Notat. 15. juli Błrn og Skole

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn og Skole Dato: J.nr.: Br.nr.: 15. juli 2010 Udf rdiget af: Skoleafdelingen Vedrłrende: Notat vedr. Rejseholdets anbefalinger Notatet sendes/sendt til: B/S udvalg Skolens rejsehold blev p statsministerens foranledning nedsat i januar 2010 for at kortl gge styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med anbefalinger, s skolen i 2020 er blandt de 5 bedste i internationale sammenligninger. Primo juni 2010 fremlagde rejseholdet tre delrapporter, Delrapport A Anbefalinger, som er genstand for dette notat, Delrapport B Baggrundsrapport med dokumentation og C Casekatalog til inspiration for skoler og kommuner mfl. samt D Resultatrapport for Fremtidens skole. Rapporternes centrale temaer/anbefalinger vil i lłbet af skole ret blive genstand for drłftelse og behandling i skoleledergruppen. Rejseholdet udarbejdede 10 anbefalinger. Anbefalingerne er nedenfor gennemg et i hovedpunkter og kort kommenteret i overordnet form ift. indsatser p forvaltnings- eller skoleplan i Randers. Anbefaling 1 L rernes kompetencer skal styrkes Der skal senest 2020 etableres en forskningsbaseret l reruddannelse, og indtil da skal den nuv rende l reruddannelse styrkes med sk rpede optagelseskrav og hłjnelse af niveauet i didaktik og p dagogik. Der skal v re mere strategisk efteruddannelse og kompetenceudvikling t t p praksis, og kommuner og skoler skal satse strategisk p at uddanne s rlige ressourcepersoner. Nogle Randers-skoler har allerede et formaliseret og veludbygget samarbejde med L reruddannelsen i rhus. Her foreg r lłbende dialog om indhold, kvalitet og samarbejdsmuligheder. Der er et uudnyttet potentiale ved at brede dette samarbejde ud til alle skoler. B de skoler og l reruddannelse bliver klogere p, hvad der virker i undervisningen, n r l rerstuderende og

2 - 2 - deres vejledere g r i f lles undersłgende dialog med erfarne l rere. Et andet potentiale i et s dant samarbejde er rekrutteringsproblematikken i forhold til en fremtidig situation, hvor det kan blive vanskeligt at tiltr kke uddannet arbejdskraft. Samtidig modsvarer det ogs den kommunale bos tningspolitik, hvor unge studerende kan bo billigt i Randers og uddanne sig i rhus. Efteruddannelse t t p praksis foreg r i samspil med kommunale kurser og procesforlłb p skolerne. Kompetenceudvikling med et strategisk sigte er et omr de, som kan lłftes yderligere p den enkelte skole, eller skolev senet som helhed. Der er stor forskel p, i hvilket omfang skolerne har ressourcepersoner og hvilken rolle disse har p deres respektive skoler. I Randers Kommune er tendensen, at der uddannes l sevejledere og skolebibliotekarer, mens der f.eks. kun er meget f vejledere inden for matematik, naturfag og sprog. I 2011 tilbydes alle skoler et l ringsforlłb med fokus p ressourcepersonernes organisatoriske muligheder for at kvalificere deres kollegers opgavelłsning. Baggrunden for forlłbet er bl.a. Evalueringsinstituttets anbefalinger fra rapporten S rlige ressourcepersoner i skolen og erfaringer fra de netv rk, som PU faciliterer for skolernes ressourcepersoner. Anbefaling 2 H v kompetencen hos skoleledere og skolechefer Alle skolechefer og skoleledere og eventuelt andre i skoleledelsen skal have en s rlig lederuddannelse, og potentielle skoleledere skal spottes og uddannes. Den nye forskningsbaserede lederuddannelse skal sammen med den eksisterende diplomuddannelse sikre fokus p kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og p dagogiske niveau, herunder redskaber til at fortolke skolens resultater i form af test, afgangsprłver, trivselsundersłgelser og brugertilfredshedsundersłgelser. Organisationsudvikling, evalueringspraksis og tilrettel ggelse af intern kompetenceudvikling błr indg i uddannelsen. I Randers uddanner nye skoleledere sig nu ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling, ligesom den offentlige lederuddannelse (DOL) er en mulighed. Skoleledere v lger hertil at fłlge op med diplomuddannelse. Desuden har der i Randers v ret flere f lles lederudviklingsprojekter, hvor coaching, coachingkompetencer og v rdibaseret teamledelse har v ret et v sentligt element. I Randers afvikles i samarbejde med COK ligeledes fłrleder afklaringsprogram best - ende af 3 moduler, hvor potentielle lederemner kan f afklaret, hvorvidt de łnsker at g ledervejen, eller hvad der skal til for at blive leder. Den landsd kkende skolelederforening p peger selv i forbindelse med rejseholdets udredning, at der er et behov for at skolelederne f r mere systematisk fokus p evalueringskultur, herunder hvordan ledelsen kan kvalificere opfłlgningen ift. de n re p dagogiske/didaktiske processer p skolen. Skolelederforeningen ser i łvrigt ogs faglige vejledere/ressourcepersoner som et ledelsesredskab, hvis potentiale błr yderligere udnyttes. Dette er i overensstemmelse med hensigten i det tidligere n vnte l ringsforlłb. Anbefaling 3 Styrket forskning i skoleudvikling

3 - 3 - Der błr allerede i 2011 etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling der i de kommende ti r bl.a. skal uddanne i stłrrelsesordenen 200 ph.d.er, der skal forske i hvilken undervisning, der virker for błrns l ring, herunder błrn med s rlige behov. En stor udfordring er at f omsat viden til praksis. Der findes viden om at l rernes relationer til eleverne, deres ledelse af og struktur p undervisningen, deres stłtte til elevernes l reprocesser og dermed l rerens didaktiske overvejelser er v sentlige for elevernes l ring og udvikling. Der er s ledes allerede nu grundlag for at styrke disse kompetencer hos l rerne, hvilket ogs afspejles i det lokale udbud til kompetenceudvikling, der er stor słgning til, men der er ogs behov for at skoleafdelingen tager initiativ til udarbejdelse af en overordnet strategi for vidensledelse for at sikre, at skoleudviklingen s vidt muligt er evidensbaseret. Anbefaling 4 Tydelige m l for hvad elever skal l re Der skal skabes m l som alle skolens interessenter kan forst, og Folkeskolens m l og indhold moderniseres og prioriteres. L sningen skal styrkes igennem hele skoleforlłbet, og skolerne skal have specialkompetencer i dansk som andetsprog. Der s ttes slut- og trinm l for elevens alsidige udvikling. Der skal v re en klar angivelse af hvad alle elever skal kunne p de forskellige trin (basale m l) og hvad der herudover skal sigtes efter n r de basale m l er n et. I prioriteringen mellem fagene błr m let v re at lłfte niveauet i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Desuden błr der v re fokus p internationalisering af fagene. En forenkling af trinm lene vil kunne głre disse mere overskuelige og operationelle og samtidig give anledning til en drłftelse af hvad ndringerne vil betyde p forskellige niveauer i skoleorganisationen. Der er i Randers udarbejdet og godkendt Retningslinjer For L sning, og en opfłlgende handleplan udsendes snarest. Af denne fremg r det, at der ogs er fokus p l sning p mellemtrinnet og i udskolingen, herunder l sning i alle fag. I efter ret 2010 indg r Randers Kommune i et forskningsprojekt omkring l seforst else, stłttet af Nationalt Videncenter for L sning. Mht. elevernes alsidige udvikling indg r disse i nogle skolers elevplaner. I Randers har vi frikłbt programmet Klassetrivsel.dk, der kan understłtte skolens arbejde med at sikre alle elever den trivsel, som er en nłdvendig foruds tning for b de den alsidige udvikling og den faglige l ring. Der er endvidere igangsat et lokalt udviklingsarbejde med stłtte fra Undervisningsministeriet til videreudvikling af Klassetrivsel.dk Anbefaling 5 St rkere fokus p skolens resultater Alle skoler skal udarbejde en rlig resultatrapport, hvori de offentliggłr resultater for elevernes faglige niveau og deres alsidige udvikling og trivsel. Resultatrapporten fłlger ogs op p uddannelsesgennemfłrelse, for ldretilfredshed, efteruddannelse, l rernes trivsel og skolens łkonomi. Resultatrapporten erstatter den nuv rende kvalitetsrapport.

4 - 4 - Staten skal sikre let adgang til resultatdata, og skolechefen skal bist den enkelte skoles udvikling og resultatfokus. Der ligger et udviklingspotentiale i at bringe forskellige evalueringsresultater sammen, herunder at kommunikere disse til skolens aktłrer og skabe dialog om, hvordan der kan fłlges op og skabes forandringer med stłrre kvalitet til fłlge. En af udfordringerne her bliver at sikre, at potentialet, der ligger i relevant viden om egen og andres organisation, bliver udnyttet og omsat i en ny og forbedret praksis. Her kan man evaluere p erfaringerne med arbejdet med den nuv - rende kvalitetsrapport for at kvalificere det fremtidige arbejde med resultatrapporten. Indhold, design m.m. for en evt. kommende resultatrapport drłftes med skoleledergruppen i temakonferencen i september m ned samt i de rlige ledelsessamtaler mellem skoleleder og skolechef. Anbefaling 6 Langt f rre elever skal i specielle tilbud Hovedparten af elever i specialklasser og skoler skal tilbage i folkeskolen. Samtidig skal de almindelige folkeskoler have tilfłrt de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og p specialskolerne. Lovgivningen skal ndres, s kun ganske f elever udskilles til specialklasser og skoler, og p dagogisk psykologisk r dgivning skal prim rt bist l rerne p skolen. I Randers p g r der pt. et udredningsarbejde, der skal forberede den samlede organisation p, at de specialp dagogiske ressourcer udl gges med virkning fra 1. august Kommissoriet for projektets arbejdsgrupper er i klar overensstemmelse med Rejseholdets anbefalinger. Udfordringen bliver bl.a. at sikre, at de nłdvendige kompetencer faktuelt er til stede p skolerne, og at man ogs her inddrager viden om, hvad der virker, og oms tter denne viden i praksis i det specialp dagogiske felt. Det bem rkes, at Randers har procentvis f rre elever i specialklasser og p specialskoler end landsgennemsnittet, jf. rapporten Specialundervisning i folkeskolen Veje til en bedre organisering og styring, Anbefaling 7 Elever i vanskeligheder skal have effektiv stłtte Alle skoler skal have et ressourcecenter med st rke kompetencer til at s tte hurtigt og koordineret ind over for elever i vanskeligheder. Centret błr best af medarbejdere med s rlige kompetencer inden for eksempelvis faglig specialundervisning, adf rd, kontakt og trivsel (AKT), evt. dansk som andetsprog samt en repr sentant for skolens ledelse. Centret skal desuden have tilknyttet eller have fast samarbejde med psykologiske, socialp dagogiske eller socialfaglige kompetencer samt med ungdomsuddannelsesvejledningen. Skolen błr i hłjere grad v re samlingspunkt for fritidsbesk ftigelsen for błrn og unge idet en stłrre integration af skole og fritid kan stłtte de udsatte elever. Skole-hjemsamarbejdet skal opprioriteres, og skolen skal v re konsekvent opsłgende i forhold til at f ogs passive for ldre til at stłtte op om skolegangen og medvirke til at lłse problemer. Elevplanen er et meget brugbart redskab i det lłbende for ldresamarbejde. Udvikling af ressourcecentrets organisation og arbejde er et af temaerne, der vil skulle indg i den ovenn vnte forberedelse af udl gning af de specialp dagogiske ressourcer, herunder

5 - 5 - hvordan man som skole, ved en tidlig koordineret indsats, i nogle tilf lde kan sikre, at eleven netop ikke kommer i vanskeligheder. Et aspekt der ogs arbejdes med i netv rket for specielressourcekoordinatorer. Den nye organisering af den specialp dagogiske indsats giver ogs anledning til, at den enkelte skole drłfter sin politik for for ldresamarbejde. P Oust Młlleskolen og Nłrrevangsskolen har man gode erfaringer med hhv. familieskole og familieklasse, hvor det t tte fokuserede for ldresamarbejde bygger p en forst else af for l- drene som barnets vigtigste ressourceperson. Aktuelt freml gger Oust Młlleskolen erfaringerne med familieskole p et kommende skoleledermłde til videre drłftelse i skolelederkredsen. Andre skoler er interesserede i lignende tiltag, og i det hele taget er der et begyndende fokus p et differentieret for ldresamarbejde, der giver mulighed for en s rlig indsats, hvis en elev er i vanskeligheder. Anbefaling 8 Skoler og kommune skal have stłrre frihed til at drive skole Begr nsningerne for holddannelse afskaffes, dog m elever ikke deles op i permanente hold, s det fłrer til en niveaudelt skole. Krav om minimumstimetal skal erstattes af krav om seks timers skolegang om dagen 200 dage om ret. Skolen skal leve op til at trinm lene n s, og skolen m ikke aflyse undervisning. Folkeskoleloven skal ndres, s undervisning ikke udelukkende m foretages af l reruddannede. Undervisningsforlłb błr v re ledet af en l rer, men andre kompetencer og medarbejdergrupper skal kunne inddrages. Kommunerne skal have mulighed for at udvide skolernes bnings- og undervisningstid, hvis det skłnnes hensigtsm ssigt i forhold til skolens elevgruppe. Kommende arbejdstidsaftaler og udmłntning heraf błr have fokus p at reducere l rernes tidsforbrug p młder og andre aktiviteter end undervisning og efteruddannelse. I hvilket omfang holddeling allerede finder sted i Randers, er der pt. ikke et samlet overblik over, og det kunne v re interessant p kommuneniveau at samle op p de hidtidige erfaringer. Det kunne v re en indikator i et nyt kvalitetssystem. Igen błr der inddrages forskningsbaseret viden p omr det, og der skal v re opm rksomhed p at fleksibel holddannelse kan have s vel positiv som negativ effekt for eks. elever, der kr - ver forudsigelighed og genkendelighed i deres dagligdag. Anbefalingen om seks timers skolegang om dagen vil med den nye indskolingsordning v re opfyldt i Randers. Det błr overvejes, hvordan der lokalt kan fłlges op i forhold til skolernes mellemtrin og udskoling. Anbefaling 9 Flere valg og mere it Der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer og fokus p at eleverne finder ud af, hvad de vil efter folkeskolen. En linje best r dels af f lles obligatoriske kernefag, dels af linjespecifikke fag. Linjerne har ingen niveauforskel, s linjevalget begr nser ikke mulighederne for valg af efterfłlgende ungdomsuddannelse. Afgangsprłven skal moderniseres og teste de unges uddannelsesparathed.

6 - 6 - Der skal v re konsekvent brug af it og tidssvarende undervisningsmaterialer. Alle elever skal r de over en b rbar computer, og de skal undervises af l rere, der har de nłdvendige kompetencer. Skolerne skal have adgang til fagrelevante, it-baserede undervisningsmaterialer i alle fag. Linjet nkningen kan ligge i forl ngelse af de overvejelser, der med j vne mellemrum har v - ret fremme om en profilering af skolerne. Der błr dog v re opm rksomhed p, at folkeskolerne er distriktsskoler, der skal v re attraktive for alle błrn uanset interesse. Begrebet uddannelsesparathed błr głres til genstand for en f lles temadrłftelse mellem diverse interessenter. Uddannelsesparathed er et bredt begreb, der omfatter de kompetencer, der skal til for at eleven bliver livslangt l rende, og her błr v re fokus p trivsel, motivation og elevens alsidige udvikling. Dette er yderst vigtigt for at lykkes ogs med vore skolesvage elever. Ang ende it og den enkelte elevs adgang til b rbar computer har skolerne pt. typisk et antal computere, der kan bookes. S fremt it skal anvendes konsekvent, og dette skal ske ved at hver elev har sin personlige b r- bare computer, skal skolens it-ressourcer kunne anvendes ogs uden for skoletiden. I det kommunale udviklingsarbejde Fra skolebibliotek til l ringscenter er der fokus p, hvordan disse tanker kan udfoldes, alts hvordan skolens digitale ressourcer kan stilles til r dighed for eleverne i forbindelse med lektiel sning og lignende informationssłgning. Det faktum at flere elever f r egen pc, og at netbooks med mere bliver billigere, vil fremme muligheden for at alle p sigt har r dighed over en b rbar pc. Nogle foruds tninger skal v re p plads: skolens netv rk skal kunne h ndtere adgang til internet for mange samtidige brugere, der er spłrgsm l om forsikringsforhold, og om hvordan skolen sikrer, at ogs elever der ikke kan/vil tage egen pc med, har adgang til en b rbar i skolen. Det er relevant at evaluere p den hidtidige it-strategi og formulere en ny, der samment nker m l med it som l rings- og organisationsressource og indhold, udstyr, ledelse og kompetenceudvikling. Med Skole it er der taget afs t til at igangs tte en drłftelse om fremtidens skole it. Anbefaling 10 Styrket faglighed gennem stłrre skoler Skolerne skal fremover have en stłrrelse, s l rer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse En skole błr have mindst tre spor p hver rgang. Nogle gange kan det ikke lade sig głre, men der kan man fx v lge at skabe Øn skole fordelt p flere forskellige enheder. Et uudnyttet potentiale i den nuv rende skolestruktur kan v re at skabe et t t virtuelt samarbejde mellem mindre skoler, eller mellem mindre og store skoler. Der kunne ogs v re tale om fagfaglige netv rk p tv rs af skoler mellem b de l rere og elever.