Stærk afslutning på 2017 for industriproduktionen

Transkript

1 KonjunkturNYT uge februar 18 Stærk afslutning på 17 for industriproduktionen +,7 pct Danmark Stærk afslutning på 17 for industriproduktionen Fremgang i eksporten på over pct. i 17 Større overskud på betalingsbalancen i december Færre konkurser, men flere tabte job i januar Fortsat lavt antal tvangsauktioner i januar Lavere priser på enfamiliehuse og ejerlejligheder i november Stor stigning i bilsalget i januar Internationalt Solidt og varigt opsving ifølge prognoseopdatering fra EU- Kommissionen USA: Forbrugertilliden var omtrent uændret i januar Tyskland: Industriproduktionen faldt,6 pct. i december Storbritannien: Industriproduktionen faldt 1, pct. i december Sverige: Industriproduktionen steg,8 pct. i december Norge: BNP steg,6 pct. i. kvartal Kina: Inflationen var 1, pct. i januar Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Store fald på de internationale aktiemarkeder OMXC faldt med,6 pct. Bank of England fastholder styringsrenten, men signalerer snarlig renteforhøjelser Den effektive danske kronekurs faldt med, pct.-point Olieprisen faldt, amerikanske dollar til 6, USD pr. tønde Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af Dansk konjunkturnyt Stærk afslutning på 17 for industriproduktionen Den samlede industriproduktion steg med,7 pct. i december, når der korrigeres for prisudvikling samt sæsonudsving, jf. figur 1.1. Det kommer efter to måneder med stigninger på henholdsvis 3, pct. og,7 pct. i oktober og november. Efter en sløj udvikling først på året er produktionen dermed sluttet stærkt af i 17 med fremgang i. kvartal på,8 pct. For 17 som helhed relativt til 16 er industriproduktionen steget med, pct. Fremgangen i december var blandt andet trukket af en stigning i branchegruppen medicinalindustri, hvor produktionen gik 1 pct. frem. Branchen vejer 13,1 pct. i det samlede indeks. Samtidig var der fremgang på 9 pct. i maskinindustri, der vejer godt 16 pct. i det samlede indeks. I modsat retning trak blandt andet et fald på pct. i metalindustrien, hvilket skyldes særlige forhold vedrørende en enkelt virksomhed. Der var samtidig et fald på 7,1 pct. i kemisk industri og olieraffinaderier mv. I 17 som helhed var det især medicinalindustrien, som stod for væksten med en fremgang på 11, pct. Ses der bort fra medicinalindustrien steg industriproduktionen med, pct. i 17. Industriens samlede omsætning steg med 1,8 pct. i december. Stigningen var drevet af en fremgang på 3,6 pct. på eksportmarkederne, mens den indenlandske omsætning faldt med 1 pct. Den samlede industriomsætning er dermed steget med pct. i 17 relativt til 16, jf. figur 1.. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætning, tre mds. gennemsnit (1=1) (1=1) 1 1 (1=1) (1=1) Samlet industriproduktion Samlet industriproduktion (tre mds. glidende gns.) Eksportmarked Hjemmemarked Anm.: Industriomsætningen i figur 1. er målt i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik.

3 Side 3 af 16 Fremgang i eksporten på over pct. i 17 Eksporten af varer 1 steg med, pct. fra november til december, jf. figur 1.3. Stigningen blev drevet af kemiske produkter og maskiner, mens eksporten af andre varegrupper faldt. For året som helhed steg vareeksporten med,1 pct. Det er en større fremgang end i 16, hvor eksporten af varer steg med 3, pct. I 17 var der fremgang inden for alle varegrupper, med de største relative stigninger i eksporten af transportmidler og råstoffer. Eksporten er især steget til Storbritannien og BRIK-landene, mens eksporten faldt til blandt andet USA og Tyskland. Eksporten af tjenester faldt fra november til december, men set over de seneste tre måneder er tjenesteeksporten steget med,7 pct., jf. figur 1.. Det er især søtransport, der har båret stigningen i. kvartal med en fremgang på 3, pct. I 17 som helhed er tjenesteeksporten steget med, pct., især drevet af søtransport, der steg med 1,9 pct. Rejsetjenester og telekommunikation bidrog blandt andet også til stigningen. Det er særligt lande uden for EU, der har aftaget flere danske tjenesteydelser i 17, herunder Kina og Schweiz. Importen af varer steg med 1, pct. i december, mens importen af tjenester faldt med,7 pct. For året som helhed er vareimporten steget med, pct. og tjenesteimporten med 3, pct. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. energi, fly, skibe) Figur 1. Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Eksport Import Eksport Import Anm.: Opgørelserne er i værdier. Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur 1, er anvendt egen sæsonkorrektion. De stiplede linjer viser tre-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten ekskl. skibe og fly mv. samt energi, i værdier og sæsonkorrigeret.

4 Side af 16 Større overskud på betalingsbalancen i december Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 13,8 mia. kr. i december, hvilket er,7 mia. kr. højere end i november, jf. figur 1.. Udviklingen skyldes især et større overskud på handlen med varer. Overskuddet på varebalancen var på 11, mia. kr. i december, mens overskuddet på tjenestebalancen var på 1, mia. kr. Hertil kommer et overskud på løn- og formueindkomst på 3, mia. kr. og et underskud på de løbende overførsler på,3 mia. kr. For 17 som helhed er overskuddet på betalingsbalancen opgjort til 16, mia. kr. Det er ca. 11 mia. kr. mere end i 16, jf. figur 1.6. Overskuddet knytter sig til transaktioner med lande uden for EU, herunder især USA, mens der er underskud over for EU-lande. Det største bidrag til betalingsbalanceoverskuddet kommer fra varebalancen med et overskud på 1,1 mia. kr. Overskuddet på tjenestehandlen er på 16, mia. kr. For både vare- og tjenestebalancen er overskuddet i 17 betydeligt højere end i 16 (henholdsvis 8,9 og,6 mia. kr.). Overskuddet fra løn- og formueindkomsten ligger derimod godt 3 mia. kr. lavere end i 16. Det stigende overskud på varebalancen er trukket af varer, der ikke krydser den danske grænse. Disse varer bidrog med et overskud på 7 mia. kr. i 17. Det dækker over varer, der sælges i udlandet efter forarbejdning i udlandet, og avance på varer, der købes og sælges uden for Danmarks grænser (merchanting). Betalingsbalancen er generelt underlagt betydelige revisioner. I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancen for januar-november 17 nedjusteret med, mia. kr. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Mia. kr. Mia. kr Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 16 Færre konkurser, men flere tabte job i januar Der var 183 konkurser (sæsonkorrigeret) i aktive virksomheder i januar, hvilket er 13 pct. færre end i december, jf. figur 1.7. Det samlede antal konkurser, inklusive såkaldt ikke-aktive virksomheder, var 39 i januar. Ikke-aktive virksomheder er virksomheder, som ikke har ansatte eller omsætning af betydning, og som tvangsopløses. pct. af konkurserne var i aktive virksomheder i januar, hvilket er på linje med gennemsnittet siden 9. Konkurserne i de aktive virksomheder medførte tab af 1. fuldtidsjob i januar. Det er 8 pct. flere end i december. Beskæftigelsen i konkursramte virksomheder er imidlertid generelt på et relativt lavt niveau, jf. figur 1.8. I tremåneders perioden november-januar gik der gennemsnitligt ca fuldtidsjob tabt om måneden. Det er lidt over niveauet de forudgående tre måneder. Region Sjælland tegnede sig for det største antal tabte job i januar og udgjorde 36 pct. af det samlede antal tabte job. I 17 udgjorde Region Sjælland i gennemsnit 1 pct. af det samlede antal tabte job hver måned. Figur 1.7 Erklærede konkurser Figur 1.8 Beskæftigelse i konkursramte virksomheder Antal Antal Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Aktive virksomheder I alt Anm.: Antal konkurser i figur 1.7 er sæsonkorrigeret. I figur 1.8 vises et tremåneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side 6 af 16 Fortsat lavt antal tvangsauktioner i januar I januar blev der bekendtgjort 1 tvangsauktioner, hvilket er 7 pct. flere end i december, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Udviklingen dækker over flere tvangsauktioner i alle regioner bortset fra Region Midtjylland, hvor antallet af tvangsauktioner faldt. Antallet af tvangsauktioner var lavere i januar end gennemsnittet for 17, hvor der var 1 tvangsauktioner. Den nedadgående tendens i antallet af tvangsauktioner, som har kendetegnet de seneste år, synes dermed at være fortsat. Antallet af tvangsauktioner ligger aktuelt lavt. I kølvandet på finanskrisen lå antallet af månedlige tvangsauktioner således godt dobbelt så højt som det aktuelle niveau. I starten af 199 erne var der op imod 1.8 tvangsauktioner om måneden. Den faldende tendens har været gældende i hele landet. Antallet er dog faldet kraftigst i Region Hovedstaden, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.1 Antal bekendtgjorte tvangsauktioner fordelt på regioner Antal Antal Antal Antal Tvangsauktioner, 3mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: I figur 1.9 er antallet af tvangsauktioner sæsonkorrigeret. Figur 1.1 viser et seks måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 16 Lavere priser på enfamiliehuse og ejerlejligheder i november Priserne på ejerlejligheder faldt med, pct. (egen sæsonkorrektion) fra oktober til november, jf. figur I ikke-sæsonkorrigerede tal faldt priserne på ejerlejligheder med 1,6 pct. Der var ligeledes et fald i priserne på enfamiliehuse på,6 pct. fra oktober til november (egen sæsonkorrektion), mens de ikke-sæsonkorrigerede huspriser faldt med 1, pct. i november. Det er anden måned i træk, at priserne på enfamiliehuse falder. Det lille prisfald i november kan imidlertid ikke ses som et udtryk for en afmatning på boligmarkedet. Det er almindeligt, at der indimellem er måneder med prisfald, selvom tendensen generelt går opad. Sammenlignet med november 16 er priserne på ejerlejligheder steget med 6, pct., mens priserne på enfamiliehuse er steget med,6 pct. (ikke-sæsonkorrigerede tal). Sideløbende med prisstigningerne har specielt omsætningen af enfamiliehuse været opadgående. I november 17 blev der solgt godt. enfamiliehuse i almindelig fri handel, mens der blev solgt omkring 1.7 ejerlejligheder (sæsonkorrigerede tal), jf. figur 1.1. Figur 1.11 Boligpriser Figur 1.1 Antal boligsalg i almindelig fri handel (6=1) (6=1) salg 1. salg Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 16 Stor stigning i bilsalget i januar Den sæsonkorrigerede tilgang af nye biler var i januar på omtrent., jf. figur 1.13, hvilket er næsten 3. flere end i december. Tilgangen, som dækker over både køb og leasing af biler, steg samlet set med 16,7 pct. i forhold til december. Den store tilgang i januar dækker over, at tilgangen i husholdningerne var 3,9 pct. højere, mens tilgangen i erhvervene var 9, pct. lavere. Bilsalget var i efteråret påvirket af forhandlingerne om en lavere registreringsafgift. Efter indgåelse af aftalen er tilgangen steget til omtrent samme niveau, som den havde i sommers. Samtidig synes den lavere afgift at have påvirket sammensætningen af husholdningernes bilkøb i retning af større biler, mens små bilers andel af det samlede salg er faldet. Sammenlignet med januar sidste år er den samlede tilgang af personbiler steget med 1,6 pct. Udviklingen dækker over en stigning i tilgangen på 18 pct. til husholdningerne og et fald i tilgangen på,9 pct. til erhvervene. Tilgangen af biler ligger på et generelt højt niveau, og er omtrent fordoblet siden 9. Figur 1.13 Antal nyregistrerede biler, sæsonkorrigeret 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler dækker over såvel køb som leasing af biler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 16. Internationalt konjunkturnyt Solidt og varigt opsving ifølge prognoseopdatering fra EU- Kommissionen EU-Kommissionen forventer i deres opdaterede prognose en økonomisk vækst i euroområdet på,3 pct. i 18 og, pct. i 19, jf. tabel.1. Det er en opjustering af skønnene på henholdsvis, pct.-point og,1 pct.-point i forhold til deres efterårsprognose fra november. Opjusteringen sker på baggrund af et solidt økonomisk momentum, hvor blandt andet en fortsat stærk arbejdsmarkedsudvikling har bidraget positivt. I takt med at de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet udtømmes i prognoseperioden, ventes det økonomiske momentum at aftage. Tabel.1 BNP-skøn for udvalgte økonomier sammenligning af EU-Kommissionens vinter og efterårsprognose Realvækst, pct Efterår Vinter Efterår Vinter Efterår Vinter Euroområdet,,,1,3 1,9, Tyskland,,,1,3,,1 Frankrig 1,6 1,8 1,7, 1,6 1,8 Italien 1, 1, 1,3 1, 1, 1, Spanien 3,1 3,1,,6,1,1 EU,3,,1,3 1,9, Sverige 3,,7,7,7,, Storbritannien 1, 1,8 1,3 1, 1,1 1,1 Danmark,3,1,, 1,9 1,9 Kilde: European Economic Forecast, Winter 18, EU-Kommissionen, februar 18 og European Economic Forecast, Autumn 17, EU-Kommissionen, november 17. På trods af det solide opsving skønner EU-kommissionen kun en moderat udviklingen i løn- og forbrugerprisinflationen. EU-Kommissionen forventer, at forbrugerprisinflationen stiger fra 1, pct. i 17 til 1,6 pct. i 19, hvilket fortsat er under Den Europæiske Centralbanks målsætning om en forbrugerprisinflation tæt på, men under, pct. På kort sigt vurderer EU-Kommissionen, at usikkerhedsmomenterne overvejende hælder til den positive side. På lidt længere sigt er risiciene mere negative, herunder fx som følge af en større korrektion på aktiemarkederne, en potentielt mere protektionistisk handelspolitik globalt set samt udfaldet af forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. I EU-Kommissionens prognose er skønnet for Storbritannien baseret på en teknisk antagelse om uændrede handelsrelationer med EU.

10 Side 1 af 16 For Danmark skønner EU-Kommissionen, at væksten i 18 og 19 udgør, pct. og 1,9 pct., hvilket er henholdsvis,1 pct.-point og, pct.-point højere end skønnene i Økonomisk Redegørelse december 17. USA Figur.1 Forbrugertilliden var omtrent uændret i januar, hvor den samlede indikator faldt med, indekspoint. Udviklingen dækker over et fald i vurderingen af den nuværende situation, mens forventningerne til fremtiden steg. Forbrugertilliden er fortsat på et højt niveau. Figur. Erhvervstilliden for sektoren service og øvrige steg med 3,9 indekspoint til indeks 9,9 i januar. Stigningen kan blandt andet tilskrives en positiv udvikling i vurderingen af antallet af nye ordrer, beskæftigelse samt produktion Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Anm.: Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang. Den stiplede linje angiver det historiske gennemsnit. Kilde: Macrobond. Tyskland Figur.3 Industriproduktionen faldt,6 pct. i december. Udviklingen kan primært tilskrives faldende produktion inden for investeringsgodeindustri, mens produktionen af mellemprodukter trak i modsat retning. Sammenlignet med december 16 er industriproduktionen steget med 6,7 pct. (1=1) (1=1) Kilde: Macrobond.

11 Side 11 af 16 Storbritannien Figur. Industriproduktionen faldt 1, pct. i december sammenlignet med november. Udviklingen kan hovedsageligt forklares ved, at rørledningen til Forties-oliefeltet var lukket i store dele af måneden. Sammenlignet med december 16 er industriproduktionen uændret. Figur. Erhvervstilliden i servicesektoren faldt med 1, indekspoint til indeks 3 i januar. Faldet skyldes blandt andet tab af eksisterende kunder samt fortsat usikkerhed vedrørende Brexitforhandlingerne. (1=1) (1=1) Anm.: Erhvervstilliden i figur. er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond. Sverige Figur.6 Industriproduktionen steg med,8 pct. i december i forhold til november. Sammenlignet med december 16 er industriproduktionen steget 8,3 pct. Det samlede antal industriordrer faldt 1,1 pct., hvilket kan tilskrives fald i både indenlandske og udenlandske ordrer. Sammenlignet med december 16 er antallet af industriordrer steget med,3 pct. Figur.7 Erhvervstilliden i servicesektoren faldt med 3,3 indekspoint til indeks 61,3 i januar. Faldet skyldes blandt andet et fald i vurderingen af antallet af nye ordrer samt lavere beskæftigelse. Erhvervstilliden ligger fortsat på et højt niveau. (1=1) (1=1) Industriproduktion Industriordrer Anm.: Erhvervstilliden i figur.7 er målt ved PMI. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

12 Side 1 af 16 Norge Figur.8 BNP steg,6 pct. i. kvartal 17, hvilket er,1 pct.-point lavere end i 3. kvartal. Den svagere vækstrate skyldes primært faldende produktion af olie samt faldende eksport. For 17 som helhed er BNP steget med 1,8 pct. Udviklingen kan tilskrives stigende privatforbrug, faste bruttoinvesteringer samt eksport. Figur.9 Inflationen var 1,6 pct. i januar, hvilket er omtrent uændret sammenlignet med december. Kerneinflationen var 1,1 pct. i januar, hvilket er et fald på,3 pct.-point. Udviklingen dækker over faldende priser på beklædning, mens priser på fødevarer steg. Pct. (å/å) Pct. (k/k) Pct. (å/å) Pct. (å/å) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Inflation Kerneinflation Anm.: Nøgletal for Norge omhandler kun Fastlands-Norge. Kerneinflationen i figur.9 angiver prisudviklingen justeret for skatteændringer og energipriser. Kilde: Macrobond. Kina Figur.1 Inflationen var 1, pct. i januar. Udviklingen dækker over en lavere prisstigningstakt på ikkefødevarer samt et fortsat fald i fødevarepriserne. Figur.11 Erhvervstilliden i servicesektoren steg med,8 indekspoint i januar, hvilket blandt andet kan tilskrives et stigende antal af nye ordrer samt højere beskæftigelse. Erhvervstilliden i fremstillingssektoren forblev uændret i forhold til december og ligger på 1,. Pct. (å/å) Pct. (å/å) Fremstilling Service Anm.: Erhvervstilliden i figur.11 er målt ved PMI og opgjort af Caixin. Et niveau over indikerer fremgang. Kilde: Macrobond.

13 Side 13 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder De internationale aktiemarkeder har i ugens løb tiltrukket stor opmærksomhed grundet store fald globalt set. Det amerikanske indeks, S&P, faldt 8, pct. den seneste uge (torsdag til torsdag), og er nu tilbage på samme niveau som i slutningen af november 17. Det britiske, FTSE 1, det japanske, Nikkei, og det kinesiske, Shanghai Composite, har ligeledes oplevet stor tilbagegang og indeksene er faldet med henholdsvis,3 pct., 6,8 pct. og, pct. Uroen på de internationale aktiemarkeder kunne også spores i det danske indeks, OMXC, som faldt,6 pct., hvilket er et moderat fald sammenlignet med det europæiske Eurostoxx indeks, som faldt, pct. Den engelske centralbank, Bank of England, afholdt rentemøde d. 8. februar og besluttede at fastholde styringsrenten på, pct. Bank of England signalerede derudover, at en snarlig renteforhøjelse kan være nødvendig. Denne melding bidrog til at fastholde det opadgående pres på renterne, som er set i ugens løb. Renten på 1-årige statsobligationer er således steget,1 pct.-point i Storbritannien, mens USA og Tyskland har oplevet moderate stigninger. Renten på 1- årige danske statsobligationer steg med,1 pct.-point til,8 pct., jf. tabel 3.1. I løbet af den seneste uge har dollaren fortsat den seneste stigning, og er således blevet styrket over for både euroen og den kinesiske yuan med henholdsvis 1,7 pct. og, pct. Generelt er euroen blevet svækket over for en række af de store valutaer, herunder især et fald på 1,8 pct. i forhold til den japanske yen samt et fald på 1,3 pct. i forhold til den kinesiske yuan. Den danske krone er styrket i forhold til den svenske og den norske krone, og den effektive danske kronekurs er aftaget med, pct.-point. Olieprisen er i ugens løb faldet med, USD, hvilket står i kontrast til den positive tendens, som olieprisen har udvist de seneste par måneder. Olien bliver nu handlet til 6, USD pr. tønde.

14 Side 1 af 16 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 8/ sidste torsdag 8/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,8,1 pct.-point USA (federal funds rate) 1,, pct.-point Stat. 1-årig,8,1 pct.-point Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point Realkreditrenter: Sverige (repo) -,, pct.-point Kort realkreditlån -,61, pct.-point Euroområdet (refinansierings-renten),, pct.-point Langt realkreditlån,17, pct.-point Storbritannien (repo),, pct.-point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.-point USA,8,3 pct.-point Indskud på folio,, pct.-point Japan,8 -, pct.-point Indskudsbeviser -,6, pct.-point Tyskland,76, pct.-point Udlån,, pct.-point Storbritannien 1,6,9 pct.-point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser: 3 Kort (3-mdr.) -,13, pct.-point JPY/EUR,7 1,8 pct. Langt (1-årigt):,7,3 pct.-point GBP/EUR 11,3, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 81,6 1,7 pct. OMXC (3/7-89 = 1) 961, -, pct. CNY/EUR 1,9 1,31 pct. Valutakurser: 3 USD/CNY 63,6,38 pct. EUR/DKK 7,3,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/DKK 67,7 1,7 pct. USA, S&P.81-8, pct. SEK/DKK 7,9-1,31 pct. Japan, Nikkei ,79 pct. NOK/DKK 76,71-1, pct. Kina, Shanghai composite 3.6 -,36 pct. GBP/DKK 8,, pct. Euroomr., Eurostoxx 37 -,38 pct. JPY/DKK,6 1,83 pct. Storbritannien, FTSE ,7 pct. Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 13,7 -,18 pct.-point Oliepriser Brent (USD) 6, -,1 USD Brent (DKK) 389,7-6,36 DKK Anm.: 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

15 Side 1 af 16 Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct USA Danmark¹ Euroområdet Anm.: 1) Diskontoen. Kilde: Macrobond og Bloomberg. Pct Pct. Pct.-point 1,,, 1,,3,,,1,, -,1 -, -, -1, -,3 -, -1, -, feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point,,,, 3, 3, 3, 3,,,,, 1, 1, 1, 1,,,,, feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 DKK USD feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser (1=1) (1=1) feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Shanghai composite EUR/USD JPY/USD 1, 1, 1, 1, 1,1,9 1,1,9 1,,8 1,,8 feb 16 jun 16 okt 16 feb 17 jun 17 okt 17 feb 18 EUR(USD JPY/USD (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg.

16