23

24 I fłlgende figur 19 fremg r antallet af aflyste undervisningstimer fłrste halv r Antallet af aflyste timer er med til at indikere det faglige niveau i undervisningen, da uplanlagte aflyste timer erstattes med en vikard k- ning, der alt andet lige ikke fuldt tilgodeser den planlagte undervisningsplan for klassen. Antallet af aflyste timer varierer fra 0 til 5,9 aflyste undervisningslektioner i gennemsnit pr. klasse. De aflyste undervisningstimer fordeler sig meget forskelligt i forhold til om det vedrłrer indskolingen, mellemtrinet eller udskolingen. S ledes er det tydeligt, at de aflyste undervisningstimer hovedsagligt ligger i udskolingen svarende til 77 % af de aflyste timer. 23 % af de aflyste undervisningstimer er placeret p mellemtrinet, mens der kun er kun er aflyst en enkelt time i indskolingen i 1. januar -30. juni Der henvises til bilag 2 for en uddybende opgłrelse af fordelingen af aflyste timer fordelt p de forskellige trin pr. skole. I gennemsnit aflyses der 1,3 lektion pr. klasse, hvilket er lidt mindre end i forrige skole r, hvor tallet var 1,4. Udviklingen g r s ledes i den rigtige retning, hvilket sandsynligvis h nger sammen med, at aflyste lektioner har v ret et fokusomr de i forbindelse med de afholdte kvalitetssamtaler med skolerne. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Figur 19: Aflyste undervisningstimer 1. januar 2011 til 30. juni 2011 AsfergSkole Vestervangsskol TirsdalensSkole KristrupSkole Hornb kskole Słndermarkssk Korshłjskolen Nłrrevangsskole Nyvangsskolen HobrovejensSkol Gjerlevstervangsskole Lang Skole BjerregravSkole Rismłlleskolen Hald- Assentoftskolen VorupSkole F rupskole Blicherskolen Rytterskolen Grłnhłjskolen HavndalSkole Hadsundvejens Munkholmskolen 24

25 Af nedenst ende figur 20 fremg r det gennemsnitlige antal timer pr. l rer til efteruddannelse / kompetenceudvikling. Som det fremg r, er der i skoleret 2010/11 brugt gennemsnitlige 23 timer pr. l rer til efteruddannelse. Det er tydeligt, at der er stor variation i antallet af timer p skolerne. Dette skyldes dels lokale prioriteringer af efteruddannelse, samt at der kan v re markante udsving fra skole r til skole r. Efteruddannelse d kker typisk p dagogiske dage, teamudvikling med ekstern underviser samt individuelle kompetenceudviklingsforlłb. I bilag 3 fremg r udgifterne til efteruddannelse af l skole ret 2010/11. rerne fordelt p skoler i Figur 20: Det gennemsnitlige tidsforbrug (timer) pr. l til efteruddannelse. Skole ret 2010/2011 rer 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 5,3 Havndal Skole 9,9 Nyvangsskolen 11,0 Hobrovejens Skole 14,4 Rytterskolen 14,9 Kristrup Skole 15,4 Słndermarkskolen 16,3 Hald-K rby Skole 16,9 Hornb k Skole 17,9 Munkholm Skole 17,9 Tirsdalens Skole 18,3 Asferg Skole 18,5 Assentoft Skole 19,2 Hadsundvejens 19,5 Lang Skole 23,0 Gennemsnit 23,6 F rup Skole 24,7 Vestervangsskolen 25,1 Vorup Skole 26,7 Blicherskolen 31,9 Gjerlev-Enslev 32,0 Rismłlleskolen 33,6 stervangsskolen 35,7 Korshłj Skole 38,4 Bjerregrav Skole 39,7 Grłnhłj Skole 40,9 Nłrrevangsskolen *Fra KL s analyse af l rernes arbejdstid i Randers Kommune, maj 2011 En andet parameter der kan medvirke til at beskrive elevernes faglige udbytte er sygefrav ret blandt l rerne. Af nedenst ende figur 21 fremg r det, at det gennemsnitlige sygefrav r blandt personalet i skole ret 25

26 2010/11 er 4,35 %. Sygefrav ret varierer fra 2,7 %, hvor det er lavest til 7,3, hvor det et hłjest. Til sammenligning var den gennemsnitlige frav 2009/10 4,8 %. rsprocent i skole ret Figur 21: Sygefrav r personalet - skole ret 2010/2011 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Firklłverskolen F rup Skole Oust Młlleskolen Kristrup Skole Vesterbakkeskolen Rismłlleskolen Assentoftskolen Vestervangsskolen Tirsdalens Skole Rytterskolen Bjerregrav Skole Vorup Skole Nyvangsskolen Gjerlev-Enslev Gennemsnit Munkholmskolen Słndermarksskolen stervangsskolen Hornb k Skole Lang Skole Nłrrevangsskolen Hobrovejens Skole Asferg Skole Blicherskolen Hadsundvejens Hald-K rby Skole Grłnhłjskolen Havndal Skole Korshłjskolen * Inkl. SFO Fra Opus Overblik 26

27 Andelen af langtidssygemeldte medarbejdere har stor indflydelse p sygefrav rsprocenten p skolerne. I nedenst ende tabel 22 er sygefrav r over 21 dage opgjort i timer p skolerne i perioden Som det fremg r, har der i perioden v ret et totalt rligt gennemsnit af sygefrav rstimer p ca timer for medarbejdere med sygdom udover 21 dage, svarende til ca timer i gennemsnit pr. skole (0,75 rsv rk). Tabel 22: Andel af sygefrav r i timer udover 21 timer fordelt p skoler Andel af sygefrav r i timer > 21 dage Assentoftskolen Asferg Skole Bjerregrav Skole Blicherskolen F rup Skole Hadsundvejens Skole Hobrovejens Skole Hornb k Skole Kristrup Skole Nyvangsskolen Nłrrevangsskolen Rismłlleskolen Rytterskolen Słndermarksskolen Tirsdalens Skole Vestervangsskolen Vorup Skole stervangsskolen Havndal Skole Lang Skole Munkholmskolen Gjerlev-Enslev Skole Grłnhłjskolen Hald-K rby Skole Korshłjskolen Samlet resultat

28 8. IT i skolen Skole-IT har oplyst antal elever pr. computer pr. 1. oktober Det vedrłrer udelukkende computere som er 5 r eller derunder. Som det fremg r af nedenst ende figur 23 er der i gennemsnit 2,8 elever pr. computer. Som det fremg r, er der fra 1,6 elev pr. computer op til 4,0 elev pr. computer. Figur 23: Elev pr. PC pr. 1. okt ,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Hornb k Skole Assentoft Skole Vestervangsskolen Kristrup Skole Słndermarkskolen Hobrovejens Skole Rismłlleskolen Nyvangsskolen Vorup Skole Rytterskolen Korshłj Skole Gennemsnit Nłrrevangsskolen Tirsdalens Skole Asferg Skole F rup Skole Havndal Skole Gjerlev-Enslev Hald -K rby Skole Munkholm Skole stervangsskolen Lang Skole Bjerregrav Skole Grłnhłj Skole Blicherskolen Hadsundvejens *Uden l rercomputere I łjeblikket er en ny IT.strategi for skoleomr det under udarbejdelse. Form let med udarbejdelsen af en IT-strategi p folkeskoleomr det er at sikre kvalitet i udviklingen fra den analoge til den digitale folkeskole. Der er behov for en ny IT-strategi, der dels bygger p en lłbende optimering og fremtidssikring af skolev senet og dels er tilpasset rammerne for kommunens digitaliseringsstrategi og den nationale digitaliseringsstrategi. Folkeskolen st r overfor et paradigmeskifte, hvor den bev ger sig fra den klassiske boglige undervisningskultur mod den bog - og papirlłse skole. IT-strategien skal medvirke til at imłdekomme de nye udfordringer p det digitale omr de. 28

29 9. Specialp dagogisk indsats Den specialp dagogiske indsats omfatter mange forskellige tilbud. Det omfatter blandt andet midler til den enkelte skole, der iv rks tter en specialp dagogisk indsats eller stłtte til et specialklassetilbud bevilliget af det centrale visitationsudvalg. Med budgetforliget for blev det imidlertid vedtaget, at der med virkning fra august 2011 skal ske en omfattende decentralisering sted af specialundervisningsressourcerne. Den nye budgetmodel er p nuv rende tidspunkt under udarbejdelse og forventes politisk behandlet i lłbet af for ret Figur 24 illustrerer antallet af elever, der frekventerer en specialklasse i skole ret 2010/11. Der er specialklasser p 12 skoler i Randers Kommune. Antallet af elever i specialklasserne tilknyttet de enkelte skoler varierer fra 5 til 63 elever. I alt er der 341 elever tilknyttet en specialklasse i skole ret 2010/11. I skole ret 2009/10 var der til sammenligning tilknyttet 379 elever et specialklassetilbud. Udgifterne til specialklasserne afh nger i hłj grad af, hvor specialiseret og ressourcekr vende tilbuddet er. I alt anvendes der ca. 50 mio. kr. rligt p specialklasseundervisning. Figur 24: Elevtal specialklasserne skole ret 2010/ stervangsskolen Vorup skole Tirsdalens skole Słndermarkskolen Nyvangsskolen Lang skole Korshłjskolen Hornb k skole Grłnhłjskolen F rup skole Blicherskolen Asferg skole * Faktiske klasse- og elevtal pr. 5. september 2010 for skole ret 2010/

30 Nedenfor i figur 25 fremg r den gennemsnitlige klassekvotient i specialklasserne. I skole ret 2010/11 er den p 6,1 elev pr. specialklasse. Figur 25: Gennemsnitlig klassekvotient specialklasserne skole ret 2010/ ,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 F rup skole Blicherskolen Vorup skole Asferg skole Słndermarkskolen Grłnhłjskolen Gennemsnit stervangsskolen Tirsdalens skole Nyvangsskolen Lang skole Hornb k skole Korshłjskolen * Faktiske klasse- og elevtal pr. 5. september 2010 for skole ret 2010/

31 Tabel 26: Fordeling af ressourcer til specialundervisning (den inkluderende skole) Skole r 2010/2011 I alt I alt Skole U-timer udgift pr. skole pr. skole Hald-K rby skole Gjerlev-Enslev skole Asferg skole Havndal skole Hadsundvejens skole Bjerregrav skole F rup Munkholm skole Grłnhłj skole Korshłjskolen Rismłlleskolen Nyvangsskolen Tirsdalens skole Rytterskolen Blicherskolen Vorup skole Słndermarkskolen Hornb k skole Vestervangsskolen Hobrovejens skole Lang skole Nłrrevangsskolen klasse stervangsskolen Kristrup skole Assentoft skole I alt *Fordeling efter elevtal og efter sociale v gte Tabel 26 viser fordelingen af timer i skole ret 2010/11 til Den inkluderende Skole fordelt p skolerne. I alt er der tildelt stłttetimer til specialundervisning og udgiften belłber sig til i alt 28,2 mio.kr. 31

32 Tabel 27 viser fordelingen af timer til enkelt og gruppeintegration samt stłtte til skolestartsgrupper. Ved enkelt- og gruppeintegration forst s, at en elev eller flere elever tildeles det nłdvendige antal timer til faglig og personlig stłtte i den almindelige klasse. Herved opn r klassen som helhed flere ressourcer til at understłtte undervisningen og den faglige indl ring generelt. Som det fremg r af tabellen belłber de samlede antal timer til enkelt- og gruppeintegrations sig til timer i skole ret 2010/11. Udgiften belłber sig til 21 mio. kr. Tabel 27: Fordeling af ressourcer til enkelt- og gruppeintegration samt stłtte samt skolestartsgrupper I alt I alt U-timer udgift Skole pr. skole pr. skole Hobrovejens skole Hald-K rby skole Nyvangsskolen Asferg skole Hadsundvejens skole Munkholm skole Tirsdalens skole Havndal skole F rup skole Hornb k Skole Lang skole Kristrup skole Rismłlleskolen Blicherskolen Rytterskolen Korshłj skole Gjerlev-Enslev skole Bjerregrav skole Vorup Skole Vestervangsskolen Nłrrevangskolen stervangsskolen Słndermarkskolen* Grłnhłj skole Assentoft I alt *Fordelingen er sket p baggrund af Visitationsudvalgets udmelding for skole ret 2010/11 32

33 I tabel 28 nedenfor er fordelingen af stłttetimer til enkelt- og gruppeintegration illustreret grafisk. Det fremg r tydeligt, at det er markant forskel p antallet af stłttetimer, der varierer fra 150 timer til timer p et skoler. Figur 28: Fordeling af ressourcer til enkelt- og gruppeintegration. Skole ret 2010/ , , ,0 Timer 3.000, , ,0 0,0 Assentoft Grłnhłj skole Słndermarkskolen * stervangsskolen Nłrrevangskolen Vestervangsskolen Vorup Skole Bjerregrav skole Gjerlev-Enslev Korshłj skole Rytterskolen Blicherskolen Rismłlleskolen Kristrup skole Lang skole Hornb k Skole F rup skole Havndal skole Tirsdalens skole Munkholm skole Hadsundvejens Asferg skole Nyvangsskolen Hald -K rby skole Hobrovejens skole Specialskoler Randers Kommune har tre specialskoler; Firklłverskolen, Vesterbakkeskolen og Oust Młlleskolen (samt Satellitten). I alt er der i regnskab 2010 anvendt kr. p specialskoleundervisning eksklusiv udgifterne til skolefritidsordning. Firklłverskolen er et heltidstilbud til elever fra 0. til 10. klasse. Elevgrundlaget er karakteriseret ved potentielt normalt begavede błrn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og med 33

34 sv re ADHD problematikker (DAMP). I alt har skolen 70 elever fra Randers Kommune (mod 50 i skole ret 2009/10) Vesterbakkeskolen er et heldagstilbud for błrn og unge i alderen 6 til 18 r. Den overordnede m lgruppe er karakteriseret ved błrn og unge med blandt andet vidtg ende indl ringsvanskeligheder og varig nedsat funktionsevne. Eleverne er opdelt i klasser best ende af 3-5 elever, hvor der tages hensyn til alder og funktionsh mninger. I alt har skolen 64 elever fra Randers Kommune. I 2009/10 var elevtallet 51 elever fra Randers Kommune. Oust Młlleskolen er folkeskolens heldagstilbud til normalt begavede błrn fra 6 til 12 r. Eleverne er karakteriseret ved gennemgribende adf rdsm ssige eller psykiske problemer, hvor eleverne har behov for et periodevis ophold fra den almindelige folkeskole. I alt har skolen 36 elever alle fra Randers Kommune. Tallet var det samme fra skole ret 2009/10. Tabel 29: Fordelingen af elever fra Randers Kommune p specialskoler Skole ret 2010/2011 Elevtal SFO Vesterbakkeskolen Firklłverskolen Oust Młlleskolen 36 I alt I tabel 29 fremg r en oversigt over udgifterne til regionale specialtilbud og specialtilbud i andre kommuner og p behandlingssteder. Udgiften til elever der modtager et regionalt tilbud er i 2010 ca. 7,7 mio. kr. De regionale undervisningstilbud vedrłrer prim rt Mellerup Skolehjem og Himmelbjergg rden. Udgiften til elever der frekventerer en specialskole i en anden kommune (prim rt Norddjurs - og Syddjurs Kommune samt rhus Kommune) udg r i 2010 ca. 4,8 mio.kr. 34

35 Udgiften til elever der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler i dagbehandlingstilbud / anbringelsessteder belłber sig i fłrste halv r 2011 sig til 7,6 mio. kr. Tabel 29: Specialtilbud regionalt, i andre kommuner og i dagbehandlingstilbud/ anbringelsessteder Skole ret 2010/2011 Hvor mange błrn er henvist til undervisning i hhv. specialklasser eller specialskoler i regionernes undervisningstilbud Hvor mange błrn der er henvist til undervisning i hhv. specialklasser eller specialskoler andre kommuner Hvor mange błrn der er henvist til undervisning i hhv. specialklasser eller specialskoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Antal Udgift Regnskab Regnskab Fra 1.januar 2011 til 1. juli Ikke alle regninger er fremsendt, s udgiften er ikke fuldt kendt og medregnet for alle eleverne I alt 92 35

36 10. Tosprogede elever Figur 30 nedenfor illustrerer andelen af elever med andet modersm l end dansk i skole ret 2010/2011. I alt 641 elever har et andet modersm l end dansk. Nłrrevangsskolen har hovedparten af eleverne med i alt 167 elever med andet modersm l end dansk. Figur 30: Antal elever med andet modersm l end dansk skole ret 2010/ Hald - K rby Gjerlev-Enslev Munkholmskolen F rup skole Havndal skole Rytterskolen Asferg skole Assentoftskolen Korshłjskolen Vorup skole Grłnhłjskolen Bjerregrav skole Rismłlleskolen Blicherskolen Słndermarkskolen Tirsdalens skole Hornb k skole Kristrup skole Hadsundvejens Hobrovejens skole Lang skole Vestervangsskolen stervangsskolen Nłrrevangsskolen Nyvangsskolen * Udtr k fra TEA skole r 2010/2011 Fra skole ret 2010/11 er det politisk vedtaget, at basisundervisningen i dansk som andetsprog skal foreg p distriktsskolen eller den valgte skole frem for i modtagerklasser, som hidtil har v ret anvendt. Basisundervisning i dansk som andetsprog er for elever, som kommer til Danmark og ikke har de sproglige foruds tninger for at kunne deltage i klasseundervisningen med et rimeligt udbytte. Basisundervisningen m ikke forveksles med den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, idet denne 36

37 danner grundlag for elevens undervisning p samme m de som en klasse. Sigtet med basisundervisningen er at bibringe eleverne de basale dansksproglige foruds tninger og głre dem i stand til s hurtigt som muligt at fłlge undervisningen i en almindelig klasse, hvilket understłtter inklusionstankegangen. Det er politisk besluttet, at den nye organisering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk skal evalueres, og evalueringen forel gges Błrn - og skoleudvalget i sommeren Som det fremg r af nedenst ende figur 31, er der i alt 72 elever, der har behov for at modtage intensiv undervisning i dansk som andetsprog i skole ret 2010/11. Heraf fordeler hovedparten af eleverne sig p Nłrrevangsskolen og Lang Skole. 25 Figur 31: Antal elever med dansk som andetsprog der skal modtage intensiv undervisning i skole ret 2010/ Nłrrevangsskolen Lang Skole Tirsdalen stervangsskolen Vestervang Słndermarkskolen Vorup Skole Kristrup Skole Havndal Hadsundvejens skole F rup Skole Nyvangsskolen Munkholmskolen Hornb k Skole Hobrovejen Blicherskolen * Oversigt over elever, der skal have intensiv undervisning i dansk som andetsprog. Opgjort pr. 22. december 2010 for skole ret 2010/

38 11. Opfłlgningen p indev rende kvalitetsrapport hvad s nu? Kvalitetsdialogen, der i łjeblikket gennemfłres p skoleomr det, s tter fokus p en lang r kke af de faktorer, der har stor betydning for folkeskolen nu og fremover. Her drłftes blandt andet kvalitet i undervisningen, holdninger til effektiv skoledrift, undervisningsparathed, inklusion, kompetenceudvikling, łkonomi og meget mere. Debatten udmłntes efter sommerferien 2012 i en r kke fremtidige modeller for fremtidens folkeskole i Randers Kommune. Sidelłbende med dette projekt afvikles de lłbende driftsopgaver, der skal medvirke til at udvikle folkeskolen i Randers Kommune herunder aftaler og indev rende kvalitetsrapport. Et tilbageblik p sidste rs temaer p skoleomr det og udviklingen Som led i de kvalitative data og pr sentationen af skolernes resultater i kvalitetsrapporterne for 2009 og 2010 blev der valgt at s tte fokus p en r kke temaer: Elevfrav r: Enkelte skoler havde et bem rkelsesv rdigt hłjt elevfrav r (over 12 dage pr. elev). I dette rs kvalitetsrapport kan det konstateres, at elevfrav ret er stadigt faldende. Det gennemsnitlige sygefrav r er s ledes faldet fra 8,2 dage i 2008/09 til 6,3 dage i 2010/11. Planlagte undervisningstimer I de tidligere rs kvalitetsrapport kunne det konstateres, at kommunegennemsnittet for de planlagte undervisningstimer befandt sig under det vejledende timetal, der var udmeldt fra Undervisningsministeriet. Dette til trods for at den enkelte skole tildeles ressourcer til udmłntningen af det vejledende timetal. De planlagte rlige undervisningstimer var s ledes i 2009/ timer, mens de i skole ret 2010/11 er steget til 7953 timer, hvilket i gennemsnit er 483 timer mere end det vejledende timetal. rsagen til det store spring i planlagte undervisningstimer skal, som tidligere n vnt, ses i sammenh ng med implementeringen af indskolingsmodellen i Randers Kommune. Linjefagsd kning Kommunens m ls tning er, at linjefagsd kningen kommer til at ligge omkring de 100 % i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Som det fremg r af indev rende rapport er det i skole ret 2010/11 for fłrste gang lykkedes at indfri m let om 100 % linjefagsd kning i dansk. 38

39 Desuden er linjefagsd kningen ogs steget markant i matematik, engelsk, tysk og fysik/ kemi samt i de łvrige fag ogs. Personalets frav r Ogs personalets frav r er faldende fra 4,8 % i skole ret 2009/10 til 4,4 % i skole ret 2010/11. Udviklingen af de p dagogiske processer Udover ovenst ende temaer blev der ogs sat fokus p at udvikle kvaliteten af de p dagogiske processer p skolerne. Skolerne indgik i for ret 2008 to rige aftaler med byr det g ldende fra 1. august En midtvejsevaluering af aftalerne fandt sted i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2009 mens slutevalueringen af aftalerne fandt sted i forbindelse med kvalitetsrapporten for Her har skolerne blandt andet de sidste par r sat fokus p : L ring Relationer herunder anvendelse af undervisningsmetoderne LP og Cooperative Learning Sundhed, kost og motion Błrn med s rlige behov Helhedsplanen Ovenst ende temaer har s ledes v ret indsatsomr der p skolerne i 2009 og 2010 og har ogs indg et som temaer i de afholdte kvalitetssamtaler med skolerne. Opfłlgningen p indev rende kvalitetsrapport Det kan konstateres, at fokusomr derne udvalgt p baggrund af de sidste to rs kvalitetsrapporter udvikler sig i en positiv retning. De n stkommende kvalitetssamtaler har til form l at understłtte denne fortsatte positive udvikling. Der l gges dog op til en endnu mere praksisorienteret tilgang i n ste runde af kvalitetssamtalerne, - her ses der nye udfordringer i at skabe en t ttere sammenh ng mellem praksis og l ring, som anbefalet af Danmarks Evalueringsinstitut. M let er s ledes at indsamle viden fra praksis organisationens l ring samt at evaluere elevernes udbytte heraf. Evalueringskulturen p skolerne łnskes s ledes styrket. Undersłgelserne fra EVA (evalueringsinstituttet) 39