Tilbud til Guldborgsund Kommune. Konsekvensberegninger for køkken- og plejeorganisationen i forbindelse med opførelse af nyt storkøkken

Transkript

1 Tilbud til Guldborgsund Kommune Konsekvensberegninger for køkken- og plejeorganisationen i forbindelse med opførelse af nyt storkøkken November 2010

2 1 Indledning BDO Kommunernes Revisions Kostøkonomiske Team (BDO) vil hermed præsentere sit tilbud om assistance ved konsekvensberegninger for køkken- og plejeorganisationen i forbindelse med opførelse af nyt storkøkken i Guldborgsund Kommune (GK). Grundlaget for dette tilbud er møde afholdt den 11. maj og den 2. november 2010 mellem GK og BDO, hvor opgavens indhold blev gennemgået, Business Case Opførelse af nyt storkøkken maj 2010 udarbejdet af GK, samt notat vedr. besparelsespotentiale juli 2010 udarbejdet af BDO (bilag 1). 2 Præsentation af BDO BDO har mere end 80 års erfaring på det kommunale marked og har en markedsandel på over 50 % når det gælder revision af kommunerne. Rådgivning på alle niveauer er en væsentlig opgave for BDO. Rådgivning s- kompetencerne spænder vidt og dækker alle sektorer i den kommunale virksomhed. Udover rådgivningsopgaver for kommunekunder løser vi også konsulentopgaver for regioner, ministerier, styrelser og private virksomheder. BDOs konsulentkompetencer er samlet i BDO Rådgivning, som i dag beskæftiger over 30 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de enkelte sektorområder og tværgående kompetencer som f.eks. økonomi, ledelse, evaluering og andre tværgående opgaver. For at sikre den rette faglige ekspertise i opgaveløsningen, er konsulenterne specialiserede inden for forskellige områder. BDO prioriterer løbende læring og udvikling af vores medarbejderes kompetencer højt, så vores kompetencer altid passer til kundens behov. Konsulenterne i BDO Rådgivning har som hovedregel en videregående uddannelse, primært indenfor økonomi, organisation eller offentlig forval t- ning. Side 1

3 3 Baggrund og formål Der er i GK truffet beslutning om etablering af et nyt storkøkken for at høste produktionsmæssige og distributionsmæssige økonomiske fordele. Produktionen vil blive baseret på kølet produktion med pakning i modificeret atmosfære, med levering til borgere på plejecentre, cafeterier/caféer samt til hjemmeboende borgere. For at opnå det mest optimale rationale af investeringen i et nyt storkøkken, kræver dette, at der udføres en helhedsorienteret afklaring af de affødte økonomiske konsekvenser for blandt andet plejen, cafeterierne/caféerne og eksisterende bygninger/køkkener. Det er BDOs erfaring, at der er et ikke ubetydeligt rationale i at se helhedsorienteret på processen fra start til slut illustreret i den efterfølgende model. Hovedfunktionskæden Planlægning Varemodtagelse Madproduktion Udportionering og pakning Distribution Menuplaner udformes Bestillinger modtages Drift planlægges Varer indkøbes Brugere screenes og kostvejledes Varer til produktion modtages og lagres Varer til direkte viderelevering modtages og lagres Varer hentes på lager og klargøres Maden produceres Produktionsudstyr rengøres Maden varmholdes/ køles/fryses Maden udportioneres, pakkes og etikeres Maden klargøres til afhentning eller lagres Distributionsudstyr rengøres Maden distribueres fra køkken Distributionsudstyr returneres Modtagelse Anretning Servering Spisning Oprydning Maden modtages og lagres eller videredistribueres Færdigtilberedning Bordet dækkes og maden anrettes Måltidet forberedes Der skabes stemning Maden serveres Der nødes Der spises med Der nødes Spisningen moniteres Der afryddes efter måltidet Servicet vaskes op Det handler blandt andet om, at undersøge snitfladerne og afklare, hvor de enkelte funktioner udføres økonomisk mest rationelt i forhold til henholdsvis køkken-, pleje- og serviceorganisationerne. Side 2

4 Det overordnede formål med vores assistance er, at tilrettelægge det fremtidige kosttilbud mest rationelt med udgangspunkt i det nye storkøkken, herunder en afdækning af blandt andet: Hvor kan produktionen af mad ske mest hensigtsmæssigt, f.eks. om der skal ske en færdigtilberedning af måltiderne ude på plejecentrene (eventuelt i cafeterier/caféer)? Skal der ske en harmonisering af kosttilbuddet produceret i storkøkkenet eller skal der fortsat være mulighed for differencering i kosttilbuddet mellem de enkelte plejecentre baseret på fysiske forhold? Herunder i hvilken grad af økonomisk rationale der er i at ændre på eksisterende modtagerforhold, f.eks. er der forskellige krav til de fysiske modtagerforhold alt efter leveringsfrekvensen, forarbejdningsgrad mv. Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt fordele opgaver mellem køkken-, pleje- og serviceorganisationerne? Skal der ske en harmonisering af ressourcetildelingen på alle plejecentrene, således at de har ens forudsætning for at yde samme serviceniveau overfor borgerne? Det fremtidige kosttilbud har afledte konsekvenser dels for ressourcetildelingen på plejecentrene, dels for køkken- og serviceorganisationerne, herunder anlægsudgifterne forbundet med opførelse af nyt storkøkken og driften af dette. Kompleksiteten i fastlæggelse af kosttilbud kan illustreres ved eksempelvis smørrebrød. Alt efter valg af forarbejdningsgrad i storkøkkenet og dermed grad af færdigtilberedning hos modtageren, vil dette have konsekvenser for: Opførelsen af storkøkkenet, idet der skal etableres et særskilt produktionsområde samt yderligere lager- og kølekapacitet, herunder indkøb af produktionsudstyr Normeringen i storkøkkenet Distributionsform. Alt efter valg af forarbejdningsgrad, kan dette have betydning for holdbarhed og dermed nødvendig leveringsfrekvens. Kan betyde en hyppigere levering end en gang ugentlig Modtagerforhold. Lager- og kølekapacitet, hygiejneforhold, personale til eventuel færdigtilberedning Side 3

5 4 Analysens indhold Afdækningen tager udgangspunkt i funktionskæden, der er illustreret på side 2. Analysen vil bestå af følgende elementer: Fase 1: Planlægning, varemodtagelse, madproduktion, udportionering og pakning Planlægning Varemodtagelse Madproduktion Udportionering og pakning Menuplaner udformes Bestillinger modtages Drift planlægges Varer indkøbes Brugere screenes og kostvejledes Varer til produktion modtages og lagres Varer til direkte viderelevering modtages og lagres Varer hentes på lager og klargøres Maden produceres Produktionsudstyr rengøres Maden varmholdes/ køles/fryses Maden udportioneres, pakkes og etikeres Maden klargøres til afhentning eller lagres Distributionsudstyr rengøres Med udgangspunkt i at al madproduktion skal ske i det nye storkøkken, vil vi udarbejde et oplæg til det fremtidige kostkoncept for GK gældende for mad produceret til borgere på plejecentre, cafeterier/caféer og til hjemm e- boende. Oplæg til kostkoncept vil foreligge til godkendelse i GK den 10. januar I kostkonceptet vil indholdet (antal måltider, valgmuligheder, kolonialvarer etc.) i det fremtidige kosttilbud for GK blive beskrevet. Når det fremtidige kostkoncept er godkendt af GK, vil der med udgangspunkt i dette blive udredt, hvilke kunder i GK som storkøkkenet fremover skal producere/levere til, hvilke serviceniveau modtagerne af mad skal tilbydes, produktionsform, forarbejdningsgrad, leveringsfrekvens etc. Ud fra dette vil vi fremkomme med 3-4 scenarier for hvordan produktionen i storkøkkenet kan tilrettelægges. Hvert scenarie vil blive konsekvensberegnet i forhold til: Anlægsudgifter ved opførelse af nyt storkøkken Driftsudgifter i nyt storkøkken For at kunne vurdere hvordan storkøkkenet skal dimensioneres og dermed foretage konsekvensberegning er det nødvendigt, at GK forinden kan oplyse grundlaget for madproduktion til Region Sjælland. Her tænkes der blandt andet på koncept, tilbud, leveringsfrekvens, forarbejdningsgrad etc. Side 4

6 Konsekvensberegningen vil vise, hvordan den fremtidige økonomi i storkøkkenet vil fordele sig på aktiviteter/kunder, således at der bliver klarhed over omkostningerne forbundet med de enkelte aktiviteter/kunder, og de r- med takster for henholdsvis mellemkommunal afregning, afregning til pr i- vat leverandør (frit valgstakst), eventuel intern afregning samt maksimal egenbetaling for servicepakken. Konsekvensberegningerne vil blive sammenholdt med den nuværende drift og økonomi i Madservice i GK. Fase 2: Distribution Med udgangspunkt i scenarierne i fase 1 vil distributionen fra storkøkkenet til plejecentrene, cafeterier/caféer og hjemmeboende i GK samt til Region Sjælland blive beskrevet og konsekvensberegnet i forhold til: Logistik Driftsudgifter til distribution Investeringsbehov til distribution Normering til distribution Side 5

7 Fase 3: Modtagelse, anretning, servering, spisning og oprydning Modtagelse Anretning Servering Spisning Oprydning Maden modtages og lagres eller videredistribueres Færdigtilberedning Bordet dækkes og maden anrettes Måltidet forberedes Der skabes stemning Maden serveres Der nødes Der spises med Der nødes Spisningen moniteres Der afryddes efter måltidet Servicet vaskes op Delfase 1: I fase 3 vil der ske en afdækning af de forplejningsopgaver der løses ude på plejecentrene. Her skal der blandt andet beskrives om der skal ske en færdigtilberedning af nogle af måltiderne, mulig leveringsfrekvens ud fra modtagerforhold, hvem der har ansvaret for maden efter levering, hvem der anretter og serverer maden etc. I samarbejde med GK foretages en overordnet vurdering af modtagerforholdene på plejecentrene i GK med henblik på at kortlægge og vurdere lokaler og udstyr, herunder lagerkapacitet. Ved screeningen vurderes faciliteternes tilstand, herunder renoveringsbehov samt kapacitet/udvidelsesmuligheder. For alle plejecentrene i GK vil der ske konsekvensberegning ud fra scenarierne fra fase 1 i forhold til: Normering i eventuelle caféer Modtagerforhold Delfase 2: Sideløbende med harmonisering af kosttilbuddet i GK, vil der ske en harmonisering af opgaver og ressourcer på kommunens plejecentre. Der vil i tæt samarbejde med GK ske en fordeling af plejeopgaver over døgnet, og forplejningen vil indgå som en aktivitet for borgerne. Harmoniseringen vil ske på 2 udvalgte plejecentre. De økonomiske og normeringsmæssige forhold på de 2 udvalgte plejecentre afdækkes og de nuværende arbejdsgange kortlægges og analyseres med henblik på at optimere værdien af medarbejdernes ressourcer. På basis af dette besluttes de nye arbejdsgange og den fremadrettede opgavefordeling. Der skal udarbejdes en ressourcetildelingsmodel der sikre, at kommunen får overblik over det enkelte plejecentres ressourcer, og at alle plejecentrer har ens forudsætninger for at yde samme serviceniveau overfor borgerne. Ud fra ovenstående fastsættes normering på de 2 udvalgte plejecentre, herunder hvilke personalegrupper der er behov for. Ved udarbejdelse af ressourcetildelingsmodel vil der være behov for en gennemgang af GK s visitationsregler. Dette indgår ikke i denne analyse. Side 6

8 5 Forudsætninger og afgrænsning Det er en forudsætning for BDO s arbejde, at GK kan levere de nødvendige oplysninger om nuværende drift, budgetter og kontoplaner samt at GK deltager på et aktivt plan i beslutningsprocessen. Det er nødvendigt for fase 1, at GK kan oplyse grundlaget for madproduktion til Region Sjælland. Fastsættelse af anlægsudgifter i forbindelse med etablering af nyt storkøkken samt eventuel renovering/ombygning af modtagersteder vil foregå i samarbejde mellem en storkøkkenleverandør og GK. Det er GKs ansvar at sørge for dialogen og kontakten til storkøkkenleverandøren. Udførelse af eventuelle bygningsmæssige ændringer i forhold til oprindelig plan jvf. Business Case samt eventuel renovering/ombygning af modtagersteder forudsættes udført af eksempelvis GKs Ejendomsenhed. GK indhenter selv de nødvendige tilladelser fra Fødevareregionen både i forhold til storkøkkenet og i forhold til modtagerstederne. Konsekvensberegning af de udarbejdede scenarier forudsætter, at de nuværende afskrivningsregler i GK anvendes. Harmonisering af opgaver og ressourcer og udarbejdelse af ressourcetildelingsmodel i fase 3 (delfase 2) vil blive gennemført på 2 udvalgte plejecentre. Opgaven vil blive løst i tæt samarbejde med GK, således at GK selv kan gennemføre harmoniseringen på de øvrige plejecentre i GK. Ressourcetildelingsmodellen til plejecentrene indeholder alene en budgettildeling på plejecentreområdet og medtager ikke en eventuel udekørende del af hjemmeplejen, sygeplejersker, dagcentre/-hjem samt træning. Ressourcetildelingsmodellen omfatter ikke udarbejdelse af et egentlig styringsværktøj. Analysen omfatter ikke gennemgang af GK s visitationsregler. 6 Styring og organisering af analysen Analysen er baseret på involvering og samarbejde mellem GK og BDO. Analysearbejdet organiseres omkring en styregruppe og en projektgruppe. 6.1 Styregruppe Formålet med styregruppens arbejde er at sikre åbenhed gennem hele analy-seperioden, samt mulighed for afprøvning af projektgruppens forslag. Styregruppen vil på baggrund af indstilling fra projektgruppen, træffe beslutning om hvilke senarier der skal laves konsekvensberegning for. Side 7

9 6.2 Projektgruppe Der nedsættes en projektgruppe, der forestår det egentlige udredningsarbejde. Projektgruppen mødes løbende og efter behov gennem forløbet. BDO har ansvaret for styringen af processen, herunder møderne. BDO har desuden ansvaret for udarbejdelsen af ressourcetildelingsmodellen, metodevalg og vejledning i beslutningsprocesser i forbindelse hermed. BDO forestår selve konsekvensberegningerne, mens projektgruppen i samarbejde producerer grundlaget for disse. I det omfang det er muligt, vil der gøres brug af GK s egne ressourcer til løsning af delopgaver. Der må påregnes, at der skal arbejdes mellem møderne på opgaver, der bliver aftalt ved de enkelte møder. Hvis GK ønsker referater af møderne forestås dette af en medarbejder fra GK. Alle møder afholdes og faciliteres ved GK. 7 Rapportering Ved afslutning af hele analysearbejdet, vil de overordnede resultater blive præsenteret i en rapport. Rapportudkast vil forinden blive præsenteret for såvel arbejdsgruppe som styregruppe. Der ud over vil de benyttede Excel-regneark med de underliggende beregninger blive overdraget til GK i elektronisk version (Microsoft Office Excel 2007). 8 Overordnet tidsplan På projektgruppens første møde fastlægges mødeplan for fase 1 på baggrund af BDO s oplæg. Første møde forslås afholdt fredag den 19. november Oplæg til det fremtidige kostkoncept forventes at være udarbejdet primo januar 2011 afhængig af opstartstidspunkt. Mødeplan for den resterende del af fase 1 samt for fase 2 og 3 fastlægges på baggrund af BDO s oplæg, så snart der foreligger en accept af denne del af tilbuddet. 9 Pris Vi vil foreslå at fase 1 løses som no cure, no pay. Det vil sige at GK kun skal afregne honorar, såfremt vi fremkommer med økonomiske potentialer Side 8

10 i forhold til nuværende drift og økonomi i Madservice, og at scenarierne er sandsynlige. Opgaven afregnes som en procentuel (30 %) afregning af gennemsnittet af de beregnede scenarier, dog maksimalt kr. ekskl. moms. Prisen indeholder ikke implementering af valgt scenarie. Afregning for fase 2 og delfase 1 i fase 3 vil ske efter en fast pris på kr. ekskl. moms. Delfase 2 i fase 3 vil som fase 1 ske som no cure, no pay. Det vil sige at GK kun skal afregne honorar, såfremt vi fremkommer med økonomiske potentialer i forhold til plejecentrene i GK. Opgaven afregnes som en procentuel (30 %) afregning af det økonomiske potentiale, dog maksimalt kr. ekskl. moms. Prisen indeholder ikke implementering af faserne. Priserne for de 3 faser i tilbuddet er forudsat at alle faser vælges. Såfremt ikke alle 3 faser vælges, vil der ske en tilretning af priserne for de enkelte faser, idet de oplyste priser er baseret på, at data/udredning fra de enkelte faser kan genbruges i de øvrige faser. 10 Referencer Vi kan henvise til følgende referencer, som opgavemæssigt ligger tæt på den tilbudte analyse: Cheføkonoma Pia Busk, Esbjerg Kommune, tlf Leder af Sundhedsservice Birte Carøe, Halsnæs Kommune, tlf Chef for ældrekontoret Leif J. Jensen, Hjørring Kommune, tlf Leder af køkkenområdet Kirsten Holst, Hjørring Kommune, tlf Vicekommunaldirektør Anne Steffensen, Allerød Kommune, tlf Leder af Ældreområdet Brigitta Pranov, Allerød Kommune, tlf Afslutning Tilbuddet er gældende i 1 måned fra dato. Side 9

11 Såfremt tilbuddet accepteres bedes dette venligst bekræftet pr. mail til Bo Bloch på mailadressen med oplysning af EAN-nummer. BDO KOMMUNERNES REVISION A/S København den 10. november 2010 Bo Bloch Bo Seniorkonsulent Bloch Rådgivningschef Side 10

12 Bilag 1 Guldborgsund besparelsespotentiale ved gennemgang af fremtidig kostkoncept, herunder snitflade mellem køkkenorganisationen og plejen, samt fordeling af plejens opgaver på døgnet Dette notat er udarbejdet på baggrund af møde afholdt med madservicechefen og diverse materialer som vi har modtaget. Det vil sige, at grundlaget for notatet i sagens natur IKKE er udtømmende. Vi har på baggrund af mødet og det modtagne materiale samt BDO s erfaring fra analyser gennemført i andre kommuner udarbejdet nærværende notat. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den af kommunen allerede udarbejdede Business case. Det vil sige, at besparelsespotentialer nævnt i dette notat er et YDERLIGERE potentiale. Besparelsespotentialet på omkostningssiden i Business casen er opgjort til ca. 4,9 mio. kr. Vi har vurderet at der udover de 4,9 mio. kr. er et yderligere besparelsespotentiale på omkostningssiden på mellem 3,5 og 4,1 mio. kr.. Herfra skal der dog fratrækkes mellem 1,0 og 1,5 mio. kr. som følge af mindre indtægter på madudbringningskunderne. Vi har ligeledes vurderet, at der vil være et besparelsespotentiale på plejecentre/plejehjem på op mod 5,0 mio. kr. Vi har nedenfor angivet hvilke overordnede forudsætninger som ligger til grund for vores vurdering ligesom der ved hver enkelt områder er beskrevet hvordan potentialet er fremkommet. Overordnede forudsætninger ved beregning af besparelsespotentialerne Produktion af kølemad pakket i vakuum med 1 ugentlig levering til hjemmeboende borgere og til plejehjem/plejecentre/caféer/cafeterier Transporten hjemtages, således at det foregår med eget personale Besparelsespotentiale er beregnet i forhold til Business case Opførelse af nyt storkøkken Vi har ikke foretaget en vurdering af indtægtsniveauet på madområdet, vi har dog vurderet at op mod 40% af madudbringningskunderne, i en periode, vil forsvinde Vi har fået oplyst, at der er en yderligere besparelsessag undervejs med forslag om lukning af caféerne, hvorfor dette ikke er medtaget i dette notat. I dag anvendes der cirka 25 årsværk til bemanding og drift af caféerne/modtagerkøkkenerne Side 11

13 Drift Besparelses potentiale Storkøkkenet: Transport I Business case Opførelse af nyt storkøkken er der indregnet besparelse på transport af mad til hjemmeboende borgere og til plejehjem/plejecentre/caféer/cafeterier. Beregningerne er baseret på, at bilerne bemandes med 2 personer. Det bør overvejes, at bilerne kun bemandes med 1 person på ruter i landområderne. Forventet årlig besparelse - jf. Business case Løn bemanding i storkøkken: Ud fra BDO s erfaring samt fra analyser gennemført i andre kommunale produktionskøkkener vurderes det, at der i forhold til korrigeret budget 2010, vil kunne opnås en besparelse som følge af optimering af produktionen på cirka 8 9 mio. kr. årligt. Forventet årlig besparelse - jf. Business case Afregning med privat leverandør af mad til hjemmeboende (Frit valg): Såfremt optimeringen i storkøkkenet gennemføres og der dermed opnås yderligere besparelse på lønudgifter til personale, vil dette betyde en lavere afregningspris til de private leverandører af mad til de hjemmeboende. Forventet årlig besparelse - jf. Business case En lavere normering i storkøkkenet vil desuden påvirke storkøkkenets andel af central administration, it og løn mv. (overheadomkostning). Denne indgår i frit-valgstaksten til afregning med privat leverandør. Den udgør pt. cirka kr. (svarende til 5,56 kr. pr. kostenhed) ved nuværende normering i køkkenorganisationen. Ved lavere normering i køkkenorganisationen, vil dette betyde, at andelen vil falde med cirka kr. (svarende til 2,20 kr. pr. kostenhed), og dermed en lavere afregning til de private leverandører. Forventet årlig besparelse - jf. Business case Side 12

14 Drift Nedgang i leveringer af madservice til hjemmeboende: Når der ikke længere tilbydes varm mad til hjemmeboende borgere, vil dette umiddelbart betyde en nedgang i antallet af portioner til de hjemmeboende. Erfaring viser, at det kan betyde en nedgang på op til 40 % af antallet af varme portioner. Forventet årlig mindreindtægt - jf. Business case Besparelses potentiale En nedgang i antallet af portioner til hjemmeboende vil desuden betyde en mindre besparelse på det kommunale tilskud. Forventet årlig besparelse - jf. Business case Plejecentrene/hjemmene: Normering på plejecentrene/hjemmene: Den samlede normering (plejen, modtagerkøkken og café/cafeteria) pr. beboer på plejecentrene/hjemmene i Guldborgsund Kommune er opgjort i bilag 1. For plejen er det nettonormeringen der er angivet, idet det er oplyst, at vikarpuljen endnu ikke er endeligt fordelt til plejecentrene/hjemmene. Den samlede normering pr. beboer er opgjort for hvert plejecenter/hjem og er meget forskellige. Således svinger normeringen fra 0,45 til 0,96 årsværk pr. beboer. Her er der dog ikke korrigeret for forskel i for eksempel beboertype, antallet af afdelinger og beboere pr. afdeling, omfanget af forplejning leveret fra produktionskøkken, betjening i caféerne af brugere udefra osv. At der er så stor forskel på normeringen pr. beboer, kan skyldes forskelligt serviceniveau de enkelte steder og bør udredes, således at man har mulighed for serviceharmonisering. Det er dog bemærkelsesværdigt, at normeringen på Skerrisvej og på Idestrup er på henholdsvis 0,92 og 0,89, trods det at de tre hovedmåltider produceres i produktionskøkken. På trods af at vikarpuljen endnu ikke er fordelt, vurderer BDO, at der vil være et besparelsespotentiale på 0,025 årsværk pr. beboer. Besparelsen skal findes ved at analysere dels snitfladen mellem køkkenorganisationen og plejen, dels fordelingen af plejens opgaver på døgnets 24 timer Samlet besparelsespotentiale Side 13

15 Anlæg Storkøkkenet: Anlægsudgifter: Førend de endelige anlægsudgifter kan fastsættes, skal der blandt andet tages stilling til produktions- og distributionsformen i det nye storkøkken. Det er allerede besluttet, at produktionsformen er kølet produktion. Men det er endnu ikke afklarer, om produktionen skal baseres på eksempelvis sous vide, hotfil mv. Desuden er det endnu ikke udredt, hvad der skal produceres i storkøkkenet, er det eksempelvis kun hovedret og biret til middagsmaden eller skal der også produceres til de øvrige måltider på plejecentre/hjem. Disse beslutninger har betydning for indkøb af produktions- og distributionsudstyret og dermed den samlede investering i produktions- og distributionsudstyr, samt for hvilket produktionsflow storkøkkenet skal bygges op til (indretning, samlet areal/kvadratmeter i storkøkkenet mv.) Det nuværende anlægsbudget vil betyde en årlig forrentning og afskrivning på cirka 2,2 mio. kr., der skal indregnes i taksterne. Dog skal der kun indregnes forrentning og afskrivning på produktionsudstyr/inventar i borgernes maksimale egenbetaling cirka 1 mio. kr. Side 14

16 Anbefalinger: Det anbefales, at der iværksættes en udredning af det fremtidige kostkoncept, hvor det blandt andet afdækkes hvilke serviceniveau modtagerne af mad skal tilbydes, snitflade mellem storkøkkenet, modtagerkøkkener, caféerne/cafeterierne og plejen, hvilke forplejningsopgaver der skal løses af plejepersonalet, distributionsform, modtagerforholdene på det enkelte plejecenter/hjem (herunder lagerkapacitet), modtagertidspunkt, transportudstyr mv. Desuden skal det afdækkes, hvad der skal produceres i storkøkkenet, hvad der skal produceres i modtagerkøkkenerne, caféerne/cafeterierne og ude på plejeafdelingerne. Samtidig bør det undersøges, om der er mulighed for levering direkte til plejen ude på afdelingerne. Dette kræver indkøb af nye transportvogne samt at der er plads til opbevaring af vognen både i storkøkkenet og ude på afdelingerne. Dette kan betyde yderligere besparelse, idet man dermed ikke behøver en modtagerfunktion i form af modtagerkøkken på plejecentrene. Analysen vil vise de økonomiske konsekvenser for bl.a. storkøkkenet, plejen og caféerne/cafeterierne. Analysen vil desuden vise de fremtidige takster for henholdsvis mellemkommunal afregning, afregning til privat leverandør (frit valgspris), eventuel intern afregning samt maksimal egenbetaling. Desuden anbefales det, at der samtidig iværksættes en analyse i forhold til normeringen på plejecentrene/hjemmene. I denne analyse skal der blandt andet kigges på, hvordan plejens opgaver mest hensigtsmæssigt kan fordeles på døgnets 24 timer, og hvordan der kan ske en serviceharmonisering i forhold til plejenormeringen det enkelte sted. Alt efter hvilken organisering Guldborgsund Kommune fremover vælger, kan der være behov for, at der på de plejecentre/hjem der i dag har produktionskøkken på stedet, skal etableres en modtagerfunktion/modtagerkøkken. Samtidig bør der ses på hvilke opgaveglidning, der kan være mellem caféerne, modtagerkøkken og plejen. BDO har fået oplyst, at der er en sag undervejs med forslag om lukning af caféerne, hvorfor dette ikke er medtaget i dette notat. I dag anvendes der cirka 25 årsværk til bemanding og drift af caféerne og modtagerkøkkenerne. Side 15

17 Plejecenter Plejen 1 Normering i alt Modtagerkøkken Café Antal beboere Normering pr. beboer Plejen 1 Normering pr. beboer Modtagerkøkken Café Forplejning fra produktionskøkken Skovvejen 17,460 1, ,698 0,053 0,000 0,751 middag, varm + aften fra prod.køkken Skerrisvej 35, , ,901 0,000 0,016 0,917 morgen + middag, varm + aften fra prod.køkken Eskildstrup 15,757 1, ,606 0,051 0,000 0,657 middag, varm fra prod.køkken Præstemarken 52, , ,813 0,000 0,043 0,856 Bakkehuset 61, , ,716 0,000 0,043 0,759 middag, kølet fra prod.køkken Sømarken 24, , ,709 0,000 0,074 0,783 middag, kølet fra prod.køkken Årstidernes Hus 13, ,930 0,000 0,000 0,930 Lindehaven/Sundby 6, , ,426 0,000 0,149 0,575 middag, kølet fra prod.køkken Kildebo 30,250 2, ,504 0,045 0,000 0,549 middag, varm fra prod.køkken Kildehusene 11, ,928 0,000 0,000 0,928 middag, varm fra prod.køkken Solgården 22, , ,438 0,000 0,017 0,455 middag, varm fra prod.køkken Doktorparken 19, , ,681 0,000 0,070 0,751 middag, kølet fra prod.køkken Åkanden/Toreby 11, , ,414 0,000 0,081 0,495 middag, kølet fra prod.køkken Idestrup 22, ,891 0,000 0,000 0,891 morgen + middag, varm + aften fra prod.køkken Blomsterhaven 11, ,966 0,000 0,000 0,966 Oasen 40, , ,417 0,000 0,031 0,448 middag, kølet fra prod.køkken I alt 395,78 5,34 19, ,038 0,149 0,524 11,710 I alt Tilbud til Guldborgsund Kommune, november 2010 Konsekvensberegninger for køkken- og plejeorganisationen i forbindelse med opførelse af nyt storkøkken