involvering af frivillige

Transkript

1 Metder til invlvering af frivillige i det sciale arbejde En rapprt fra Det specialiserede scialmråde i København Syd-samarbejdet Marts

2 Indhld 1 Opsummering Baggrund Hvrfr frivillighed? Frivillighed i kmmunerne hvrfr? Udbytte fr kmmunen Hvad vil de frivillige? Om frivillighed i kmmunerne Grænser fr frivilligheden Krav til frivillige Hvr i det kmmunale pgavefelt kan frivillige inddrages? Rammer fr samarbejdet Organisatriske rammer Scial vejviser Frivilligplitik Frivilligråd Kmmunal kntaktpersn/frivilligknsulent Frivilligcenter Rekruttering, kntakt, infrmatin Individuelle frhld Træk i dagpenge / efterløn Gdtgørelser Frsikringer Mulige samarbejdsflader i København Syd-kmmunerne Eksterne støttemuligheder Status på frivilligmrådet i København Syd

3 1 Opsummering At invlvere frivillige i kmmunale pgaver er ikke mkstningsfrit fr kmmunen. Det kræver tid, pmærksmhed g i mange tilfælde øknmisk støtte både at etablere g drive et velfungerende samarbejde mellem frivillige g prfessinelle, men investering vil senere give merværdi både fr kmmunen, fr berørte brgere, fr de frivillige g fr hele lkalsamfundet. Samspillet skal baseres på tillid g respekt fr hinandens rller. De frivilliges ret til selv at vælge g priritere deres pgaver skal respekteres, g kmmunens rlle er primært at skabe rammer g medvirke til facilitering af pgaverne, anerkende g støtte den frivillige indsats. Støtten kan være af praktisk g øknmisk art, men kan gså gives via muligheder fr uddannelse, udvikling g frsøg, der styrker kvaliteten i arbejdet. Arbejdsgruppen anbefaler, at kmmunerne af hensyn til kntinuitet g kvalitet nøje vervejer, hvr man kan inddrage frivillige, g hvr langt de frivillige må gå i pgaveløsningen. Grænserne mellem frivillighed g faglighed befinder sig fte i gråzner, g faglige/etiske dilemmaer må løbende drøftes ud fra knkrete plevelser g erfaringer. Kmmunerne er frskellige, g de rganisatriske rammer fr at frbedre eller pstarte et samarbejde med frivillige kan knstrueres på mange måder. Eksempelvis findes der i ngle kmmuner frivilligknsulenter, der nærmest fungerer sm et frivilligcenter i sig selv, da de løser ngle af de samme pgaver sm et center. I ngle kmmuner er frivilligråd g frivilligcentre sammensmeltede størrelser, andre steder har man fravalgt at etablere frivilligråd, frdi et frivilligcenter varetager freningernes praktiske g plitiske interesser. Arbejdsgruppen anbefaler, at valg af rganiseringsfrmer, kntaktflader g redskaber sker ud fra individuelle frhld i den enkelte kmmune g de frskellige lkale frivillige freninger g rganisatiner. Sm udtrykt i denne illustratin fra Center fr Frivilligt Scialt Arbejde: Arbejdsgruppen anbefaler, at hver kmmune sm minimum etablerer en entydig indgang fr frivillige til kmmunen g en jbbank, hvr frivilligjbs kan udbydes g frivillige melde sig. Arbejdsgruppen anbefaler, at cst-benefit mkring prettelse af frivilligråd vervejes nøje, g at de skal bygge på de frivillige freningers initiativ g engagement. Arbejdsgruppen anbefaler kmmunerne grundigt at verveje, m frivilligcentre g frivillige i kmmunale prjekter skal frankres i den kmmunale rganisatin. Vurderingen må ske med udgangspunkt i de barrierer, der ligger i at ministerielle tilskud til frivilligcentre ikke gives til kmmunale centre, g at regler fr kmmunalt rganiserede frivillige er mere restriktive mkring efterløn/dagpenge, skattefri gdtgørelser g frsikringsmuligheder. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at de fire kmmuner i en fælles henvendelse til scialministeren prblematiserer disse frhld g pfrdrer til, at der skabes bedre muligheder fr at kmmunerne kan rganisere frivillig arbejdskraft direkte. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke vil være tilstrækkeligt udbytte ved at igangsætte tværkmmunale frivillige initiativer, men gruppen anbefaler, at netværket mkring vidensdeling frtsættes i København Syd-gruppen, så gde ideer kan spredes g videreudvikles. 3

4 2 - Baggrund Rapprten er udarbejdet på baggrund af følgende kmmissrium: Gennem indsamling af infrmatiner g udveksling af ideer, viden g erfaringer m: kmmunale driftsmråder g arbejdspgaver, hvr brgernes livskvalitet kan øges gennem invlvering af frivillige 1 metder til beskrivelse g frmidling af pgaver metder til rekruttering af frivillige metder til kntaktskabelse mellem de frivillige g brgerne hvilke ressurcer g kmpetencer der er brug fr i det frivillige arbejde, både fra kmmunens g de frivilliges side hvilke værktøjer g hjælpefunktiner der kan støtte g mtivere frivillige hvilke vilkår, herunder frsikringsfrhld, der kan tilbydes de frivillige hvilke partnerskaber med frivillige rganisatiner der kan styrke indsatsen hvilke samarbejdsflader mellem de invlverede kmmuner der kan skabe merværdi skal prjektgruppen udarbejde et idékatalg med anbefalinger af best practice på frivilligmrådet med indbyggede vervejelser mkring hvilke ideer, der er realiserbare i vres kmmunale sammenhæng. Prjektgruppen frventes endvidere at fremlægge begrundede anbefalinger af, hvilke tværkmmunale samarbejder på frivilligmrådet, der eventuelt med frdel kan etableres, g hvrdan de pågældende samarbejdsprjekter i givet fald bedst kan rganiseres. Prjektet har haft følgende rganisering: Styregruppe Frmand: Direktør Drte Saabye, Slrød Kmmune Direktør NN, Greve Kmmune Direktør Svend Tabr, Køge Kmmune Direktør Jakb Lundberg, Stevns Kmmune Arbejdsgruppe Prjektleder: Fritids- g kulturchef Mna Madsen, Slrød Kmmune Chefknsulent Mrten Sølvberg Dalsgaard, Greve Kmmune Analyse- g udviklingsmedarbejder Camilla Kragh, Køge Kmmune Frebyggelsesknsulent Denni Pedersen, Stevns Kmmune Leder af Aktivitetscenter Kirsten Lund Olsen, Slrød Kmmune 1 Her tænkes primært på scialmrådet, men gså på dele af kulturmrådet, hvrimd det frivillige arbejde i idræts- g ungdmsrganisatiner m.v. ikke tænkes inddraget. 4

5 3 - Hvrfr frivillighed? 2011 var udnævnt til eurpæisk år fr frivilligt arbejde, g i mange kmmuner er det frivillige arbejde gså blevet et plitisk fkusemne. Den frrige regerings målsætning var, at halvdelen af alle danskere skal udføre frivilligt arbejde i I den nye regerings regeringsgrundlag er der gså sat fkus på den frivillige sektr, bl.a. med ønske m at afbureaukratisere på mrådet, så det bliver nemmere at være frivillig. 3.1 Frivillighed i kmmunerne hvrfr? Ngle ser kmmunernes ønske m invlvering af frivillige sm en sparefranstaltning: hvr kmmunen går ud, hentes frivillige ind. Øknmiske vervejelser fra kmmunens side g et stigende pres på velfærdsstaten i takt med den demgrafiske udvikling er uden tvivl en væsentlig frklaring på det aktuelle fkus på frivillighed men nye ansvarsfrdelinger mellem medbrgere g kmmunale institutiner har gså mange andre ptentielle kvaliteter. Frivilligt arbejde medvirker til at udvikle kmpetencer fr den enkelte i frhld til demkratisk frståelse, meningsdannelse, samarbejde, ledelse g rganisering. Når frivillige med frskellige frudsætninger mødes i frpligtende fællesskaber g aktiviteter, kan de være engagerede g kritiske med- g mdspillere til kmmunen, vise kmmunen nye veje g bidrage til samfundsudviklingen. De kan øge kvaliteten i løsningen af mange pgaver, sm kmmunen ikke har ressurcer til at varetage, g dermed bidrage til livskvalitet g velfærd fr den enkelte, de mange g samfundet. 3.2 Udbytte fr kmmunen Merværdien i inddragelse af frivillige kmmer sm regel i første mgang brugerne til gde. Der gives service g msrg, sm ligger ud ver det kmmunen kan tilbyde med lønnet arbejdskraft, g brgerne får i mange tilfælde medmenneskelige kntakter sm på længere sigt kan have stre frebyggende effekter. I hele lkalsamfundet skaber inddragelse af frivillige nyttige netværk g sammenhængskraft. Kmmunens medarbejdere får gså glæde af de frivillige. Et samarbejde mellem prfessinelle g frivillige kræver rummelighed g fleksibilitet fra den prfessinelles side. Tingene bliver gjrt på nye måder, grænser udfrdres, fagligheden prvkeres g det kan give anledning til frugtbare refleksiner. Institutiner, der invlverer frivillige i arbejdet, åbner sig på en ny måde md mverdenen g gør det mere gennemsigtigt, hvad der fregår. Åbenheden kan skabe ny pbakning gennem frivillige ambassadører, g det kan medvirke til at øge legitimiteten ver fr mgivelserne. 3.3 Hvad vil de frivillige? Den frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske m at skabe aktiviteter g påvirke samfundsudviklingen på lkalt, natinalt g internatinalt plan. Grundlaget er den enkeltes engagement, ansvar g aktive deltagelse i samfundet g dets fællesskaber. Når man spørger frivillige, hvrfr de gør deres ulønnede indsats, er det hyppigste svar: Jeg vil gerne hjælpe andre! Det at føle, at man gør en frskel gør livet bedre fr et eller flere medmennesker er den abslut tungeste mtivatinsfaktr. Og i mdsætning til kmmunalt ansatte, der sm regel kun pbygger fagprfessinelle relatiner, har de frivillige bredere muligheder fr at skabe venskabs- eller familielignende relatiner, sm gør, at de gså selv får persnligt udbytte af indsatsen. 5

6 I mange tilfælde indehlder arbejdet gså et scialt fællesskab med andre frivillige i en frening eller et netværk sm i sig selv er givende. Og netværksaktiviteter, temaaftener, nyhedsbreve.l. kan ud ver at højne infrmatinsniveauet gså fremme fasthldelsen. Men de frivillige vil gså have rdentlige rammer fr deres arbejde. De vil have klare mål g rammer fr pgaverne, g vide helt præcist hvilken grad af ansvar g indflydelse de har i frhld til pgaveløsningen. Tvang g rdrer kan dræbe frivillighed, mens en høj grad af selvbestemmelse g fleksibilitet fremmer den. De frivillige kræver en gd instruktin g mulighed fr løbende kntakt, supervisin eller sparring, i ngle tilfælde egentlig kmpetenceudvikling. De praktiske mstændigheder skal være i rden: lkale- g adgangsfrhld, nødvendig administrativ hjælp, nødvendigt kntr- g IT-udstyr, arbejdsskadefrsikring g de frivillige skal ikke have udgifter ved at udføre de ulønnede pgaver, f.eks. til telefn eller kørsel. Se gså afsnit 5.2 m Individuelle frhld. Frivillige ønsker gså respekt g anerkendelse. Fr ngle er brugernes taknemmelighed nk, men fr de fleste er det vigtigt gså at få pbakning g påskønnelse fra kntaktpersnerne i institutiner.l. Enkelte, især unge frivillige går ind i arbejdet fr at få en persnlig branding ver fr mverdenen eller nget at skrive på CV et i kampen m jbs eller uddannelsespladser. Fr disse kan et diplm, frivillighedsbevis eller lignende være afgørende mtivatin. 4 - Om frivillighed i kmmunerne De frivillige definerer selv, hvad der er meningsfuldt, g bygger deres indsats på persnligt engagement g mtivatin. Det ffentlige system, derimd, lægger vægt på, at den hjælp, brgeren mdtager, kan fastlægges, kntrlleres g dkumenteres. Når frivillige bliver blandet ind i løsningen af velfærdssamfundets prblemer, er det derfr både en farlig ccktail g en prblematisk udvikling. Fr frivillige lader sig ikke styre, g frsøget på at frmalisere deres arbejde kan ende med at blive en skuffelse fr både det ffentlige g de frivillige. 2 Citatet peger på, at der er en række udfrdringer, når man inddrager frivillige i kmmunale pgaveløsninger. I de følgende afsnit nævnes ngle af de frhld kmmunen skal være pmærksm på, når frivillige inddrages i det sciale arbejde. 4.1 Grænser fr frivilligheden Kmmunerne har frskellige typer af pgaver, g ngle er mere lvfæstede end andre. Alene af hensyn til kntinuiteten i pgaveløsningen vil det være udelukket at uddelegere skal - pgaver til frivillige, g de frivillige må heller ikke indgå sm en del af arbejdspladsens nrmering eller skemalægning. De frivillige skal ses sm en ekstra ressurce, mens de fastansatte varetager de funktiner, hvr kmmunen er frpligtet til at yde service. I Hrsens Kmmunes frivilligplitik udtrykkes det sådan, at den frivillige går til en pgave sm medmenneske, mens persnalet løser en pgave sm fagpersn. På sklemrådet kan de frivillige fr eksempel hjælpe med praktiske pgaver, støtte ensmme børn g i det almindelige samvær gså have en vis pdragelsesfunktin. Men de frivillige skriver ikke meddelelser til frældrene eller inddrages i karaktergivningen. De frivillige vil sm regel blive pålagt tavshedspligt med hensyn til frhld, sm de invlveres i under udførelse af pgaverne. Og der vil være grænser fr hvilke infrmatiner, de kan få. Eksempelvis kan den frivillige have behv fr at vide, hvilke særlige hensyn der skal tages ver fr en brger, men den frivillige plyses ikke m diagnser, behandlingsplaner.l. 2 citat: Anders la Cur, lektr ved Institut fr Ledelse, Plitik g Filsfi på Cpenhagen Business Schl. Han har i 10 år frsket i frivilligt scialt arbejde g de særlige betingelser, der gælder fr ledelse af frivillige rganisatiner. 6

7 Grænser fr inddragelsen af de frivillige kan sættes med udgangspunkt i ansvar, kvalitet g kmpetencer g der kan desuden være etiske eller mralske grænser i frhld til pgaver, sm nrmalt udføres af lønnet arbejdskraft, håndværkere.l. Her har fagfreninger gså en klar interesse i at hlde balancen, fr på længere sigt kan øget brug af frivillige udfrdre især de faggrupper, sm har krtest uddannelse. 4.2 Krav til frivillige Generelt er det mindst kmpliceret at lade frivillige varetage pgaver, sm hverken skal fastlægges, kntrlleres g dkumenteres. Men i de allerfleste pgaver indgår der aftaler, sm skal verhldes af hensyn til mdtagerne, g frivillige skal derfr enkeltvis g i netværket frpligte sig ver fr pgaven, således at der er kntinuitet g back-up i pgaveløsningen. Fr frivillige, sm skal indgå på arbejdspladser eller besøge private hjem, vil der nrmalt blive krævet straffeattest. Ved arbejde med børn g unge under 15 kræves gså børneattest. I mange funktiner vil de frivillige blive mfattet af tavshedspligt. Til gengæld har gså frivillige underretningspligt. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra frældres eller andre pdrageres side udsættes fr vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under frhld, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kmmunen (SEL 154). Derudver skal de frivillige være i besiddelse af persnlige karakteregenskaber, sm gør dem til værdige repræsentanter fr kmmunen eller lkalsamfundet. Det frventes - uden at sådanne kvaliteter på ngen måde kan dkumenteres at de frivillige er ærlige, stabile, venlige, pædaggiske g har et psitivt, rummeligt menneskesyn. Ud ver de menneskelige egenskaber kræves der gså til frskellige pgaver specifikke kmpetencer eksempelvis IT-færdigheder, hvis det drejer sig m IT-undervisning, sklekundskaber hvis man skal hjælpe i en lektiecafé g endelig kan pgaven kræve, at den frivillige har praktiske redskaber til rådighed, sm f.eks. transprtmuligheder. 4.3 Hvr i det kmmunale pgavefelt kan frivillige inddrages? Ifølge kmmissriet fr denne rapprt er pgaven ikke at udarbejde et altmfattende katalg ver frivillig-pgaver, sm kan øge brgernes livskvalitet men kun at se på, hvr i det kmmunale driftskatalg, det kan give mening g merværdi at inddrage frivillig, ulønnet arbejdskraft. Selv med denne afgrænsning kan det være svært at trække linjerne klart p, frdi kmmunal service kan være frskellig fra kmmune til kmmune g fra budgetår til budgetår, ligesm grænserne mellem skal/kan-pgaver kan rykke sig. Vi har valgt at anlægge et bredt g åbent syn på, hvad der kan indgå, g har med udgangspunkt i kendte eksempler pregnet mulige pgaver fr frivillige inden fr den kmmunale virksmhed. Listen skal ikke pfattes sm udtømmende, da kun fantasien, de frivilliges engagement g kmmunernes fremtidige øknmi sætter grænserne: Frivillig hjælp rettet md børn g unge I institutiner, skler g klubber: Hygge, højtlæsning eller praktisk hjælp mkring madlavning, udflugter, lejrskler, fester mm. I fritiden: Reservebedstefrældre, eksempelvis til syge børn Vedligehldelse eller mbygning af legepladser Erhvervsvejledning frivillige frtæller m deres jb Tilbud m at mdtage besøg f.eks. landmænd, Vksenvenner, sm aflaster g supplerer familien Fritidsvejledere Freningsguider 7

8 skvflk mm. Lektiehjælp Skletanter sm leger med børnene, frhindrer mbning.l. Undervisning i særlige fag/færdigheder svømning, livredning, billedkunst, musik, teater mm. Besøg med snak m sex, nark, spisefrstyrrelser mm. Frivillig hjælp rettet md ældre, syge g handicappede medbrgere Praktisk hjælp vedligehldelse, havehjælp, snerydning, indkøb Besøgsvenner til almindeligt samvær Hjælpere til fysisk træning, mtin, gåture Underhldning Kørsels- g Ledsagerdninger Vågetjenester Demensaflastning Patientuddannelse /lær at leve med krnisk sygdm IT-supprt i hjemmet Frivillig hjælp rettet md integratin Støtte g scialt netværk til nyankmne flygtninge /indvandrere / udstatinerede Cykeltræning Sprgtræning Mentrrdninger ift. beskæftigelse g uddannelse Avislæseklubber Bgstart-rdninger Frivillige indenfr kulturmrådet, lkalhistrie, bibliteker Praktisk hjælp til arrangementer Læseklubber Udbringning af bibliteksmateriale Indlæsning af lydavis Drift af lkalarkiv Museums- g udstillingsvagter Andet Advkatvagt Natteravne IT-undervisning 8

9 Bigrafdrift Udviklingshæmmede sm frivillige fx i cafeer Sparring/udvikling af kmmunale hjemmesider eller andre kmmunale services Sundhedsvejledning, mødrecafeer, åben rådgivning mm. Fr alle punkterne gælder det, at sådanne samarbejder allerede nu eksisterer et eller flere steder i Danmark, m end ikke nødvendigvis frankret i kmmunalt regi. 5 - Rammer fr samarbejdet Frivillige kan være rekrutteret sm enkeltpersner direkte af kmmunen eller den institutin, de tilknyttes, eller de kan være rekrutteret gennem freninger g rganisatiner g så er der de ptentielle frivillige, sm ingen kender endnu. I dag har disse aktører samt kmmunen fte et mere eller mindre ufrmaliseret g ustruktureret samarbejde. 5.1 Organisatriske rammer Inddragelsen af frivillige indebærer arbejde med rekruttering g fasthldelse af frivillige - etablering af frsikringsrdninger - indhentelse af børneattester tildeling af støtte afhldelse af kurser, temaaftener, netværksarrangementer m.m. Fr at den frivillige invlvering kan hldes i gang, skal såvel de frivillige sm pgaverne være frankret hs ngen, sm løbende planlægger, krdinerer, infrmerer etc. Hvis kmmunen ikke ønsker at stille medarbejderressurcer g kmpetencer til rådighed fr dette, må kmmunen eller den invlverede institutin indgå aftale med en rganisatin, en frening, en institutin eller et netværk. Eksempler på dette ser vi gennem årtiers vellykkede løsninger af frivilligt scialt arbejde udført ved hjælp af frivillige tilknyttede/frankret i f.eks. menighedsplejer, Frelsens Hær, Røde Krs, Dansk Flygtningehjælp. Det er vigtigt, at samarbejdspartnerne inddrages tidligt, g at der fkuseres på at afstemme frventninger til samarbejdet med kmmunen. Arbejdsmråder g pgaver skal præciseres g afgrænses i frhld til de pgaver, de kmmunalt ansatte løfter, g partnerne skal være bevidste m deres ejerskab i frhld til iværksatte prjekter g aktiviteter i kmmunen. 9

10 Center fr Frivilligt Scialt Arbejde har udarbejdet en håndbg m samarbejde mellem kmmuner g frivillige freninger g rganisatiner. Her står bl.a., at når en kmmune vil frbedre eller starte et samarbejde mellem kmmunen g frivillige freninger g rganisatiner, er et gdt udgangspunkt at skabe gde rganisatriske rammer fr frivilligheden i kmmunerne. Samarbejdet kan gdt pstå uden frmaliserede rammer, men erfaringerne viser, at det er vigtigt at skabe en slags platfrm, hvr de frskellige aktører frivillige g kmmunalt ansatte, der skal gøre samarbejdet i praksis kan finde hinanden 3. I de følgende afsnit vil vi gennemgå frskellige rammer, kntaktflader g støttemuligheder sm kmmunerne kan anvende i samarbejdet med de frivillige aktører Scial vejviser En scial vejviser er ganske enkelt en versigt ver frivillige freninger g rganisatiner i kmmunen - et gdt redskab til at synliggøre frivillige ressurcer i kmmunen Frivilligplitik Størstedelen af alle kmmuner i Danmark har en frivilligplitik, sm fr langt de fleste kmmuners vedkmmende har en verrdnet g retningsgivende funktin i samarbejdet Frivilligråd Lidt ver halvdelen af kmmunerne har nedsat et frivilligråd. Det er et fficielt, men ikke lvpligtigt samarbejdsrgan, der fungerer sm brbygger mellem kmmunen g de frivillige freninger g rganisatiner. Frivilligrådene varierer i sammensætning g funktin, men i ca. halvdelen af de kmmuner, der har et frivilligråd, sidder der både repræsentanter fra frivillige freninger g rganisatiner g fra kmmunen. I knap 2/3 af kmmunerne fungerer frivilligrådet sm hørings- eller indstillingspart i frbindelse med 18 ansøgningerne (se afsnit 5.1.7). I et tilsvarende antal kmmuner fungerer frivilligrådet sm interessevaretager eller vagthund fr det frivillige mråde Kmmunal kntaktpersn/frivilligknsulent Alle landets kmmuner har en medarbejder, sm har ansvaret fr uddelingen af 18- midlerne, men i flere kmmuner har man udvidet denne pgave til en egentlig stilling sm frivilligknsulent med mange pgaver indenfr det frivillige sciale arbejde. Frivilligknsulenten fungerer sm kmmunens ansigt udadtil i frhld til de frivillige, krdinerer driften af kmmunalt baserede frivilligpgaver g er indgangen til alle mråder af kmmunen. Knsulenten kan desuden give hjælp til fundraising, have ansvar fr den sciale vejviser, frmidling mellem frivillige freninger g rganisatiner mm. I Greve Kmmunes aktuelle plæg til samarbejde mellem kmmunen g frivillige freslås, at der fr hvert Center, plejecenter, skle, distrikt mm. (alt efter pgaveniveau) udpeges en frivillig-kntaktpersn, der kan stå fr kntakten til frivillige, rekruttering, afklaring af diverse juridisk, etiske frhld mm Frivilligcenter Ca. halvdelen af landets kmmuner har i dag et frivilligcenter. Et frivilligcenter er et lkalt tilbud til frivillige freninger g rganisatiner, etableret med henblik på at fremme den lkale frivillighed på tværs af mråder g emner. Her kan de frivillige bl.a. deltage i kurser, låne lkaler, pdyrke netværk g få knsulentbistand i frbindelse med fundraising. Særligt fundraising kan være svært at kmme i gang med fr de frivillige freninger g rganisatiner, da det kræver kendskab til de mange frskellige muligheder, der er indenfr fundraising g samtidig er meget tidskrævende. Frivilligcentret kan gså hjælpe nye frivillige initiativer i gang, g kmmunens brgere kan henvende sig, hvis de vil have infrmatin m freningernes hjælpetilbud, eller hvis de vil være frivillige. Endvidere kan kmmunen få kntakt til frivillige g br- 3 Håndbg til kmmuner m samarbejde med freninger

11 gere, der gerne vil være frivillige i frbindelse med kmmunalt initierede pgaver, hvr frivillige kan inddrages. Frivilligcentrene ledes ftest af en bestyrelse bestående af repræsentanter fr de lkale freninger, g de fleste steder er der ansat en eller flere medarbejdere til at varetage pgaverne i det daglige. Sm eksempel på hvad et frivilligcenter kan tilbyde, kan nævnes Frivilligcenter Rskilde, hvis frmål er at bidrage til gde rammer fr en mangfldig frivillig scial indsats. Centret fungerer sm katalysatr g sm en platfrm fr kmmunens mange frivillige sciale medlemsfreninger. Knkret tilbyder Frivilligcentret følgende ydelser: - Freningsservice (fx udlån af lkaler, rådgivning til fundraising, kmpetence g rganisatinsudvikling, kursus g fredragsrækker mv.) - Frmidling af frivillige g brugere til freningerne/rganisatinerne - Prjektbistand (hjælp til freningerne med at starte g udvikle prjekter) - Kmmunikatin g synliggørelse herunder infrmatin til brgere - Netværksdannelse mellem frivillige g freninger/rganisatiner - Hjemmeside til bl.a. rekruttering af nye frivillige (både akut g mere langsigtet rekruttering) g kalender mv. Scialministeriet har igennem de seneste år givet støtte til årlig grundfinansiering af frivilligcentre, der er rganiserede sm frivillige freninger eller selvstændige rganisatiner med tilslutning fra mindst 20 freninger altså ikke til kmmunalt rganiserede frivilligcentre. Minimumskriterierne fr at pnå støtte handler m at der skal dkumenteres netværksaktiviteter mellem freningerne synliggørelse af det frivillige arbejde g freningsservice, herunder lkaleudlån. Derudver stilles der krav m krne-til-krne medfinansiering fra kmmunen, g i 2012 var mindstekravet til kmmunal finansiering kr. I denne finansiering medregnes udver kntant støtte /kmmunalt betalt arbejdskraft gså huslejeværdien af de lkaler, kmmunen stiller til rådighed Rekruttering, kntakt, infrmatin I frhld til kntaktskabelse mellem de frivillige, de ptentielt nye frivillige, brgerne g kmmunen kan både et frivilligcenter g en frivilligknsulent være nyttige platfrme. Begge giver en enkel g lige vej både ind g ud af kmmunen. Kmmunen kan rekruttere frivillige gennem pressemeddelelser g annncer i lkale medier, gennem henvendelser til rganisatiner g freninger eller via aktuelle arrangementer fr freninger, rganisatiner g brgere i kmmunen. Men hvis kmmunen satser på løbende kntakt g infrmatin, kan det anbefales at etablere en hjemmeside, der samtidig frmidler pgaver, infrmerer m nye initiativer m.m. 11

12 Sm eksempel vises her skærmprint fra hjemmesiden : En hjemmeside af denne art er en nyttig kmmunikatinsplatfrm fr alle parter. Den kan skabe verblik ver frivillige freninger g rganisatiner g dermed synliggøre frivillige ressurcer g kmpetencer i lkalmrådet. Beskrivelse g frmidling af pgaver g pfrdringer til at melde sig sm frivillig kan lægges på enten direkte af freninger, rganisatiner, institutiner eller netværk, eller det kan ske gennem en ansat frivilligknsulent. Hjemmesiden kan gså give mulighed fr, at brgere indrykker tilbud m frivilligt arbejde. Og her kan man løbende infrmere m nyheder, ansøgningsmuligheder g frister m.v Uddeling af øknmiske midler ( 18 midler) Staten tildeler hvert år kmmunerne et tilskud til det frivillige sciale arbejde sm blktilskud. Kmmunernes pgave ifølge Servicelvens 18 er blandt andet at samarbejde med de frivillige sciale freninger samt medvirke til at understøtte g styrke det lkale frivillige sciale arbejde. Der er ikke i lvgivningen krav m, hvr strt et beløb kmmunerne skal udbetale. Ankestyrelsen har i nvember 2011 fr første gang ffentliggjrt en statistik 4 m den kmmunale støtte til frivilligt scialt arbejde efter Servicelvens 18. Statistikken er baseret på en landsdækkende undersøgelse af de kmmunale rammer fr tildeling af 18-støtte, støttebeløbenes størrelse g målgrupperne fr støtten. Det fremgår blandt andet at: kmmunerne udbetalte 142,5 mi. kr. i støtte til det frivillige sciale arbejde, mens de mdtg 148,4 mi. kr. i blktilskud. Ngle kmmuner udbetalte mere end blktilskuddet, andre mindre. kmmunerne udbetalte i gennemsnit 96 % af det blktilskud, de mdtg fra staten /Dcuments/ %2018-redegørelsen% pdf 12

13 Fire ud af fem danske kmmuner yder desuden andre frmer fr støtte - eksempelvis i frm af lkaler, sekretariatsbistand, knsulentbistand, annncering g lignende. I ngle kmmuner er penge til frivilligknsulenter, støttepersner i Aktivitetscentre g faste tilskud til pensinistfreninger eller udflugter placeret budgetmæssigt ved siden af paragraf 18 midlerne, g dermed vil man kunne sige at der bruges en større andel af blktilskuddet. I 2010 varierede 18-støtten fra 59 kr. pr. indbygger i den kmmune, der udbetalte mest - til 4 kr. pr. indbygger i den kmmune, der udbetalte mindst til freningerne. Fr kmmunerne i, vres mråde ser tallene således ud: Mdtaget blktilskud i kr. Udbetalt 18-støtte i kr. 18-støtte i % af blktilskud Indbyggere, Greve kr. Køge kr. Slrød kr. Stevns kr. Udbetalte 18-krner pr. indbygger I frhld til det blktilskud, kmmunerne mdtager til frmålet, er der således et gdt stykke vej p til den fulde udnyttelse, g med en budgetmæssig priritering af frivilligheden kan der således gså skabes mulighed fr at støtte nye frmer fr frivillighed. 5.2 Individuelle frhld En række individuelle frhld må tages i betragtning, når man vælger at blive frivillig især hvis arbejdet er rganiseret direkte under en kmmune eller en kmmunal institutin Træk i dagpenge / efterløn Sm udgangspunkt er der ingen begrænsninger i frhld til pensinisters eller førtidspensinisters frivillige arbejde. Læs mere m regler fr frivilligt arbejde fr pensinister g førtidspensinister. Dagpenge- g efterlønsmdtagere skal være pmærksm på, at Frivilligt arbejde fr en kmmune eller en kmmunal institutin vil altid medføre fratræk i dagpenge eller efterløn, lige fra den første time. Frivilligt arbejde fr en frening eller rganisatin, hvr man sm frivillig indgår i aktiviteter, der ikke kan udbydes sm almindeligt lønarbejde, medfører ikke fratræk i dagpengene eller efterlønnen. Hvis man laver frivilligt, ulønnet arbejde, der ville kunne udbydes sm almindeligt lønarbejde, må man derimd kun arbejde p til fire timer m ugen uden fratræk. Hvis det frivillige arbejde består af primært drift eller vedligehldelse i freningen, sker der fratræk fr alle timerne gså de fire første hver uge. Læs mere m reglerne fr frivillige på dagpenge eller efterløn Gdtgørelser Frivillige kan få gdtgørelser fr faktiske udgifter af frskellig art, uden at det nødvendigvis påvirker skattepgørelsen. Det kan dreje sig m kørsel/befrdring, rejseudgifter, telefn- g internet, administratinsudgifter eller udgifter til køb, vask g vedligehldelse af særlig arbejdsbeklædning. Reglerne m skattefri gdtgørelse findes i ligningslven, der er en del af skattelvgivningen. Ligningslven giver mulighed fr, at ulønnede bestyrelsesmedlemmer i en frening eller frivillige, ulønnede medhjælpere kan mdtage skattefrie gdtgørelser. 5 Sm den eneste af de 4 kmmuner angiver Stevns at have givet støtte kr. - ud ver 18-midlerne. 13

14 Betingelsen fr, at frivillige kan mdtage en gdtgørelse uden persnligt at skulle indtægtbeskattes, er, at gdtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, sm mdtageren afhlder på arbejdsgiverens vegne. Samtidig må gdtgørelsen ikke verstige de satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Se Ligningsrådets satser fr 2011 i Ligningsvejledningen. Fr frivillige under kmmunen er der særlige frhld. Gdtgørelser kan ikke udbetales skattefrit, hvis den frivillige udfører arbejdet direkte fr en kmmune eller en kmmunal institutin Frsikringer Frivillige kan få skader eller pådrage sig erstatningsansvar, g kmmunen skal derfr verveje, hvrdan man sikrer de frivillige bedst muligt. En arbejdsskadefrsikring mfatter de persnskader sm de ansatte påføres i frbindelse med eller under udførelse af arbejde, g sm de kan rejse erstatning fr iht. lvgivningen. En kmmune er sm arbejdsgiver lvmæssigt frpligtet til at tegne en arbejdsskadefrsikring både fr lønnede ansatte g fr frivillige, der udfører såkaldt ulønnet arbejde. Hvis en frivillig kmmer til skade på arbejdet, vil sagen blive frelagt Arbejdsskadestyrelsen, sm vil tage stilling i den knkrete sag m hvrvidt skaden er mfattet af arbejdsskadelven. Hvis det er tilfældet, vil kmmunen skulle betale erstatning til skadelidte jf. lven. Kmmunens ansvarsfrsikring dækker ansvar sm kmmunen kan ifalde - på vegne af de ansattes fejl g/eller frsømmelser - verfr 3. mand (brgere m.v.), uanset m den ansatte er lønnet eller ulønnet. Det sm har betydning er, at arbejdet sker i kmmunens interesse, g at kmmunen /institutinen har instruktins- g beføjelsespligten verfr den sm udfører pgaverne/arbejdet. En ulykkesfrsikring dækker varige men, tandlægeudgifter, behandlingsudgifter mm., sm er pstået ved en pludselig hændelse. Ifølge en sagkyndig på frsikringsmrådet er det ikke lvligt fr kmmunen at tegne en kllektiv ulykkesfrsikring fr de frivillige. Udgangspunktet fr ffentlige myndigheder er, at alle brgere skal være ligestillet. Det er derfr ikke tilladt fr kmmunen at stille en gruppe af brgerne bedre end andre, medmindre der er hjemmel i lven til psitiv særbehandling eller kntraktmæssige frhld, der frpligter kmmunen til at tegne sådanne frsikringer. Af samme årsag er det ikke længere tilladt at tegne ulykkesfrsikring fr børn g unge i skler, institutiner g lign. Derfr anbefales det, at de frivillige tegner en selvstændig heltidsulykkesfrsikring g plyser m deres frivillige arbejde til frsikringsselskab. Ved frankring i en rganisatin, en frening / et netværk kan denne tegne en kllektiv ulykkesfrsikring fr de frivillige. 6 - Mulige samarbejdsflader i København Sydkmmunerne Sm regel finder frivilligt scialt arbejde sted lkalt g er knyttet til rganisatiner, freninger g andre aktører i den enkelte kmmune. Kmmunerne er frskellige steder i frhld til at arbejde med det frivillige sciale mråde. Ikke alle har f.eks. frivilligråd, frivilligknsulent, frivilligcenter eller særlig hjemmeside til det frivillige mråde, g da indsatsen skal tilpasses lkale frhld, ressurcer g mål i den enkelte kmmune finder arbejdsgruppen det ikke hensigtsmæssigt at anbefale knkrete, tværgående samarbejder mkring rekruttering, fælles frivilligcenter.l. 14

15 Der er dg ingen tvivl m, at kmmunerne vil kunne prfitere af systematisk erfaringsudveksling g deling af viden g ideer m udviklingsmråder, fundraising m.m., således at den enkelte kmmune ikke selv behøver at pfinde den dybe tallerken. En fælles indsats vil gså kunne kvalificere g effektivisere det decentrale arbejde med at supervisere, uddanne, afhlde kurser g stå til rådighed fr de frivillige. Arbejdsgruppen anbefaler derfr, at ptentialet fr synergi g merværdi gennem et samarbejde mellem kmmunerne pnås indenfr følgende mråder: Erfaringsudveksling Vidensdeling Initiering af ny viden Kmpetenceudvikling af frivillige 7 - Eksterne støttemuligheder Frivillighedsprjekter kan finde støtte i mange ffentlige g private fnde. Her er ngle få tips: Satspuljen fr 2012 på det sciale mråde mfatter 194 mi. kr. til de frivillige rganisatiner, men kan gså give støtte til andre frmål sm mfatter frivillige indsatser. På Scialministeriets hjemmeside findes ansøgningsskemaer g beskrivelser af ministeriets aktuelle ansøgningspuljer. Der er puljer til scialt arbejde - herunder frivilligt scialt arbejde. Der kan gså være støttemuligheder fr frivillige sciale rganisatiner i den kategri af puljer, sm hedder 'Kmmuner g reginer' samt under Satspuljen. Få mere infrmatin m Scialministeriets puljer ved at ringe til Puljetelefnen i ministeriets Tilskudssekretariat, telefn på hverdage mellem klkken Scialministeriets Fndsdatabase er en database ver fnde, råd m.v. på det sciale g tilgrænsende mråder. Her kan man søge på gdt 65 ffentlige g private fnde, råd g lignende sm støtter aktiviteter på de sciale g tilgrænsende mråder. Man kan gså udskrive en samlet versigt ver de fnde, råd med mere, sm ligger i basen. Fndsdatabasen pdateres løbende g hvert efterår af Styrelsen fr Specialrådgivning g Scial Service. Center fr frivilligt scialt arbejde er et landsdækkende videns-, kmpetence- g udviklingscenter fr det frivillige sciale arbejde. Centeret yder rådgivning g tilbyder knsulenthjælp, g på centerets hjemmeside, kan man finde nyheder m frivilligmrådet, svar på praktiske spørgsmål, tilbud m gratis kurser i rekruttering, fasthldelse g fundraising m.m. 15

16 8 Status på frivilligmrådet i København Syd Marts 2012 Greve Køge Slrød Stevns Frivilligplitik Greve Kmmunes Frivilligplitik er under udarbejdelse. Køge Kmmune har en frivillighedsplitik fra Den mhandler primært uddelingen af 18 midler. Plitikken er vedhæftet sm bilag. Slrød Kmmune har en frivilligplitik fra 1998 Stevns Kmmune har en frivilligplitik fra Frivilligråd Greve Kmmune har ikke et Frivilligråd. Køge Kmmune har ikke et Frivilligråd. Slrød Kmmune har ikke et Frivilligråd. Stevns Kmmune har ikke et Frivilligråd Frivilligcenter Greve Kmmune har ikke et Frivilligcenter. Køge Kmmune har ikke et Frivilligcenter, men der arbejdes på at frbedre de rganisatriske rammer. Slrød Kmmune har et Aktivitetscenter, hvr et antal lkaler g værksteder i dagtimerne fr en str del står til rådighed fr frivilliggrupper. I aften- g weekendtimerne kan ngle af de samme lkaler udlånes via Kultur- g fritidsafdelingen. Stevns Kmmune har ikke et Frivilligcenter. Der stilles lkaler til rådighed fx på skler. I Aktivitetscenteret har de frivillige freninger/rganisatiner på ældremrådet et fælles rganisatins kntr. Ligeledes er der frskellige frivillige freninger f.eks. Lænke Freningen, sm året rundt t gange m ugen låner lkaler i Aktivitetscenteret. Slrød Kmmune har i februar 2012 besluttet, at Aktivitetscenteret skal ændre navn til Aktivitetsg frivilligcenter. Hvilke ændringer der i øvrigt skal ske, i frhld til anvendelse g rganisering af huset, er der endnu ikke taget stilling til. 16

17 Frivilligkrdinatr /entydig kntaktpersn Greve Kmmune har fra en krdinatr på ældremrådet g en krdinatr på idrætsmrådet. Køge Kmmune har ikke en frivilligkrdinatr, men en entydig kntaktpersn ift. uddelingen af 18 midlerne. Denne medarbejder har ikke det frivillige mråde sm sit primære arbejdsmråde. Slrød Kmmune har ikke en frivilligkrdinatr. Kultur g Fritid er indgang til frivilligmrådet. Stevns Kmmune har ikke en frivilligkrdinatr, men en kntaktpersn på mrådet. Særlig hjemmeside m frivillighed i kmmunen Greve Kmmune har ikke en hjemmeside m frivillighed. Køge Kmmune har ikke en særlig hjemmeside, men en underside på kmmunens hjemmeside. Denne er dg svær at finde g bliver sjældent benyttet. På Slrød kmmunes hjemmeside ligger der under Fritid g Kultur undersiden Frivilligt scialt arbejde, bl.a. med plysninger m Frivilligjb-bank g initiativer på frivillighedsmrådet. Stevns Kmmune har ikke en hjemmeside m frivillighed. Andet Slrød Kmmune afhlder hvert år i nvember en Frivilligaften, hvr alle frivillige freninger inviteres til at deltage. Byrådet uddeler hvert år en frivillighedspris til en persn, en frening, rganisatin eller institutin, der har gjrt en særlig indsats fr det frivillige sciale arbejde i Slrød Kmmune. Scial- g Sundhedsudvalget afhlder et årligt dialgmøde med tilskudsmdtagere af 18- midlerne 17