UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER"

Transkript

1 UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER DEA, april 2010

2 Introduktion Denne rapport har til formål at viderebringe resultatet af et studie af de modeller for uddannelsesafgifter, også kaldet tuition fees, der er indført i 10 udvalgte lande. Der findes mange modeller for uddannelsesfinansiering. I Danmark har vi traditionelt baseret vores uddannelsessystem, på det vi kalder gratisprincippet ; uddannelsessystemet finansieres udelukkende af offentlige midler, og det skal være uden deltagerbetaling for den enkelte studerende at gennemføre en videregående heltidsuddannelse i Danmark. Gratisprincippet udfordres dog i stigende grad i disse år. Stadigt flere lande indfører betaling fra de studerende for at løfte kvaliteten i deres uddannelsessystem. I DEA har vi valgt at undersøge de internationale erfaringer med indførslen af forskellige former for tuition fees. Formålet er at kvalificere debatten af de muligheder og udfordringer en eventuel indførsel af tuition fees kan have i en dansk kontekst. De 10 lande er udvalgt ud fra et ønske om at beskrive forskellige modeller af tuition fees. De repræsenterer en variation i relation til omfanget af betaling, antallet af år tuiton fees har været anvendt i de respektive lande, tidspunkt i uddannelsesforløber hvor tuition fees opkræves m.m. De 10 lande er: Storbritannien, Irland, Østrig, Holland, Tyskland, USA, Canada, Australien, Sydafrika og Kina. Et resume af dette studie findes i rapporten Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne rækker den offentlige finansiering til international topklasse?, der er udgivet af DEA i april UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 2

3 INDHOLD [Dobbeltklik her for at slette denne side] Storbritannien... 4 Irland Østrig Holland Tyskland USA Canada Australien Sydafrika Kina UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 3

4 STORBRITANNIEN Ansvaret for det tertiære uddannelsessystem i Storbritannien er overdraget til hver nation, således at de har hver sin uddannelsespolitik, stiller egene krav til institutionerne og bestemmer, hvordan finansieringen skal sammensættes. Det tertiære uddannelsessystem består af universiteter og university college/university institutions. De fleste institutioner er selvstændige, men er statsligt støttet. 1 Tabel 1 og 2 illustrerer sammensætningen af de indskrevne studerende og antallet af tertiære institutioner. Tabel 1: Oversigt over antallet af tertiære uddannelsesinstitutioner, antal studerende fordelt efter uddannelsesniveau og registreringstype: fuldtid eller deltid Antal universiteter Antal universitetsinstitutioner Antal Studerende (postgraduates) Antal Studerende (undergraduate) Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid England Skotland Nordirland Wales Total Kilde: HESA 1(2010) og ICHEAFP, (2009): s. 1. Tabel 2: Oversigt over de studerendes nationalitet for alle tertiære uddannelsesinstitutioner i Storbritannien UK-studerende Andre EU-studerende Ikke EU-studerende Postgraduate Fuldtid Deltid Undergraduate Fuldtid Deltid Kilde: HESA 1(2010) Tabel 3 illustrerer sammensætningen af de dimitterende. Tabel 3: Oversigt over antallet af dimittender i Storbritannien for det akademisk år 2008/09 fordelt på køn, nationalitet og niveau Postgraduate Undergraduate UK Andre Ikke Total UK Andre Ikke Total EU EU EU EU Kvinder Mænd Total Kilde: HESA 3(2010) og HESA 4(2010) 1 ICHEAFP, (2009): s. 1-2 UDENLANDSKE ERFARINGER FEJL! INGEN TEKST MED DEN ANFØRTE TYPOGRAFI I DOKUMENTET. 4

5 England: 97 % af engelske førsteårs- undergraduate studerende og 96 % af de engelske førsteårs- postgraduate studerende var indskrevet på engelske institutioner. Skotland: 93 % af de skotske førsteårs-undergraduate studerende og 87 % af de skotske førsteårs-postgraduate studerende var indskrevet på skotske institutioner. Nordirland: 68 % var indskrevet på en nordirsk institution. Wales: 56 % af undergraduate og 67 % af postgraduate fuldtidsstuderende indskrevet på walisiske institutioner var af walisisk oprindelse. 2 I 2009 havde 37 % af voksne i aldersgruppen år gennemført en tertiær uddannelse. 3 Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Brugerbetaling blev indført i det akademiske år 1998/99 som følge af en markant stigning i antallet af studerende og i takt med øget behov for finansiering. Alle undergraduate fuldtidsstuderende betaler en statslig fastsat afgift. Uddannelsesafgifter for deltidsstuderende, udenlandske studerende og postgraduate studerende bliver besluttet decentralt på den enkelte institution. Udover statslige støtte- og lånemuligheder er der mulighed for at modtage stipendier igennem universiteterne eller de tertiære institutioner. Uddannelsesafgiften samt de statslige støtte- og lånemuligheder bliver illustreret af Tabel 4. 2 HESA, (2010); HESA, 2(2010), ICHEAFP, (2009): s. 1, Department of Employment and Learning, (2009): s. 3-5 og Welsh Assembly Government, (2009): s OECD, (2009). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 5

6 Tabel 4: Oversigt over støtte- og lånemuligheder for studerende i UK England/Nordirland Wales Skotland Uddannelsesafgift Alle undergraduate fuldtidsstuderende, Alle undergraduate fuldtidsstu- Annulleret for skotske stu- Maks /år. derende, Maks /år. derende siden Mellem : Dimittendkontribution på Studerende fra resten af UK og udlandet: 1.932,5/år. Betalingsmetode Up-front eller v. studielån Studielån Lån til The Student Loan Company: betales di- Skotske studerende, der uddan- rekte til institutionen. Rentesats 4,8 % ønsker at studere i resten af nelsesaf- (2008), følger inflationen. Lånet tilbage- UK. Op til 3.410/år. gifter betales med 9 % af årlig indkomst over , når den studerende er dimitteret. Lån til Alle studerende kan optage. To tredjedel Alle studerende kan optage, 25 Alle studerende, afhængigt leveom- af det er ikke indkomstafhængigt, den % af lånebeløbet afgøres af den af indkomst. Op til kostnin- sidste tredjedel er. Det højeste lån gives studerendes husstandsindkomst. for udeboende og 3.870,5 ger til trængende, udeboende studerende i 7.366/år til studerende i Lon- for hjemmeboende. London: 7.360,5/år. Rentesats 4,8 %. don og 4.069,5/år til hjemme- Særlige indkomstafhængige Lånet tilbagebetales efter dimission, når boende studerende. Rentesats lån til voksne studerende, indkomsten overstiger /år og fo- 4,8 %. Lånet tilbagebetales efter op til maksimalt for regår v. løn træk igennem PAYE skatte- dimission, når indkomsten over- et 30 ugers kursus. system. stiger Afskrivning af gæld Efter 25 år både for lån til uddannelses- Efter 25 år afgift og leveomkostninger. Studielegat Ressourcesvage studerende fra familier Alle walisiske studerende på wa- Young Students: stipendium med årlig husstandsindkomst mindre lisiske institutioner: 2.148,5/år, på 2.790,5/år afhængigt af end Beløb: 3.222,5/år betales direkte til institutionen. den studerendes husstands- ( 3.637,5 i Nordirland). Assembly Learning Grant: til le- indkomst. veomkostninger til ressource- Særlige indkomstafhængige svage walisiske studerende fra stipendier til voksne stude- familier med en årlig husstands- rende. indkomst under Gruppen : varierende afhængigt af indkomst. Gruppen med årlig indkomst under får 3.222,5. Kilde: Eurybase, (2008/09): s.301, ICHEAFP, (2009): s. 2-6 og Eurybase 2(2008/09): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 6

7 Projekt Aimhigher og Widening participation England oplevede i løbet af 1990 erne en markante stigning i optaget, men der er stadig en stor udfordring med at få alle grupper af samfundet bedre repræsenteret i de tertiære uddannelsesinstitutioner. 4 Målsætningen er at øge optaget af studerende fra alle samfundslag, men også at øge antallet af voksne studerende, handicappede, enlige forsøgere, deltidsstuderende samt alle etniske grupper. Fokusset på øget deltagelse fra disse grupper (widening participation) sker igennem en række initiativer, hvoraf forskning og evaluering udgør en del af dette. Regeringens initiativ: Aimhigher har til formål at øge informationen om tertiær uddannelse til grupper, der ikke er bekendte med kravene og mulighederne ved tertiær uddannelse. Aimhigher udbygger samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og offentlige instanser for at øge adgangen til og nedbryde barrierer i form af manglende akademiske kompetencer hos grupper, der tidligere ikke har været i berøring med tertiær uddannelse. For at øge optaget, skal det gøres nemmere geografisk at deltage. Tertiær uddannelse skal være mere fleksibel, innovativt og studenter orienteret. Yderligere skal livslang læring gøre det nemmere for alle aldersgrupper at videreuddanne sig samt komme i gang med en tertiær uddannelse sent i livet. 5 Fazackerley og Chant s studie viser, at uligheden i optaget til tertiær uddannelse mellem unge med høj og lav socio-økonomisk status, ikke opstår umiddelbart før optagelsen, men er et resultat af de foregående års uddannelse. Undersøgelser viser at 95 % af unge med de højeste karakterer fortsætter deres uddannelse på universiteterne, men kun 3 % af disse unge har en lav socio-økonomisk status. Der skal således sættes ind langt tidligere i uddannelsessystemet for at styrke de ressourcesvage unges evner. 6 England ændrede i 2008 deres afgiftssystem, dette betød at afgiften steg, og at alle skulle betale, i modsætning til tidligere, hvor studerende fra lavindkomst familier fik eftergivet deres afgifter. I stedet har man øget mulighederne for indkomstafhængige subsidierede lån, stipendier og legater både til dækning af leveomkostninger samt uddannelsesafgifter. Reformen har betydet, at selv om der er forhøjet uddannelsesafgift for alle unge, er det primært unge fra højindkomst familier, der betaler mest for deres uddannelse, mens unge fra lavindkomst familier modtager støtte til at dække disse udgifter. Tilbagebetalingen af de nye studielån til uddannelsesafgiften er ligeledes indkomstafhængige, idet dimittender med lav indkomst kan få afskrevet deres gæld efter en årrække. Finansieringsmodellen betyder, at tilbagebetalingsperioden bliver længere for de dimittender med lav indkomst. Den gennemsnitlige tilbagebetalingsperiode ved et maksimum lån under studietiden er for kvinder 17 år og for mænd 13 år ICHEAFP, (2009): s Higher Education Funding Council for England, (2009): s Fazackerley & Chant, (2010): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 7

8 % af de kvindelige dimittender kan forvente at få deres restgæld annulleret efter 25 år, mens dette kun gælder for 2 % af mændene. Undersøgelsen af effekten af reformen af uddannelsesafgifterne konkluderer, at der i den indkomstafhængige tilbagebetaling for dimittender er en fordel for unge med lave indkomster, idet denne gruppe opnår mest støtte og subsidier fra staten, idet de ved lav indkomst får afskrevet deres lån, mens gruppen af høj livstidsindkomsts dimittender kommer til at betale mere for deres uddannelse. 7 Kritikere af uddannelsesafgiftsreformen fremhæver især gældsbyrden for de dimitterende, som efter reformen ved fuldt lån vil være på omkring Ligeledes kritiseres tilbagebetalingsperioden, idet mange dimittender vil betale af på deres studiegæld i omkring 15 år, hvilket kan have en konsekvens for deres fremtidige boligdrømme. 8 I Fazackerley & Chant s studie af det nye afgiftssystem anses kritikerne for at være for generaliserende i deres modstand, idet tal fra det akademiske år 2009/10 viser, at omkring 20 % af de studerende ikke optager lån til dækning af uddannelsesafgifter, samt at den gennemsnitlige størrelse på lånet var omkring 3.410/år. Ligeledes viser 2009/10 tallene, at omkring 20 % af de studerende ikke optager lån til leveomkostninger. Det fremhæves, at det ikke er afgiftens størrelse eller afgiften i sig selv, men mere den manglende information og rådgivning om de finansielle støtte- og lånemuligheder, der skaber barrierer for unge. 9 Statens bevillinger og uddannelseskvalitet Under den markante stigningsperiode for indskrevne studerende i starten af 1990 erne fulgte de statslige bevillinger ikke med stigningen i antallet af de studerende. Bevillingerne faldt med omkring 36 % fra , mens antallet af indskrevne studerende steg med 75 % i samme periode. Dette har haft stor betydning for beslutningen om at indfører uddannelsesafgifter. Det var først ved starten af 2000 erne at bevillingerne begyndte at stige en smule. 10 Storbritanniens samlede udgifter til uddannelse er steget fra 4,6 % i 1999 til 5,6 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,4 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er et fald fra 22,8 % i 2005 (der er ikke tal fra tidligere år i denne database). Statslige udgifter til tertiær uddannelse udgjorde i ,8 % af BNP, dette niveau har været stabilt, men svingende mellem 0,7 og 0,9 % af BNP siden Dearden et al. (2008): s ; og Lockhart, (2009). 9 Fazackerley & Chant, (2010): s ICHEAFP, (2009): s UNESCO, (2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 8

9 For at sikre kvaliteten af tertiær uddannelse har England igangsat et evalueringsprojekt: Integrated Quality and Enhancement Review, der over en femårig periode skal evaluere og forbedre processerne med at administrere de akademiske standarder og kvalitetssikre undervisningen. Den generelle kvalitet af institutionerne offentliggøres igennem statistikker om de studerendes tilgængelighed for arbejdsmarkedet, studieprogressionen og demografiske data. Ligeledes søges kvaliteten øget igennem det europæiske samarbejd under Bologna deklarationen. 12 Der er et særligt fokus på kvaliteten af de akademiske standarder, idet der i 2008 blev nedsat en kommission, som fandt ud af, at der var store problemer med evalueringerne af uddannelsessystemet. Problemerne skyldtes især, at akkrediteringsinstitutionen, som evaluerer uddannelserne, ikke kvalificerer de akademiske standarder, men blot vurderer om uddannelsesinstitutionens studieordninger lever op til deres egne opstillede indholdskrav for bachelor- og masterniveau. Det er ikke det akademiske indhold af det enkelte fag, der evalueres, idet dette udelukkende er den enkelte institutions ansvar. Kommissionens bekymring var på baggrund af dens undersøgelse, at det akademiske niveau var i frit fald, som følge af den manglende evaluering af de akademiske standarder. Dette er problematisk i en globaliseret tidsalder, hvor der konkurreres på kvalitet af uddannelser, arbejdskraft og innovation Higher Education Funding Council for England, (2009), s Alderman, (2009): s og UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 9

10 Referenceliste Alderman, Geoffrey: Defining and Measuring Academic Standards: A British Perspective, Higher Education Management and Policy, OECD, Vol. 21/3, 2009 Dearden, Lorraine; Fitzsimons, Emla; Goodman, Alissa og Kaplan, Greg: Higher Education Funding Reforms in England: The Distributional Effects and the Shifting Balance of Costs, The Economic Journal, vol. 118, 2008 Department of Employment and Learning: Statistical Bulletin: Student enrolments on Higher Education courses: Northern Ireland 2007/08, 2009, Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: Organisation of the Education System in the United Kingdom - England, Wales and Northern Ireland, 2008/09, l_reports/un_en.pdf Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: The Organisation of the Education System in the United Kingdom Scotland, 2008/09, l_reports/sc_en.pdf Eurybase 2(2008/09) Fazackerley, Anna og Chant, Julian: More Fees Please? The Future of University fees for Undergraduate Students, Policy Exchange, Higher Education Statistics Agency (HESA): Statistical First Release 142, HESA: Table 1http://www.hesa.ac.uk/dox/pressOffice/sfr142/SFR142_Table1.pdf HESA 1(2010) HESA: Table 3a, 2010, HESA, 2(2010) HESA: Table 5, 2010, HESA, 3(2010) HESA: Table 7, 2010, HESA, 4(2010) Higher Education Funding Council for England: Strategic plan , 2009 UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 10

11 The International Comparative Higher Education and Finance Project (ICHEAFP): Higher Education Finance and Cost Sharing Profiles by Country: United Kingdom, 2009,http://gse.buffalo.edu/org/IntHigherEdFinance/files/Country_Profiles/Europ e/united_kingdom.pdf Lockhart, Lawrence: UK: Unintended Consequences of Tuition Fees, 2009, ode=print. OECD: Education of a Glance 2009: OECD indicators A1: To what level have adults studied?, UNESCO: Beyond 20/20 WDS- Table View: Table 19: Finance Indicators by ISCED level, 2010, Welsh Assembly Government: Statistical Bulletin: Students in Higher Education Institutions Wales, 2007/08 (Revised), 2009, Omregning fra pund til euro er sket på baggrund af valutaomregning: UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 11

12 IRLAND Irlands tertiære uddannelsessystem består af universiteter og tekniske institutioner. Omkring 4 % af de studerende er indskrevet på private institutioner, som først i løbet af 1990 erne har fået opbygget et marked i Irland. Både på universiteterne og de tekniske institutioner er der tilknyttet colleges blandt andet kunst og design institutioner, lærerseminarer samt sundhedsuddannelser. Tabel 5: Oversigt over indskrevne studerende fordelt på institution og registreringstype for året 07/08 samt antallet af institutioner Universiteter Tekniske institutioner Fuldtid Deltid Total Fuldtid Deltid Total Undergraduate Post-graduate Total Antal institutioner 8 14 Kilde: HEA, (07/08) s og Eurybase, (2009): s Tabel 6 illustrerer udviklingen i antallet af dimittender. Tabel 6: Oversigt over fordelingen af dimittender på uddannelsesniveau og institution for årene 2003 og 2007 samt forskellen mellem de to årstal i % Undergraduate Postgraduate Total % stigning Undergraduate Postgraduate Total Universiteter ,6 % 20,0 % 15,7 % Tekniske institutioner ,3 % 36,3 % -10,8 % Kilde: HEA, (07/08): s Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Siden 1996 har uddannelsesafgifterne for undergraduate studier været annulleret og staten betaler i stedet universiteternes udgifter forbundet hermed. De studerende skal dog betale en registreringsafgift, som dækker registrering, eksaminationer samt diverse sports- og sociale faciliteter på institutionerne. Denne afgift er ens for alle fag, studieretninger og skal betales årligt, i 2009 var afgiften Der er uddannelsesafgifter for postgraduate studier og institutterne sætter selv niveauet for afgiften. Ikke EU-borgere betaler også uddannelsesafgifter og disse svarer til hele institutionens udgifter pr. studerende og er derfor ofte højere end for EU/irske studerende. 14 HEA, 2(2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 12

13 Der findes ingen statslige studielån, men der er forskellige finansierings- og støttemuligheder til de studerende. Mange af disse er rettet mod studerende med lav socio-økonomisk status. Støtte til leveomkostninger er baseret på den studerendes eller familiens økonomiske situation. Økonomiske trængende studerende er også berettigede til indkomstafhængig støtte til betaling af registreringsafgiften. Top-up Grant er også til særligt økonomisk trængende studerende, dette kommer oveni den almindelige leveomkostningsstøtte og er afhængig af om den studerende bor i tilknytning til universitet. Støtten er på 1.600, hvis den studerende bor i tilknytning til universitetet, eller hvis den studerende bor væk fra universitetet. Dette er en forøgelse på henholdsvis 596 og i forhold til standard støtten til leveomkostninger. For at kunne modtage denne støtte skal den studerende være kvalificeret til fuld støtte og den årlige indkomst må ikke overstige inklusiv en særlig social velfærdsstøtte. Der var i der modtog denne støtte. De studerendes assistance fond støtter ligeledes ressourcesvage studerende med økonomisk hjælp til gennemførelse af deres studier. Støtten kan udmønte sig i økonomisk assistance til husleje, børnepasning, transportudgifter eller uddannelsesafgifter. Over studerende modtog denne form for støtte i det akademiske år 2001/02. Fonden for studerende med handicaps hjælper studerende med særlige behov. Støtten gives til køb af hjælpemidler både af teknologisk, materielt eller social art såsom støtte til tegnsprogstolkning og særlig transportstøtte. Fonden støttede i 2002 over studerende. De tertiære institutioner samarbejder om målrettede støtteprogrammer med de secondary skoler, der optager mange ressourcesvage elever og som er placeret i udsatte lokalområder. Disse adgangsprogrammer skal hjælpe, støtte og forberede de elever, der har evnerne til at fortsætte i det tertiære uddannelsessystem. Millennium partnerskabsfonden assisterer områdepartnerskaber og lokalsamfund med støtte til ressourcesvage studerende i adgangen til og gennemførelsen af tertiære uddannelse. 15 Debatten om brugerbetaling på de tertiære uddannelsesinstitutioner er med finanskrisens indtog startet igen, og der var i foråret 2009 planer om at genindføre uddannelsesafgiften fra det akademiske år 2010/11. Dette har skabt stor utilfredshed blandt de studerende. Sigtet med loven er, at afgiften skulle indføres for de økonomisk bedrestillede studerende. Der har også været tale om at indfører forskellige indkomstbetingede lånesystemer efter australsk forbillede, det er dog uklart, om loven er blevet vedtaget og i hvilken form afgifterne vil optræde Eurybase, (2009): s The Irish Times, (2009) UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 13

14 Høj optagelsesrate men endnu ikke lige adgang Andelen af voksne mellem år der havde gennemført en tertiær uddannelse var i 2009 på 44 %. 17 Denne andel vil uden tvivl stige, idet % af alle årige søger om optagelse i Irlands tertiære uddannelsessystem. Målet er, at optagelsesraten i 2020 skal være på 72 %. 18 Dette mål kan kun nås ved at få alle sociale lag i samfundet med. Der har længe været fokus på uligheden i optaget, men på trods af dette er der kun sket en lille stigning i optaget af unge med lav socio-økonomisk status. Studier viser, at optagelsesraten ikke blev påvirket positivt af at annullere uddannelsesafgiften for tertiær uddannelse i 1996, idet der var større social lighed i optaget i 1980 end i Derimod viser studier, at indsatsen for at øge optaget på de tertiære uddannelser af unge med lav socio-økonomisk status skal sættes ind langt tidligere. Ligeledes at mønstret af ulighed er et resultat af en proces akkumuleret over lang tid med udgangspunkt i den underprivilegerede families økonomiske, sociale og kulturelle kapital. De deraf oprindende uligheder influerer og er bestemmende for det enkelte individs skolegang fra grundskolen og helt op til tertiær uddannelse. 19 Den irske regering har igangsat et nationalt initiativ: Achieving Equity of Access to Higher Education, Action plan, der skal imødekomme problemstillingen med social ulighed i optaget, idet Irlands deltagelsesrate i tertiær uddannelse er afhængig af, om alle grupper af samfundet medvirker for, at målet kan nås. Irland har ligesom de fleste udviklede lande en ambition om at give alle grupper i samfundet lige muligheder og gøre uddannelse tilgængeligt for alle. Målene for lighed er: at der i 2020 skal være en optagelsesrate for alle sociale gruppe på mindst 54 % (i dag udgør non-manual gruppen 27 % og semi-skilled/un-skilled gruppen 33 %); Andelen af voksne studerende skal stige; Irland skal opfylde de europæiske standarder for livslang læring samt give lige muligheder for studerende med handicaps. Den nationale handlingsplan fokuserer på lige adgang til alle uddannelsesniveauer, men de tertiære uddannelsesinstitutioner har en særlig opgave med separat at fokusere på, hvordan de vil øge optaget af blandt andet unge med lav socio-økonomisk status. Initiativerne indeholder både tværgående partnerskaber i uddannelsessektoren; mellem institution og lokalsamfund; økonomisk støtte til de studerende samt oplysnings- og støtteinitiativer. Projekterne vil blive vurderet igennem statistiske og analytiske undersøgelser OECD, (2009). 18 HEA, (2008): s O Connel et al., (2006): s og The Irish Times, (2009) 20 HEA, (2008): s. 12; 29 og UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 14

15 Statens bevillinger Finanskrisen har haft en enorm økonomisk betydning for Irland, idet de før krisen havde oplevet en stor vækst, dette satte krisen en stopper for. Der er således økonomisk krise i den tertiære uddannelsessektor og statens finanser er pressede. Disse forhold har betydet, at der igen er blevet åbent op for debatten om uddannelsesafgifter, idet staten ser brugerbetaling som en mulighed for at kunne begrænse sine udgifter til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne får derved ikke tilført flere midler ved en genindførsel af uddannelsesafgifterne. Regeringen planlægger at genindføre uddannelsesafgifter med virkning fra september Det er uklart, hvilken afgiftsmodel man påtænker at bruge; upfront eller indkomstafhængige betaling som dimittend. Den sidste model favoriseres af undervisningsministeren. 21 Irlands samlede udgifter til uddannelse er steget fra 4,2 % i 1999 til 4,8 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,2 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er et fald fra 1999, hvor udgifterne udgjorde 26,0 % og i 2000, hvor udgifterne udgjorde 28,5 %. Statslige udgifter til tertiær uddannelse udgjorde i ,0 % af BNP, dette niveau har været stabilt, men svingende mellem 0,9 og 1,0 % af BNP siden University World News, (2009). 22 UNESCO, (2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 15

16 Referenceliste Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: Eurybase: Organisation of the education system in Ireland, 2009, l_reports/ie_en.pdf Higher Education Authority (HEA), 2010, HEA, 2010, HEA, 2(2010) HEA: Higher Education: Key Facts and Figures, 07/08, HEA: National plan for Equity of Access to Higher Education , 2008, The Irish Times: No College Tuition Fee likely until , 2009, O Connel, Phillip J.; McCoy, Selina og Clancy, David: Who Went to College? Socio-Economic Inequality in Entry to Higher Education in the Republic of Ireland in 2004, Higher Education Quarterly, Vol. 60, No. 4, 2006 OECD: Education of a Glance 2009: OECD indicators A1: To what level have adults studied?, UNESCO: Beyond 20/20 WDS- Table View: Table 19: Finance Indicators by ISCED level, 2010, University World News: Ireland: Free Higher Education to End, 2009, UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 16

17 ØSTRIG Østrigs tertiære uddannelsessystem består af universiteter, Fachhochschulen og private universiteter. Fachhochschulen tilbyder undervisning på tertiært niveau med et erhvervssigte indenfor ingeniørvidenskab og teknologi, business og økonomi, turisme eller mediestudier. Uddannelsernes varighed er minimum seks semestre. Privatuniversiteterne får dækket deres udgifter igennem en blanding af uddannelsesafgifter, pengegaver og salg af service (foredrag, forskning o.s.v.). De i alt 22 offentlige universiteter består af ordinære universiteter samt seks kunstuniversiteter, 3 medicinuniversiteter og et universitet center for Further Education and Training: Danube University Krems, som leverer undervisning på postgraduate niveau. 23 Tabel 7: Oversigt over antallet af institutioner og studerende fordelt på køn, institution og nationalitet. Antal in- stitutio- ner Antal Studerende Mænd Kvinder Total Indenlandske Udenlandske Universiteter Fachhochschulen Total Private universiteter Md Md Ekstraordinære studerende ved universiteterne Md Md Kilde: MD: Minus Data: Uni:Data Warehouse (2009): s og Eurybase, (2008/09): s. 300, ICHEAFP, (2009): s. 1 og Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur,(2006): s. 5. UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 17

18 Tabel 8: Oversigt over antallet af dimittender, fordelt på køn, uddannelsesinstitution og uddannelsesniveau Dimittender 07/08 Kvinder Mænd Total Universiteter Total Bachelor Diplom Master Doktor Fachhochschulen Total FH-Diplom FH-Bachelor FH-Master Private universiteter Total Totalt alle dimittender Kilde: Uni:Data Warehouse (2009): s. 65, 72 og 76. Der er sket en stigning i antallet af dimittender fra universiteter og Fachhochschulen fra det akademiske år 06/07 på henholdsvis 8,1 % og 13,6 %. 24 Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Før år 2000 var de studerende i Østrig fritaget for uddannelsesudgifter, idet uddannelsesafgifter til offentlige tertiære institutioner havde været fraværende siden Uddannelsesafgifter blev indført fra efterårssemestret 2001 og har siden 2003 udgjort 363/semester for østrigske, EU- og EEC-studerende og 727/semester for studerende fra resten af verden. Indførelsen af uddannelsesafgiften medførte en stor debat, og kritikken går især på, at de statslige allokeringer til det tertiære uddannelsessystem er faldet svarende til afgifternes størrelse. Uddannelsesafgifterne er således ikke blevet en måde, hvorpå universiteter kunne skabe mere kvalitet i undervisningen og forskning, men en måde hvorpå den østrigske stat kunne spare penge. 25 Ud over uddannelsesafgiften skal de studerende også betale for medlemskab til studenterforeningen samt ulykke- og ansvarsforsikring for studerende. Alle afgifter betales up-front inden den studerende kan blive optaget og fortsætte sine studier. Der er dog mulighed for at benytte sig af en senere deadline (30.november for efterårssemestret og 30.april for forårssemestret), men dette betyder at afgiften stiger med 10 %. Uddannelsesafgifter betales direkte til universiteterne. Den studerende kan blive fritaget for afgift ved godkendt orlov, men den studerende bliver udelukket fra at deltage i undervisning og må heller ikke gå til eksamen eller aflevere eksamensopgaver under orloven. Ligeledes fri- 24 Uni:Data Warehouse (2009): s ICHEAFP, (2009): s.1-2. UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 18

19 tages studerende, der studerer i udlandet som en del af deres studie i Østrig. Fachhochschulen kan, men skal ikke opkræve uddannelsesafgift, afgiften udgør det samme som til universiteterne. 26 Der er forskellige støtte og lånemuligheder for de østrigske studerende i form af både indirekte og direkte finansiel hjælp. Tabel 9: Oversigt over statslige låne- og støttemuligheder Type Indirekte finansiel hjælp Direkte finansiel hjælp Statslige støtte og lånemuligheder Familieunderstøttelse. Forsikringsdækning under forældrenes sundhedsforsikring eller egen forsikring. Lovfæstet ulykkesforsikring. Skattefradrag til forældre til studerende. Studienförderungsgesetz (Studiestøtteloven) fra 1992: Finansielt behov og Akademiske resultater 27 : Transportunderstøttelse. Støtte til udenlandske studier. Færdiggørelsesstøtte (aldersgrænse: den studerende skal være under 41 år). Legat: 424 til singler og 666 til studerende med børn I forbindelse med uddannelsesafgiftens indførelse 2001: Øgede bevillinger til finansiel hjælp. Udvidelse af kategorien af studerende, der er berettigede til legat. Studieunderstøttelse til studerende med finansielt behov til dækning af uddannelsesafgift. Indførelsen af subsidierede studielån: 2001: Alment gældende: Til dækning af uddannelsesafgift, Staten betaler omkring 2 % af renterne. Den studerende har ret til at modtage studielån i 14 semestre forbedringer: Studielegaterne er øget med 12 %. Studerende må have en årsindkomst på Studerende med børn får et tillæg til deres studielegat på 67/barn. Handicappede studerende fik øget perioden for finansiel støtte. Kilde: ICHEAFP, (2009): s. 2, Eurybase, (2008/09): s og Kottmann, (2008): s I 2004/05 var der studerende, der modtog finansiel hjælp og af disse modtog de studielegater. Yderligere har universiteterne mulighed for at uddele stipendiater til særligt dygtige studerende både til at dække studietid eller som støtte i forbindelse med afhandlinger (master- og ph.d.-afhandling). Universiteterne bestemmer selv, hvem de vil støtte og opstiller således kriterierne for at søge disse Eurybase, (2008/09): s Den studerende skal bestå sine eksaminer i forhold til studieordning og bestå til normeret tid. 28 ICHEAFP, (2009): s. 2, Eurybase, (2008/09): s og Kottmann, (2008): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 19

20 Indførelsen af uddannelsesafgifter kan have haft betydning for deltagelsesraten på de tertiære uddannelser, idet der er sket et betragteligt fald i indskrevne set i forhold til 2001 niveau. Dette er problematisk, idet Østrig i forvejen kæmper med en lav gennemførelsesrate, idet der i 2009 var 19 % af de årige, der havde gennemført en tertiær uddannelse, imod OECD-gennemsnit på 34 %. Forklaringen kan være, at der i Østrig har været et stort fokus på higher vocational training på upper-secondary niveau, hvilket betyder at 71 % har færdiggjort en uddannelse frem til dette niveau mod 19 %, som har færdiggjort en tertiær uddannelse. 29 Statens bevillinger og uddannelseskvalitet Administrationen af universiteterne er blevet adskilt fra staten, således at universiteterne har opnået fuldstændig selvstændighed. De er stadig i høj grad offentligt finansieret, og modtager deres bevillinger på baggrund af et tre års budget, som er bundet op på og afgøres af en præstationsaftale. Denne aftale kontrolleres af staten, men der er både et Universitätsräte og et Wissenschaftsrat, som rådgiver, kontrollerer og administrerer om universiteterne og Staten overholder deres aftaler. Præstationsaftalen skal indeholde universitetets mål, strategier for forskning, udvikling, internationalisering samt deres internationale og nationale samarbejde for budgetperioden. Samtidig skal universitetet aflægge årlig rapport om deres aktiviteter og opnåede resultater. 30 Samtidig med denne selvstændighedsproces er der ligeledes sket en reformproces af universiteterne, så de nu har større fokus på kvalitet samt monitorering og evaluering af kvaliteten. Denne kvalitetssikring er lovpligtig og er en del af præstationsaftalen med Staten. I evalueringen indgår både undervisnings-, vidensamt forskningsevaluering. Både for private universiteter og Fachhochschulen gælder der en lignende evalueringsprocedure med kvalitetssikring af undervisning, studieordninger og forskningsresultater. Denne procedure er dog bundet sammen med den akkrediteringsproces som både private universiteter og Fachhochschulen skal gennemgå. Private universiteter skal aflevere en årlig kvalitetsrapport, og skal akkrediteres hvert 5. år de første 10 år, og derefter kan de få fornyet akkrediteringen for 10 år i to perioder. Fachhochschulen skal også akkrediteres hvert 5. år og afleverer i forbindelse med processen en kvalitets- og evalueringsrapport. 31 Østrigs samlede udgifter til uddannelse er faldet fra 6,2 % i 1999 til 5,7 % i 2002 til 5,4 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,5 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er en stigning fra 22,5 % i 2002, men niveauet er det samme som i 1999, hvor de 29 Kottmann, (2008): s og OECD, (2009). 30 Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur, (2004): s og Kottmann, (2008): s Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur, (2008): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 20

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002

SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4986. Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4986 Flash Eurobarometer 260 (Students and Higher Education Reform) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 260 STUDENTS AND HIGHER EDUCATION REFORM Dit lokale interviewer ID Bosættelse navn Respondent

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

ZA5477. Flash Eurobarometer 319B (Youth on the Move - Respondents Aged Mobility in Education and Work) Country Questionnaire Denmark

ZA5477. Flash Eurobarometer 319B (Youth on the Move - Respondents Aged Mobility in Education and Work) Country Questionnaire Denmark ZA5477 Flash Eurobarometer 319B (Youth on the Move - Respondents Aged 15-35 Mobility in Education and Work) Country Questionnaire Denmark Questions for the Flash Eurobarometer on Youth on the Move January

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK. reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008

Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Code of conduct Roskilde Handelsskole 2007/2008 Generelt Roskilde Handelsskole ønsker generelt at udvikle og konsolidere skolens internationale dimensioner i overensstemmelse med regeringens og undervisningsministeriets

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

DANSKE STUDERENDE KAN BETALE DYRT FOR BREXIT

DANSKE STUDERENDE KAN BETALE DYRT FOR BREXIT DANSKE STUDERENDE KAN BETALE DYRT FOR BREXIT Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Hvis briterne forlader EU, kan det medføre en fordobling af udgifterne for

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studie- og praktikophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studie- og praktikophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt erhvervserfaring

Læs mere

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Projektnummer: 126283 Projektets titel: Udvikling af en Tri-Continental Degree in Marketing Copenhagen

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor

Studieophold i udlandet. Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Studieophold i udlandet Anne Mette Ditlev Det internationale Kontor Overvejelser Hvorfor rejse ud? Nye kompetencer på flere plan: fagligt sprogligt personligt praktisk internationalt Internationalt netværk

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Virksomhedsklubben ved Datalogisk Institut

Virksomhedsklubben ved Datalogisk Institut DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Virksomhedsklubben ved Datalogisk Institut SAGSNOTAT 4. FEBRUAR 2010 Vedr.: Etablering af studielegater for udenlandske full-degree studerende ved Datalogisk

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct. 24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD 5. NOVEMBER 2012 RASMUS THØGER CHRISTENSEN INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH, AU FORSKNING & TALENT Forhåndsgodkendelse & Merit Muligheder Finansiering Vejledning Fag i Danmark Fakultetsstipendiet

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 SDC-sekretariatet kompenserer de danske universiteter for udsendelse af fastansat videnskabeligt personale (VIP) samt ph.d.-studerende ansat ved danske universiteter

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universität Zürich Land: Schweiz Periode: Fra: September 2011 Til: Januar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 209 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 16. september 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie. Navn på universitet i udlandet: University College Dublin. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie Navn på universitet i udlandet: University College Dublin Land: Ireland Periode: Fra: 14-01-2013 Til: 28-05-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere