UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER"

Transkript

1 UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER DEA, april 2010

2 Introduktion Denne rapport har til formål at viderebringe resultatet af et studie af de modeller for uddannelsesafgifter, også kaldet tuition fees, der er indført i 10 udvalgte lande. Der findes mange modeller for uddannelsesfinansiering. I Danmark har vi traditionelt baseret vores uddannelsessystem, på det vi kalder gratisprincippet ; uddannelsessystemet finansieres udelukkende af offentlige midler, og det skal være uden deltagerbetaling for den enkelte studerende at gennemføre en videregående heltidsuddannelse i Danmark. Gratisprincippet udfordres dog i stigende grad i disse år. Stadigt flere lande indfører betaling fra de studerende for at løfte kvaliteten i deres uddannelsessystem. I DEA har vi valgt at undersøge de internationale erfaringer med indførslen af forskellige former for tuition fees. Formålet er at kvalificere debatten af de muligheder og udfordringer en eventuel indførsel af tuition fees kan have i en dansk kontekst. De 10 lande er udvalgt ud fra et ønske om at beskrive forskellige modeller af tuition fees. De repræsenterer en variation i relation til omfanget af betaling, antallet af år tuiton fees har været anvendt i de respektive lande, tidspunkt i uddannelsesforløber hvor tuition fees opkræves m.m. De 10 lande er: Storbritannien, Irland, Østrig, Holland, Tyskland, USA, Canada, Australien, Sydafrika og Kina. Et resume af dette studie findes i rapporten Uddannelse og virksomhedernes konkurrenceevne rækker den offentlige finansiering til international topklasse?, der er udgivet af DEA i april UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 2

3 INDHOLD [Dobbeltklik her for at slette denne side] Storbritannien... 4 Irland Østrig Holland Tyskland USA Canada Australien Sydafrika Kina UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 3

4 STORBRITANNIEN Ansvaret for det tertiære uddannelsessystem i Storbritannien er overdraget til hver nation, således at de har hver sin uddannelsespolitik, stiller egene krav til institutionerne og bestemmer, hvordan finansieringen skal sammensættes. Det tertiære uddannelsessystem består af universiteter og university college/university institutions. De fleste institutioner er selvstændige, men er statsligt støttet. 1 Tabel 1 og 2 illustrerer sammensætningen af de indskrevne studerende og antallet af tertiære institutioner. Tabel 1: Oversigt over antallet af tertiære uddannelsesinstitutioner, antal studerende fordelt efter uddannelsesniveau og registreringstype: fuldtid eller deltid Antal universiteter Antal universitetsinstitutioner Antal Studerende (postgraduates) Antal Studerende (undergraduate) Fuldtid Deltid Fuldtid Deltid England Skotland Nordirland Wales Total Kilde: HESA 1(2010) og ICHEAFP, (2009): s. 1. Tabel 2: Oversigt over de studerendes nationalitet for alle tertiære uddannelsesinstitutioner i Storbritannien UK-studerende Andre EU-studerende Ikke EU-studerende Postgraduate Fuldtid Deltid Undergraduate Fuldtid Deltid Kilde: HESA 1(2010) Tabel 3 illustrerer sammensætningen af de dimitterende. Tabel 3: Oversigt over antallet af dimittender i Storbritannien for det akademisk år 2008/09 fordelt på køn, nationalitet og niveau Postgraduate Undergraduate UK Andre Ikke Total UK Andre Ikke Total EU EU EU EU Kvinder Mænd Total Kilde: HESA 3(2010) og HESA 4(2010) 1 ICHEAFP, (2009): s. 1-2 UDENLANDSKE ERFARINGER FEJL! INGEN TEKST MED DEN ANFØRTE TYPOGRAFI I DOKUMENTET. 4

5 England: 97 % af engelske førsteårs- undergraduate studerende og 96 % af de engelske førsteårs- postgraduate studerende var indskrevet på engelske institutioner. Skotland: 93 % af de skotske førsteårs-undergraduate studerende og 87 % af de skotske førsteårs-postgraduate studerende var indskrevet på skotske institutioner. Nordirland: 68 % var indskrevet på en nordirsk institution. Wales: 56 % af undergraduate og 67 % af postgraduate fuldtidsstuderende indskrevet på walisiske institutioner var af walisisk oprindelse. 2 I 2009 havde 37 % af voksne i aldersgruppen år gennemført en tertiær uddannelse. 3 Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Brugerbetaling blev indført i det akademiske år 1998/99 som følge af en markant stigning i antallet af studerende og i takt med øget behov for finansiering. Alle undergraduate fuldtidsstuderende betaler en statslig fastsat afgift. Uddannelsesafgifter for deltidsstuderende, udenlandske studerende og postgraduate studerende bliver besluttet decentralt på den enkelte institution. Udover statslige støtte- og lånemuligheder er der mulighed for at modtage stipendier igennem universiteterne eller de tertiære institutioner. Uddannelsesafgiften samt de statslige støtte- og lånemuligheder bliver illustreret af Tabel 4. 2 HESA, (2010); HESA, 2(2010), ICHEAFP, (2009): s. 1, Department of Employment and Learning, (2009): s. 3-5 og Welsh Assembly Government, (2009): s OECD, (2009). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 5

6 Tabel 4: Oversigt over støtte- og lånemuligheder for studerende i UK England/Nordirland Wales Skotland Uddannelsesafgift Alle undergraduate fuldtidsstuderende, Alle undergraduate fuldtidsstu- Annulleret for skotske stu- Maks /år. derende, Maks /år. derende siden Mellem : Dimittendkontribution på Studerende fra resten af UK og udlandet: 1.932,5/år. Betalingsmetode Up-front eller v. studielån Studielån Lån til The Student Loan Company: betales di- Skotske studerende, der uddan- rekte til institutionen. Rentesats 4,8 % ønsker at studere i resten af nelsesaf- (2008), følger inflationen. Lånet tilbage- UK. Op til 3.410/år. gifter betales med 9 % af årlig indkomst over , når den studerende er dimitteret. Lån til Alle studerende kan optage. To tredjedel Alle studerende kan optage, 25 Alle studerende, afhængigt leveom- af det er ikke indkomstafhængigt, den % af lånebeløbet afgøres af den af indkomst. Op til kostnin- sidste tredjedel er. Det højeste lån gives studerendes husstandsindkomst. for udeboende og 3.870,5 ger til trængende, udeboende studerende i 7.366/år til studerende i Lon- for hjemmeboende. London: 7.360,5/år. Rentesats 4,8 %. don og 4.069,5/år til hjemme- Særlige indkomstafhængige Lånet tilbagebetales efter dimission, når boende studerende. Rentesats lån til voksne studerende, indkomsten overstiger /år og fo- 4,8 %. Lånet tilbagebetales efter op til maksimalt for regår v. løn træk igennem PAYE skatte- dimission, når indkomsten over- et 30 ugers kursus. system. stiger Afskrivning af gæld Efter 25 år både for lån til uddannelses- Efter 25 år afgift og leveomkostninger. Studielegat Ressourcesvage studerende fra familier Alle walisiske studerende på wa- Young Students: stipendium med årlig husstandsindkomst mindre lisiske institutioner: 2.148,5/år, på 2.790,5/år afhængigt af end Beløb: 3.222,5/år betales direkte til institutionen. den studerendes husstands- ( 3.637,5 i Nordirland). Assembly Learning Grant: til le- indkomst. veomkostninger til ressource- Særlige indkomstafhængige svage walisiske studerende fra stipendier til voksne stude- familier med en årlig husstands- rende. indkomst under Gruppen : varierende afhængigt af indkomst. Gruppen med årlig indkomst under får 3.222,5. Kilde: Eurybase, (2008/09): s.301, ICHEAFP, (2009): s. 2-6 og Eurybase 2(2008/09): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 6

7 Projekt Aimhigher og Widening participation England oplevede i løbet af 1990 erne en markante stigning i optaget, men der er stadig en stor udfordring med at få alle grupper af samfundet bedre repræsenteret i de tertiære uddannelsesinstitutioner. 4 Målsætningen er at øge optaget af studerende fra alle samfundslag, men også at øge antallet af voksne studerende, handicappede, enlige forsøgere, deltidsstuderende samt alle etniske grupper. Fokusset på øget deltagelse fra disse grupper (widening participation) sker igennem en række initiativer, hvoraf forskning og evaluering udgør en del af dette. Regeringens initiativ: Aimhigher har til formål at øge informationen om tertiær uddannelse til grupper, der ikke er bekendte med kravene og mulighederne ved tertiær uddannelse. Aimhigher udbygger samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner på alle niveauer og offentlige instanser for at øge adgangen til og nedbryde barrierer i form af manglende akademiske kompetencer hos grupper, der tidligere ikke har været i berøring med tertiær uddannelse. For at øge optaget, skal det gøres nemmere geografisk at deltage. Tertiær uddannelse skal være mere fleksibel, innovativt og studenter orienteret. Yderligere skal livslang læring gøre det nemmere for alle aldersgrupper at videreuddanne sig samt komme i gang med en tertiær uddannelse sent i livet. 5 Fazackerley og Chant s studie viser, at uligheden i optaget til tertiær uddannelse mellem unge med høj og lav socio-økonomisk status, ikke opstår umiddelbart før optagelsen, men er et resultat af de foregående års uddannelse. Undersøgelser viser at 95 % af unge med de højeste karakterer fortsætter deres uddannelse på universiteterne, men kun 3 % af disse unge har en lav socio-økonomisk status. Der skal således sættes ind langt tidligere i uddannelsessystemet for at styrke de ressourcesvage unges evner. 6 England ændrede i 2008 deres afgiftssystem, dette betød at afgiften steg, og at alle skulle betale, i modsætning til tidligere, hvor studerende fra lavindkomst familier fik eftergivet deres afgifter. I stedet har man øget mulighederne for indkomstafhængige subsidierede lån, stipendier og legater både til dækning af leveomkostninger samt uddannelsesafgifter. Reformen har betydet, at selv om der er forhøjet uddannelsesafgift for alle unge, er det primært unge fra højindkomst familier, der betaler mest for deres uddannelse, mens unge fra lavindkomst familier modtager støtte til at dække disse udgifter. Tilbagebetalingen af de nye studielån til uddannelsesafgiften er ligeledes indkomstafhængige, idet dimittender med lav indkomst kan få afskrevet deres gæld efter en årrække. Finansieringsmodellen betyder, at tilbagebetalingsperioden bliver længere for de dimittender med lav indkomst. Den gennemsnitlige tilbagebetalingsperiode ved et maksimum lån under studietiden er for kvinder 17 år og for mænd 13 år ICHEAFP, (2009): s Higher Education Funding Council for England, (2009): s Fazackerley & Chant, (2010): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 7

8 % af de kvindelige dimittender kan forvente at få deres restgæld annulleret efter 25 år, mens dette kun gælder for 2 % af mændene. Undersøgelsen af effekten af reformen af uddannelsesafgifterne konkluderer, at der i den indkomstafhængige tilbagebetaling for dimittender er en fordel for unge med lave indkomster, idet denne gruppe opnår mest støtte og subsidier fra staten, idet de ved lav indkomst får afskrevet deres lån, mens gruppen af høj livstidsindkomsts dimittender kommer til at betale mere for deres uddannelse. 7 Kritikere af uddannelsesafgiftsreformen fremhæver især gældsbyrden for de dimitterende, som efter reformen ved fuldt lån vil være på omkring Ligeledes kritiseres tilbagebetalingsperioden, idet mange dimittender vil betale af på deres studiegæld i omkring 15 år, hvilket kan have en konsekvens for deres fremtidige boligdrømme. 8 I Fazackerley & Chant s studie af det nye afgiftssystem anses kritikerne for at være for generaliserende i deres modstand, idet tal fra det akademiske år 2009/10 viser, at omkring 20 % af de studerende ikke optager lån til dækning af uddannelsesafgifter, samt at den gennemsnitlige størrelse på lånet var omkring 3.410/år. Ligeledes viser 2009/10 tallene, at omkring 20 % af de studerende ikke optager lån til leveomkostninger. Det fremhæves, at det ikke er afgiftens størrelse eller afgiften i sig selv, men mere den manglende information og rådgivning om de finansielle støtte- og lånemuligheder, der skaber barrierer for unge. 9 Statens bevillinger og uddannelseskvalitet Under den markante stigningsperiode for indskrevne studerende i starten af 1990 erne fulgte de statslige bevillinger ikke med stigningen i antallet af de studerende. Bevillingerne faldt med omkring 36 % fra , mens antallet af indskrevne studerende steg med 75 % i samme periode. Dette har haft stor betydning for beslutningen om at indfører uddannelsesafgifter. Det var først ved starten af 2000 erne at bevillingerne begyndte at stige en smule. 10 Storbritanniens samlede udgifter til uddannelse er steget fra 4,6 % i 1999 til 5,6 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,4 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er et fald fra 22,8 % i 2005 (der er ikke tal fra tidligere år i denne database). Statslige udgifter til tertiær uddannelse udgjorde i ,8 % af BNP, dette niveau har været stabilt, men svingende mellem 0,7 og 0,9 % af BNP siden Dearden et al. (2008): s ; og Lockhart, (2009). 9 Fazackerley & Chant, (2010): s ICHEAFP, (2009): s UNESCO, (2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 8

9 For at sikre kvaliteten af tertiær uddannelse har England igangsat et evalueringsprojekt: Integrated Quality and Enhancement Review, der over en femårig periode skal evaluere og forbedre processerne med at administrere de akademiske standarder og kvalitetssikre undervisningen. Den generelle kvalitet af institutionerne offentliggøres igennem statistikker om de studerendes tilgængelighed for arbejdsmarkedet, studieprogressionen og demografiske data. Ligeledes søges kvaliteten øget igennem det europæiske samarbejd under Bologna deklarationen. 12 Der er et særligt fokus på kvaliteten af de akademiske standarder, idet der i 2008 blev nedsat en kommission, som fandt ud af, at der var store problemer med evalueringerne af uddannelsessystemet. Problemerne skyldtes især, at akkrediteringsinstitutionen, som evaluerer uddannelserne, ikke kvalificerer de akademiske standarder, men blot vurderer om uddannelsesinstitutionens studieordninger lever op til deres egne opstillede indholdskrav for bachelor- og masterniveau. Det er ikke det akademiske indhold af det enkelte fag, der evalueres, idet dette udelukkende er den enkelte institutions ansvar. Kommissionens bekymring var på baggrund af dens undersøgelse, at det akademiske niveau var i frit fald, som følge af den manglende evaluering af de akademiske standarder. Dette er problematisk i en globaliseret tidsalder, hvor der konkurreres på kvalitet af uddannelser, arbejdskraft og innovation Higher Education Funding Council for England, (2009), s Alderman, (2009): s og UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 9

10 Referenceliste Alderman, Geoffrey: Defining and Measuring Academic Standards: A British Perspective, Higher Education Management and Policy, OECD, Vol. 21/3, 2009 Dearden, Lorraine; Fitzsimons, Emla; Goodman, Alissa og Kaplan, Greg: Higher Education Funding Reforms in England: The Distributional Effects and the Shifting Balance of Costs, The Economic Journal, vol. 118, 2008 Department of Employment and Learning: Statistical Bulletin: Student enrolments on Higher Education courses: Northern Ireland 2007/08, 2009, Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: Organisation of the Education System in the United Kingdom - England, Wales and Northern Ireland, 2008/09, l_reports/un_en.pdf Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: The Organisation of the Education System in the United Kingdom Scotland, 2008/09, l_reports/sc_en.pdf Eurybase 2(2008/09) Fazackerley, Anna og Chant, Julian: More Fees Please? The Future of University fees for Undergraduate Students, Policy Exchange, Higher Education Statistics Agency (HESA): Statistical First Release 142, HESA: Table 1http://www.hesa.ac.uk/dox/pressOffice/sfr142/SFR142_Table1.pdf HESA 1(2010) HESA: Table 3a, 2010, HESA, 2(2010) HESA: Table 5, 2010, HESA, 3(2010) HESA: Table 7, 2010, HESA, 4(2010) Higher Education Funding Council for England: Strategic plan , 2009 UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 10

11 The International Comparative Higher Education and Finance Project (ICHEAFP): Higher Education Finance and Cost Sharing Profiles by Country: United Kingdom, 2009,http://gse.buffalo.edu/org/IntHigherEdFinance/files/Country_Profiles/Europ e/united_kingdom.pdf Lockhart, Lawrence: UK: Unintended Consequences of Tuition Fees, 2009, ode=print. OECD: Education of a Glance 2009: OECD indicators A1: To what level have adults studied?, UNESCO: Beyond 20/20 WDS- Table View: Table 19: Finance Indicators by ISCED level, 2010, Welsh Assembly Government: Statistical Bulletin: Students in Higher Education Institutions Wales, 2007/08 (Revised), 2009, Omregning fra pund til euro er sket på baggrund af valutaomregning: UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 11

12 IRLAND Irlands tertiære uddannelsessystem består af universiteter og tekniske institutioner. Omkring 4 % af de studerende er indskrevet på private institutioner, som først i løbet af 1990 erne har fået opbygget et marked i Irland. Både på universiteterne og de tekniske institutioner er der tilknyttet colleges blandt andet kunst og design institutioner, lærerseminarer samt sundhedsuddannelser. Tabel 5: Oversigt over indskrevne studerende fordelt på institution og registreringstype for året 07/08 samt antallet af institutioner Universiteter Tekniske institutioner Fuldtid Deltid Total Fuldtid Deltid Total Undergraduate Post-graduate Total Antal institutioner 8 14 Kilde: HEA, (07/08) s og Eurybase, (2009): s Tabel 6 illustrerer udviklingen i antallet af dimittender. Tabel 6: Oversigt over fordelingen af dimittender på uddannelsesniveau og institution for årene 2003 og 2007 samt forskellen mellem de to årstal i % Undergraduate Postgraduate Total % stigning Undergraduate Postgraduate Total Universiteter ,6 % 20,0 % 15,7 % Tekniske institutioner ,3 % 36,3 % -10,8 % Kilde: HEA, (07/08): s Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Siden 1996 har uddannelsesafgifterne for undergraduate studier været annulleret og staten betaler i stedet universiteternes udgifter forbundet hermed. De studerende skal dog betale en registreringsafgift, som dækker registrering, eksaminationer samt diverse sports- og sociale faciliteter på institutionerne. Denne afgift er ens for alle fag, studieretninger og skal betales årligt, i 2009 var afgiften Der er uddannelsesafgifter for postgraduate studier og institutterne sætter selv niveauet for afgiften. Ikke EU-borgere betaler også uddannelsesafgifter og disse svarer til hele institutionens udgifter pr. studerende og er derfor ofte højere end for EU/irske studerende. 14 HEA, 2(2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 12

13 Der findes ingen statslige studielån, men der er forskellige finansierings- og støttemuligheder til de studerende. Mange af disse er rettet mod studerende med lav socio-økonomisk status. Støtte til leveomkostninger er baseret på den studerendes eller familiens økonomiske situation. Økonomiske trængende studerende er også berettigede til indkomstafhængig støtte til betaling af registreringsafgiften. Top-up Grant er også til særligt økonomisk trængende studerende, dette kommer oveni den almindelige leveomkostningsstøtte og er afhængig af om den studerende bor i tilknytning til universitet. Støtten er på 1.600, hvis den studerende bor i tilknytning til universitetet, eller hvis den studerende bor væk fra universitetet. Dette er en forøgelse på henholdsvis 596 og i forhold til standard støtten til leveomkostninger. For at kunne modtage denne støtte skal den studerende være kvalificeret til fuld støtte og den årlige indkomst må ikke overstige inklusiv en særlig social velfærdsstøtte. Der var i der modtog denne støtte. De studerendes assistance fond støtter ligeledes ressourcesvage studerende med økonomisk hjælp til gennemførelse af deres studier. Støtten kan udmønte sig i økonomisk assistance til husleje, børnepasning, transportudgifter eller uddannelsesafgifter. Over studerende modtog denne form for støtte i det akademiske år 2001/02. Fonden for studerende med handicaps hjælper studerende med særlige behov. Støtten gives til køb af hjælpemidler både af teknologisk, materielt eller social art såsom støtte til tegnsprogstolkning og særlig transportstøtte. Fonden støttede i 2002 over studerende. De tertiære institutioner samarbejder om målrettede støtteprogrammer med de secondary skoler, der optager mange ressourcesvage elever og som er placeret i udsatte lokalområder. Disse adgangsprogrammer skal hjælpe, støtte og forberede de elever, der har evnerne til at fortsætte i det tertiære uddannelsessystem. Millennium partnerskabsfonden assisterer områdepartnerskaber og lokalsamfund med støtte til ressourcesvage studerende i adgangen til og gennemførelsen af tertiære uddannelse. 15 Debatten om brugerbetaling på de tertiære uddannelsesinstitutioner er med finanskrisens indtog startet igen, og der var i foråret 2009 planer om at genindføre uddannelsesafgiften fra det akademiske år 2010/11. Dette har skabt stor utilfredshed blandt de studerende. Sigtet med loven er, at afgiften skulle indføres for de økonomisk bedrestillede studerende. Der har også været tale om at indfører forskellige indkomstbetingede lånesystemer efter australsk forbillede, det er dog uklart, om loven er blevet vedtaget og i hvilken form afgifterne vil optræde Eurybase, (2009): s The Irish Times, (2009) UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 13

14 Høj optagelsesrate men endnu ikke lige adgang Andelen af voksne mellem år der havde gennemført en tertiær uddannelse var i 2009 på 44 %. 17 Denne andel vil uden tvivl stige, idet % af alle årige søger om optagelse i Irlands tertiære uddannelsessystem. Målet er, at optagelsesraten i 2020 skal være på 72 %. 18 Dette mål kan kun nås ved at få alle sociale lag i samfundet med. Der har længe været fokus på uligheden i optaget, men på trods af dette er der kun sket en lille stigning i optaget af unge med lav socio-økonomisk status. Studier viser, at optagelsesraten ikke blev påvirket positivt af at annullere uddannelsesafgiften for tertiær uddannelse i 1996, idet der var større social lighed i optaget i 1980 end i Derimod viser studier, at indsatsen for at øge optaget på de tertiære uddannelser af unge med lav socio-økonomisk status skal sættes ind langt tidligere. Ligeledes at mønstret af ulighed er et resultat af en proces akkumuleret over lang tid med udgangspunkt i den underprivilegerede families økonomiske, sociale og kulturelle kapital. De deraf oprindende uligheder influerer og er bestemmende for det enkelte individs skolegang fra grundskolen og helt op til tertiær uddannelse. 19 Den irske regering har igangsat et nationalt initiativ: Achieving Equity of Access to Higher Education, Action plan, der skal imødekomme problemstillingen med social ulighed i optaget, idet Irlands deltagelsesrate i tertiær uddannelse er afhængig af, om alle grupper af samfundet medvirker for, at målet kan nås. Irland har ligesom de fleste udviklede lande en ambition om at give alle grupper i samfundet lige muligheder og gøre uddannelse tilgængeligt for alle. Målene for lighed er: at der i 2020 skal være en optagelsesrate for alle sociale gruppe på mindst 54 % (i dag udgør non-manual gruppen 27 % og semi-skilled/un-skilled gruppen 33 %); Andelen af voksne studerende skal stige; Irland skal opfylde de europæiske standarder for livslang læring samt give lige muligheder for studerende med handicaps. Den nationale handlingsplan fokuserer på lige adgang til alle uddannelsesniveauer, men de tertiære uddannelsesinstitutioner har en særlig opgave med separat at fokusere på, hvordan de vil øge optaget af blandt andet unge med lav socio-økonomisk status. Initiativerne indeholder både tværgående partnerskaber i uddannelsessektoren; mellem institution og lokalsamfund; økonomisk støtte til de studerende samt oplysnings- og støtteinitiativer. Projekterne vil blive vurderet igennem statistiske og analytiske undersøgelser OECD, (2009). 18 HEA, (2008): s O Connel et al., (2006): s og The Irish Times, (2009) 20 HEA, (2008): s. 12; 29 og UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 14

15 Statens bevillinger Finanskrisen har haft en enorm økonomisk betydning for Irland, idet de før krisen havde oplevet en stor vækst, dette satte krisen en stopper for. Der er således økonomisk krise i den tertiære uddannelsessektor og statens finanser er pressede. Disse forhold har betydet, at der igen er blevet åbent op for debatten om uddannelsesafgifter, idet staten ser brugerbetaling som en mulighed for at kunne begrænse sine udgifter til uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne får derved ikke tilført flere midler ved en genindførsel af uddannelsesafgifterne. Regeringen planlægger at genindføre uddannelsesafgifter med virkning fra september Det er uklart, hvilken afgiftsmodel man påtænker at bruge; upfront eller indkomstafhængige betaling som dimittend. Den sidste model favoriseres af undervisningsministeren. 21 Irlands samlede udgifter til uddannelse er steget fra 4,2 % i 1999 til 4,8 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,2 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er et fald fra 1999, hvor udgifterne udgjorde 26,0 % og i 2000, hvor udgifterne udgjorde 28,5 %. Statslige udgifter til tertiær uddannelse udgjorde i ,0 % af BNP, dette niveau har været stabilt, men svingende mellem 0,9 og 1,0 % af BNP siden University World News, (2009). 22 UNESCO, (2010). UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 15

16 Referenceliste Eurybase: European Commission: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency: Eurybase: Organisation of the education system in Ireland, 2009, l_reports/ie_en.pdf Higher Education Authority (HEA), 2010, HEA, 2010, HEA, 2(2010) HEA: Higher Education: Key Facts and Figures, 07/08, HEA: National plan for Equity of Access to Higher Education , 2008, The Irish Times: No College Tuition Fee likely until , 2009, O Connel, Phillip J.; McCoy, Selina og Clancy, David: Who Went to College? Socio-Economic Inequality in Entry to Higher Education in the Republic of Ireland in 2004, Higher Education Quarterly, Vol. 60, No. 4, 2006 OECD: Education of a Glance 2009: OECD indicators A1: To what level have adults studied?, UNESCO: Beyond 20/20 WDS- Table View: Table 19: Finance Indicators by ISCED level, 2010, University World News: Ireland: Free Higher Education to End, 2009, UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 16

17 ØSTRIG Østrigs tertiære uddannelsessystem består af universiteter, Fachhochschulen og private universiteter. Fachhochschulen tilbyder undervisning på tertiært niveau med et erhvervssigte indenfor ingeniørvidenskab og teknologi, business og økonomi, turisme eller mediestudier. Uddannelsernes varighed er minimum seks semestre. Privatuniversiteterne får dækket deres udgifter igennem en blanding af uddannelsesafgifter, pengegaver og salg af service (foredrag, forskning o.s.v.). De i alt 22 offentlige universiteter består af ordinære universiteter samt seks kunstuniversiteter, 3 medicinuniversiteter og et universitet center for Further Education and Training: Danube University Krems, som leverer undervisning på postgraduate niveau. 23 Tabel 7: Oversigt over antallet af institutioner og studerende fordelt på køn, institution og nationalitet. Antal in- stitutio- ner Antal Studerende Mænd Kvinder Total Indenlandske Udenlandske Universiteter Fachhochschulen Total Private universiteter Md Md Ekstraordinære studerende ved universiteterne Md Md Kilde: MD: Minus Data: Uni:Data Warehouse (2009): s og Eurybase, (2008/09): s. 300, ICHEAFP, (2009): s. 1 og Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur,(2006): s. 5. UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 17

18 Tabel 8: Oversigt over antallet af dimittender, fordelt på køn, uddannelsesinstitution og uddannelsesniveau Dimittender 07/08 Kvinder Mænd Total Universiteter Total Bachelor Diplom Master Doktor Fachhochschulen Total FH-Diplom FH-Bachelor FH-Master Private universiteter Total Totalt alle dimittender Kilde: Uni:Data Warehouse (2009): s. 65, 72 og 76. Der er sket en stigning i antallet af dimittender fra universiteter og Fachhochschulen fra det akademiske år 06/07 på henholdsvis 8,1 % og 13,6 %. 24 Brugerbetaling og finansieringsmuligheder Før år 2000 var de studerende i Østrig fritaget for uddannelsesudgifter, idet uddannelsesafgifter til offentlige tertiære institutioner havde været fraværende siden Uddannelsesafgifter blev indført fra efterårssemestret 2001 og har siden 2003 udgjort 363/semester for østrigske, EU- og EEC-studerende og 727/semester for studerende fra resten af verden. Indførelsen af uddannelsesafgiften medførte en stor debat, og kritikken går især på, at de statslige allokeringer til det tertiære uddannelsessystem er faldet svarende til afgifternes størrelse. Uddannelsesafgifterne er således ikke blevet en måde, hvorpå universiteter kunne skabe mere kvalitet i undervisningen og forskning, men en måde hvorpå den østrigske stat kunne spare penge. 25 Ud over uddannelsesafgiften skal de studerende også betale for medlemskab til studenterforeningen samt ulykke- og ansvarsforsikring for studerende. Alle afgifter betales up-front inden den studerende kan blive optaget og fortsætte sine studier. Der er dog mulighed for at benytte sig af en senere deadline (30.november for efterårssemestret og 30.april for forårssemestret), men dette betyder at afgiften stiger med 10 %. Uddannelsesafgifter betales direkte til universiteterne. Den studerende kan blive fritaget for afgift ved godkendt orlov, men den studerende bliver udelukket fra at deltage i undervisning og må heller ikke gå til eksamen eller aflevere eksamensopgaver under orloven. Ligeledes fri- 24 Uni:Data Warehouse (2009): s ICHEAFP, (2009): s.1-2. UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 18

19 tages studerende, der studerer i udlandet som en del af deres studie i Østrig. Fachhochschulen kan, men skal ikke opkræve uddannelsesafgift, afgiften udgør det samme som til universiteterne. 26 Der er forskellige støtte og lånemuligheder for de østrigske studerende i form af både indirekte og direkte finansiel hjælp. Tabel 9: Oversigt over statslige låne- og støttemuligheder Type Indirekte finansiel hjælp Direkte finansiel hjælp Statslige støtte og lånemuligheder Familieunderstøttelse. Forsikringsdækning under forældrenes sundhedsforsikring eller egen forsikring. Lovfæstet ulykkesforsikring. Skattefradrag til forældre til studerende. Studienförderungsgesetz (Studiestøtteloven) fra 1992: Finansielt behov og Akademiske resultater 27 : Transportunderstøttelse. Støtte til udenlandske studier. Færdiggørelsesstøtte (aldersgrænse: den studerende skal være under 41 år). Legat: 424 til singler og 666 til studerende med børn I forbindelse med uddannelsesafgiftens indførelse 2001: Øgede bevillinger til finansiel hjælp. Udvidelse af kategorien af studerende, der er berettigede til legat. Studieunderstøttelse til studerende med finansielt behov til dækning af uddannelsesafgift. Indførelsen af subsidierede studielån: 2001: Alment gældende: Til dækning af uddannelsesafgift, Staten betaler omkring 2 % af renterne. Den studerende har ret til at modtage studielån i 14 semestre forbedringer: Studielegaterne er øget med 12 %. Studerende må have en årsindkomst på Studerende med børn får et tillæg til deres studielegat på 67/barn. Handicappede studerende fik øget perioden for finansiel støtte. Kilde: ICHEAFP, (2009): s. 2, Eurybase, (2008/09): s og Kottmann, (2008): s I 2004/05 var der studerende, der modtog finansiel hjælp og af disse modtog de studielegater. Yderligere har universiteterne mulighed for at uddele stipendiater til særligt dygtige studerende både til at dække studietid eller som støtte i forbindelse med afhandlinger (master- og ph.d.-afhandling). Universiteterne bestemmer selv, hvem de vil støtte og opstiller således kriterierne for at søge disse Eurybase, (2008/09): s Den studerende skal bestå sine eksaminer i forhold til studieordning og bestå til normeret tid. 28 ICHEAFP, (2009): s. 2, Eurybase, (2008/09): s og Kottmann, (2008): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 19

20 Indførelsen af uddannelsesafgifter kan have haft betydning for deltagelsesraten på de tertiære uddannelser, idet der er sket et betragteligt fald i indskrevne set i forhold til 2001 niveau. Dette er problematisk, idet Østrig i forvejen kæmper med en lav gennemførelsesrate, idet der i 2009 var 19 % af de årige, der havde gennemført en tertiær uddannelse, imod OECD-gennemsnit på 34 %. Forklaringen kan være, at der i Østrig har været et stort fokus på higher vocational training på upper-secondary niveau, hvilket betyder at 71 % har færdiggjort en uddannelse frem til dette niveau mod 19 %, som har færdiggjort en tertiær uddannelse. 29 Statens bevillinger og uddannelseskvalitet Administrationen af universiteterne er blevet adskilt fra staten, således at universiteterne har opnået fuldstændig selvstændighed. De er stadig i høj grad offentligt finansieret, og modtager deres bevillinger på baggrund af et tre års budget, som er bundet op på og afgøres af en præstationsaftale. Denne aftale kontrolleres af staten, men der er både et Universitätsräte og et Wissenschaftsrat, som rådgiver, kontrollerer og administrerer om universiteterne og Staten overholder deres aftaler. Præstationsaftalen skal indeholde universitetets mål, strategier for forskning, udvikling, internationalisering samt deres internationale og nationale samarbejde for budgetperioden. Samtidig skal universitetet aflægge årlig rapport om deres aktiviteter og opnåede resultater. 30 Samtidig med denne selvstændighedsproces er der ligeledes sket en reformproces af universiteterne, så de nu har større fokus på kvalitet samt monitorering og evaluering af kvaliteten. Denne kvalitetssikring er lovpligtig og er en del af præstationsaftalen med Staten. I evalueringen indgår både undervisnings-, vidensamt forskningsevaluering. Både for private universiteter og Fachhochschulen gælder der en lignende evalueringsprocedure med kvalitetssikring af undervisning, studieordninger og forskningsresultater. Denne procedure er dog bundet sammen med den akkrediteringsproces som både private universiteter og Fachhochschulen skal gennemgå. Private universiteter skal aflevere en årlig kvalitetsrapport, og skal akkrediteres hvert 5. år de første 10 år, og derefter kan de få fornyet akkrediteringen for 10 år i to perioder. Fachhochschulen skal også akkrediteres hvert 5. år og afleverer i forbindelse med processen en kvalitets- og evalueringsrapport. 31 Østrigs samlede udgifter til uddannelse er faldet fra 6,2 % i 1999 til 5,7 % i 2002 til 5,4 % af BNP i De statslige udgifter til tertiære uddannelsesinstitutioner udgjorde i ,5 % af de samlede statslige udgifter til uddannelse, dette er en stigning fra 22,5 % i 2002, men niveauet er det samme som i 1999, hvor de 29 Kottmann, (2008): s og OECD, (2009). 30 Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur, (2004): s og Kottmann, (2008): s Bundesministerium für Bildung, Wissenschaft und Kultur, (2008): s UDDANNELSESFINANSIERING - UDENLANDSKE ERFARINGER 20

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU

Ringe uddannelsesgevinst af ekstra studieår på SU November 2012 Ringe sgevinst af ekstra studieår på SU AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK. reseach: nadia sejrsen. Vi har i Danmark nået grænsen for, hvor meget vi kan øge den sociale mobilitet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC)

FSV UDLANDSOPHOLD JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH. Internationalt Center (IC) 25. SEPTEMBER 2013 FSV JOHANNE LYHNE VIKARIENDE INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH Internationalt Center (IC) UNI VERSITET PLANLÆGNING HVORNÅR? Begynd planlægningen 1 1 ½ år før Kursuskataloger!

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Udlandsophold. - Grib verden!

Udlandsophold. - Grib verden! Udlandsophold - Grib verden! Grib verden! Denne folder er til dig, der overvejer et udlandsophold, og den giver dig svar på nogle af de mange spørgsmål, du formentlig sidder med. Et studie eller praktikophold

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister Trainee - Intern Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Pre-Placed eller Self-Placed Trainee Intern Priser Ansøgning Ansøgningsfrister Overblik Om MyEducation

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD

ODONTOLOGI UDLANDSOPHOLD 5. NOVEMBER 2012 RASMUS THØGER CHRISTENSEN INTERNATIONAL STUDENTERSTUDIEVEJLEDER PÅ HEALTH, AU FORSKNING & TALENT Forhåndsgodkendelse & Merit Muligheder Finansiering Vejledning Fag i Danmark Fakultetsstipendiet

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen

Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen Udlandsophold -ergoterapeutuddannelsen 1 Indhold Ophold i udlandet 3 Muligheder og krav 3 Hvorfor tage på udlandsophold 5 Hvorhen? 6 Hvornår? 6 Processen 7 Tjekliste 9 Økonomi 10 Udlandsstipendium & SU

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Det indiske uddannelsessystem

Det indiske uddannelsessystem Det indiske uddannelsessystem NOKUT konference den 29. november 2011 Ved Inger Bruun, Det indiske uddannelsessystem Indien i dag To uddannelsesmodeller Skoleuddannelse i Indien Højere uddannelse i Indien

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Om denne undersøgelse

Om denne undersøgelse Om denne undersøgelse I hele EU er der organisationer, der giver borgere adgang til og undervisning i informationsteknologi og evt. yder andre services til støtte for udsatte grupper. Disse organisationer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program

Uddannelsesudvalget. Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 381 Offentligt Uddannelsesudvalget Besøg i Korea og Japan 2. 9. september 2006 Skitse til Program Søndag den 3. september 11:25 Ankomst til Seoul Tjek in hotel,

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere