14. JUNI Områdeberetning Området for Pædagogik & Samfund. Vicedirektør Charlotte Høy Worm

Transkript

1 14. JUNI 2017 Områdeberetning 2016 Området for Pædagogik & Samfund Vicedirektør Charlotte Høy Worm

2 Indhold 1. Helhedsvurdering Rekruttering og optag Planlægning og gennemførelse af uddannelse Studiemiljø Videngrundlag Kvalitet i studieaktiviteter Professionskompetence og professionsudøvelse Udfordringer og handletiltag Status på sidste års handletiltag Forslag til forbedringer af kvalitetssystemet... 9

3 1. Helhedsvurdering Helhedsvurderingen opsummerer, på tværs af områdets uddannelser, hvilke forhold det er væsentligt at tage i betragtning, når uddannelsernes kvalitet skal vurderes og udvikles. Det har været målet at skrive en helhedsvurdering, der i en kortfattet og let tilgængelig form kan: 1) skabe et samlet overblik over uddannelseskvaliteten indenfor kvalitetssystemets 6 områder og 2) bidrage til at tydeliggøre, hvilke forhold der bør arbejdes med på tværs af uddannelserne. Forhåbentlig kan helhedsvurderingen på den måde være et meningsfuldt afsæt for de handletiltag, der efterfølgende peges på. 1.1 Rekruttering og optag De to læreruddannelser oplevede i 2016, at et stigende antal unge ønskede at påbegynde en læreruddannelse ved UCL. Dette omsatte sig i et øget optag både i Jelling (115 studerende startede på uddannelsen) og i Odense (225 studerende startede på uddannelsen). En betydelig større studentervolumen vil sikre stærke fagmiljøer indenfor hele læreruddannelsens brede fagrække. Pædagoguddannelserne på Fyn og i Jelling er så attraktive, at alle nye studiepladser blev fyldt op i 2016 der ses dog vigende søgning til uddannelsen i Svendborg. (Uddannelsen er underlagt dimensionering). I Odense var adgangskvotienten for kvote 1-ansøgerne betydelig højere (5,5) end tilfældet var i Svendborg (4,3) og Jelling (4,1). Talmaterialet viser således, 1) at det er mere attraktivt at studere i Odense og 2) at pædagoguddannelserne tiltrækker og optager nogle studerende, hvor deres adgangsgivende eksamen giver dem begrænset direkte adgang til andre uddannelser. Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling har så lille studentervolumen, at et tæt samarbejde med udbuddene på Fyn er nødvendig og skal udbygges. Hvis medarbejderkompetencerne anvendes agilt på tværs af udbudsstederne, så vil det bidrage positivt til uddannelsernes kvalitet. Socialrådgiveruddannelsen har de sidste 3 år haft et vigende antal 1. prioritets ansøgere, men har dog fortsat en pæn søgning. Det adgangsgivende karaktergennemsnit, (kvote-1) på den ordinære uddannelse, ligger stabilt. Karaktergennemsnittet har de sidste to år ligget over det forventede. Net-uddannelsen er fortsat udfordret af en betydelig lavere adgangskvotient. Uddannelserne i området er tilsyneladende ikke særligt attraktive for unge, som har gennemført en ungdomsuddannelse med et højt gennemsnit. Hvis uddannelserne også blev attraktive for studerende med højt gennemsnit på den adgangsgivende ungdomsuddannelse, vil det formodentlig have en positiv betydning på frafald og gennemførsel på normeret tid. 3

4 1.2 Planlægning og gennemførelse af uddannelse Alle de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser ved UCL er udfordret på en række forhold, der vedrører uddannelsens rammer og støttefunktioner. Der er særligt udfordringer vedrørende facilliter, sociale aktiviteter, studieressourcer, studievejledning og information. Det skal bemærkes, at uddannelserne i Odense efter målingen er gennemført er flyttet ind på Campus. Facilliterne er således ændret markant og studiemiljøet med mange forskellige studerende under samme tag er ligeledes en helt ny ramme med helt nye tilbud og muligheder. Datamaterialet viser, at rammeudfordringerne i vid udstrækning er lokale og uddannelsesspecifikke. De er derfor adresseret i de respektive uddannelsesberetninger og efterfulgt af relevante handletiltag. Det vurderes at rammeudfordringerne vedrørende sociale aktiviteter kan løftes mere og bedre, hvis det adresseres på campus-niveau (institutionsniveau) på tværs af de to uddannelsesområdet (Pædagogik & Samfund og Sundhed) Betragtes frafaldet inden 3. semester på områdets uddannelser, så varierer det fra 10%- 29%. Pædagoguddannelserne har det laveste frafald og de net-basserede uddannelser det højeste frafald. Det er værd at bemærke, at Adm. bacheloruddannelsen har nedbragt frafaldet fra 17% til 11%. Frafaldet på dagstudiet ligger dermed 12 % bedre end måltallet. Frafald er dog fortsat en udfordring,der skal arbejdes meget målrettet med at nedbringe på områdets uddannelser. På Adm. Bacheloruddannelsen er gennemførelsen på normeret tid øget med 30 % til 65 % for optaget 2013/14 i forhold til optag 2012/13. Således er der 65%, der gennemfører på normeret tid. Data fra læreruddannelserne viser, at de ligger tæt på måltallet omkring 50%. Pædagoguddannelserne ligger også omkring 50 %, hvilket er langt fra deres måltal. Særligt net-uddannelserne er udfordret af en lav gennemførsel på normeret tid. Det kalder dels på nogle uddannelsesspecifikke handletiltag (se uddannelsesberetningerne) og handletiltag på områdeniveau, når frafaldet og antal studieår skal nedbringes (se afsnit 2: Udfordringer og handletiltag) Antallet af studerende, der vælger at tage til udlandet i løbet af deres uddannelse svarer generelt til forventningerne. Der er tale om mindre udsving fra uddannelse til uddannelse og fra år til år. Der er imidlertid i ringe grad tale om længerevarende ophold (mere end 3 måneder). Området for Pædagogik & Samfund har reorganiseret det internationale arbejde, så der nu er en international koordinator på tværs af uddannelserne, som skal samarbejde med det internationale kontor og uddannelserne i området om at øge den længerevarende studentermobilitet gennem 1) fokusering på samarbejde med strategiske partnerinstitutioner og 2) etablering af mobilitetsvinduer. 1.3 Studiemiljø Der ses betydelige udsving i de studerendes trivsel. På nogle af områdets uddannelser angiver de studerende, at deres relation til medstuderende og undervisere er særdeles god (ligger betydelig over måltallene) mens særligt relationen til underviserne udfordrer på andre uddannelser. Både i Odense og Svendborg er der udfordringerne med de studerendes relation til underviserne på pædagoguddannelsen. Dette indikerer ret tydeligt, 4

5 at vi her endnu ikke er lykkedes med at finde gode svar på, hvordan de studerende kan få stærke relationer til underviserne, når de har flere forskellige undervisere på hvert modul. Kvaliteten, fleksibiliteten og organiseringen af undervisningen lever generelt op til måltallene for flere uddannelser ligger resultaterne klart over måltallene. Dette er dog ikke tilfældet for feedback. Målingerne viser, at områdets uddannelser scorer markant bedre end tidligere, men fortsat er udfordret af, at de studerende ikke oplever at få tilstrækkelig feedback. På nogle uddannelser er kurven for alvor knækket. Dette er eksempelvis tilfældet på pædagoguddannelsen i Odense, hvor vi nærmer os måltallet. De kvalitative data kan give mulige forklaringer på, hvorfor feedback fortsat udfordrer os. De studerende angiver ret entydigt, at de forventer skriftlige tilbagemeldinger fra underviseren, hvor deres standpunkt bliver vurderet. Noget tyder således på, at der fortsat skal arbejdes på at udfolde og være i dialog med de studerende om forskellige feedbackformer, så de er kendt og anerkendt. 1.4 Videngrundlag Områdets uddannelser har relativt få medarbejdere med en ph.d. grad. Der er 6 medarbejdere med en ph.d. grad og 9 medarbejdere er i gang med en forskeruddannelse. Hovedparten hører hjemme på læreruddannelsen i Odense. På Campus Jelling er der ingen med en ph.d. grad, en medarbejder er i gang med en forskeruddannelse og en medarbejder forbereder en ansøgning. Det er en betydelig styrkelse, at området pr har fået tilført Afdelingen for Anvendt forskning i Læring og Samfund, da medarbejderne i den afdeling i vid udstrækning har en ph.d. grad. Disse forskningsmedarbejdere skal i fremtiden bidrage direkte i uddannelsesaktiviteterne på grunduddannelserne. Endvidere samarbejdes der tæt sammen med Center for Anvendt Velfærdsforskning og HistorieLab, som også har medarbejdere med forskeruddannelse. På uddannelserne er der tydeligvis et øget fokus på 1) at producere viden og 2) registrere videnproduktionen i UC Viden. Nogle uddannelser kommer fra et meget lavt niveau, og har derfor haft nemmere ved at indfri målsætningen om en stigning på 25 %. Andre uddannelser, der i forvejen havde en betydelig videnproduktion har ikke nået målsætningen. I de kommende år er det en klar forventning at videnproduktionen stiger betydeligt som følge af forskningsmedarbejdernes tættere kobling til uddannelserne. 1.5 Kvalitet i studieaktiviteter På alle uddannelser i området vurderer de studerende at kvaliteten i den teoretiske undervisning er særdeles tilfredsstillende. Uddannelserne ligger væsentligt højere end måltallet. Genereret tegner der sig det samme billede af kvaliteten i den praksisbaserede studieaktivitet. Det gælder både rammer og vilkår for læringsudbytte samt opnåede læringsmål for praktikken. Studieintensiteten er meget svingende fra uddannelsesudbud til uddannelsesudbud og endvidere svingende fra år til år. Disse udsving kan indikere, at det ikke i så høj grad handler om uddannelsestilrettelæggelse, men nærmere forskellige herskende kulturer på uddannelsesudbuddene samt på de forskelige årgange og hold. Dette bør tages i betragtning, når det besluttes hvilke indsatser, der skal iværksættes. Betragtes polerne, så 5

6 ligger socialrådgiveruddannelsen i Vejle klart over måltallet, idet 77% af de studerende angiver at bruge mere end 35 timer pr. uge. På læreruddannelsen på Fyn angiver kun 27% af de studerende at bruge mere end 35 timer pr. uge. (I Jelling er tallet 62%). Der er således brug for en differentieret indsats, for at få de studerende på alle uddannelsesudbud, årgange og hold til at prioritere deres uddannelse højere. Socialrådgiveruddannelsen udmærker sig igen ved at leve op til de ambitiøse måltal vedrørende de studerendes engagement og udviklingsmuligheder. De øvrige uddannelser ligger under måltallene. Generelt ligger uddannelserne dog lidt under måltallet på 85%. På læreruddannelserne kan det bemærkes, at der begge steder ses et lille fald i engagement og en lille stigning i udviklingsmuligheder. 1.6 Professionskompetence og professionsudøvelse Karakterniveauet på bachelorprojekterne varierer en del mellem uddannelserne og uddannelsesstederne. Gennemsnittet ligger i spændet fra 7,4 (både læreruddannelsen i Odense og i Jelling) 9,5 (pædagoguddannelsen i Svendborg). Det er svært at fastslå, hvad karakterspændet er et udtryk for. Det er nærliggende at have en hypotese om, at kravene er højere på læreruddannelsen end på pædagoguddannelsen, da snittet på pædagoguddannelsen i Jelling også er højt (9,0) Det skal bemærkes at en tilsvarende billede tegner sig nationalt. Betragtes dimittendledigheden fra områdets uddannelser så er den lidt højere end de institutioner vi sammenligner os med. Generelt er situationen dog bedret og for nyuddannede lærer er UCL blandt de UC er, som har den største fremgang. Vi kan uden tvivl hjælpe de studerende på vej, ved at uddannelsesområdet opbygger et meget tættere udviklingssamarbejde med praksis, så de studerende under uddannelse får mulighed for at vise, hvor mange kompetencer de har, og hvor kvalificeret de kan indgå i eksempelvis tværprofessionelle bachelorprojekter udviklet i praksis. Endvidere skal vi arbejde målrettet med at opdyrke nye praktikområder, for på den måde at bane vejen for nye beskæftigelsesområder, og for at de studerende erhverver sig relevante praksiserfaringer under uddannelsen. 6

7 2. Udfordringer og handletiltag Nedenfor opsummeres i meget kortfattet form de kvalitetsudfordringer, som er identificeret på tværs af områdets uddannelser Læreruddannelserne har behov for en større studentervolumen for at sikre stærke faglige miljøer i hele uddannelses fagrække. Uddannelserne i Jelling har så lille studentervolumen, at et tæt samarbejde med udbuddene på Fyn er nødvendig og skal udbygges. Områdets uddannelser har næsten ikke studerende, som tager til udlandet på et længerevarende studieophold og tilsvarende ingen internationale studerende på et længerevarende ophold på UCL. Frafaldet på områdets uddannelser er generelt for højt, og området når ikke måltallene for gennemførsel på normeret tid. Der ses en betydelig positiv udvikling i oplevelsen af feedback, men området har endnu ikke nået måltallene. Antallet af medarbejdere med en ph.d. grad bør øges. Der er fortsat udfordringer med studieintensiteten og de studerendes engagement på nogle uddannelsesudbud og årgange. Vicedirektøren har på baggrund af kvalitetsudfordringerne, som går på tværs af områdets uddannelser, prioriteret 3 handletiltag, som udfoldes nedenfor under de relevante kvalitetsområder. 1.1 Rekruttering og optag Handletiltag: Styrkelse af uddannelsernes attraktivitet gennem systematisk udviklingsdialog med kommende og nuværende studerende samt den praksis, som vi uddanner til. Handletiltaget går på to ben i 2017 A) Etablering af samarbejdsaftaler med kommuner om, at de ansætter vores studerende under studieforløbet, så de studerende oplever en meget tættere kobling mellem uddannelse og praksisfeltet. Forventningen er, at der i løbet af 2017 bliver indgået forpligtende aftaler med to kommuner. B) Områdeledelsen inviterer en gang årligt nuværende og kommende studerende til en åben visionsworkshop. Ønsket er at ledelsen får kvalificeret med og modspil i udviklingen af et uddannelsesmiljø, som de studerende oplever attraktivt og ønsker at være en del af. Forventningen er, at den 1. workshop afvikles i efteråret Håbet er at en lille gruppe visionære unge kan kaste lys på det, de synes skaber et godt uddannelsesmiljø og at ledelsen på den baggrund sammen med medarbejderne kan styrke uddannelsernes attraktivitet. 7

8 1.2 Planlægning og gennemførsel af uddannelse Handletiltag: Mindre frafald og hurtigere gennemførsel gennem forbyggende og rettidige indsatser samt systematisk overvågning af de studerendes fremdrift og udfordringer. Handletiltaget går på 3 ben i 2017: A)Implementering af tværgående studiestartforløb fra august 2017, som sikre at de nye studerende bliver taget i hånden fra studiestart, så de hurtigt føler sig hjemme på NBA, kender de mange muligheder på NBA og tidligt bliver tiltrukket af, at professionsuddannelserne arbejder sammen på tværs. Forventningen er at implementeringen vil forløbe som planlagt. Efter 1. gennemløb vil der givet være behov for tilpasninger. 2) Udvikling af en studiestartprøve, der skal bidrage til at identificere studerende tidligt, som er optaget på studiet, men ikke er studieaktive. Studiestartsprøven gennemføres få uger efter studiestart, således de studerende kan udskrives, og andre kan nå at blive optaget. Forventningen er, at der gennemføres pilot på to uddannelser i efteråret 2017 med henblik på at høste erfaringer inden studiestartsprøverne eventuelt udrulles på områdeniveau i ) Etablering af en task-force på tværs af studieadministrationen og områdets uddannelsesledelse. Denne udvikler i 2017 en model for, hvordan en meget stor studentervolumen kan overvåges kvalificeret, så der hurtigt kan iværksættes forebyggende indsatser, som kan modvirke, at studerende bliver forsinket eller frafalder deres uddannelse. Forventningen er, at handletiltaget vil bidrage positivt til, at der kan iværksættes rettidige indsatser, som vil forebygge frafald og mindske de studerendes forsinkelse i deres uddannelsesforløb. 1.4 Videngrundlag Handletiltag: Medarbejdere med forskeruddannelse varetager i højere grad uddannelsesaktiviteter på grunduddannelserne. Handletiltaget går på to ben i A) Medarbejdere i Afdelingen for Anvendt forskning i Pædagogik og Samfund varetager uddannelsesaktiviteter for de studerende på grunduddannelserne i området. I 2017 udvikles en model for, hvordan vi får forskere, der underviser på grunduddannelserne. Forventningen er, at modellen implementeres inden årets udgang, og at den vil bidrage positivt til opbygningen af videngrundlaget i uddannelserne. B) Når der ansættes nye medarbejdere i uddannelsesafdelingerne er ledelsen opmærksomme på at søge at rekruttere medarbejdere med en ph.d. grad. Forventningen er, at det kan bidrage til, at området får flere medarbejdere med en ph.d. grad. 8

9 3. Status på sidste års handletiltag I områdeberetning 2015 er der peget på 2 handletiltag. Der gives i det følgende en kort status på disse. Handletiltag: Feedback/trivsel Følgende 3 indsatser blev beskrevet: 1. Iværksættelse af kompetenceforløb for undervisere på tværs af området og lokalt. F.eks. fællespædagogiske dage, kursusforløb, oplæg fra eksterne osv. 2. Styrkelse af didaktisk design og opgavedidaktik, der tydeliggør feedbackformater, omfang, placering og roller. 3. Dialog med de studerende om, hvorledes vi udnytter de afsatte ressourcer til feedback bedst muligt. Indsatserne er realiseret, og som det fremgår af helhedsvurderingen, så viser kvalitetsdata, at der er sket en markant forbedring. På nogle uddannelser er kurven for alvor knækket. Dette er eksempelvis tilfældet på pædagoguddannelsen i Odense, hvor vi nærmer os måltallet. Området er dog fortsat udfordret af, at de studerende generelt ikke oplever at få tilstrækkelig feedback. Der vil i 2017 fortsat være et stærkt fokus på arbejdet med feedback og feedbackformer på de enkelte uddannelser. Dette fremgår af uddannelsesberetningerne. Handletiltag: Frafald I områdeberetningen blev der peget på 2 handlinger: 1. Dialog med andre UC er/uddannelsesinstitutioner for at hente inspiration til initiativer, der kan medvirke til at minimere frafald. 2. Lokale erfaringer med mentorer, ekstra studievejleding og øvrige initiativer indsamles, analyseres og vurderes, og de bedste erfaringer medtages i handleplaner. Som det fremgår af helhedsvurderingen, så er mange af uddannelserne i området stadig udfordret af et stort frafald. Det er baggrunden for, at iværksætte revideret handletiltag vedrørende frafald og gennemførsel på områdeniveau (se beskrivelsen i afsnit 2: Udfordringer og handletiltag). 9

10 4. Forslag til forbedringer af kvalitetssystemet I 2017 er der gennemført kvalitetskonferencer på hvert uddannelsesudbud. På kvalitetskonferencer har medarbejderne analyseret uddannelsens kvalitetsdata systematisk. Efterfølgende drøftede de relevante handletiltag. Disse kvalitetskonferencer har uden tvivl styrket institutionens kvalitetsarbejde. Fra 2018 kan der afvikles en kvalitetskonference, hvor organisationens uddannelsesledelser drøfter kvalitetsdata og handletiltag på tværs af alle grunduddannelser. På sigt kan de nuværende data suppleres med strukturerede observationer af forskellige studieaktiviteter, som efterfølgende vurderes og eventuelt scores. Uddannelseslederne kan observere studieaktiviteter uden for egen uddannelse og efterfølgende give feedback til den relevante leder. Metoden anvendes i andre organisationers kvalitetssystemer. Metodens styrke er, at læringsmiljøets kvalitet betragtes direkte og bliver et fælles anliggende i organisationen. 10