Kvalitetsrapport 2009

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler

2 1. Indledning 5 2. Fakta om skolerne Skolestłrrelse og gennemsnitlig klassekvotient Elever pr. computer Elever pr. l rer rsv rk Andel af l rernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Skolefritidsordninger ( klasse) Elever Elevfrav r Karaktergennemsnit for 9. og 10. klasse Overgang til ungdomsuddannelser Personale Linjefagsd kning Efteruddannelse Sygefrav r Tosprogede elever Modtagelsesklasser Undervisning i dansk som andet sprog Sproggrupper Modersm lsundervisning Specialp dagogisk indsats Den specialp dagogiske indsats Enkelt- og gruppeintegration Specialklasser Specialskoler Regionale undervisningstilbud Specialskoler i andre kommuner Klager over vidtg ende specialundervisning Specialskoler i Randers Kommune Firklłverskolen Vesterbakkeskolen Oust Młlleskolen Status p de p dagogiske l reprocesser (aftalem l) 33

3 8. Midtvejsevaluering af p dagogiske l reprocesser (aftalem l) L ringsmiljłer Undervisningsmetoder Naturfag IT skoleintra L sning Sundhed og trivsel Udvikling af skolen som organisation Familieskole/familieklasse Samlet vurdering Anbefalinger til den videre proces Konklusion Bilag 60 Bilag 1: Antal normalklasseelever fordelt p klassetrin og skole 61 Bilag 2: Antal spor fordelt p klassetrin og skole 62 Bilag 3: Gennemsnitligt antal błrn i normalklasser fordelt p klassetrin og skole 63 Bilag 4: Antal rsv rk, antal elever pr. l rer rsv rk, planlagte undervisningstimer pr. skole 64 Bilag 5: Elevfrav r 65 Bilag 6: Linjefagsd kning for den enkelte skole specificeret p fag og klassetrin 66 Bilag 7: Gennemsnitlige karakterer for 9. og 10. klasse ved afgangsprłverne Bilag 8: Udgifter til efteruddannelse af l rere 69 Bilag 9: Sygefrav r 70 Bilag 10: Antal elever pr. computer 71 Bilag 11: Uddrag af samtlige skolers individuelle midtvejsevalueringer 72 Kvalitetsrapport

4 1. Indledning Indev rende rapport er tredje udgave af Randers Kommunes kvalitetsrapport p skoleomr det. Rapporten omhandler det samlede skolev sen i kommunen inklusiv specialskoler, og refererer til skole ret 2008/09. Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolerne og Błrn og Skole. Det overordnede sigte med rapporten er at tilvejebringe relevant og kvalificeret viden og dokumentation om det kommunale skolev sen til brug for s vel den enkelte skole, forvaltningen som byr det med henblik p en fortsat kvalitetssikring og udvikling af Randers Kommunes skolev sen. Baggrund Det er et lovgivningsm ssigt krav, at der rligt udarbejdes en kvalitetsrapport for kommunens skolev sen jf. bekendtgłrelse af 30. november Form let er bl.a. at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage ansvaret for folkeskolen. Kvalitetsrapporten har ydermere til form l at fremme dialogen og systematisere det lłbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling af det kommunale skolev sen, ligesom rapporten skal bidrage til en łget benhed omkring skolev senets kvalitet. Opfłlgning og dialog Med henblik p at sikre en fortsat dialog om skolernes kvalitetsudvikling fłlges den rlige kvalitetsrapport op af en kvalitetssamtale mellem den enkelte skoles ledelse, skolechefen samt en konsulent fra forvaltningen. Dels p baggrund af skolernes individuelle kvalitetsrapporter, dels p baggrund af den samlede kvalitetsrapport, der bidrager med gennemg ende temaer til drłftelse. Efter gennemfłrelsen af kvalitetssamtalerne orienteres błrn og skoleudvalget om indholdet og forlłbet af samtalerne. P baggrund af sidste rs kvalitetsrapport har der ikke v ret bel g for at iv rks tte konkrete handleplaner. Struktur og indhold Kvalitetsrapporten er bygget op omkring bekendtgłrelsens krav. Dette med det form l at udarbejde en kvalitetsrapport, der giver stłrst mulig mening og anvendelsesmuligheder for s vel Kvalitetsrapport

5 skolerne, forvaltningen og byr det i Randers Kommune. Konkret er kvalitetsrapporten bygget op omkring en kvantitativ og kvalitativ del. Kvalitetsrapport

6 Del 1 Rapporten indledes med en pr sentation af den kvantitative del, der refererer til bekendtgłrelsens krav om rammebetingelser og resultater. Efterfłlgende et afsnit der beskriver, hvilke tilbud og indsatser der eksisterer for tosprogede elever i kommunen. Afslutningsvis pr senteres den specialp dagogiske indsats, der bl.a. omhandler kommunale udgifter til specialklassetilbud og enkelt- og gruppeintegration. For skolernes individuelle data henvises til bilagsoversigten, ligesom de fremg r af skolernes individuelle kvalitetsrapporter. Del 2 I anden del pr senteres den kvalitative del af rapporten, der omhandler en vurdering af skolernes p dagogiske processer. I r er vurderingen baseret p skolernes midtvejsevalueringer af deres udviklingsm l, der fremg r af den to rige aftale, skolerne har indg et med byr det. I rapporten pr senteres uddrag fra udvalgte skolers midtvejsevalueringer rubriceret ud f llesn vnere i skolernes udviklingsm l. Skolerne evaluerer aftalerne - herunder udviklingsm lene af to omgange. Dels en midtvejsevaluering efter fłrste r, dels en slutevaluering efter andet r. Fremover indg r s ledes enten skolernes midtvejs- eller slutevaluering som dokumentation for kvaliteten af de p dagogiske processer p skolerne. Specialskoler For specialskolerne udarbejdes der et selvst kvantitative som kvalitative del. ndigt afsnit i rapporten indeholdende s vel den Den samlede kvalitetsrapport samt eventuelle handlingsplaner offentliggłres p Kommunes hjemmeside. Skolernes individuelle kvalitetsrapporter forefindes p hjemmeside. Randers skolens Indsamling af data Til indsamling af de kvantitative data til kvalitetsrapport er der udarbejdet en individuel skabelon til hver af kommunens skoler. For at sikre dataenes validitet, har forvaltningen udarbejdet en manual over opgłrelses- og beregningsmetoder som supplement til den individuelle skabelon. Kvalitetsrapport

7 Fremadrettet proces Undervisningsministeriet har i en fłlgeskrivelse til arbejdet med kvalitetsrapporten skrevet, at ministeriet er opm rksomt p, at der vil v re en indkłringsperiode for arbejdet med kvalitetsrapporten. Der kan s ledes v re behov for at prłve sig frem med hensyn til rapportens indhold og form. Udviklingen af Randers Kommunes kvalitetsrapport skal betragtes som en fortlłbende proces, idet rapporten er et dynamisk redskab, der lłbende bliver gjort til genstand for udvikling p s vel form som indholdssiden. I r har forvaltningen netop indsendt en ansłgning til Udfordringsretten 1 med henblik p at hłjne kvalitetsrapportens fokus p lokale indsats- og udviklingsomr der, hvormed kvaliteten i hłjere grad defineres lokalt. S ledes sikrer forvaltningen en lłbende udvikling af de kommende rs kvalitetsrapporter p skoleomr det. 1 Udfordringsretten betyder, at bl.a. de institutioner, der leverer offentlig service, f r mulighed for p forsłgsbasis at blive fritaget for nogle af de g ldende statslige og lokale regler og overenskomstm ssige regler for at afprłve nye m der at głre tingene p i den offentlige sektor. Kvalitetsrapport

8 2. Fakta om skolerne I dette afsnit pr senteres de oplysninger, der er karakteristiske for Randers Kommunes skoler. Det drejer sig bl.a. om skolestłrrelse, gennemsnitlig klassekvotient, elever pr. l rer samt planlagte undervisningstimer. Idet hensigten med kvalitetsrapporten er at tegne et samlet billede af Randers Kommunes skolev sen, pr senteres der ikke specifikke oplysninger for den enkelte skole. Kun i de tilf lde hvor der fremg r m rkbare forskelle, vil oplysningerne fremg p skoleniveau. For specifikke oplysninger om den enkelte skole henvises til bilagsoversigten. 2.1 Skolestłrrelse og gennemsnitlig klassekvotient Figur 1 pr senterer den enkelte skoles stłrrelse baseret p antallet af normalklasseelever i skole ret 2008/09. I figur 2 den gennemsnitlige klassekvotient beregnet p baggrund af elever i normalklasser. Figur 1: Spredning i skolestłrrelse m lt p antal elever i normalklasser, skole ret 2008/ Det fremg r af figuren, at der er v sentlige variationer i skolernes elevgrundlag. Elevgrundlaget varierer mellem 97 elever p Hald-K rby skole og 686 elever p Assentoft Skole. Den grłnne Kvalitetsrapport

9 stolpe markerer en kommunal gennemsnitlig skolestłrrelse p 387 elever. For en n rmere oversigt over den enkelte skoles klassetrin og spor henvises til bilag 1 og 2. Figur 2: Gennemsnitlig klassekvotient 25,0 24,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 17,0 16,0 15,0 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Den gennemsnitlige klassekvotient varierer betydeligt fra 12 elever p Hald-K rby Skole og op til 23 elever p Assentoftskolen og Blicherskolen. Den grłnne markering indikerer en kommunal gennemsnitlig klassekvotient p 20 elever. For en n rmere oversigt over antal błrn i normklasser fordelt p skole og klassetrin henvises til bilag 3. Igen i r kan der konstateres en st rk sammenh ng mellem skolestłrrelse og klassekvotient. Sammenh ngen viser, at jo stłrre elevgrundlag jo hłjere gennemsnitlig klassekvotient. Kvalitetsrapport

10 2.2 Elever pr. computer Antallet af elever pr. computer p den enkelte skole varierer fra 2 elever og op til 5,5 elever pr. computer. Det gennemsnitlige antal elever pr. computer er 3,2. P baggrund af ITinvesteringen p skoleomr det er der udarbejdet en status medio 2009, der viser, at det gennemsnitlige antal elever pr. computer er faldet til 2,9, ligesom spredningen i antal elever pr. computer er reduceret til mellem 2,1 og 3, Elever pr. l rer rsv rk Antallet af elever pr. l rer rsv rk er udregnet p baggrund af skolernes egne indberetninger, der vedrłrer skolernes planlagte timer til normalundervisning, den specialp dagogiske indsats, timer til enkelt- og gruppeintegration samt anden tildeling (indskoling). P denne baggrund er der udregnet et samlet rsv rk. Figur 3: Antal elever pr. l rer rsv rk Som det fremg r af figuren, er der variationer mellem antallet af elever pr. l rer rsv rk. Det laveste antal elever pr. l rer rsv rk er p Hald K rby Skole med 9,2 elever, mens det hłjeste Kvalitetsrapport

11 antal elever pr. l rer rsv rk er p Kristrup Skole med 14,5 elever. Det gennemsnitlige antal elever pr. l rer rsv rk er p 12,6. Sidste r var det gennemsnitlige antal elever pr. l rer rsv rk 13, Andel af l rernes arbejdstid, der anvendes til undervisning L rernes gennemsnitlige undervisningsprocent er beregnet til 41 % for Randers Kommunes skoler (med reference til det klassiske undervisningsbegreb). De gennemsnitlige undervisningsprocenter p skolerne varierer fra 39 til 46 %. For mere specifikke informationer henvises til bilag Planlagte undervisningstimer Nedenst ende tabel viser elevernes gennemsnitlige rlige skemalagte klokketimer for skole ret 2008/09. De skemalagte klokketimer skal ses i forhold til det vejledende timetal. Tabel 1: Planlagte undervisningstimer rlige planlagte undervisningstimer Gennemsnit for skolerne i Randers Kommune 7428 Vejledende timetal fra Undervisningsministeriet 7440 Tabel 1 illustrerer de gennemsnitlige planlagte undervisningstimer for Randers Kommunes samlede skolev sen for 1. til 9. klasse (Asferg Skole, Gjerlev-Enslev Skole samt Hald-K rby Skole er ikke medregnet grundet antallet af klassetrin). Det kan umiddelbart konstateres, at de gennemsnitlige planlagte undervisningstimer befinder sig under det vejledende timetal, der er meldt ud fra Undervisningsministeriet (fra Randers Kommune udmeldes der ressourcer til den enkelte skole til udmłntningen af det vejledende timetal uafh ngigt af elevtallet). Der optr der dog v sentlige variationer skolerne imellem jf. nedenst ende figur. Kvalitetsrapport

12 Figur 4: Planlagte undervisningstimer for skole ret 2008/09. Pr. skole, gennemsnitlig og vejledende antal undervisningstimer Det fremg r af figur 4, at der er v sentlige variationer skolerne imellem i forhold til de rlige planlagte undervisningstimer. Timetallet varierer mellem 6990 og 7890 rlige planlagte undervisningstimer. De f rreste planlagte timer kan henfłres til Nłrrevangsskolen og Nyvangsskolen med henholdsvis 6990 og 7110 timer, mens Bjerregrav Skole, F rup Skole og Blicherskolen har henholdsvis 7860, 7860 og 7890 rlige planlagte timer. Til sammenligning er Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallet 6900, mens det vejledende timetal er angivet til 7440 timer. Kvalitetsrapport

13 Blicherskolen, Bjerregrav Skole og F rup Skole modtager alle en s rlig indskolingspulje, hvilket er en af forklaringerne p, at de tre befinder sig i den hłjere ende af skalaen. Fjernes disse tre skolers s rlige indskolingspulje, ndres billedet af kommunens gennemsnitlige rlige planlagte timer (gul stolpe) i nedadg ende retning til 7368 timer. Kvalitetsrapport

14 2.6 Skolefritidsordninger ( klasse) Der er skolefritidsordninger p alle skoler p n r Nłrrevangsskolen, og der er 7 fritidshjem, hvoraf de 4 ligger i Nłrrevangsskolens distrikt. I klasse g r der 3950 elever, hvoraf 3052 frekventerer en skolefritidsordning, mens der er 272 elever, der g r i fritidshjem. Dette betyder, at 84 % af eleverne i klasse benytter skolefritidsordning eller fritidshjem. Sidste r var der 86 % af eleverne, der benyttede ovenn vnte tilbud. I godt halvdelen af skolefritidsordningerne er det over 80 % af eleverne, der benytter sig af tilbuddet, mens det i de łvrige skolefritidsordninger kun er mellem 47 % og 80 % af eleverne. Kendetegnende for de skoler, der har en meget lav d Skoler har en udvidet indskolingsordning, det g kningsgrad er fłlgende: lder specielt skolerne i den tidligere Purhus Kommune. Der er fritidshjem som alternativ i n rheden. Kvalitetsrapport

15 3. Elever I det fłlgende pr senteres oplysninger omhandlende elevernes frav r, elevernes videre f rden p ungdomsuddannelser for henholdsvis 9. og 10 klasse samt elevernes gennemsnitlige karakterer for 9. og 10. klasse fordelt p fag. 3.1 Elevfrav r Med bekendtgłrelsen af 19. maj blev skolernes indberetning af elevernes frav r sk rpet. Det betłd, at skolernes kontrol med elevernes frav rsager: Frav r p grund af sygdom Frav Ulovligt frav r med skolelederens tilladelse r r skulle registreres i forhold til fłlgende Skolernes frav rslister skal ved hver anden m neds begyndelse indsendes til forvaltningen. Opgłrelsen af elevfrav ret klasse for skole ret 2008/09 omhandler perioden fra 1. august 2008 til 31. juli Tabel 2: Opgłrelse af elevfrav ret klasse Frav r Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit)* Frav r p grund af sygdom Frav r med skolelederens tilladelse 6,4 2,2 Ulovligt frav r 0,9 Samlet frav r i alt 9,5 *Opgłrelsen er baseret p indberetninger fra folkeskolerne og specialskolerne Det gennemsnitlige frav r pr. elev er p 9,5 dage. Sidste r var det gennemsnitlige frav r i 2 Bekendtgłrelse om elevers frav r fra undervisningen i folkeskolen Kvalitetsrapport

16 samme periode p 9,8 dage. Spredningen i elevernes frav r varierer meget fra skole til skole. Det laveste frav r pr. elev er p 4 dage, og det hłjeste er p 16,9 dage jf. bilag 5. Kvalitetsrapport

17 Tabel 3: Opgłrelse af elevfrav ret i 10. klasserne Frav r Antal dage pr. elev (kommunegennemsnit) Frav r p grund af sygdom 8,2 Frav r med skolelederens tilladelse 0,5 Ulovligt frav r 2,4 Samlet frav r i alt 11,2 Det fremg r af tabel 3, at det gennemsnitlige frav r for 10. klasserne er p 11,2 dage pr. elev. Sidste r var elevfrav ret for 10. klasserne i samme periode p 11,1 dage. Det kan konstateres, at frav ret i 10. klasserne er hłjere end elevfrav ret i klasserne, der skal dog głres opm rksomt p, at der ikke er kigget s rskilt p elevfrav ret (0.-9. kl.) opgjort p klassetrin. Ses der p elevfrav ret i 10. klasserne, kan det konstateres, at antallet af frav rsdage pr. elev, enten p grund af sygdom eller det ulovlige frav r, er meget hłjt. Kvalitetsrapport

18 3.2 Karaktergennemsnit for 9. og 10. klasse For 9. klasse er der tale om bundne prłvefag, afgangsprłver (FSA). For 10. klasse obligatoriske fag 10. klasse, 10. klasses prłve. Figur 5: Karaktergennemsnit for kommunens 9. klasses elever ,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Landsgennemsnit

19 Figur 6: Karaktergennemsnit for kommunens 10. klasses elever ,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Kommunegennemsnit Landsgennemsnit Kvalitetsrapport

20 3.3 Overgang til ungdomsuddannelser Nedenst ende figurer illustrerer 9. og 10. klasses uddannelsesłnsker pr. 15 marts Figurerne illustrerer s ledes ikke de unges reelle placering og fordeling ved uddannelsesstart. Figuren omfatter kommunens folkeskoler samt de frie grundskoler i Randers Kommune. Kategorien anden uddannelse/ łvrige d kker bl.a. over erhvervsgrunduddannelsen (EGU), anden uddannelse samt elever, der ikke g r direkte i gang med uddannelse eller endnu ikke har udfyldt en uddannelsestilmelding. Figur 7: Uddannelsesłnsker for 9. klasses elever for 2008 Landsgennemsnit 48% 34% 13% Kommunegennemsnit 50% 30% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 10. Klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Anden uddannelse/ vrige I alt omhandler figuren 1070 elevers uddannelsesłnsker. 50 % af eleverne (539 elever) v lger at forts tte i 10. klasse enten i et kommunalt 10. klasses tilbud, p en privatskole eller efterskole. 30% (325 elever) v lger en gymnasial uddannelse, mens 14 % (152 elever) v lger en erhvervsfaglig uddannelse. Kategorien anden uddannelse/ łvrige omhandler 5 % af eleverne (54 elever). Det vil sige elever, der v lger en anden uddannelse, ikke g r direkte i gang med uddannelse eller elever der endnu ikke har udfyldt en uddannelsestilmelding. Kvalitetsrapport

21 Figur 8: Uddannelsesłnsker for 10. klasses elever for 2008 Landsgennemsnit 61% 28% Kommunegennemsnit 69% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Anden uddannelse/ vrige I alt omhandler ovenst ende figur 404 elevers uddannelsesłnsker. Heraf v lger godt 69 % af eleverne (277 elever) en gymnasial uddannelse, mens knap 1/3 af eleverne v lger en erhvervsfaglig uddannelse. 5 % af eleverne (21 elever) v lger en anden uddannelse, g r ikke direkte i gang med uddannelse eller har endnu ikke udfyldt en uddannelsestilmelding. Kvalitetsrapport

22 4. Personale I dette afsnit pr senteres kort oplysninger, der vedrłrer medarbejderkarakteristika og s rlige kompetencer. Det omhandler bl.a. graden af linjefagsd kning, fokus og v gtning af efteruddannelse samt personalets sygefrav r. 4.1 Linjefagsd kning I nedenst ende figur illustreres den gennemsnitlige linjefagsd kning eller tilsvarende kompetencer for kommunens skoler. Tilsvarende kompetencer refererer til l rere med minimum fem rs undervisningserfaring i et givent fag eller rskurser. Linjefagsd kningen omfatter klassetrinene 1. til og med 9. Figur 9: Linjefagsd kning Kvalitetsrapport

23 100% 90% 80% 93% 91% 95% 76% 88% 74% 78% 100% 82% 79% 82% 70% 66% 69% 60% 50% 52% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 9 illustrerer den procentvise andel af det samlede antal spor p kommunens skoler, der undervises af l rere med linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. Figuren viser, at der i s rdeleshed er en hłj linjefagsd kning i fagene dansk, engelsk, tysk, matematik og fysisk/kemi, mens fag som kristendom, historie og naturfag har en lavere grad af linjefagsd kning. Sammenlignet med sidste rs kvalitetsrapport er der sket en markant forbedring af linjefagsd kningen i tysk med en stigning p 9%, historie 7% og natur/teknik 9%. Modsat er der sket et fald i linjefagsd kningen i kristendom med 16%. 4.2 Efteruddannelse Efteruddannelse omfatter temadage, p dagogiske dage, teamudvikling, hvor der er tilknyttet en ekstern underviser, samt individuelle kompetenceudviklingsforlłb. Lłn, kłrsels- og kursusudgifter til efteruddannelse omhandler kun l rergruppen. Kvalitetsrapport

24 Der er meget store variationer i skolernes udgifter til efteruddannelse. Dette skyldes dels lokale prioriteringer af efteruddannelse, dels kan der v re markante udsving fra skole r til skole r. For specifikke oplysninger om de enkelte skoler henvises til bilag Sygefrav r P skolerne inklusive specialskolerne i Randers er der 1828 medarbejdere, og de har tilsammen sygefrav rsdage i perioden fra 1. august 2008 til 31. juli 2009 (skole ret 2008/09). Sygefrav rsdagene d kker kun frav rsdage grundet sygdom. De omfatter ikke frav rsdage grundet graviditet, barnets 1. sygedag og omsorgsdage. Figur 10: Sygefrav ret pr. skole i procent af antal fuldtidsarbejdsdage 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Grłnhłjskolen Hobrovejens Skole Blicherskolen Oust Młlleskolen Assentoftskolen stervangsskolen Vorup Skole Korshłjskolen Havndal Skole Hadsundvejens Skole Munkholmskolen F rup Skole Vestervangsskolen Skoler i alt Rismłlleskolen Nłrrevangsskolen Nyvangsskolen Tirsdalens Skole Kristrup Skole Słndermarksskolen Gjerlev-Enslev Skole Hornb k Skole Hald-K rby Skole Bjerregrav Skole Lang Skole Firklłverskolen Rytterskolen Vesterbakkeskolen Asferg Skole Det fremg r af ovenst ende figur, at der er markante forskelle skolerne imellem. Det gennemsnitlige frav r for skolerne generelt er p 4,5 %. Sidste r var det gennemsnitlige frav r p 5,1 %. Der er łget opm rksomhed p sygefrav r, og i Randers Kommune er der indfłrt et system Opus Overblik, hvor b de forvaltning og institutioner kan fłlge udviklingen i sygefrav ret. I Kvalitetsrapport

25 denne sammenh ng ses der is r p sygefrav rsprocenter, hvor en sygefrav rsprocent p mellem 5 7,9 % betegnes som kritisk og en sygefrav rsprocent p over 7,9 % som alarmerende (d rlig). Der er 1 skole, som har en sygefrav rsprocent, der er alarmerende, og 9 skoler, der er under kategorien kritisk. Sidste r var der tre skoler med et alarmerende sygefrav samt 11 skoler med et kritisk sygefrav r. r Med henblik p at nedbringe sygefrav ret har Randers Kommune iv rks t forskellige initiativer. Der er bl.a. indg et et samarbejde med Falck Healthcare, ligesom det er iv rks t Projekt Arbejdsgl de med henblik p at reducere sygefrav ret. Kvalitetsrapport

26 5. Tosprogede elever I beskrivelsen af hvilke tilbud og indsatser, der eksisterer for tosprogede elever i Randers Kommune, er der fokus p skole ret 2008/09, hvor indsatserne omfatter fłlgende tilbud: Modtagelsesklasser Undervisning i dansk som andet sprog Sproggrupper Modersm lsundervisning 5.1 Modtagelsesklasser Der er oprettet modtagelsesklasser p 3 skoler, hvor klasserne er opdelt i forhold til aldersgrupper, og der g r 38 elever i modtagelsesklasser i skole ret 2008/09. Elevtallet i modtagelsesklasserne ndrer sig lłbende, idet eleverne gradvist udsluses til normalundervisningsomr det, ligesom der lłbende kommer nye elever til modtagelsesklasserne. Tabel 4: Oversigt over elever i modtagelsesklasser Skole Aldersgruppe Antal elever* Kristrup Skole klasse 17 elever (2 kl.) Słndermarkskolen klasse 10 elever Tirsdalens Skole klasse 11 elever *Elevtallet er opgjort pr. 5. september 2008 Der anvendes i skole ret 2008/ kr. p modtagelsesklasserne, derudover tildeles 5 skoler i alt kr. til łvrige tosprogstilbud. De łvrige tilbud til tosprogede omfatter elever i skole ret 2008/09, der er fordelt fra klasse. Disse elever har ikke g et i modtagelsesklasse, men har i stedet f et undervisning i dansk sidelłbende med den almindelige undervisning p distriktsskolen. Der er dog stor forskel p, hvordan ressourcerne anvendes i dag, idet undervisningen varierer fra supplerende undervisning i dansk som andet sprog til stłtteundervisning i specialcentret og lektiecaføer. Kvalitetsrapport

27 Kvalitetsrapport

28 Tabel 5: Fordeling af ressourcer til modtagelsesklasser skole ret 2008/09 Skole Timer i alt Udgift i alt Modtagelsesklasser Kristrup Skole Słndermark Skole Tirsdalens Skole I alt vrige to-sprogstilbud Assentoft Skole Bjerregrav Skole Blicher Skole Grłnhłj Skole Lang Skole I alt Total Undervisning i dansk som andet sprog I Randers Kommune er det praksis, at den enkelte skole foretager vurderingerne af de tosprogede elevers behov for sprogstłtte i forhold til undervisning i dansk som andet sprog. Ligesom de enkelte skoler selv słrger for, at tosprogede elever med behov for sprogstłtte for undervisning i dansk som andet sprog, modtager den fornłdne undervisning. Hvis tosprogede elever har brug for en mere intensiv danskundervisning, kontakter de flygtninge- og indvandrekonsulenten, der dels kan vejlede i forhold til stłtte og undervisning p kan henvise eleven til modtagelsesklasse. skolen, dels Ressourcerne til undervisning i dansk som andet sprog ligger i den pulje, som alle skolerne f r Kvalitetsrapport

29 tildelt til specialp dagogisk indsats. Tabel 6: Antal tosprogede elever p skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog af linjefagsl rer eller med tilsvarende kvalifikationer. - heraf undervises af - tosprogede som andel Tosprogede i alt linjefagsl rer eller tilsvarende af alle elever Asferg Skole 0 0 0% Assentoft Skole 1 1 0% Bjerregrav Skole % Blicherskolen 6 4 1% F rup Skole 0 0 0% Gjerlev-Enslev Skole 0 0 0% Grłnhłjskolen % Hadsundvejens Skole % Hald- K rby Skole 0 0 0% Havndal Skole 0 0 0% Hobrovejens Skole % Hornb k Skole % Korshłjskolen 0 0 0% Kristrup Skole % Lang Skole % Munkholmskolen 0 0 0% Nyvangsskolen % Nłrrevangsskolen % Rismłlleskolen 7 0 2% Rytterskolen 0 0 0% Słndermarkskolen % Tirsdalens Skole % Vestervangsskolen % Vorup Skole 0 0 0% stervangsskolen % I alt % Oversigten viser, at specielt skolerne i Randers midt- og nord by har en forholdsvis hłj andel af tosprogede elever, mens de skoler, hvor modtagelsesklasserne er placeret, har lavere andele. Kvalitetsrapport

30 5.3 Sproggrupper Der er i dag p Nłrrevangsskolen og Nyvangsskolen etableret sproggrupper, hvor modersm let bliver inddraget som en del af undervisningen. Sproggrupper bliver kun etableret i klasse. Princippet for etablering af en sprogklasse er, at hvis der er 5 elever med samme modersm l i rgangen, vil det udlłse en flerkulturel medarbejder i det p g ldende modersm l, og der vil blive etableret en sproggruppe. Der er i łjeblikket 2 tyrkiske sproggrupper p Nłrrevangsskolen og 2 bosniske sproggrupper p Nyvangsskolen med i alt 22 elever. Der anvendes i alt kr. i skole ret 2008/09 til etablering af sproggrupper. Tabel 7: Oversigt over antal elever og forbrug af ressourcer til etablering af sproggrupper Skole/sproggruppe Antal elever Udgift i alt Nyvangsskolen Sproggruppe i bosnisk (0.kl.) 5 Sproggruppe i bosnisk (1. kl.) 5 I alt Nłrrevangsskolen Sproggruppe i tyrkisk (0.kl.) 6 Sproggruppe i tyrkisk (1.kl) 6 I alt Kvalitetsrapport

31 5.4 Modersm lsundervisning Der tilbydes modersm lsundervisning p Nyvangsskolen, Nłrrevangsskolen og Hobrovejens Skole i skole ret 2008/ elever modtager undervisning i deres modersm l. Der anvendes i alt kr. p undervisning i modersm l i skole ret 2008/09. Tabel 8: Oversigt over antal elever, forbrug af timer og udgifter til modersm lsundervisning. Skole / modersm l Elever Timer Udgift Hobrovejens Skole Albansk Bosnisk Nyvangskolen Dari (farsi,persisk) Nłrrevangsskolen Tyrkisk Somalisk Tamilsk Polsk Kvalitetsrapport

32 6. Specialp dagogisk indsats Den specialp dagogiske indsats omfatter mange forskellige tilbud. Det kan eksempelvis omhandle midler til en specialp dagogisk bistand, hvor det er den enkelte skole, der iv rks tter en specialp dagogisk indsats (6.1). Det kan ligeledes v re indsatser i form af enkelt- eller gruppeintegration og specialklassetilbud, der bevilliges via et centralt visitationsudvalg. 6.1 Den specialp dagogiske indsats Skolerne tildeles i alt ca. 28,5 mio. kr. til den specialp dagogiske indsats p skolerne. Midlerne tildeles ud fra fłlgende tildelingsmodel: 60 % tildeles p baggrund af skolens elevtal, og 40 % tildeles efter de 4 mest betydningsfulde sociołkonomiske faktorer, der er fłlgende. Om en af for ldrene har en erhvervsuddannelse. For ldrenes indkomstforhold. For ldrenes besk ftigelsesforhold. Hvorvidt der er 2 for ldre i hjemmet. 6.2 Enkelt- og gruppeintegration Ved enkelt- og gruppeintegration forst s, at en elev eller flere elever tildeles det nłdvendige antal timer til faglig og personlig stłtte i den almindelige klasse. Herved opn r klassen som helhed flere ressourcer til at understłtte undervisningen og den faglige indl ring generelt. Et centralt visitationsudvalg fordeler timerne til enkelt- og gruppeintegration p baggrund af ansłgningerne fra skolerne, der omfatter skolelederens indstilling om elevens eller elevernes udvidede stłttebehov. Der anvendes rligt ca.11 mio. kr. til enkelt- og gruppeintegration, og tildelingen af timer til den enkelte elev eller elever ndrer sig lłbende. Tildelingen af timer til enkelt- og gruppeintegration er baseret p elevernes individuelle stłttebehov, hvormed antallet af bevilligede timer til den enkelte skole varierer betydeligt. 6.3 Specialklasser

33 Der er specialklasser p 14 skoler i Randers Kommune med i alt 332 elever i skole ret 2008/09, hvilket er en stigning p 33 elever sammenlignet med foreg ende skole r. Specialklasserne omfatter mange forskellige specialp dagogiske tilbud og elevkarakteristika. Udgifterne til specialklasserne afh nger i hłj grad af, hvor specialiseret og ressourcekr vende tilbuddet er. I alt anvendes der cirka 37,5 mio. kr. rligt p specialklasseundervisning (inklusiv skolestartsgrupper). 6.4 Specialskoler Randers Kommune har tre specialskoler, Firklłverskolen, Vesterbakkeskolen samt Oust Młlleskolen (og Satellitten). I alt anvendes der ca. 40,5 mio. kr. p specialskoleundervisningen. 6.5 Regionale undervisningstilbud Udgiften til elever, der modtager et regionalt undervisningstilbud, er p ca. 5 mio. kr. i skole ret 2008/ Specialskoler i andre kommuner Udgiften til elever, der frekventerer en specialskole i en anden kommune, er p ca. 6 mio. kr. i skole ret 2008/ Klager over vidtg ende specialundervisning Visitationsudvalgets afgłrelse om henvisning, afslag p henvisning eller tilbagekaldelse af henvisninger til f.eks. specialskoler eller specialklasser kan indbringes for Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning. I skole ret 2008/2009 er der 8 klager til Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning. Kvalitetsrapport

34 Tabel 9: Oversigt over klager til Klagen vnet for vidtg ende specialundervisning Klage rsag Antal klager Beslutning Afslag p 11. skole r i specialklasse. 2 stk. 2 klager er afvist* Afslag p specifik specialklasseplacering. 1 stk. For ldrene har f et medhold. Afslag p stłttetimer 5 stk. For ldrene har f et medhold (1 klage). For ldrene har ikke f et medhold (2 klager). 2 klager er afvist At en klage er afvist betyder, at Klagen vnet f.eks. ikke har befłjelse til at behandle klagen grundet klagens indhold, hvormed Klagen vnet har afvist sagen. Kvalitetsrapport

35 7. Specialskoler i Randers Kommune Randers Kommune har tre specialskoler, der tilsammen retter sig mod en bred gruppe af elever: Firklłverskolen, Vesterbakkeskolen og Oust Młlleskolen. Hver af skolerne er kendetegnet ved et unikt elevgrundlag og deres organisering af undervisningen. I nedenst ende foretages en individuel pr sentation af skolerne ud fra relevante parametre. Afslutningsvis fłlger et indblik i de p dagogiske l reprocesser p specialskolerne. Dette med afs t i en statusrapport p specialskolernes arbejde med udviklingsm lene i deres to rige aftaler og til den midtvejsevaluering, som de udarbejdede til kvalitetsrapporten Firklłverskolen Firklłverskolen er et heltidstilbud til elever fra 0. til 10. klasse. Elevgrundlaget er karakteriseret ved potentielt normalt begavede błrn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og med sv re ADHD problematikker(damp). I alt har skolen 165 elever, heraf 47 elever fra Randers Kommune. Tabel 10: Computere og udgifter pr. elev til undervisning Antal elever pr. computere 1 elev rlige udgifter pr. elev til kr. undervisning* *Udgifter til fritidstilbud er ikke medregnet 35

36 7.2 Vesterbakkeskolen Vesterbakkeskolen er et heldagstilbud for błrn og unge i alderen 6 til 18 r. Den overordnede m lgruppe er karakteriseret ved błrn og unge med bl.a. vidtg ende indl ringsvanskeligheder og varig nedsat funktionsevne. Eleverne er opdelt i klasser best ende af 3-5 elever, hvor der tages hensyn til alder og funktionsh mning(er). I alt har skolen 66 elever, heraf 48 elever fra Randers Kommune. Tabel 11: Computere og udgifter pr. elev til undervisning Antal elever pr. computere 2,2 elev rlige udgifter pr. elev til kr. undervisning* * Udgifter til fritidstilbud er ikke medregnet. 7.3 Oust Młlleskolen Oust Młlleskolen er folkeskolens heldagstilbud til normalt begavede błrn fra 6 til 12 r. Eleverne er karakteriseret ved gennemgribende adf rdsm ssige- eller psykiske problemer, hvor eleverne har behov for et periodevis ophold borte fra den almindelige folkeskole. I alt har skolen 36 elever, heraf 35 elever fra Randes Kommune. Tabel 12: Computere og udgifter pr. elev til undervisning (opdateret) Antal elever pr. computere 2 elev rlige udgifter pr. elev til kr. undervisning* For Oust Młlleskolen er der tale om et heldagstilbud, hvor der ikke er muligt at adskille undervisnings- og behandlingsdelen. 36

37 7.4 Status p de p dagogiske l reprocesser (aftalem l) De 3 specialskoler i Randers Kommune har f et deres aftaler forl nget med et halvt r, s ledes de fłlger tidsplanen for de łvrige skoler. Specialskolerne har derfor gjort status i forhold til deres udviklingsm l og til den midtvejsevaluering, som de udarbejdede til kvalitetsrapporten i Skolerne har opstillet m ls tninger inden for fłlgende: Udbrede sine modeller og kompetencer inden for specifikke omr der til folkeskoler i Randers Kommune. Implementere systemisk tilgang i den p dagogiske og arbejdsm ssige praksis. ge brugen af tests. Skolernes individuelle udviklingsm l er beskrevet i forbindelse med skolernes beskrivelse af tegn. Oust Młlleskolen M l: vil udbrede sine modeller for for Kommune. ldreinddragelse til andre folkeskoler i Randers Succeskriterierne for udviklingsm let vedrłrende for ldreinddragelse vurderes i stor udstr kning til at v re opfyldt i forhold til s vel internt p Oust Młlleskolen som i forhold til folkeskolen, n r vi udsluser tilbage til denne. Der foreligger til stadighed et stort og vedvarende arbejde i at videreudvikle egen praksis omkring for ldreinddragelse samt udbrede disse erfaringer til det łvrige skolev sen ud fra den anerkendende tilgang, som er en af kernev rdierne p Oust Młlleskolen. Vi har l rt vigtigheden af: At vi i samarbejde med og via daglig/ugentlig kontakt med for ldrene til vores błrn, planl gger og tilrettel gger arbejdet omkring hvert enkelt barn - b de hvad ang r det fagfaglige som udvikling af de sociale kompetencer. 37

38 Firklłverskolen M l: vil implementere systemisk tilgang i den p dagogiske og arbejdsm ssige praksis. Firklłverskolens medarbejdere oplever, at den systemiske tilgang er medvirkende til en mere professionel tilgang til arbejdet og dermed ogs til for ldresamarbejdet. Medarbejderne beskriver bl.a.: Tryggere for ldre, der vil samarbejdet. For ldre, der i hłjere grad kommer p banen. Fokus p de gode historier. Anerkendelsen som gennemg ende i samarbejdet. Herunder oplever medarbejderne, at det er lettere ogs at samtale om de sv re ting, da dette netop er anerkendende i forhold til eleven. At anerkendelsen af for ldres problemer, sorg mm. głr for ldrene mere trygge og bne i samarbejdet. En łget bevidsthed om, at alle sammenh nge spiller ind i forhold til elevens trivsel. Dette er medvirkende til en mere grundig lłsning af opgaverne. At der gives plads til nysgerrighed og undren. Fokus p at tage andres perspektiv. En łget brug af de systemiske v rktłjer i forbindelse med samtaler, konferencer samt fasts ttelse af nye m l, herunder eksempelvis brug af backcasting, interviews, spłrgeteknikker, mm. At den systemiske tilgang har l rt medarbejderne, at verden er forskellig, alt efter hvem der ser. Dette opleves som gunstigt for for ldresamarbejdet. Opfłlgning p for ldretilfredshedsundersłgelse: Brugerundersłgelsen p Firklłverskolen konkluderede i september 2008, at for elever generelt er tilfredse med Firklłverskolen, og at der samtidig er plads til forbedringer. ldre og Dialogen mellem medarbejderne og for ldrene bliver af for ldrene vurderet meget flot, og skolens ambition om at agere anerkendende er lykkes. 38

39 M l: Testning, undersłgelse og udredning af elever: Firklłverskolens egen Uddannelses- og Udviklings afdeling (UUA) varetager psykologisk testning og undersłgelse af skolens egne elever, hvor der skłnnes at v re et behov. Der har pt. ikke v ret opgaver vedr. testning, undersłgelse eller udredning af elever, der ikke er indskrevet p Firklłverskolen, men samme tilbud kan głre sig g ldende i forhold til eksterne elever. Firklłverskolen har i juni 2009 ansłgt om at komme i betragtning som kompetencecenter under VISO (Den nationale videns- og specialr dgivningsorganisation) Vejledning, r dgivning og supervision af fagfolk: Firklłverskolens UUA varetager vejledning, r dgivning og supervision af skolens egne medarbejdere. Derudover varetager UUA forskellige opgaver i eksternt regi. Konkret er der i skole ret 2008/2009 eksempelvis gennemfłrt fłlgende forlłb: Vejlednings- og r dgivningsforlłb i forbindelse med etablering af gymnasietilbud p Paderup Gymnasium, for elever med en autismespektrumforstyrrelse. Dette forlłb forts tter i det kommende skole r. Vejlednings- og r dgivningsforlłb i forbindelse med kompetenceudviklingsforlłb p sprogcentret Ungev rket, i samarbejde med Danmarks P dagogiske Universitet. Konkrete vejledningsopgaver for Randers Kommunes Specialbistand. Herunder vejledning af for ldre og stłtte/kontaktpersoner. Skolens UUA har desuden varetaget eksterne vejlednings- og r dgivningsopgaver uden for Randers Kommune. I skole ret 2008/2009 er der eksempelvis gennemfłrt fłlgende eksterne uddannelsesforlłb: Undervisningsforlłb i forbindelse med etablering af gymnasietilbud p Paderup Gymnasium, for elever med en autismespektrum- forstyrrelse. Dette forlłb forts tter i det kommende skole r. Undervisningsforlłb i forbindelse med kompetenceudviklingsforlłb p sprogcentret Ungev rket, i samarbejde med Danmarks P dagogiske Universitet. Kursusforlłb for medarbejdere fra juniorklubber under Randers Ungdomsskole, omkring ADHD og besl gtede vanskeligheder. Firklłverskolen Vesterbakkeskolen M l: have łget fokus p gennemfłrelse af de national tests. Skolen oplever tests som et godt redskab til udredning, evaluering og dokumentation. Det ses p den m de at testresultater og deraf fłlgende tiltag over for eleven bliver en hyppigere del af elevplanerne og samtalerne ved den rlige elevkonference. Endvidere er der konkrete tilbagemeldinger fra teams om at samarbejdet omkring tests styrker det tv rfaglige samarbejde og dermed indsatsen over for den enkelte elev. Om testene kan dokumentere elevernes langsigtede udvikling fra objektive og sammenlignelige beskrivelser har v ret sv rt at samle viden omkring da perioden har v ret for kort. 39

40 8. Midtvejsevaluering af p dagogiske l reprocesser (aftalem l) Skolerne indgik i for ret 2008 aftaler med byr det g ldende fra 1. august Som en del af evalueringen af aftalerne udarbejder skolerne en midtvejsevaluering efter skole ret 2008/09 og en slutevaluering efter skole ret 2009/10. Midtvejsevalueringen indg r i skolens kvalitetsrapport, samt i den samlede kvalitetsrapport for Randers Kommunes skolev sen. Midtvejsevalueringen fungerer som en proces- og statusevaluering af skolens arbejde med deres udviklingsm l, og beskriver de p dagogiske l reprocesser, der er sat i gang p skolen for at n de opstillede udviklingsm l. For at opn en ensartethed i skolernes midtvejsevalueringer er der udarbejdet en skabelon, som understłtter skolerne i deres beskrivelser af status, herunder hvordan de har indsamlet deres viden, og hvordan de har udfoldet deres initiativer, samt i deres refleksioner af, hvad arbejdet har betydet for skolen som helhed og for eleverne, samt hvad de har l rt af processen. Det er fłrste gang, at skabelonerne anvendes til at videregive informationer og refleksioner. Hensigten er, at skabelonen lłbende revideres i et samarbejde mellem skoler og forvaltning, s ledes den hele tiden optimeres og justeres b de i forhold til skolernes og forvaltningens behov for dokumentation og indsigt i praksis. Skolernes udviklingsm l tager afs helhedsplanen for folkeskolerne i Randers: t i temaerne i den overordnede błrn og ungepolitik og i Relationer L ringsmiljłer Undervisningsmetoder L ring og uddannelse Naturfag L sning Sundhed, kost og motion Sundhed og trivsel 40

41 Błrn med s rlige behov Famileskole/famileklasse Helhedsplanen Skolen som organisation IT Skolerne har udarbejdet en midtvejsevaluering for hvert af deres udviklingsm l, som indeholder nogle rigtig gode refleksioner over udviklingsprocessen, samt beskriver hvilke tegn skolerne har oplevet ind til nu, samt refleksioner over, hvordan der skal arbejdes videre med udviklingsm let og initiativer i skole ret 2009/10. I denne kvalitetsrapport er der fokus p, hvilke tegn eller effekter som skolerne har oplevet ind til nu. Dette giver dog kun et lille indblik i skolernes arbejde, men alligevel en oplevelse af alle de gode og vellykkede indsatser og initiativer, som skolerne har sat i gang. Midtvejsevalueringerne vil indg i de kommende kvalitetssamtaler, og de vil i denne sammenh ng danne et godt grundlag for drłftelser af de p dagogiske processer p skolen, og derved medvirke til at kvalificere det p dagogiske tilsyn med skolerne. 41

42 8.1 L ringsmiljłer 10 skoler 3 har valgt at arbejde med at udvikle nye l ringsmiljłer, hvor der er fokus p elevernes l ringsstile, trivsel og sociale kompetencer. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Nye l ringsmiljłer for at fremme rummelighed og inklusion. Holddeling for at understłtte, at undervisningen i hłjere grad tilgodeser den enkelte elevs ressourcer og tager udgangspunkt i elevens behov. Nye og eksperimenterende l ringsmiljłer herunder etablering af kreative udearealer. Udvikling af AKT-indsatsen for at styrke elevernes sociale kompetencer. Fokus p at udvikle motiverende og udfordrende l ringsmiljłer for skolens ldste elever (udskolingen). Nedenst ende eksempel viser, hvordan der arbejdes med l det har for elever, medarbejdere og for ldre. ringsmiljłer, samt hvilken betydning Eksempler p tilbagemeldinger vedr. tegn Asferg Skole M l: vil arbejde med rummelighed og inklusion, s f llesskabet der skabes en skoledag, hvor alle trives og er inkluderet i L ringsstile: Spireteamet oplever at den forskellige faglighed omkring de błrn der har v ret fokus p, głr at de voksne bliver opm rksomme p forskellige l ringsstile. P Asferg Skole har man i nu snart 9 r arbejdet med teams sammensat af p dagoger og l rere, s det er ikke et nyt f nomen men det er synligt at de ekstra p dagogressourcer forst rker opm rksomheden At głre en forskel: Tilbagemelding fra klasseteams og ikke mindst de berłrte elever understłtter Spireteamets oplevelse af at głre en forskel i hverdagen. Det kan endnu ikke siges om Spireteamet p den lange bane vil v re den brik der gjorde at puslespillet var lettere at samle. For ldreinddragelse og positive oplevelser: Spireteamet oplever at der er en stigende grad af for ldreviden omkring projektet. Ved henvendelser fra klasseteams til for ldre bliver man ikke młdt med hverken undren eller modstand og Spireteamets voksne har f et direkte henvendelser fra for ldre, der gerne vil hłre om muligheder. Styrkelse af rummelighed og inklusion: Som aktive parter i projektet vil Spireteamet h vde at vores tilstedev relse i indskolingen styrker rummeligheden og inklusionen Fordi: Vi oplever at enkelte elever der tidl. m tte sendes ud af klassen nu kan rummes i hłjere grad 3 Det er Asferg Skole, Assentoftskolen, Blicherskolen, F rup Skole, Hald-K rby Skole, Munkholmskolen, Rismłlleskolen, Ryttersskolen, Vorup Skole, stervangsskolen. 42

43 Fordi: Vi łger muligheden for at afprłve andre/nye p dagogiske muligheder sidelłbende med den łvrige undervisning. Fordi: Vi łger muligheden for at lave observationer p s vel den enkelte elev som p relationer i klassen. Fordi: Vi er s heldige at have tid til at opn s rlige relationer og dermed en s rlig fortrolighed/viden om det enkelte barn. Fordi: Vi giver det enkelte barn mulighed for et pusterum i 1 til 1 situationer. Fordi: Vi giver den enkelte voksne mulighed for aflastning i klassen. Fordi: Vi bidrager til en łget debat om forskellighed. Fordi: Vi bidrager til en łget opm rksomhed p muligheder frem for vanskeligheder. Fordi: Vi bidrager til en łget opm rksomhed omkring den anerkendende tilgang. Rismłlleskolen M l: vil give łget mulighed for holddeling p tv rs af klasser, s eleverne oplever, at undervisningen i hłjere grad er s rligt tilrettelagt for den enkelte, og łget samarbejde mellem l rere og p dagoger I forhold til holddeling i undervisningen, har elever tilkendegivet, at de har oplevet et stłrre udbytte af undervisningen i de to rlige elevsamtaler med klassel rerne og n r l rerne efter et forlłb med holddelt undervisning har evalueret med eleverne. Eleverne har givet udtryk for, at de i perioder med holddeling har oplevet en undervisning, der i hłjere grad var tilpasset den enkelte. I l rergruppen har der v ret stor forskel p, hvorvidt rgangsteamene har tilrettelagt forlłb med holddeling sammen i teamet. De łvrige skolers tilbagemeldinger fremg r af bilag 11. Erfaringerne viser, at arbejdet med l ringsmiljłerne og iv rks ttelse af initiativer for at skabe et bedre l ringsmiljł er af stor betydning dels for elevernes faglige udbytte, dels for undervisningsmiljłet og det sociale miljł. 8.2 Undervisningsmetoder 5 skoler 4 har valgt at arbejde med undervisningsmetoder, hvor der er fokus p samspillet og elevernes indbyrdes relationer i klasserne og l ringssituationen. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Fokus p l ringsmiljłer og inddragelse af elever i l ringsprocessen via undervisningsmetoden Cooperative Learning. Etablering af gode l ringsmiljłer ved implementering af undervisningsmetoden LPmodellen som et p dagogisk v rktłj. Med henblik p at give indblik i, hvilken betydning udviklingsarbejdet har haft p skolerne vil der i nedenst ende blive givet nogle eksempler p, hvordan enkelte skoler har arbejdet med undervisningsmetoderne LP-modellen og Coorperative Learning, samt hvilke erfaringer de har 4 Det er Gjerlev-Enslev Skole, Grłnhłjskolen, Kristrup Skole, Słndermarkskolen og Tirsdalens Skole, 43

44 gjort sig ind til nu. Eksempler p tilbagemeldinger vedr. tegn Kristrup Skole M l: vil implementere LP-modellen (L ringsmiljł og P dagogisk analyse) som nyt p dagogisk v rktłj Selve implementeringen af LP-modellen er g et over alt forventning. L rerne og p dagogerne har arbejdet meget intensivt og m lrettet med forlłbet. Personalet har udviklet et f lles sprog og et stłrre indblik i hinandens arbejdsmetoder. I LP-Teams er der opst et en fortrolighed, hvilket głr, at udbyttet af modellen, vil kunne blive optimalt. Det er stadig for tidligt, at kunne sige noget i forhold de opstillede succeskriterier om eleverne. Dog inddrages erfaringerne fra LP młderne i koordinerings-konferencerne. Słndermarkskolen M l: vil have fokus p l ringsmiljł gennem indfłrelse af Cooperative Learning, herunder at głre elever aktive i den f lles l reproces Der er tydelige tilbagemeldinger fra et flertal af l rere og p dagoger, som bruger strukturerne fra Cooperative Learning i den daglige undervisning, og eleverne er efterh nden meget fortrolige med metoden og kan h ndtere den. Cooperative Learning bliver i hłj grad t elevdeltagelse til fłlge. nkt ind i undervisningen, med łget elevinddragelse og CL er blevet et v rktłj, som har udvidet l rernes og p dagogernes repertoire i samspillet med eleverne De łvrige skolers tilbagemeldinger vedr. tegn fremg r af bilag 11. Indfłrelse af nye undervisningsmetoder, hvor der blandt andet arbejdes med strukturer og inddragelse af eleverne i l reprocessen har blandt andet fłrt til, at eleverne er blevet mere bevidste om deres egen l ringsproces, deres relationer og samarbejdsformer med de andre elever. Flere skoler beskriver, at indfłrelsen af undervisningsmetoderne ligeledes har stor betydning for medarbejdernes hverdag og oplever, at de anvender metoderne dels i teamene dels i undervisningen. 44

45 8.3 Naturfag 3 skoler 5 har valgt at arbejde med de naturfaglige fag med henblik p at styrke den naturfaglige dimension p skolerne blandt ved at skabe nye motiverende former for l ring. Skolerne har opstillet fłlgende m ls tninger: Fokus p de naturfaglige fag for at styrke elevernes interesse og skabe nye motiverende former for l ring. Skabe kontinuitet i den naturvidenskabelige undervisning. Skolerne har udover at iv rks tte initiativer p skolen, etableret et tv rkommunalt samarbejde og lagt en del af undervisningen uden for skolen eksempelvis ved at deltage i Naturfagsmarathon og Lego Mindstorm. Eksempel p en tilbagemelding vedr. tegn Hornb k skole M l: vil styrke den naturfaglige dimension ved at styrke elevernes interesse og hłjne deres faglige niveau. Fłlgende er iv rksat: Deltagelse i tv rkommunalt udviklingsforlłb (bl.a. fire skoler fra Randers), der har det m l at udvikle den naturfaglige kultur p skolerne. Fokus har ligget p : Udarbejdelse og delvis afprłvning af undervisningsforlłb hvor fokus har v ret p den naturfaglige arbejdsmetode. Fagteamet og hvordan det styrker l rernes interesse for og kendskab til faget. Studiebesłg p Danfoss Universe. Vidensdeling mellem Randers skolerne Vi iagttager et stort engagement bl.a. gennem mere undervisning gennemfłrt uden for skolen. At der p nuv rende tidspunkt er udarbejdet undervisningsforlłb til alle rgang p n r to. Vi har gjort den erfaring at den tid og de resurser der medg r til afholdes af s danne studiegrupper, er givet godt ud som fundament for den videre udvikling. De to łvrige tilbagemeldinger fra skolerne fremg r af bilag 11. Tilbagemeldingerne viser, at det endnu er for tidligt at se nogle tegn p, hvad initiativerne har fłrt til, dog er der gennemfłrt flere sp ndende initiativer. 5 Det er Hobrovejens Skole, Hornb k Skole og Kristrup Skole. 45